MESTRENES MENTORER
I den globaliserede fodboldverden kopierer og låner cheftrænere og klubber fra hinanden, når taktikken lægges. Men kigger man grundigt efter, træder indflydelsen fra en række toptrænere og spilfilosofier i den nuværende og tidligere generationer tydeligt
Det lyder umiddelbart som en vanvittig kobling.
At 1. verdenskrig har haft indflydelse på, hvordan Josep Guardiola sætter sit hold op i jagten på en Champions League-titel i Kijev til maj.
Krigen, der begyndte for 103 år siden, kostede 17 millioner mennesker livet og blev begyndelsen på en ny verdensorden, hvor kolonimagter og imperier med århundreder på bagen i kølvandet på krigen raslede fra hinanden i borgerkrige og revolutioner.
Men havde det ikke været for 1. verdenskrig, havde Manchester City-reserven og St. Gallen-træneren Jack Reynolds som aftalt overtaget jobbet som tysk landstræner.
Da krigen brød ud i 1914, rykkede Jack Reynolds i stedet til Amsterdam og blev træner for Ajax Amsterdam, hvilket han var i 22 af de efterfølgende 25 år.
Da 2. verdenskrig så brød ud, internerede tyskerne den engelske fodboldtræner på et nedlagt sindssygehospital i Polen, hvorefter Reynolds tog en sidste tørn som Ajax-træner fra 1945 til 1947.
”For mig er og forbliver angreb det bedste forsvar,” sagde Jack Reynolds i et interview i 1946, som er citeret i David Goldblatts bog ”The Ball is Round”.
Reynolds lagde i modsætning til de fleste landsmænd vægt på at spille boldbesiddende short-passing fodbold med hovedroller til kantspillerne og til andre, der primært levede på god teknik og taktisk forståelse.
Ajax gik fra at være en ubetydelig klub i Amsterdam til den drivende kraft i hollandsk fodbold med en fælles spillestil, Reynolds som noget nyt på den tid implementerede på samtlige hold i klubben, og havde det ikke været for ham, og krigen, kunne fodbold i dag have set meget anderledes ud.
MICHELS OG CRUYFF
Da Jack Reynolds rundede af i Ajax Amsterdam umiddelbart efter 2. verdenskrig, inkluderede han en 18-årig forward ved navn Rinus Michels på førsteholdet.
Efter en flot spillerkarriere tog Michels i slutningen af halvtredserne de idéer, han i høj grad havde fået med sig fra Jack Reynolds og videreudviklede den spillestil, der fra halvfjerdserne og frem blev kendt som totalfodbold.
De idéer gjorde Johan Cruyff til sine egne som stjerne i Ajax, FC Barcelona og på Hollands landshold og sidenhen som cheftræner i FC Barcelona, og i dag er der fem cheftrænere i årets udgave af Champions League, der er direkte inspireret af det hollandske ikon og dermed en fodboldfilosofi, der kan spores tilbage til udbruddet af 1. verdenskrig.
Champions League-magasinet har sporet de 32 nuværende Champions League-cheftrænere og manageres karrierer og de personer, der har inspireret dem på vejen. Og der er mange trænere, der har rødder tilbage til filosofier og personer omkring hollandsk, spansk, italiensk og argentinsk fodbold og fodboldpersonligheder.
En af dem er Michael Laudrup, der spillede fem år for Johan Cruyff i FC Barcelona.
”Jeg fik mange ting med fra Cruyff. Mange træningsøvelser som jeg siden selv har brugt med de hold, som jeg har trænet. Samt en del taktiske detaljer som har været nyttige. Og noget meget vigtigt; at kunne forklare nogle taktiske og tekniske aspekter i en given situation på kort tid. At kunne forklare en eller flere spillere, hvorfor det måske var en dårlig beslutning at gøre det på den måde i den situation. Og derefter give dem nogle bedre muligheder, som de så selv må vælge ud fra, da det jo er dem, som skal udføre det i kampene,” siger Michael Laudrup til Champions League-magasinet.
Den tidligere danske landstræner Morten Olsen har selv haft trænere som Tomislav Ivić og Sepp Piontek, der prægede Olsens syn på fodbold, og efter Olsens vurdering giver det fin mening, at man i højere eller mindre grad kan spore Champions League-trænernes spillestil og væremåde som trænere tilbage til andre trænere og idéer om spillet.
”Jeg tror aldrig, man finder den helt perfekte opskrift. Trænere på dette niveau diskuterer, ser, læser og følger med i rigtig meget fodbold. Og vi lærer og stjæler fra hinanden, hvis vi ser noget, der kan fungere på vores nuværende hold,” siger Morten Olsen.
”I min første tid som landstræner lod vi os blandt andet inspirere af det Deportivo La Coruña-hold, der nåede kvartfinaler og semifinaler i Champions League i de år, og af det franske landshold. Jeg havde spillet 4-3-3 i min sidste tid som træner i Ajax [1997-1998], og vi var nogen af dem, der tidligt gik over til at spille 4-3-3 med fokus på kanterne, for eksempel ved VM 2002, hvor de fire semifinalister stadig spillede 3-5-2,” siger Morten Olsen.
”Meget handler om trends og hvilke trænere, der får succes med en bestemt spillestil. Og så vælger jeg da også at tro på, at det betyder noget, om det er seværdig fodbold.”
”I dag er fodbold ekstremt globaliseret i forhold til eksempelvis dengang, jeg begyndte som dansk landstræner. Dengang var der typisk ét spilletidspunkt om søndagen, i dag kan man jo se alle kampe live på tv. Og det betyder noget for trænerne. De får input fra hele verden og låner meget fra hinanden, og på den måde kommer flere idéer til at gå igen på tværs af landegrænser,” siger Morten Olsen.
DE STÆRKE NETVÆRK
I gennemgangen af de 32 bosser i Champions League springer især to inspirationskilder i øjnene: Hollandske Johan Cruyff og argentinske Marcelo Bielsa.
Johan Cruyff har direkte og indirekte haft indflydelse på sine eksspillere Josep Guardiola og Ernesto Valverde, de to hollændere Peter Bosz og Giovanni van Bronckhorst og på portugisiskeJorge Jesus, der i sin tid tog til Barcelona for at møde Cruyff, da Jesus var færdig som aktiv og forberedte sig på trænerkarrieren.
Guardiola har for sin part haft indflydelse på Peter Bosz, Unai Emery og Qarabags Gurban Gurbanov, og helt sikkert også indirekte på mange andre trænere.
Jorge Jesus har fungeret som inspirationskilde og mentor for de yngre portugisere Paulo Fonseca og Sergio Conceição.
Dermed kan minimum ni af 32 cheftrænere i Champions League spores tilbage til Johan Cruyff.
Det andet store netværk finder vi omkring Marcelo Bielsa og dennes tanker om offensiv, løbevillig og intenst presspil, hvad end det er med afsæt i Bielsas oprindelige 3-3-3-1 formation eller andre udgangsformationer.
Da Josep Guardiola i 2006 forberedte sig på at blive fodboldtræner, rejste han til Argentina og kørte i timevis for at besøge Bielsa i dennes hjem i Rosario, hvor Guardiola blandt andet tog Bielsas tanker om pressehåndtering til sig; ligesom Marcelo Bielsa taler Guardiola som udgangspunkt kun med journalister til pressekonferencer, hvor Guardiola og især Bielsa til gengæld er kendt for at blive siddende, indtil alle i salen har fået svar på alle spørgsmål.
Bielsas indflydelse er også meget tydelig hos den tidligere assistent på det chilenske landshold Eduardo Berizzo og dennes landsmænd Diego Simeone og Mauricio Pochettino (især på begges store fokus på presspillet), mens spanske Unai Emery i Paris Saint-germain også tæller Bielsa som en af hovedinspirationerne til Emerys meget stærke fokus på kollektivet.
De tyske, schweiziske og østrigske trænere har ikke én enkelt ‘fader’ men kan for fleres vedkommende spores tilbage til det direkte, presorienterede spil, for eksempel Jürgen Klopp er eksponent for, og som man også dyrker omkring de to ‘Red Bull’-klubber i Leipzig og Salzburg, der har påvirket mange andre tyske, østrigske og schweiziske trænere – eksempelvis Brøndbys Alexander Zorniger.
Italienerne er tydeligt inspireret af en gruppe trænere omkring Arrigo Sacchi og dennes idéer om zoneforsvar, og så er der nogle spredte netværk omkring andre cheftrænere, som helt sikkert er bredere, hvis vi begyndte at inkludere de trænere, der ikke er i en Champions League-klub lige nu.
”De trænere, der inspirerer andre, er ofte dem, der holder fast i en måde eller nogle tanker omkring fodbold. Bevares, selvfølgelig tilpasser de sig den enkelte kamp og kan bruge forskellige spillertyper til at ændre udtrykket, men grundlæggende har disse trænere en idé om, at man med deres filosofi over tid vil vinde flest kampe,” siger Morten Olsen.
”Johan Cruyff tabte jo også fodboldkampe. Men han holdt fast i, at fodbold skulle være seværdigt og offensivt, og han kom med nogle nye tanker omkring spillet. Marcelo Bielsa især er en meget krævende træner, der vil have tingene til at fungere på én og kun én bestemt måde, og derfor har han ofte kun holdt et par sæsoner, før han skulle videre. Men han har nogle idéer, andre kunne bruge. Ved det VM i 2002, hvor han var landstræner for Argentina, røg de ud i gruppespillet, men de spillede til at vinde deres kampe og gjorde det på en meget seværdig måde. Der er så nogle andre trænere, der kan se, at hans idéer om fodbold kan bruges, selvom Bielsa ikke vandt den turnering med Argentina,” siger Morten Olsen.
I Champions League såvel som når man ser bredere på europæisk fodbold, springer JoséMourinhoi øjnene. Den ekstremt succesrige portugiser har ikke startet ret mange andre topkarrierer end Brendan Rodgers’, heller ikke hjemme i Portugal, hvor de unge trænere har andre forbilleder, og det kan der være en grund til, mener Morten Olsen.
”José Mourinho har været meget succesrig alle steder, han har været. Men han er også afhængig af at vinde kampe og titler. Man kan godt tillade sig at sige, at hans hold ikke altid er de mest seværdige, og det kan gøre en forskel, hvis man sammenligner ham med en træner, der måske ikke vinder titler i en sæson men har spillet noget seværdig fodbold, man gerne vil se mere af og tror kan give resultater senere,” siger Morten Olsen.
Endelig er det også påfaldende, hvor lidt britisk inspiration, der er på træner-diagrammet. Den eneste britiske træner er nordirske Brendan Rodgers, der arbejder i Skotland og vel spiller mere spansk end britisk og i øvrigt blev kickstartet af førnævnte Mourinho.
Ifølge Michael Laudrup skal man heller ikke glemme, at trænere, man som spiller overhovedet ikke er enig med, kan være brugbare i ens egen dannelse som cheftræner.
”Mange af de trænere, jeg har haft, har lært mig noget. Positivt og negativt. Og man tager begge ting med. Det positive for at bruge det, og det negative for ikke at bruge det. Selvfølgelig er der ting, som jeg eller mine holdkammerater har været udsat for af trænere, som jeg aldrig selv ville gøre.”