KAMAELEONEN CRI­STI­A­NO

Krop­pen er ble­vet æl­dre, og som 32-årig er Cri­sti­a­no Ro­nal­do ik­ke læn­ge­re den at­le­ti­ske gen­nem­brud­s­spil­ler med den over­væl­den­de fy­sik. Al­li­ge­vel var han i en ny rol­le den af­gø­ren­de spil­ler, da Re­al Madrid gen­vandt Cham­pions Le­ague, og han er nu fa­vo­rit ti

Champions League Magasinet - - REPORTAGE: LODTRÆKNING I MONACO -

Da Zi­ne­di­ne Zi­da­ne i be­gyn­del­sen af au­gust udt­og sin trup til Su­per Cup-kam­pen mod Man­che­ster United, var der en en­kelt stor over­ra­skel­se. Med på fly­et til Skopje var Cri­sti­a­no Ro­nal­do, selv­om det kun var 48 ti­mer si­den, han hav­de gen­op­ta­get træ­nin­gen, ef­ter at han hav­de få­et for­læn­get som­mer­fe­ri­en ef­ter Con­fe­de­ra­tions Cup i Rusland.

”Cri­sti­a­no er klar til at spil­le,” sag­de Zi­da­ne. ”Det im­po­ne­rer mig, at han fy­sisk er på sam­me ni­veau som til Cham­pions Le­ague-fi­na­len for to må­ne­der si­den. Og når han er med os, er det, for­di han er klar.”

He­le som­me­ren hav­de det el­lers væ­ret af­skre­vet, at Cri­sti­a­no Ro­nal­do vil­le væ­re i spil til Su­per Cup’en. Som den ene­ste Re­al Madrid-spil­ler hav­de han til­bragt den sid­ste halv­del af ju­ni i Rusland til Con­fe­de­ra­tions Cup, og den for­gang­ne sæ­son hav­de lært al­le, at det er klogt at pas­se på po­rtu­gi­se­ren. Så Zi­da­ne hav­de ik­ke travlt med at få ham til­ba­ge på træ­nings­ba­nen.

De span­ske me­di­er dis­ku­te­re­de, om ud­ta­gel­sen var et bluf­fnum­mer, om Cri­sti­a­no blot var med i Ma­kedo­ni­en som turist, el­ler om han vir­ke­lig var i spil til kam­pen. Da­gen ef­ter kom sva­ret: Ro­nal­do sad på bæn­ken, og ef­ter 82 mi­nut­ter kom han på ba­nen i et op­gør, der sta­dig var på vip­pen. Han nå­e­de ik­ke at gø­re det sto­re væ­sen af sig i po­si­tio­nen som den for­re­ste an­gri­ber, men han var med til at vin­de end­nu en ti­tel. Og ale­ne hans til­ste­de­væ­rel­se for­tal­te me­get om ud­vik­lin­gen for den fæ­no­me­na­le po­rtu­gi­ser, ef­ter at han har run­det de 30 år: Han er sta­dig et fy­sisk prag­t­ek­sem­plar, der pas­ser så godt på sig selv, at han kan kom­me på ba­nen i en europæisk fi­na­le med ba­re et par træ­nings­pas i be­ne­ne. Men han er og­så nå­et frem til en er­ken­del­se af, at hvi­le er en nød­ven­dig­hed, hvil­ket tid­li­ge­re hav­de væ­ret utæn­ke­ligt. Og så har han i takt med krop­pens al­dring væ­ret i stand til at æn­dre sig som fod­bold­spil­ler på im­po­ne­ren­de vis. En ud­vik-

ling, der væk­ker be­un­dring hos Pau Al­bertí, der til­ba­ge i 00’er­ne var fy­sisk træ­ner i Re­al Madrid, da spil­ler­trup­pen be­stod af blandt an­dre Raúl, Luís Fi­go, David Beck­ham og Zi­da­ne.

”Vi har al­le et tids­punkt i li­vet, hvor vi top­per fy­sisk, og der­ef­ter fal­der vi i ni­veau. Og det er end­nu me­re ty­de­ligt for en sport­s­mand, for her ta­ler vi om det al­ler­hø­je­ste ni­veau. En lil­le de­tal­je kan gø­re den af­gø­ren­de for­skel. Cri­sti­a­nos fod­bold har til­pas­set sig om­stæn­dig­he­der­ne,” si­ger Pau Al­bertí.

Og­så Lars Ja­cob­sen, der gen­nem kar­ri­e­ren hav­de man­ge di­rek­te du­el­ler med Cri­sti­a­no Ro­nal­do, ud­tryk­ker stor respekt for po­rtu­gi­se­rens for­an­dring:

”Han har lagt sit spil om. Det er en van­vit­tig kva­li­tet at ha­ve at væ­re i stand til det. Jeg vil ger­ne sam­men­lig­ne ham med Ry­an Gig­gs på det punkt. Som en spil­ler, der vir­ke­lig har ta­get tem­pe­ra­tu­ren på sin egen krop og på, hvad den er i stand til, og så til­pas­set sin spil­lestil ef­ter det,” ly­der det fra Ja­cob­sen.

DEN FYSISKE BESÆTTELSE

Den man­ge­åri­ge dan­ske lands­holds­ba­ck stod før­ste gang over for en den­gang 21-årig Cri­sti­a­no Ro­nal­do i en land­skamp i Brønd­by i 2006. Se­ne­re fulg­te to Cham­pions Le­ague-kam­pe for FC København mod Man­che­ster United sam­me ef­ter­år, og ind­til Ja­cob­sens kar­ri­e­re­stop i 2016 blev det i alt til he­le 11 di­rek­te du­el­ler med Cri­sti­a­no over et år­ti.

”Han har byg­get sin krop om un­der­vejs. Da jeg mød­te ham før­ste gang, var for­vand­lin­gen i gang, men da var han sta­dig den der let­te drib­ler. Han så an­der­le­des ud den­gang og har ta­get man­ge ki­lo på si­den da,” si­ger Ja­cob­sen.

Den fysiske for­vand­ling fandt sted i Man­che­ster, hvor Cri­sti­a­no Ro­nal­do an­kom som en tynd te­e­na­ger i 2003. I Gu­il­lem Ba­lagu­es bi­o­gra­fi fra 2015 be­skri­ver Mi­ke Clegg, den tid­li­ge­re fysiske træ­ner i Man­che­ster United, hvor­dan Cri­sti­a­no en dag mød­te op i træ­nings­lo­ka­let og med­del­te, at han vil­le væ­re ver­dens bed­ste fod­bold­spil­ler og til det for­mål hav­de brug for Cleg­gs hjælp. Clegg be­skri­ver en ek­strem de­di­ka­tion på græn­sen til en besættelse af at op­ti­me­re krop­pen rent fy­sisk. Re­sul­ta­tet var åben­lyst; den tyn­de drib­ler blev et fy­sisk prag­t­ek­sem­plar.

”Han er en atlet. Han er først og frem­mest en atlet og dernæst fod­bold­spil­ler. Han har trænet sig op til at kun­ne yde mest mu­ligt rent fy­sisk. Han er ik­ke så tek­nisk som Mes­si og har ik­ke li­ge så man­ge færdigheder. Al hans naturlige ta­lent er dyr­ket fra et fy­sisk aspekt,” si­ger Pau Al­bertí.

Og­så Jes­per Løvind An­der­sen, der er se­ni­o­r­for­sker og la­bo­ra­to­ri­e­le­der af den idræts­me­di­cin­ske af­de­ling på Bis­peb­jerg Ho­spi­tal, har med sær­lig in­ter­es­se fulgt Cri­sti­a­no Ro­nal­dos ud­vik­ling gen­nem åre­ne.

”Det er ble­vet et brand om­kring ham. Han har gjort ek­stremt me­get for at op­ti­me­re sin fy­sik. Man­den er ek­stremt per­tent­lig og for­fæn­ge­lig om­kring sin egen per­son. Og det smit­ter af på den må­de, han vil træ­ne på,” si­ger Løvind, der des­u­den er til­knyt­tet Brønd­by IF som fy­sisk kon­su­lent, un­der­vi­ser på DBU’S træ­ner­ud­dan­nel­ser og er in­struk­tør hos bå­de UEFA og det asi­a­ti­ske fod­bold­for­bund.

Løvind me­ner, at Cri­sti­a­no Ro­nal­dos ek­stre­me fo­kus på ar­bej­det med hans egen krop har væ­ret med til at for­ø­ge in­teres­sen for fod­bol­dens fysiske aspek­ter i de se­ne­ste år.

”Hvis jeg ger­ne vil ha­ve folk til at ar­bej­de med de­res krop, kan jeg pe­ge på ham og si­ge: ’Prøv at se, hvor god han er ble­vet.’ Jeg kan ik­ke på sam­me må­de hol­de Mes­si frem som ek­sem­pel til ef­ter­føl­gel­se. En me­nig Su­per­lig­a­spil­ler vil tæn­ke, at Ro­nal­do har no­get, jeg må­ske kan træ­ne mig hen imod. Om­kring Mes­si tæn­ker de, at han har no­get, jeg ik­ke kan de­fi­ne­re. Det er me­re dif­fust, hvor­dan man skal nå det. Det er langt me­re kon­kret at de­fi­ne­re en vej, der går mod Ro­nal­do, end en, der går mod Mes­si,” si­ger Løvind.

”På den led har han væ­ret god for os, der be­skæf­ti­ger os med fy­sisk træ­ning. Den de­di­ka­tion, som han har vist, og det, han har byg­get op som brand, er let for­stå­e­ligt. Li­ge me­get hvor klo­ge de er, kan fod­bold­spil­le­re se, at her er der en mand, som udadtil sig­na­le­rer, at han bru­ger me­get tid, er de­di­ke­ret og er nå­et langt og har spil­let i 15 år på ek­stremt højt ni­veau. Det kan folk for­stå, og det kan jeg for­kla­re en 17-årig. Det er et fint for­bil­le­de for se­ri­ø­si­tet i fy­sisk træ­ning.”

"HAN ER EN ATLET. HAN ER FØRST OG FREM­MEST EN ATLET OG DERNÆST FOD­BOLD­SPIL­LER. HAN HAR TRÆNET SIG OP TIL AT KUN­NE YDE MEST MU­LIGT RENT FY­SISK. HAN ER IK­KE SÅ TEK­NISK SOM MES­SI OG HAR IK­KE LI­GE SÅ MAN­GE FÆRDIGHEDER. AL HANS NATURLIGE TA­LENT ER DYR­KET FRA ET FY­SISK ASPEKT"

BODYBUILDER MED SMAL TALJE

Et iko­nisk øje­blik i Cri­sti­a­no Ro­nal­dos tid i Man­che­ster United fandt sted på Sta­dio Olim­pi­co i Rom i for­å­ret 2008. I Cham­pions Le­ague-kvart­fi­na­len mod Roma lag­de Paul Scho­les en bold ind i fel­tet, og Ro­nal­do kom svæ­ven­de gen­nem luf­ten, blev hæn­gen­de i nær­mest uvir­ke­lig lang tid, he­a­de­de bol­den i net­tet og lod til al­drig at ha­ve tænkt sig at nå jor­den igen.

”Han er vir­ke­lig stærk, men han bru­ger kun for al­vor sin power i en­kel­te si­tu­a­tio­ner. Når bol­den kom­mer in­d­over, og han kan sco­re, så hop­per han plud­se­lig 50 cen­ti­me­ter hø­je­re, end når han skal hop­pe op for at flæk­ke en til­fæl­dig bold vi­de­re. Når han vil, så kan han over­trum­fe en,” si­ger Lars Ja­cob­sen og kom­mer i den for­bin­del­se til at tæn­ke på Ro­nal­dos sej­rs­mål i over­ti­den i Par­ken i 2014 i Em-kva­li­fi­ka­tio­nen.

”Han over­trum­fe­de ba­re Si­mon Kjær. Du kun­ne se, at uan­set hvad så vil­le han he­a­de den bold i mål. Det si­ger no­get om den power, der er i hans krop. Den spæn­ding, der er i hans krop, er ek­strem. Han er hur­tig, når han vil væ­re hur­tig. Han lø­ber ik­ke i højt tem­po he­le ti­den, og han er ik­ke en, der la­ver 30 dyb­de­løb og he­le ti­den tru­er. Man kan fak­tisk godt bli­ve lu­l­let lidt i søvn af ham. Men han har nog­le max-ak­tio­ner, der er ek­stre­me. Så kan man mær­ke, at der ik­ke er man­ge, der kan væ­re med. Han har bå­de styr­ken til at hol­de dig væk og far­ten til at lø­be fra dig,” fort­sæt­ter Ja­cob­sen.

”Når jeg stod over for ham, kun­ne jeg godt for­nem­me, at han har byg­get sin krop op helt ek­stremt. Man skal væ­re la­vet af no­get spe­ci­elt for at se så­dan ud og sam­ti­dig væ­re så at­le­tisk. Han lig­ner jo en bodybuilder, men sam­ti­dig har han en me­get smal talje. Jeg er ik­ke eks­pert i fy­si­o­lo­gi, men no­get gør i hvert fald, at han kan ven­de ut­ro­lig hur­tigt. Han kan sprin­te i den ene ret­ning og så med det sam­me dre­je 90 gra­der. Der er nær­mest in­gen kur­ve, når han dre­jer. Det vi­ser en ut­ro­lig kraft i be­ne­ne.”

Den kraft har Cri­sti­a­no Ro­nal­do selv byg­get op og for­fi­net gen­nem utal­li­ge ti­mers ar­bej­de på træ­nings­an­læg­get. Iføl­ge Pau Al­bertí, den tid­li­ge­re fysiske træ­ner i Re­al Madrid, er der en ten­dens til at un­der­vur­de­re, hvor me­get de bed­ste spil­le­re ar­bej­der i det dag­li­ge:

”Folk ser ik­ke de­res ar­bej­de. I Re­al Madrid træ­ne­de vi nor­malt med he­le grup­pen i halvan­den ti­me hver dag. Men in­den da mød­te næ­sten al­le spil­le­re ind og la­ve­de de­res per­son­li­ge fysiske træ­ning. Og bag­ef­ter træ­nin­gen var der igen enel le­ran­den form for re­sti­tu­tions træ­ning for at pas­se på krop­pen. Og de spi­ser ik­ke hvad som helst. Cri­sti­a­no har ik­ke så­dan en krop, for­di han spi­ser pa­el­la hver dag,” si­ger Pau Al­bertí.

DEN ÆL­DRE CRI­STI­A­NO

Ef­ter Cham­pions Le­ague-tri­um­fen i 2008 vandt Cri­sti­a­no Ro­nal­do for før­ste gang Guld­bol­den, og si­den skif­tet til Re­al Madrid er fulgt yder­li­ge­re tre kårin­ger som ver­dens bed­ste fod­bold­spil­ler. Der­til kom­mer to mester­ska­ber, tre Cham­pions Le­ague-tit­ler, to po­kal­tit­ler og et hav af in­di­vi­du­el­le pri­ser som kon­se­kvens af de ut­ro­li­ge 406 mål i 394 kam­pe in­den den­ne sæ­son.

Scor­ings­mæs­sigt top­pe­de Cri­sti­a­no Ro­nal­do i 2014/15-sæ­so­nen med 61 mål for Re­al Madrid. Si­den da er må­l­tal­let fal­det til først 51 mål og se­ne­st 42 træf­fe­re i den for­gang­ne sæ­son, hvor Re­al Madrid skrev hi­sto­rie ved som det før­ste hold at gen­vin­de Cham­pions Le­ague. Det ske­te med Cri­sti­a­no Ro­nal­do som den alt­af­gø­ren­de fi­gur, da det spid­se­de til i for­å­rets kno­ck­out- kam­pe. In­den kvart­fi­na­ler­ne hav­de han kun sco­ret to mål i sæ­so­nen, men al­li­ge­vel end­te han som tur­ne­rin­gens top­sco­rer. Fem mål mod Bay­ern Mün­chen, tre mod Atlético Madrid og til sidst to mål i fi­na­len mod Ju­ven­tus blev det til. Det var egent­lig ik­ke, for­di Ro­nal­do var alt­do­mi­ne­ren­de i kam­pe­ne, men han var alt­af­gø­ren­de, og for­å­ret i Cham­pions Le­ague un­der­stre­ge­de, hvor dyg­tig han har væ­ret til at æn­dre sin rol­le på Re­al Madrids hold. Han er ik­ke læn­ge­re den spil­ler, der med ud­gangs­po­si­tion på ven­stre­kan­ten su­ger spil­let og op­mærk­som­he­den til sig. Nu pla­ce­rer han sig helt frem­me og væl­ger end­nu me­re end før si­ne øje­blik­ke med om­hu.

”Før var han al­tid på kan­ten, for­di han med sin fart kun­ne bry­de igen­nem for­sva­ret. Men un­der Benítez faldt han i ni­veau på ven­stre­kan-

ten i en pe­ri­o­de. Det kom af al­de­ren. Han har ik­ke læn­ge­re den sam­me eks­plo­si­vi­tet og blev der­for flyt­tet op for­an som af­slut­ter og har ik­ke li­ge så lan­ge løb,” si­ger Pau Al­bertí.

”I mi­ne sid­ste kam­pe mod ham kun­ne jeg godt mær­ke, at han ik­ke var helt så hur­tig læn­ge­re. I Frank­rig mød­te jeg spil­le­re, der var no­get hur­ti­ge­re, end han var. Men det var ty­de­ligt, at han var be­vidst om det. Det er jeg im­po­ne­ret af. Han ved godt, at han ik­ke læn­ge­re kan drib­le uden om fi­re mand, som han kun­ne tid­li­ge­re. Men så kan han an­dre ting: Lu­re på bag­si­den af for­sva­ret og sco­re nem­me mål,” si­ger Lars Ja­cob­sen.

Æn­drin­gen i Ro­nal­dos spil har væ­ret ty­de­lig for al­le, men se­ni­o­r­for­sker Jes­per Løvind An­der­sen vil dog ger­ne un­der­stre­ge, at det ik­ke er en na­tur­lov, at en fod­bold­spil­ler bli­ver lang­som­me­re, når han har run­det de 30:

”Det er lidt en myte. Det er ble­vet et man­tra, at man bli­ver lang­som, når man bli­ver gam­mel. Men du kan jo se sprin­te­re nå de­res bed­ste ti­der i en høj al­der langt op­pe i 30’er­ne. Der er fak­tisk ik­ke no­get til hin­der for, at Ro­nal­do har den sam­me fart som for 10 år si­den fy­si­o­lo­gisk set,” si­ger Løvind.

”Men når det er sagt, så sker der nog­le ting: Med al­le de kam­pe, han har spil­let, så tror jeg, at han stil­le og ro­ligt har ak­ku­mu­le­ret nog­le slids­ka­der. Når det sker, så skæ­rer man ty­pisk ned på den præ­sta­tions­frem­men­de træ­ning, den tun­ge styr­ke­træ­ning og den slags. Pri­o­ri­te­ten bli­ver, at han står der til hver kamp. Det hand­ler om at få ham klar til at kom­me på ba­nen, og så bli­ver man me­re pas­siv i træ­nin­gen. Man træ­ner dem ik­ke som en 22-årig,” fort­sæt­ter han.

”Set ude­fra vil jeg tro, at han er gå­et over til at la­ve me­re ved­li­ge­hol­del­se­s­træ­ning. Jeg tror, at han bru­ger me­get tid ale­ne med fysiske trænere og la­ver me­get ma­ve- og ryg­træ­ning, me­re end han la­ver ar­bej­de, som er de­di­ke­ret til at øge ha­stig­hed el­ler springs­tyr­ke. Hans ac­ce­le­ra­tions­ha­stig­hed er der­for mu­lig­vis gå­et lidt ned. Men den er nok ik­ke gå­et så me­get ned, som folk tror,” si­ger Jes­per Løvind An­der­sen og ret­ter der­ef­ter fo­kus mod fod­bol­dens ge­ne­rel­le ud­vik­ling i de år, hvor Cri­sti­a­no Ro­nal­do har spil­let på hø­je­ste ni­veau.

”Der er sket me­get med fod­bol­den. Spil­ler­ne er ble­vet hur­ti­ge­re. I Pre­mi­er Le­ague er an­tal­let af kor­te sprints ste­get med 85 pro­cent over ba­re ot­te år. Det stil­ler stør­re krav og be­ty­der, at Ro­nal­do ik­ke i hvert ene­ste sprint kan yde det mak­si­ma­le. Der­for ser man, at han nog­le gan­ge ik­ke præ­ste­rer det, man hu­sker ham for, som den­gang hvor han ba­re kun­ne ta­ge et langt træk og lø­be fra al­le. En an­den ting er, at

"JO ÆL­DRE, MAN ER, DE­STO ME­RE ERFAREN OG INTELLIGENT ER MAN. OG DE­STO MIN­DRE ENER­GI SPILDER MAN PÅ TING, DER IK­KE ER NØD­VEN­DI­GE,”

spil­ler­ne rundt om ham er ble­vet bed­re. For­svars­spil­le­re og især ba­ck­er re­k­rut­te­res i dag i langt hø­je­re grad ud fra de­res ha­stig­hed end for få år si­den. Så han vil mø­de flere li­ge­mænd, når det hand­lero­mac­ce­le­ra­tions ha­stig­hed. D aden 19-åri­ge Ro­nal­do i United stod over for en ba­ck, så var det ty­pisk en med en sim­pel pro­fil: Han var hur­tig, men ik­ke me­ga­hur­tig,” si­ger Løvind med det, der kun­ne ly­de som en be­skri­vel­se af Jo­hn O’shea, der var Ro­nal­dos di­rek­te og fortviv­le­de mod­stan­der, da po­rtu­gi­se­ren i en træ­nings­kamp for Sporting mod Man­che­ster United over­be­vi­ste Alex Fer­gu­son om, at han måt­te sik­re sig te­e­na­ge­ren for en­hver pris. ET AN­DET MANUSKRIPT

I be­gyn­del­sen op­le­ve­de Cri­sti­a­no Ro­nal­do en del mod­gang i Man­che­ster United. Hans me­lodra­ma­ti­ske og fø­lel­ses­præ­ge­de ad­færd kun­ne til ti­der ir­ri­te­re de bri­ti­ske spil­le­re i trup­pen. I Ba­lagu­es bi­o­gra­fi be­skri­ver Pedro Ta­lin­has, en af Cri­sti­a­nos ung­dom­stræ­ne­re i Na­cio­nal hjem­me på Ma­deira, hvor­dan han al­le­re­de som barn var præ­get af en sær­lig men­ta­li­tet:

”Han træ­ne­de sam­men med dren­ge, der var to år æl­dre end han selv, og næg­te­de at ac­cep­te­re or­det ’ne­der­lag’. Han vil­le ik­ke luk­ke det ind i sit ho­ved, uan­set om det var til træ­ning el­ler i en kamp. Han kun­ne og­så be­gyn­de at græ­de, mens han spil­le­de. Så for­lod han ba­nen og græd vi­de­re in­de i om­klæd­nings­rum­met. Når han hav­de det så­dan, skul­le vi la­de ham væ­re ale­ne. Han brød sig hel­ler ik­ke om at bli­ve skældt ud, når der var an­dre til ste­de. Han vil­le ik­ke vi­se no­gen form for svag­hed,” for­tæl­ler Ta­lin­has.

An­det­steds i bi­o­gra­fi­en for­tæl­ler Hu­go Pi­na, en hold­kam­me­rat i Sporting, hvor­dan Ro­nal­do midt om nat­ten stod op og li­ste­de sig hen i fit­nes­scen­tret, selv­om det ik­ke var til­ladt. Ba­lague teg­ner et bil­le­de af en usik­ker dreng, der i sin stræ­ben ef­ter be­kræf­tel­se, sej­re og suc­ces tog sin træ­nings­i­ver til ek­stre­mer­ne. Med så­dan en men­ta­li­tet kun­ne man godt ha­ve fryg­tet Ro­nal­dos re­ak­tion på er­ken­del­sen af, at krop­pen ik­ke læn­ge­re er, hvad den har væ­ret. Vil­le det be­gyn­den­de fysiske for­fald knæk­ke en mand, der om no­gen har skabt sin ene­stå­en­de kar­ri­e­re på at op­ti­me­re krop­pens yde­ev­ne?

”I mi­ne sid­ste sæ­so­ner mær­ke­de jeg det. Det er ik­ke nemt at slu­ge, når det sker. Når en hur­tig kant­spil­ler tog et langt træk, tænk­te jeg, at det var ver­dens nem­me­ste bold at pil­le fra ham. Den hav­de jeg læst. Men så nå­e­de han al­li­ge­vel at prik­ke den for­bi mig. Det vil­le al­drig væ­re sket fi­re år tid­li­ge­re. Når det sker, er det ved at væ­re slut,” si­ger Lars Ja­cob­sen om sit mø­de med fod­bold­spil­le­rens al­der­dom.

”For al­le er det hårdt at mær­ke, når det sker. Og end­nu me­re for en idræts­u­dø­ver, for­di det er hans ar­bej­de. Krop­pen er hans red­skab. Jeg var i klub­ben, da Zi­da­ne spil­le­de, og hu­sker den dag, han stop­pe­de. Han kun­ne sag­tens væ­re fort­sat. Men han sag­de: ’Jeg vil stop­pe på top­pen. Jeg vil ik­ke spil­le et an­det sted på et lidt la­ve­re ni­veau’.” si­ger Pau Al­bertí.

Fo­re­lø­big skub­ber Cri­sti­a­no Ro­nal­do dog al­drin­gen for­an sig og har ta­get den som end­nu en ud­for­dring, der skal over­vin­des. Med ev­nen til at om­stil­le og til­pas­se sig har han vist en men­tal styr­ke og sel­ver­ken­del­se, som bå­de kan over­ra­ske og im­po­ne­re. At han er fa­vo­rit til at vin­de kar­ri­e­rens fem­te Guld­bold på et tids­punkt, hvor al­de­ren er be­gyndt at præ­ge ham, er ene­stå­en­de. På det punkt har han en del til­fæl­les med en an­den an­gri­ber med en stærk per­son­lig­hed, Zla­tan Ibra­him­ovic, der og­så har fast­holdt sit hø­je ni­veau langt op i 30’er­ne.

"Jo æl­dre, man er, de­sto me­re erfaren og intelligent er man. Og de­sto min­dre ener­gi spilder man på ting, der ik­ke er nød­ven­di­ge,” har Ibra­him­ovic sagt.

Det sam­me kan si­ges om Cri­sti­a­no Ro­nal­do, og si­den Zi­da­ne over­tog træ­ne­ransva­ret for halvan­det år si­den, har man set, at po­rtu­gi­se­ren ik­ke læn­ge­re in­si­ste­rer på at spil­le al­le kam­pe. Især i for­å­ret blev han of­te spa­ret og var i flere til­fæl­de slet ik­ke i trup­pen til ude­kam­pe i liga­en. Så da Re­al Madrid i be­gyn­del­sen af maj spil­le­de ude­kamp i Gra­na­da, la­de­de Ro­nal­do i ste­det bat­te­ri­er­ne op på Ibiza.

”Når du be­væ­ger dig ud over di­ne græn­ser, kom­mer ska­der­ne. Man skal vi­de, hvor­dan man do­se­rer. Der har Zi­da­ne væ­ret intelligent. Han har over­be­vist Ro­nal­do om, at lidt hvi­le vil væ­re godt. Før vil­le han al­drig skif­tes ud, og in­gen træ­ner vil­le skif­te ham ud, for­di de var ban­ge for, at det vil­le gi­ve dem selv pro­ble­mer. Nu har man få­et ham til at for­stå, at på grund af al­de­ren er det nød­ven­digt ik­ke at sli­de sig selv for me­get. Hvis man fø­rer 3-0, hvor­for skal han så spil­le vi­de­re? Må­ske for at bli­ve top­sco­rer. Ja, men det er han al­le­re­de ble­vet man­ge gan­ge. En gang me­re er ik­ke vig­tigt. Så han skif­tes ud, hvi­ler sig me­re og bru­ger ik­ke li­ge så man­ge kræf­ter,” si­ger Pau Al­bertí.

”Den æn­dring i men­ta­li­tet er kom­met, for­di Zi­da­ne er en per­son, der har haft stor ind­fly­del­se på Cri­sti­a­no. Un­der Benítez vil­le han ik­ke ha­ve æn­dret sig,” fort­sæt­ter den tid­li­ge­re fysiske træ­ner i Re­al Madrid.

De fær­re mi­nut­ter er en del af for­kla­rin­gen på, at Ro­nal­do i sid­ste sæ­son sam­let score­de fær­re mål end hidtil. Fak­tisk var de 42 sæ­son­mål det la­ve­ste an­tal si­den hans al­ler­før­ste sæ­son i Re­al Madrid, hvor en ska­des­pe­ri­o­de be­tød, at det blev til 33 mål i 35 kam­pe. Til gen­gæld har hans æn­dre­de rol­le gjort det mu­ligt for Re­al Madrid at gi­ve hol­det et an­det ud­tryk. Før vir­ke­de det bedst at stil­le hol­det op som en om­stil­lings­ma­ski­ne, så man kun­ne sæt­te Ro­nal­do i sce­ne til et af si­ne ustop­pe­li­ge raids. Nu er hans rol­le en an­den, og da Ga­reth Ba­le sam­ti­dig var pla­get af ska­der, blev Re­al Madrid i for­å­ret et langt me­re spilsty­ren­de hold med en spr­ud­len­de Isco på midt­ba­nen.

Den nye sæ­son vil gi­vet­vis by­de på mas­ser af hvi­le un­der­vejs, og nog­le da­ge ef­ter sæ­son­pre­mi­e­ren i Skopje blev Cri­sti­a­no Ro­nal­do tvun­get til en pau­se af den me­re ufri­vil­li­ge slags: I det før­ste op­gør om den span­ske Su­perco­pa mod FC Bar­ce­lo­na blev han skif­tet ind til den sid­ste hal­ve ti­me, brag­te med et frem­ra­gen­de mål Re­al Madrid for­an 2-1 og fik en ad­var­sel for at smi­de trøj­en i sin ju­bel. Et par mi­nut­ter ef­ter modt­og han end­nu et gult kort, da dom­mer Ri­car­do de Bur­gos Bengo­etxea men­te, at han for­søg­te at fil­me sig til et straf­fes­park. Vur­de­rin­gen var tvivl­s­om, og Cri­sti­a­no Ro­nal­do re­a­ge­re­de ved at skub­be til dom­me­ren og blev som kon­se­kvens idømt i alt fem kam­pes ka­ran­tæ­ne.

På den må­de har den nye sæ­son få­et en usæd­van­lig start med en må­ned uden kam­pe i Re­al Madrid for Cri­sti­a­no Ro­nal­do. Men spørgs­må­let er, om det i vir­ke­lig­he­den vil væ­re gavn­ligt på den lan­ge ba­ne, og om ek­stra hvi­le kan væ­re en af­gø­ren­de fak­tor for, at han igen kan væ­re den af­gø­ren­de spil­ler, når det he­le spid­ser til.

”Hans manuskript er an­der­le­des end for tre­fi­re-fem år si­den. Der lig­ger og­så no­get psy­ko­lo­gi i det, der hand­ler om ær­ger­rig­hed. Han er eks­po­nent for at vil­le spil­le og at vil­le sco­re. An­dre kan gå kol­de i en vis al­der og be­gyn­de at tæn­ke me­re på børn og hjem­lig hyg­ge. Men han vir­ker sta­dig de­di­ke­ret,” si­ger se­ni­o­r­for­sker Jes­per Løvind An­der­sen om den 32-åri­ge ver­dens­stjer­ne fra Ma­deira.

En ung, tyn­de­re Cri­sti­a­no Ro­nal­do fejrer et mål for Man­che­ster United.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.