KAMAELEONEN CRISTIANO
Kroppen er blevet ældre, og som 32-årig er Cristiano Ronaldo ikke længere den atletiske gennembrudsspiller med den overvældende fysik. Alligevel var han i en ny rolle den afgørende spiller, da Real Madrid genvandt Champions League, og han er nu favorit ti
Da Zinedine Zidane i begyndelsen af august udtog sin trup til Super Cup-kampen mod Manchester United, var der en enkelt stor overraskelse. Med på flyet til Skopje var Cristiano Ronaldo, selvom det kun var 48 timer siden, han havde genoptaget træningen, efter at han havde fået forlænget sommerferien efter Confederations Cup i Rusland.
”Cristiano er klar til at spille,” sagde Zidane. ”Det imponerer mig, at han fysisk er på samme niveau som til Champions League-finalen for to måneder siden. Og når han er med os, er det, fordi han er klar.”
Hele sommeren havde det ellers været afskrevet, at Cristiano Ronaldo ville være i spil til Super Cup’en. Som den eneste Real Madrid-spiller havde han tilbragt den sidste halvdel af juni i Rusland til Confederations Cup, og den forgangne sæson havde lært alle, at det er klogt at passe på portugiseren. Så Zidane havde ikke travlt med at få ham tilbage på træningsbanen.
De spanske medier diskuterede, om udtagelsen var et bluffnummer, om Cristiano blot var med i Makedonien som turist, eller om han virkelig var i spil til kampen. Dagen efter kom svaret: Ronaldo sad på bænken, og efter 82 minutter kom han på banen i et opgør, der stadig var på vippen. Han nåede ikke at gøre det store væsen af sig i positionen som den forreste angriber, men han var med til at vinde endnu en titel. Og alene hans tilstedeværelse fortalte meget om udviklingen for den fænomenale portugiser, efter at han har rundet de 30 år: Han er stadig et fysisk pragteksemplar, der passer så godt på sig selv, at han kan komme på banen i en europæisk finale med bare et par træningspas i benene. Men han er også nået frem til en erkendelse af, at hvile er en nødvendighed, hvilket tidligere havde været utænkeligt. Og så har han i takt med kroppens aldring været i stand til at ændre sig som fodboldspiller på imponerende vis. En udvik-
ling, der vækker beundring hos Pau Albertí, der tilbage i 00’erne var fysisk træner i Real Madrid, da spillertruppen bestod af blandt andre Raúl, Luís Figo, David Beckham og Zidane.
”Vi har alle et tidspunkt i livet, hvor vi topper fysisk, og derefter falder vi i niveau. Og det er endnu mere tydeligt for en sportsmand, for her taler vi om det allerhøjeste niveau. En lille detalje kan gøre den afgørende forskel. Cristianos fodbold har tilpasset sig omstændighederne,” siger Pau Albertí.
Også Lars Jacobsen, der gennem karrieren havde mange direkte dueller med Cristiano Ronaldo, udtrykker stor respekt for portugiserens forandring:
”Han har lagt sit spil om. Det er en vanvittig kvalitet at have at være i stand til det. Jeg vil gerne sammenligne ham med Ryan Giggs på det punkt. Som en spiller, der virkelig har taget temperaturen på sin egen krop og på, hvad den er i stand til, og så tilpasset sin spillestil efter det,” lyder det fra Jacobsen.
DEN FYSISKE BESÆTTELSE
Den mangeårige danske landsholdsback stod første gang over for en dengang 21-årig Cristiano Ronaldo i en landskamp i Brøndby i 2006. Senere fulgte to Champions League-kampe for FC København mod Manchester United samme efterår, og indtil Jacobsens karrierestop i 2016 blev det i alt til hele 11 direkte dueller med Cristiano over et årti.
”Han har bygget sin krop om undervejs. Da jeg mødte ham første gang, var forvandlingen i gang, men da var han stadig den der lette dribler. Han så anderledes ud dengang og har taget mange kilo på siden da,” siger Jacobsen.
Den fysiske forvandling fandt sted i Manchester, hvor Cristiano Ronaldo ankom som en tynd teenager i 2003. I Guillem Balagues biografi fra 2015 beskriver Mike Clegg, den tidligere fysiske træner i Manchester United, hvordan Cristiano en dag mødte op i træningslokalet og meddelte, at han ville være verdens bedste fodboldspiller og til det formål havde brug for Cleggs hjælp. Clegg beskriver en ekstrem dedikation på grænsen til en besættelse af at optimere kroppen rent fysisk. Resultatet var åbenlyst; den tynde dribler blev et fysisk pragteksemplar.
”Han er en atlet. Han er først og fremmest en atlet og dernæst fodboldspiller. Han har trænet sig op til at kunne yde mest muligt rent fysisk. Han er ikke så teknisk som Messi og har ikke lige så mange færdigheder. Al hans naturlige talent er dyrket fra et fysisk aspekt,” siger Pau Albertí.
Også Jesper Løvind Andersen, der er seniorforsker og laboratorieleder af den idrætsmedicinske afdeling på Bispebjerg Hospital, har med særlig interesse fulgt Cristiano Ronaldos udvikling gennem årene.
”Det er blevet et brand omkring ham. Han har gjort ekstremt meget for at optimere sin fysik. Manden er ekstremt pertentlig og forfængelig omkring sin egen person. Og det smitter af på den måde, han vil træne på,” siger Løvind, der desuden er tilknyttet Brøndby IF som fysisk konsulent, underviser på DBU’S træneruddannelser og er instruktør hos både UEFA og det asiatiske fodboldforbund.
Løvind mener, at Cristiano Ronaldos ekstreme fokus på arbejdet med hans egen krop har været med til at forøge interessen for fodboldens fysiske aspekter i de seneste år.
”Hvis jeg gerne vil have folk til at arbejde med deres krop, kan jeg pege på ham og sige: ’Prøv at se, hvor god han er blevet.’ Jeg kan ikke på samme måde holde Messi frem som eksempel til efterfølgelse. En menig Superligaspiller vil tænke, at Ronaldo har noget, jeg måske kan træne mig hen imod. Omkring Messi tænker de, at han har noget, jeg ikke kan definere. Det er mere diffust, hvordan man skal nå det. Det er langt mere konkret at definere en vej, der går mod Ronaldo, end en, der går mod Messi,” siger Løvind.
”På den led har han været god for os, der beskæftiger os med fysisk træning. Den dedikation, som han har vist, og det, han har bygget op som brand, er let forståeligt. Lige meget hvor kloge de er, kan fodboldspillere se, at her er der en mand, som udadtil signalerer, at han bruger meget tid, er dedikeret og er nået langt og har spillet i 15 år på ekstremt højt niveau. Det kan folk forstå, og det kan jeg forklare en 17-årig. Det er et fint forbillede for seriøsitet i fysisk træning.”
"HAN ER EN ATLET. HAN ER FØRST OG FREMMEST EN ATLET OG DERNÆST FODBOLDSPILLER. HAN HAR TRÆNET SIG OP TIL AT KUNNE YDE MEST MULIGT RENT FYSISK. HAN ER IKKE SÅ TEKNISK SOM MESSI OG HAR IKKE LIGE SÅ MANGE FÆRDIGHEDER. AL HANS NATURLIGE TALENT ER DYRKET FRA ET FYSISK ASPEKT"
BODYBUILDER MED SMAL TALJE
Et ikonisk øjeblik i Cristiano Ronaldos tid i Manchester United fandt sted på Stadio Olimpico i Rom i foråret 2008. I Champions League-kvartfinalen mod Roma lagde Paul Scholes en bold ind i feltet, og Ronaldo kom svævende gennem luften, blev hængende i nærmest uvirkelig lang tid, headede bolden i nettet og lod til aldrig at have tænkt sig at nå jorden igen.
”Han er virkelig stærk, men han bruger kun for alvor sin power i enkelte situationer. Når bolden kommer indover, og han kan score, så hopper han pludselig 50 centimeter højere, end når han skal hoppe op for at flække en tilfældig bold videre. Når han vil, så kan han overtrumfe en,” siger Lars Jacobsen og kommer i den forbindelse til at tænke på Ronaldos sejrsmål i overtiden i Parken i 2014 i Em-kvalifikationen.
”Han overtrumfede bare Simon Kjær. Du kunne se, at uanset hvad så ville han heade den bold i mål. Det siger noget om den power, der er i hans krop. Den spænding, der er i hans krop, er ekstrem. Han er hurtig, når han vil være hurtig. Han løber ikke i højt tempo hele tiden, og han er ikke en, der laver 30 dybdeløb og hele tiden truer. Man kan faktisk godt blive lullet lidt i søvn af ham. Men han har nogle max-aktioner, der er ekstreme. Så kan man mærke, at der ikke er mange, der kan være med. Han har både styrken til at holde dig væk og farten til at løbe fra dig,” fortsætter Jacobsen.
”Når jeg stod over for ham, kunne jeg godt fornemme, at han har bygget sin krop op helt ekstremt. Man skal være lavet af noget specielt for at se sådan ud og samtidig være så atletisk. Han ligner jo en bodybuilder, men samtidig har han en meget smal talje. Jeg er ikke ekspert i fysiologi, men noget gør i hvert fald, at han kan vende utrolig hurtigt. Han kan sprinte i den ene retning og så med det samme dreje 90 grader. Der er nærmest ingen kurve, når han drejer. Det viser en utrolig kraft i benene.”
Den kraft har Cristiano Ronaldo selv bygget op og forfinet gennem utallige timers arbejde på træningsanlægget. Ifølge Pau Albertí, den tidligere fysiske træner i Real Madrid, er der en tendens til at undervurdere, hvor meget de bedste spillere arbejder i det daglige:
”Folk ser ikke deres arbejde. I Real Madrid trænede vi normalt med hele gruppen i halvanden time hver dag. Men inden da mødte næsten alle spillere ind og lavede deres personlige fysiske træning. Og bagefter træningen var der igen enel leranden form for restitutions træning for at passe på kroppen. Og de spiser ikke hvad som helst. Cristiano har ikke sådan en krop, fordi han spiser paella hver dag,” siger Pau Albertí.
DEN ÆLDRE CRISTIANO
Efter Champions League-triumfen i 2008 vandt Cristiano Ronaldo for første gang Guldbolden, og siden skiftet til Real Madrid er fulgt yderligere tre kåringer som verdens bedste fodboldspiller. Dertil kommer to mesterskaber, tre Champions League-titler, to pokaltitler og et hav af individuelle priser som konsekvens af de utrolige 406 mål i 394 kampe inden denne sæson.
Scoringsmæssigt toppede Cristiano Ronaldo i 2014/15-sæsonen med 61 mål for Real Madrid. Siden da er måltallet faldet til først 51 mål og senest 42 træffere i den forgangne sæson, hvor Real Madrid skrev historie ved som det første hold at genvinde Champions League. Det skete med Cristiano Ronaldo som den altafgørende figur, da det spidsede til i forårets knockout- kampe. Inden kvartfinalerne havde han kun scoret to mål i sæsonen, men alligevel endte han som turneringens topscorer. Fem mål mod Bayern München, tre mod Atlético Madrid og til sidst to mål i finalen mod Juventus blev det til. Det var egentlig ikke, fordi Ronaldo var altdominerende i kampene, men han var altafgørende, og foråret i Champions League understregede, hvor dygtig han har været til at ændre sin rolle på Real Madrids hold. Han er ikke længere den spiller, der med udgangsposition på venstrekanten suger spillet og opmærksomheden til sig. Nu placerer han sig helt fremme og vælger endnu mere end før sine øjeblikke med omhu.
”Før var han altid på kanten, fordi han med sin fart kunne bryde igennem forsvaret. Men under Benítez faldt han i niveau på venstrekan-
ten i en periode. Det kom af alderen. Han har ikke længere den samme eksplosivitet og blev derfor flyttet op foran som afslutter og har ikke lige så lange løb,” siger Pau Albertí.
”I mine sidste kampe mod ham kunne jeg godt mærke, at han ikke var helt så hurtig længere. I Frankrig mødte jeg spillere, der var noget hurtigere, end han var. Men det var tydeligt, at han var bevidst om det. Det er jeg imponeret af. Han ved godt, at han ikke længere kan drible uden om fire mand, som han kunne tidligere. Men så kan han andre ting: Lure på bagsiden af forsvaret og score nemme mål,” siger Lars Jacobsen.
Ændringen i Ronaldos spil har været tydelig for alle, men seniorforsker Jesper Løvind Andersen vil dog gerne understrege, at det ikke er en naturlov, at en fodboldspiller bliver langsommere, når han har rundet de 30:
”Det er lidt en myte. Det er blevet et mantra, at man bliver langsom, når man bliver gammel. Men du kan jo se sprintere nå deres bedste tider i en høj alder langt oppe i 30’erne. Der er faktisk ikke noget til hinder for, at Ronaldo har den samme fart som for 10 år siden fysiologisk set,” siger Løvind.
”Men når det er sagt, så sker der nogle ting: Med alle de kampe, han har spillet, så tror jeg, at han stille og roligt har akkumuleret nogle slidskader. Når det sker, så skærer man typisk ned på den præstationsfremmende træning, den tunge styrketræning og den slags. Prioriteten bliver, at han står der til hver kamp. Det handler om at få ham klar til at komme på banen, og så bliver man mere passiv i træningen. Man træner dem ikke som en 22-årig,” fortsætter han.
”Set udefra vil jeg tro, at han er gået over til at lave mere vedligeholdelsestræning. Jeg tror, at han bruger meget tid alene med fysiske trænere og laver meget mave- og rygtræning, mere end han laver arbejde, som er dedikeret til at øge hastighed eller springstyrke. Hans accelerationshastighed er derfor muligvis gået lidt ned. Men den er nok ikke gået så meget ned, som folk tror,” siger Jesper Løvind Andersen og retter derefter fokus mod fodboldens generelle udvikling i de år, hvor Cristiano Ronaldo har spillet på højeste niveau.
”Der er sket meget med fodbolden. Spillerne er blevet hurtigere. I Premier League er antallet af korte sprints steget med 85 procent over bare otte år. Det stiller større krav og betyder, at Ronaldo ikke i hvert eneste sprint kan yde det maksimale. Derfor ser man, at han nogle gange ikke præsterer det, man husker ham for, som dengang hvor han bare kunne tage et langt træk og løbe fra alle. En anden ting er, at
"JO ÆLDRE, MAN ER, DESTO MERE ERFAREN OG INTELLIGENT ER MAN. OG DESTO MINDRE ENERGI SPILDER MAN PÅ TING, DER IKKE ER NØDVENDIGE,”
spillerne rundt om ham er blevet bedre. Forsvarsspillere og især backer rekrutteres i dag i langt højere grad ud fra deres hastighed end for få år siden. Så han vil møde flere ligemænd, når det handleromaccelerations hastighed. D aden 19-årige Ronaldo i United stod over for en back, så var det typisk en med en simpel profil: Han var hurtig, men ikke megahurtig,” siger Løvind med det, der kunne lyde som en beskrivelse af John O’shea, der var Ronaldos direkte og fortvivlede modstander, da portugiseren i en træningskamp for Sporting mod Manchester United overbeviste Alex Ferguson om, at han måtte sikre sig teenageren for enhver pris. ET ANDET MANUSKRIPT
I begyndelsen oplevede Cristiano Ronaldo en del modgang i Manchester United. Hans melodramatiske og følelsesprægede adfærd kunne til tider irritere de britiske spillere i truppen. I Balagues biografi beskriver Pedro Talinhas, en af Cristianos ungdomstrænere i Nacional hjemme på Madeira, hvordan han allerede som barn var præget af en særlig mentalitet:
”Han trænede sammen med drenge, der var to år ældre end han selv, og nægtede at acceptere ordet ’nederlag’. Han ville ikke lukke det ind i sit hoved, uanset om det var til træning eller i en kamp. Han kunne også begynde at græde, mens han spillede. Så forlod han banen og græd videre inde i omklædningsrummet. Når han havde det sådan, skulle vi lade ham være alene. Han brød sig heller ikke om at blive skældt ud, når der var andre til stede. Han ville ikke vise nogen form for svaghed,” fortæller Talinhas.
Andetsteds i biografien fortæller Hugo Pina, en holdkammerat i Sporting, hvordan Ronaldo midt om natten stod op og listede sig hen i fitnesscentret, selvom det ikke var tilladt. Balague tegner et billede af en usikker dreng, der i sin stræben efter bekræftelse, sejre og succes tog sin træningsiver til ekstremerne. Med sådan en mentalitet kunne man godt have frygtet Ronaldos reaktion på erkendelsen af, at kroppen ikke længere er, hvad den har været. Ville det begyndende fysiske forfald knække en mand, der om nogen har skabt sin enestående karriere på at optimere kroppens ydeevne?
”I mine sidste sæsoner mærkede jeg det. Det er ikke nemt at sluge, når det sker. Når en hurtig kantspiller tog et langt træk, tænkte jeg, at det var verdens nemmeste bold at pille fra ham. Den havde jeg læst. Men så nåede han alligevel at prikke den forbi mig. Det ville aldrig være sket fire år tidligere. Når det sker, er det ved at være slut,” siger Lars Jacobsen om sit møde med fodboldspillerens alderdom.
”For alle er det hårdt at mærke, når det sker. Og endnu mere for en idrætsudøver, fordi det er hans arbejde. Kroppen er hans redskab. Jeg var i klubben, da Zidane spillede, og husker den dag, han stoppede. Han kunne sagtens være fortsat. Men han sagde: ’Jeg vil stoppe på toppen. Jeg vil ikke spille et andet sted på et lidt lavere niveau’.” siger Pau Albertí.
Foreløbig skubber Cristiano Ronaldo dog aldringen foran sig og har taget den som endnu en udfordring, der skal overvindes. Med evnen til at omstille og tilpasse sig har han vist en mental styrke og selverkendelse, som både kan overraske og imponere. At han er favorit til at vinde karrierens femte Guldbold på et tidspunkt, hvor alderen er begyndt at præge ham, er enestående. På det punkt har han en del tilfælles med en anden angriber med en stærk personlighed, Zlatan Ibrahimovic, der også har fastholdt sit høje niveau langt op i 30’erne.
"Jo ældre, man er, desto mere erfaren og intelligent er man. Og desto mindre energi spilder man på ting, der ikke er nødvendige,” har Ibrahimovic sagt.
Det samme kan siges om Cristiano Ronaldo, og siden Zidane overtog træneransvaret for halvandet år siden, har man set, at portugiseren ikke længere insisterer på at spille alle kampe. Især i foråret blev han ofte sparet og var i flere tilfælde slet ikke i truppen til udekampe i ligaen. Så da Real Madrid i begyndelsen af maj spillede udekamp i Granada, ladede Ronaldo i stedet batterierne op på Ibiza.
”Når du bevæger dig ud over dine grænser, kommer skaderne. Man skal vide, hvordan man doserer. Der har Zidane været intelligent. Han har overbevist Ronaldo om, at lidt hvile vil være godt. Før ville han aldrig skiftes ud, og ingen træner ville skifte ham ud, fordi de var bange for, at det ville give dem selv problemer. Nu har man fået ham til at forstå, at på grund af alderen er det nødvendigt ikke at slide sig selv for meget. Hvis man fører 3-0, hvorfor skal han så spille videre? Måske for at blive topscorer. Ja, men det er han allerede blevet mange gange. En gang mere er ikke vigtigt. Så han skiftes ud, hviler sig mere og bruger ikke lige så mange kræfter,” siger Pau Albertí.
”Den ændring i mentalitet er kommet, fordi Zidane er en person, der har haft stor indflydelse på Cristiano. Under Benítez ville han ikke have ændret sig,” fortsætter den tidligere fysiske træner i Real Madrid.
De færre minutter er en del af forklaringen på, at Ronaldo i sidste sæson samlet scorede færre mål end hidtil. Faktisk var de 42 sæsonmål det laveste antal siden hans allerførste sæson i Real Madrid, hvor en skadesperiode betød, at det blev til 33 mål i 35 kampe. Til gengæld har hans ændrede rolle gjort det muligt for Real Madrid at give holdet et andet udtryk. Før virkede det bedst at stille holdet op som en omstillingsmaskine, så man kunne sætte Ronaldo i scene til et af sine ustoppelige raids. Nu er hans rolle en anden, og da Gareth Bale samtidig var plaget af skader, blev Real Madrid i foråret et langt mere spilstyrende hold med en sprudlende Isco på midtbanen.
Den nye sæson vil givetvis byde på masser af hvile undervejs, og nogle dage efter sæsonpremieren i Skopje blev Cristiano Ronaldo tvunget til en pause af den mere ufrivillige slags: I det første opgør om den spanske Supercopa mod FC Barcelona blev han skiftet ind til den sidste halve time, bragte med et fremragende mål Real Madrid foran 2-1 og fik en advarsel for at smide trøjen i sin jubel. Et par minutter efter modtog han endnu et gult kort, da dommer Ricardo de Burgos Bengoetxea mente, at han forsøgte at filme sig til et straffespark. Vurderingen var tvivlsom, og Cristiano Ronaldo reagerede ved at skubbe til dommeren og blev som konsekvens idømt i alt fem kampes karantæne.
På den måde har den nye sæson fået en usædvanlig start med en måned uden kampe i Real Madrid for Cristiano Ronaldo. Men spørgsmålet er, om det i virkeligheden vil være gavnligt på den lange bane, og om ekstra hvile kan være en afgørende faktor for, at han igen kan være den afgørende spiller, når det hele spidser til.
”Hans manuskript er anderledes end for trefire-fem år siden. Der ligger også noget psykologi i det, der handler om ærgerrighed. Han er eksponent for at ville spille og at ville score. Andre kan gå kolde i en vis alder og begynde at tænke mere på børn og hjemlig hygge. Men han virker stadig dedikeret,” siger seniorforsker Jesper Løvind Andersen om den 32-årige verdensstjerne fra Madeira.