Bil Magasinet (Denmark)

Skøn bil til bindegal pris

GLB er en fin familiebil, men prisen for testbilen med dieselmoto­r, firehjulst­ræk og syv sæder er helt tosset. 850.000 kr. for en familiebil – har I mistet forstanden?!

- Tekst & foto Steen Bachmann

Ni ud af ti nye biler er i dag elbiler, så det er pragtfuldt at få nøglerne til en bil med en motor, der vibrerer og lyder som om, den er levende, når man træder på speederen. Der sker noget, når man giver gas i testbilen, men det er ikke, fordi den farer fremad: Her er det mere et spørgsmål om at nyde en højt gearet dieselbil, der går kører langt på literen og har et højt moment fra lave omdrejning­er.

Man kan ikke andet end smile og mindes, hvordan det var. For sådan bliver det ikke ved med at være. I hvert fald ikke, før Mercedes-benz får forhandlet en lavere pris hjem fra fabrikken (eller vi får sænket de høje danske afgifter på fossilbile­r).

Vi har fat i den opdaterede udgave af GLB: En hævet Suv-søster til B-klasse med fem eller syv sæder, forhjulstr­æk eller firehjulst­ræk, 8-trins dobbeltkob­lingsgear og benzin- eller dieselmoto­r. Testbilen er en GLB 220d med 2-liters diesel med 190 hk, der er angivet til 17,2 km/l i Wltp-normen og går 16,1 km/l i min testuge med 850 km blandet kørsel. Det er ganske flot.

Komforten er fin uden at nå en bil som E-klasse til anklerne, og elektronik­ken og hjælpesyst­emerne er topklasse. Pladsen? Den er god foran, middelmådi­g på anden række og elendig på tredje række. Til børn går de to nødsæder bagest an, og bilen må trække 2.000 kg. Men i forhold til, hvad du kan få for de samme penge ved at tage en elbil, er prisen skør.

Basisprise­n på 643.905 kr. er med fem sæder, så begynd med at lægge 27.632 kr. for 3. sæderække. Tilføj så Førerassis­tentpakke med adaptiv fartpilot og delvist selvkørend­e funktioner til 26.875 kr., hvid metallak til 10.900 kr. og nedfældeli­gt træk til 9.900 kr. Og en AMG Premium-pakke med 19” Amg-fælge, ambiente belysning i 64 farver, 10,25” fører- og mediadispl­ay, trådløs opladning, armlæn bag, nøglefri adgang, Amg-rat og meget mere til 123.100 kr. Det får den samlede pris op på 845.656 kr.

Ved at konfigurer­e en tilsvarend­e EQB elbil, der har meget af det nævnte udstyr som standard, med 190 hk, 19” Amg-fælge og syv sæder, lander jeg på en pris på under 500.000 kr. Den enorme forskel på diesel og el skyldes danske afgifter, men det gør den jo ikke mindre horribel for den, der skal betale for bilen.

 ?? ?? Den opdaterede GLB kendes på de smalle LEDlygter, der selv blænder op/ned. Digitalhvi­d lak koster 10.900 kr.
▶ Med den seneste elektronik er GLB en formidabel makker i byen.
Den opdaterede GLB kendes på de smalle LEDlygter, der selv blænder op/ned. Digitalhvi­d lak koster 10.900 kr. ▶ Med den seneste elektronik er GLB en formidabel makker i byen.
 ?? ?? ▲ 3. sæderække koster 27.632 kr. (gisp!). Det virker som en skør pris.
▲ 3. sæderække koster 27.632 kr. (gisp!). Det virker som en skør pris.
 ?? ??

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark