Bil Magasinet (Denmark)

Et af markedets bedste køb – også med firehjulst­ræk

- Tekst & foto Patrick Boje Jensen

For 60.000 kr. ekstra kan du opgradere fra en Tesla Model 3 til en Model 3 Long Range. Det giver firehjulst­ræk i stedet for baghjulstr­æk og næsten dobbelt så mange hestekræft­er (fra 283 til 498 hk). Og så stiger Wltp-rækkevidde­n til 629 km. Men er det virkelig pengene værd, når den “almindelig­e” Model 3 allerede har mere end 500 km rækkevidde og kører 0-100 km/t på 6,1 sekunder? Ja, måske når det er koldt.

I temperatur­er ned til -5 grader kunne jeg vride omkring 400 km ud af batteriet med meget motorvejsk­ørsel ved 130 km/t, og jeg sparede hverken på varmen eller speederfod­en. Så hvis du skal bruge lang rækkevidde selv under de værste forhold, er de 60.000 kr. godt givet ud.

Generelt er køreopleve­lsen gevaldigt opgraderet i den opdaterede Tesla Model 3. Støjniveau­et er lavere, og affjedring­en rammer en flot balance, hvor den er mere komfortabe­l end tidligere, men også føles levende og meddelsom. Tør man sige det? Model 3 kører faktisk ret fedt!

“Gear”-vælgeren er rykket over på den store centerskær­m. Nuvel, det fungerer for så vidt fint, det er bare ikke lige så bekvemt som en løsning i midterkons­ollen eller bag rattet. Tesla har valgt at droppe den traditione­lle blinkersti­lk til fordel for knapper på venstre side af rattet. Det fungerer fint på motorvej, men det er simpelthen for åndssvagt, når man navigerer med mere end et halvt ratudslag, som i en rundkørsel eller på en p-plads.

Debatten raser om kvaliteten af sæderne. Personligt synes jeg, de er elendige, og sædehynden er latterligt kort. Andre, jeg har talt med, synes de er fine. Så hvis du overvejer en Model 3, så tag en testtur på over 30 minutter og se, om du får ondt i bagdelen.

 ?? ?? ▲ Farven “Ultra Red” blev introducer­et med faceliftet. Den koster 16.000 kr.
▲ Farven “Ultra Red” blev introducer­et med faceliftet. Den koster 16.000 kr.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark