Kr­udt i krop­pen

Ste­roi­der er ik­ke la­en­ge­re kun for svul­men­de bo­dy­bu­il­de­re. Man­ge er ve­lud­dan­ne­de ma­end i tre­di­ver­ne, som ka­em­per for at le­ve op til ti­dens man­dei­de­a­ler og evo­lu­tio­nens be­tin­gel­ser.

Weekendavisen - - Ideer - FORT­SAT FRA FOR­SI­DEN Af JA­NE BENARROCH LAYOUT: BENTE BRUUN

Vi be­gyn­der med et lil­le pa­ra­doks: Do­ping­brug i dan­ske fit­nes­scen­tre er langt me­re ud­bredt end brug af do­ping i eli­tei­dra­et. Den op­lys­ning mø­der vi al­le­re­de i ind­led­nin­gen til lek­tor Ask Vest Chri­sti­an­sens bog Mo­tionsdo­ping – Styr­ke­tra­e­ning, iden­ti­tet og kul­tur, der ud­kom­mer i dag på Aar­hus Uni­ver­si­tets­for­lag:

»De fle­ste un­der­sø­gel­ser pe­ger på, at tre-seks pro­cent af ma­end, der tra­e­ner i fit­nes­scen­tre, har er­fa­rin­ger med ana­bo­le ste­roi­der. Men i mod­sa­et­ning til i 1970er­ne, da bo­dy­bu­il­ding kom til lan­det, og de før­ste cen­tre åb­ne­de, så ud­gør kon­kur­ren­ce­bo­dy­bu­il­de­re, va­egt- el­ler styr­ke­løf­te­re kun en lil­le del af dem, der i dag bru­ger pra­e­sta­tions­frem­men­de stof­fer,« kan man la­e­se.

Den ud­bred­te brug af »kr­udt«, som va­egt­tra­e­ner­ne selv yn­der at kal­de de po­ten­te stof­fer, sker i dag pri­ma­ert blandt mo­tio­ni­ster. Ad­skil­li­ge af dem er over 30, ve­lud­dan­ne­de og er­hvervsak­ti­ve, og i bo­gen un­der­sø­ger Ask Vest Chri­sti­an­sen, hvor­for de gør det. Han ta­ler med ma­en­de­ne selv, pra­e­sen­te­rer sta­ti­stik­ker­ne på om­rå­det og le­der ef­ter svar i alt fra ma­skuli­ni­tet­ste­o­ri­er til evo­lu­tions­bi­o­lo­gi.

»Jeg vil me­ne, at den bi­o­lo­gi og psy­ke, som men­ne­sket har ud­vik­let gen­nem evo­lu­tio­nen, kan va­e­re med til at for­kla­re kul­tu­ren og ide­a­ler­ne i fit­ness- og styr­ke­tra­e­nings­mil­jø­er­ne,« si­ger Ask Vest Chri­sti­an­sen, der igen­nem en år­ra­ek­ke har for­sket i do­ping blandt eli­tei­dra­ets­u­dø­ve­re. Hans ph.d.af­hand­ling om do­ping i cy­kel­sport blev i 2005 til bo­gen Ik­ke for pen­ge­nes skyld, og i 2007 ud­gav han sam­men med pro­fes­sor Ver­ner Møl­ler bo­gen Mål, me­di­cin og moral – om eli­te­at­le­ters op­fat­tel­se af sport, do­ping og fair­play.

FIT­NESS og styr­ke­tra­e­ning har for la­engst over­ha­let tra­di­tio­nel­le sports­gre­ne som fod­bold, svøm­ning og hånd­bold må­lt på an­tal udø­ve­re. Op­gø­rel­ser vi­ser, at me­re end halv­de­len af 16-29-åri­ge og 30 pro­cent af al­le voks­ne dan­ske­re dyr­ker styr­ke­tra­e­ning. Op imod en mil­li­on dan­ske­re er med­lem af et fit­nes­scen­ter, og selv­om ik­ke al­le bru­ger det li­ge flit­tigt, er der i dag et mar­ked for me­re end 800 fit­nes­scen­tre i Dan­mark. Her tra­e­ner den ty­pi­ske fit­nes­sste­roid­bru­ger fem gan­ge om ugen, og selv­om han fin­des i så godt som al­le al­dre, er det isa­er yn­gre ma­end, der la­der sig fri­ste af pra­e­pa­ra­ter­ne. 80 pro­cent star­ter dog først ef­ter, at de er fyldt 20 år.

»Det er dog ik­ke 1980er­nes svul­men­de Schwarze­neg­ger­krop, som de fle­ste op­fat­ter som kuri­øs og gro­tesk, der er ide­a­let i dag. Krop­pen skal sta­dig va­e­re musku­løs og hård, men den skal sam­ti­dig va­e­re at­le­tisk og slank. De stof­fer, der bru­ges for at op­nå den ma­skuli­ne ide­al­krop, er imid­ler­tid de sam­me i dag som i 1980er­ne, nem­lig for­skel­li­ge va­ri­an­ter af syn­te­tisk frem­stil­let te­stoste­ron, kendt som ana­bo­le ste­roi­der,« for­kla­rer Ask Vest Chri­sti­an­sen.

»Det skyl­des selv­føl­ge­lig, at stof­fer­nes egen­ska­ber gør dem til et ’won­der­d­rug’ for eli­te­at­le­ter så­vel som ama­tør­u­dø­ve­re. Det gi­ver øget mu­skelva­ekst, øget styr­ke, hur­ti­ge­re re­sti­tu­tion, stør­re eks­plo­si­vi­tet, øget fedt­for­bra­en­ding, fle­re rø­de blod­le­ge­mer og der­med bed­re ilt­op­ta­gel­se. Man­ge prø­ver må­ske ste­roi­der én gang, an­dre ta­ger dem i to-tre år og stop­per så.«

Ana­bo­le ste­roi­der ind­ta­ges som tab­let­ter el­ler injek­tio­ner, ty­pisk i pe­ri­o­der på 8-12 uger med ef­ter­føl­gen­de pau­ser i mindst li­ge så lang tid. Ud over de fy­si­o­lo­gi­ske virk­nin­ger gi­ver ste­roi­der op­le­vel­sen af øget vi­ta­li­tet, hø­je­re ener­gi­ni­veau, øget tra­e­nings­ka­pa­ci­tet, stør­re selv­til­lid, øget se­xlyst etc. Der er dog og­så bi­virk­nin­ger, så­som ud­vik­ling af bum­ser og kvin­de­ligt brystva­ev, for­mind­ske­de testik­ler og for­hø­jet blod­tryk. Der­u­d­over ri­si­ke­rer man i pau­ser­ne mel­lem ku­re­ne bi­virk­nin­ger som ned­tryk­t­hed og ned­sat po­tens. Det med­fø­rer en fa­re for, at man af­kor­ter pau­ser­ne – og der­med en­der med kon­stant at »va­e­re på kr­udt«.

»Man bli­ver ik­ke af­ha­en­gig af ste­roi­der, som man kan bli­ve det af al­ko­hol og an­dre stof­fer. Men mis­brug fo­re­kom­mer be­stemt. Man­ge bru­ge­re sa­et­ter sig dog godt ind i sa­ger­ne og kom­mer der­for ik­ke ud i et mis­brug, der er be­hand­lings­kra­e­ven­de.«

DET stør­ste ame­ri­kan­ske stu­die, der er la­vet over do­ping­brug blandt styr­ke­tra­e­ne­re, pe­ger må­ske lidt over­ra­sken­de på, at den gen­nem­snit­li­ge bru­ger er om­kring 30 år og har en ud­dan­nel­se og ind­komst over gen­nem­snit­tet. Ask Vest Chri­sti­an­sen pra­e­sen­te­rer i sin bog fi­re over­ord­ne­de ty­per: Eks­pert­ty­pen, der sa­et­ter sig grun­digt ind i alt og lø­ber så få ri­si­ci som mu­ligt; YOLO-ty­pen, der ba­re ger­ne vil va­e­re stor i en fart og ger­ne ta­ger an­dre stof­fer ved si­den af ste­roi­der­ne; At­let­ty­pen, der vil va­e­re bedst og der­for lø­ber fle­re ri­si­ci; og Velva­e­re­ty­pen, der er mo­ti­ve­ret af for­fa­en­ge­lig­hed og livskva­li­tet og der­for ty­pisk er ae­l­dre end de an­dre ty­per.

Men hvem gem­mer sig bag ka­te­go­ri­er­ne? Bo­gen pra­e­sen­te­rer in­ter­views med 14 ma­end i al­de­ren 21 til 41 år, der al­le har er­fa­ring med ana­bo­le ste­roi­der. Gen­nem de­res be­ret­nin­ger kom­mer vi helt ta­et på mil­jø­er­ne og de over­vej­el­ser, som bru­ger­ne gør sig om dét at ta­ge mu­ske­l­op­byg­gen­de me­di­cin. An­ton på 22 år be­skri­ver til­tra­ek­nin­gen så­le­des: »Ja­men, jeg har al­tid va­e­ret fa­sci­ne­ret af det med at tra­e­ne. Hvis jeg sad og kig­ge­de i et blad, hvor der var en top­løs ba­be på den ene si­de og en over­tra­e­net mak­ker på den an­den, så var det ham, jeg kig­ge­de på – ik­ke hen­de. Så ta­enk­te jeg: ’Wow! Så­dan vil jeg se ud.’ For jeg sy­nes, det ser så godt ud!« 32-åri­ge Ras­mus, der har be­nyt­tet sig af sto­re do­ser ste­roi­der, for­kla­rer, hvor­dan de gi­ver et fy­si­o­lo­gisk boost, som er umu­lig at op­nå ved tra­e­ning ale­ne:

»Du får et ek­stremt ’pump’, når du er fyldt med kr­udt i krop­pen. At op­nå det sam­me er fuld­sta­en­dig ude­luk­ket, når du ik­ke er på kur. Du kom­mer ik­ke til­na­er­mel­ses­vis der­hen. Selv­om man tra­e­ner hårdt, så for­svin­der det ef­ter ty­ve mi­nut­ter. Men når man er på, så sid­der det der ba­re. Så er man pum­pet kon­stant, og der er fyl­de i mus­k­ler­ne.«

Fle­re af de in­ter­viewe­de pe­ger på, at de­res krop var år­sag til en fø­lel­se af min­dre­va­erd, før de be­gynd­te på ste­roi­der­ne. Mar­tin på 22 år me­ner, at de fle­ste bru­ge­re først og frem­mest ta­ger stof­fer­ne for at få me­re selv­til­lid:

»Der er man­ge i bo­dy­bu­il­der­mil­jø­et, som egent­lig ik­ke har no­get selvva­erd. Men som for­sø­ger at byg­ge det op rent fy­sisk [...] Men i vir­ke­lig­he­den er de må­ske ik­ke så sva­e­re at kna­ek­ke.« ASK Vest Chri­sti­an­sen re­la­te­rer gen­nem he­le bo­gen de in­ter­viewe­des per­son­li­ge be­ret­nin­ger til de man­ge vi­den­ska­be­li­ge da­ta på om­rå­det. Vi in­tro­du­ce­res for dan­ske, eu­ro­pa­ei­ske og ame­ri­kan­ske un­der­sø­gel­ser om ud­vik­ling i brug og ud­bre­del­se, an­tido­pin­gind­sat­ser og -po­li­tik­ker samt den vi­den­ska­be­li­ge lit­te­ra­tur om ma­skuli­ni­tets­be­gre­ber, man­dep­sy­ko­lo­gi og så­gar evo­lu­tions­bi­o­lo­gi.

I et evo­lu­tions­per­spek­tiv kan en mands krop ne­top af­gø­re hans pla­ce­ring i det so­ci­a­le hie­rar­ki: En sta­erk og musku­løs krop vil gi­ve ham bed­re mu­lig­he­der for at skaf­fe fø­den, kon­trol­le­re flok­ken og der­med sik­re suc­ces­fuld for­plant­ning, end hvis han har en spin­kel krop, der er skrø­be­lig og sig­na­le­rer svag­hed. Når un­ge ma­end lø­ber en hel­breds­ri­si­ko ved at bru­ge ste­roi­der for at få en me­re at­trak­tiv krop, kan man der­for ar­gu­men­te­re for, at de gør det for re­pro­duk­tio­nens skyld.

»Vi må ind­se, at sam­men­ha­en­gen mel­lem mus­k­ler og ma­skulin iden­ti­tet ik­ke er et nyt fa­eno­men, men at de al­tid har va­e­ret for­bun­det på tva­ers af epo­ker og kul­tu­rer,« si­ger Ask Vest Chri­sti­an­sen.

22-åri­ge Mar­tin sa­et­ter selv føl­gen­de ord på sam­men­ha­en­gen mel­lem ma­skuli­ni­tet og mus­k­ler: »I nog­le kul­tu­rer er det godt at va­e­re tyk, for det sig­na­le­rer vel­fa­erd. Hos os er ma­skuli­ni­tet vig­tig. Det er jo en pak­ke­løs­ning, for du får me­re end én ting. Jeg ved godt, at det ly­der lidt pri­mi­tivt, men det er rep­til­hjer­nen, der slår til og si­ger: Det her er en god ma­ge, for han er al­fa­han.«

Tal­ri­ge un­der­sø­gel­ser be­kra­ef­ter, at ma­end ge­ne­relt øn­sker sig en me­re musku­løs krop, end de har. For­sker­ne ta­ler om »ado­niskom­plek­set«, der li­ge­som dens fe­mi­ni­ne pen­dant »bar­bie­kom­plek­set« gi­ver ma­end en forvra­en­get op­fat­tel­se af, hvor­dan en man­de­krop skal se ud. Ads­purgt sva­rer isa­er un­ge ma­end ge­ne­relt, at de ger­ne vil ha­ve stør­re over­krop, og til det for­mål er ne­top ste­roi­der yderst be­for­dren­de.

Det er må­ske en del af for­kla­rin­gen på, hvor­for ma­end of­te­re bru­ger ulov­li­ge stof­fer i jag­ten på et be­stemt kro­p­si­de­al, mens kvin­der i hø­je­re grad be­nyt­ter sig af kirur­gi som brysto­pe­ra­tio­ner, fedtsug­nin­ger og an­dre kos­me­ti­ske ind­greb for at op­ti­me­re de­res ud­se­en­de. Men hvor­for skal det ene va­e­re ulov­ligt, når det an­det ik­ke er det? Så­dan spør­ger blandt an­dre Adam på 36 år:

»Jeg er imod do­ping i kon­kur­ren­cesport [...] Men hvor­for te­ste per­so­ner som mig, der gør det af for­fa­en­ge­lig­hed? Jeg kan ik­ke se, at det er an­der­le­des end at få la­vet stør­re bryster el­ler pum­pe Bo­tox-ner­ve­gif­te i ho­ve­d­et på sig selv for at få fa­er­re ryn­ker. Og det er jo gan­ske ac­cep­te­ret, at man gør den slags. Det sy­nes jeg er ut­ro­lig dob­belt­moralsk.«

Si­den 2005 har Fol­ke­tin­get på­lagt An­ti Do­ping Dan­mark at gen­nem­fø­re do­ping­kon­trol­ler i dan­ske fit­nes­scen­tre. I pe­ri­o­den 2005-2012 ske­te det ef­ter helt sam­me reg­ler, som gjaldt i top­pen af dansk eli­tesport. Og si­den 2013 er kon­trol­ler­ne gen­nem­ført ef­ter en be­gra­en­set li­ste af stof­fer fast­sat i »Lov om for­bud mod vis­se do­ping­mid­ler«.

»Jeg er li­ge kom­met hjem fra en kon­fe­ren­ce i Nor­ge, og mi­ne ame­ri­kan­ske kol­le­ger er sta­dig så man­ge år ef­ter, at kon­trol­ler­ne blev ind­ført, helt på ha­len over, at vi i Dan­mark te­ster for brug af do­ping i fit­nes­scen­tre. Det kan de sim­pelt­hen

ik­ke for­stå. For hvor­for bru­ge res­sour­cer på at fan­ge udø­ve­re, der ik­ke kon­kur­re­rer?« si­ger Ask Vest Chri­sti­an­sen. For­kla­rin­gen på den dan­ske stra­te­gi har si­ne rød­der i 1990er­nes af­slø­rin­ger af do­ping i cy­kel­spor­ten. Her før­te de man­ge hi­sto­ri­er om cy­kel­ryt­ter­nes ind­tag af al­skens stof­fer i livs­far­li­ge ma­eng­der til ud­ar­bej­del­sen af en hvid­bog om do­ping­ud­bre­del­se i Dan­mark. Hvid­bo­gen, der un­der­søg­te al­le de­le af idra­et­ten, end­te med at kon­klu­de­re, at det kun var styr­ke­tra­e­nings­mil­jø­er­ne, der hav­de et re­elt pro­blem med for­bud­te stof­fer.

»Man kun­ne jo ik­ke und­la­de at hånd­te­re det mest pro­ble­ma­ti­ske om­rå­de af al­le, alt imens man sat­te for­ø­ge­de kra­ef­ter ind på at op­spo­re lov­bry­de­re in­den for eli­tei­dra­et­ten, som til­sy­ne­la­den­de ik­ke hav­de no­get stør­re pro­blem. Sam­ti­dig var der fra star­ten en fol­kes­und­heds­po­li­tisk di­men­sion i det. For selv­om ana­bo­le ste­roi­der ik­ke er de­ci­de­ret af­ha­en­gig­heds­ska­ben­de, er det jo et me­di­cinsk pra­e­pa­rat, der i de do­ser, der bru­ges i fit­ness- og styr­ke­tra­e­nings­mil­jø­er­ne, kan va­e­re sund­heds­ska­de­lig,« si­ger Ask Vest Chri­sti­an­sen.

HVOR far­ligt er det så at ta­ge de mu­ske­l­op­byg­gen­de stof­fer? En un­der­sø­gel­se pu­bli­ce­ret i The Lan­cet i 2010 pla­ce­re­de »kun« ana­bo­le ste­roi­der på en 16.-plads over stof­fer, der har ne­ga­tiv ind­fly­del­se på så­vel bru­ge­rens hel­bred som de­res om­ver­den og det om­gi­ven­de sam­fund.

»For­brug af al­ko­hol, eu­fori­se­ren­de stof­fer, can­na­bis og an­dre me­di­cin­ske pra­e­pa­ra­ter er vur­de­ret til at gø­re langt me­re ska­de end ana­bo­le ste­roi­der. Man­ge bru­ge­re be­nyt­ter en lig­nen­de ar­gu­men­ta­tion, når de for­sva­rer de­res hand­lin­ger, og fin­der det der­for uret­fa­er­digt at skul­le over­vå­ges og te­stes. De me­ner, at det er langt far­li­ge­re at drik­ke rød­vin, ta­ge ko­kain og lig­ge på so­fa­en og spi­se chips end at hja­el­pe en i for­vej­en vel­tra­e­net krop lidt på vej til et sta­er­ke­re ud­se­en­de,« si­ger Ask Vest Chri­sten­sen. Blandt de in­ter­viewe­de er der me­get del­te me­nin­ger om kon­trol­ler­ne. Nog­le er su­re over, at de ik­ke kan få lov at ta­ge ste­roi­der­ne uden ind­blan­ding. An­dre me­ner, at kon­trol­ler­ne er vel­kom­ne, for­di de må­ske hol­der an­dre un­ge ma­end fra at be­gyn­de på ste­roi­der­ne. De me­ner dog sam­ti­dig, at de sag­tens selv kan sty­re de­res for­brug og er der­for og­så ir­ri­te­re­de over at skul­le te­stes. »De se­ne­re år har do­ping­kon­trol­lan­ter­ne an­lagt en me­re di­a­log­o­ri­en­te­ret til­gang til ar­bej­det. Of­te ta­ger de ud for blot at ta­le med udø­ver­ne i cen­tre­ne. De er og­så ble­vet me­get bed­re til at spot­te, hvem der ta­ger ste­roi­der­ne, og de får der­for fle­re po­si­ti­ve med fa­er­re prø­ver,« si­ger Ask Vest Chri­sti­an­sen. Stra­te­gi­a­en­drin­gen kan af­la­e­ses di­rek­te i tal­le­ne.

I 2017 be­søg­te An­ti Do­ping Dan­mark lan­dets fit­nes­scen­tre 926 gan­ge. De te­ste­de for do­ping 271 gan­ge, og i 140 til­fa­el­de end­te det med en do­pings­ag. Hvor stor en pra­e­ven­tiv ef­fekt, kon­trol­ler­ne har, er dog et åbent spørgs­mål. Bli­ver man ta­get, får man to års ka­ran­ta­e­ne fra det på­ga­el­den­de fit­nes­scen­ter, hvis det er til­meldt An­ti Do­ping Dan­mark-ord­nin­gen. Men man kan i prak­sis ba­re tra­e­ne vi­de­re i et an­det cen­ter, der ik­ke er med i ord­nin­gen, el­ler man kan helt hol­de sig til de test­frie zo­ner, mens man ta­ger stof­fer­ne. Som 41-åri­ge Ole ud­tryk­ker det:

»Alt­så, jeg ryk­ke­de ud af mit cen­ter, mens jeg hav­de no­get af det i krop­pen, som kun­ne spo­res i lang tid. Og så var jeg der i cir­ka tre år, ind­til jeg var sik­ker på, at nu var der ik­ke no­get til­ba­ge.«

Af Ask Vest Chri­sti­an­sens bog bli­ver man ik­ke ba­re klo­ge­re på, hvem der hu­se­rer i hjør­ne­r­ne i fit­nes­scen­tre­nes va­eg­trum og hvor­for. Man får et sja­el­dent grun­digt ind­blik i, hvor­for det at op­byg­ge og flas­he mus­k­ler er et sa­er­ligt an­lig­gen­de for ma­end, der har dy­be rød­der i vo­res ned­ar­ve­de fa­sci­na­tion af den kraft­ful­de man­de­krop.

Ask Vest Chri­sti­an­sen: Mo­tionsdo­ping – Styr­ke­tra­e­ning, iden­ti­tet og kul­tur, Aar­hus Uni­ver­si­tets­for­lag. Ud­kom­mer i dag.

FO­TO: SCAN­PIX

FO­TO: SCAN­PIX

»Når man er på, så sid­der det der ba­re. Så er man pum­pet kon­stant, og der er fyl­de i mus­k­ler­ne,« forta­el­ler 32-åri­ge Ras­mus.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.