To fin­gre i ka­nelgnu­f­len

Op­føl­ge­ren til Pap­ma­ché-reg­len fort­sa­et­ter den er­fa­rings­ba­se­re­de selv­hja­elps­sjov, nu med fle­re, men slet ik­ke nok, sam­tids­stik.

Weekendavisen - - Bøger - Af MAR­TA SØ­REN­SEN LAYOUT: PER­NIL­LE KLEINERT KORREKTUR: LOUISE LUNDBERG CLAESEN, LISBETH RINDHOLT

Hel­la Joof: Da­ge med mild­hed, mod­gang og mirak­ler – en al­manak. 492 si­der. 249,95 kr. Gyl­den­dal.

Den kom­mer na­e­sten til sidst, den vel­kend­te for­mu­le­ring om at bra­en­de he­le lor­tet ned. Hvil­ket in­di­a­ner­ne gør iføl­ge en vi­deo fra sid­ste år, hvor Hel­la Joof ud­dy­be­de sit bi­drag til det ny­skab­te Dis­rup­tionråd. Sva­e­re­re var det for Joof at få shit­stormen ef­ter sin ud­ta­lel­se til at gå op i røg, hvil­ket hun hen­ty­der til et par gan­ge i sin så­kald­te al­manak, Da­ge med mild­hed, mod­gang og mirak­ler, en se­mi­bi­o­gra­fisk selv­hja­elps­bog, hvor hver dag får sit navn og der­til­hø­ren­de råd, of­te til­sy­ne­la­den­de ret­tet mod Hel­la selv, men med af­ledt vej­led­ning til la­e­se­ren. Så­le­des er 26. maj in­di­a­ner­dag og by­der på syv ord­s­prog, blandt an­det at det er nemt at va­e­re mo­dig på af­stand. Dis­se klo­ge ord kan man hu­ske på, hvis no­gen »sid­der og sme­der ra­en­ker i ly af de­res com­pu­ter­ska­er­me og bag­va­sker dig«. Den 16. de­cem­ber op­for­drer Joof til at stop­pe hek­se­bra­en­din­gen af sku­e­spil­le­ren Ro­se­an­ne Barr, der be­skrev en sort kvin­de som et barn fra Aber­nes Pla­net. »Bra­end no­get an­det. Even­tu­elt he­le lor­tet,« fo­re­slår hun.

Så­dan stø­der Joofs an­vis­nin­ger af og til på kon­kre­te de­bat­ter, mens hun van­drer en vel­kendt selv­hja­elps­sti: For­søg at hol­de af og til­gi­ve dig selv på trods af asym­me­tri­ske bryster og ge­ne­rel fejl­bar­lig­hed. Va­er god ved an­dre og lad for Guds skyld (el­ler ån­den i glas­sets skyld, Joofs hel­lig­dom er ik­ke så sna­e­vert af­gra­en­set) va­e­re med at tra­ek­ke of­fer­kor­tet i ti­de og uti­de. »Vi stop­per her. In­gen gi­der la­e­se vi­de­re,« af­slut­ter hun den jam­mer­li­ge mar­tyr-sva­da, som ud­gør den 27. juli, of­fer­da­gen.

Joofs to år gam­le be­st­sel­ler Pap­ma­ché-reg­len le­ve­de højt på for­fat­te­rens tørt, men mun­tert kon­sta­te­ren­de sjov­hed, der blom­stre­de i per­son­ligt (og pin­ligt) re­gi, men li­ge­som ae­r­bø­digt holdt sig lidt i bag­grun­den un­der de po­li­ti­ske og sam­funds­ma­es­si­ge po­in­ter. I op­føl­ge­ren fort­sa­et­ter sel­v­ud­le­ve­rin­gen, men nu med me­re in­ter­es­san­te og løs­slup­ne be­ma­er­k­nin­ger til blandt an­det #me­too og ve­ga­nis­me. Her en glim­ren­de bro fra den pri­va­te, me­get lidt pran­gen­de ula­ek­ker­hed, når man grova­e­der syn­digt bag­va­erk, til de helt sto­re, me­di­e­da­ek­ke­de grab­ber i ka­gedå­sen: »... og din hånd sø­ger ned i po­sen, og to af di­ne fin­gre pe­ne­tre­rer en ka­nelgnuf­fel, og du slik­ker på di­ne fin­gre og slu­brer den var­me re­mon­ce i dig, og en fø­lel­se af ik­ke la­en­ge­re at va­e­re her­re over si­tu­a­tio­nen over­man­der dig, og du ta­en­ker med plud­se­lig for­vir­ren­de øm­hed på Har­vey We­in­ste­in, og at det fan­de­me hel­ler ik­ke er nemt, og nu er der kun én lil­le ban­ge gnuf­fel til­ba­ge i den sto­re po­se,« ly­der det den 12. april, umå­de­holds­da­gen. Sjovt er det og­så, når Joof på den ve­gan­ske dag, 11. au­gust, fra­rå­der, at man pluk­ker den frugt, man vil spi­se, da det sva­rer til et over­greb. »En pa­e­re ved selv, når den er klar,« smås­pot­ter Joof, men for­fal­der al­drig til egent­lig sar­kas­me el­ler hån. Vre­de, isa­er af den ha­evn­ba­se­re­de slags, skal man nem­lig hol­de sig fra; selv på regn­ska­bets dag (3. sep­tem­ber) en­der du­el­lan­ter­ne med at ta­le gir­af­sprog og la­ve sam­ar­bejd­s­ø­vel­ser.

For­ment­lig skri­ver Joof med et ka­er­ligt for­mål, hvil­ket hun halvt op­for­drer til den 1. ok­to­ber, som hun be­na­ev­ner ud­gi­vel­ses­da­gen, og må­ske er det for­stå­e­ligt, po­ten­ti­el­le shit­stormes om­fang ta­get i be­tragt­ning. Men hun kan al­li­ge­vel ik­ke la­de va­e­re med at me­ne no­get, så hvor­for ik­ke me­ne det med be­hø­rig respekt for den mod­stand og mod­vil­je, som trods alt fin­des i hen­de? Ek­sem­pel­vis på for­hud­s­da­gen den 17. au­gust, hvor Joof fo­re­slår, at man la­der va­e­re med at få si­ne dren­gebørn om­skå­ret. Et halvt år tid­li­ge­re op­for­drer hun til at hø­re en po­dcast med den skan­da­li­se­re­de ko­mi­ker Lou­is C.K., for­di han jo ba­re har »gok­ket over for to voks­ne kvin­der for tu­sind år si­den«, hvil­ket er in­den for ski­ven, som hun ud­tryk­ker det.

Her er vi et langt og lyk­ke­ligt kon­flikt­ska-. ben­de skridt va­ek fra den mild­hed og ac­cept, der ri­si­ke­rer at om­ga­er­de en­hver selv­hja­elps­bog med en au­ra af køns­løs new age-ar­ro­gan­ce. Joof sø­ger af og til idyl­len, ek­sem­pel­vis med for­mu­le­rin­ger om, at mod­gang er »så fint, så fint«, men det er med at ska­e­re den slags ud i en fart, og­så selv­om man må nø­jes med en kvart al­manak i ste­det for 365 da­ge. En kvin­de, der skri­ver om in­ter­na­tio­na­le blowjobs og Hit­ler­over­ska­eg på ka­ra­mel­len, bør smi­de an­da­eg­tig­he­den i sel­skab med al­vor­li­ge­re em­ner og hi­ve dem skam­løst ind i sit uni­vers af hø­flig­heds­sam­le­jer, uhyr­ligt pris­sat­te ka­nelgnu­f­ler fra Lag­ka­ge­ba­ge­ren og em­si­ge per­so­ner, der vil for­an i su­per­mar­keds­kø­en, for­di de kun har én mango.

Gør det, Hel­la, start end­nu en shit­storm, så la­en­ge den er sjov, og bra­end he­le lor­tet ned.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.