DA ET ENGELSK HOLD FEJREDE EN STOR EUROPÆISK TRIUMF PÅ WEMBLEY
I gamle dage var en tur til Wembley en begivenhed, der blev skrevet ind i klubhistorien, for det krævede noget ganske særligt at nå så langt. Som tilhænger måtte man håbe på, at ens klub nåede FA Cup-finalen, og som spiller var det ikke meget nemmere, for ellers var nationalarenaen i den nordvestlige ende af London udelukkende forbeholdt landsholdet.
Men fra 1967 og frem begyndte der at komme flere finaler på Wembley. Først kom Liga Cup-finalen i 1967, så amatør-cuppen i 1969, og siden er der bare blevet lagt kampe til. Der er sæsonåbningen mellem mestrene og FA Cup-vinderne, den såkaldte Community Shield, der er pokalturneringen for holdene i den tredje- og den fjerdebedste række, der er oprykningsfinaler for Championship, League One, League Two og den øverste række under divisionssystemet, og med ombygningen og udvidelsen af Wembley i 2007 blev FA Cup-semifinalerne også lagt til.
Så i dag er det knap så vanskeligt at nå frem til Wembley, som det var, men det ændrer ikke ved, at finalerne altid skriver sig ind i de enkelte klubbers historiebøger, og nogle finaler er så store, at de altid vil stå, ikke mindst de euro-
pæiske klubfinaler, der er blevet spillet på stadion i London.
I alt er Europa Cuppen for mesterhold blevet afviklet på Wembley syv gange. Den første var i 1963, da AC Milan slog Benfica med 2-1, den seneste var den rent tyske i 2013, da Bayern besejrede Borussia Dortmund med 2-1, og så var der Ajax' første store titel i 1971 med Johan Cruyff som nummer 14 i angrebet i 2-0 sejren over Panathinaikos, og endelig var der selvfølgelig også Michael Laudrups største klubtriumf, da Barcelona i 1992 besejrede Sampdoria med 1-0 på et frisparkshug af den nuværende Everton-manager Ronald Koeman.
Og så er der de tre gange, hvor engelske hold har haft hjemmebane.
Den seneste var i 2011, da Manchester United blev spillet ned af Guardiolas Barcelona på toppen af deres ydeevne med en 3-1 sejr til følge, mens Club Brugge var endnu mere på hælene mod Liverpool tilbage i 1978, men havde danske Birger Jensen mellem stængerne. Han stod en fantomkamp og blev kun overlistet af et elegant vip af Kenny Dalglish, så Liverpool vandt 1-0 10 år efter den mest mytiske af Wembley-finalerne.
Den stod mellem Manchester United og hæderkronede Benfica, der allerede havde vundet Europa Cuppen for mesterhold to gange og stod i deres femte finale med Eusebio som den store stjerne, mens et engelsk hold endnu ikke var nået så langt. Manchester United havde nu set stærke ud i 1958, da de slog Røde Stjerne ud af kvartfinalen med 2-1 hjemme og 3-3 i Beograd, men på vej hjem fra udekampen i Jugoslavien mellemlandede holdet i München med fatale følger. For flyet forulykkede, da det skulle lette mod den sidste del af turen hjem, og otte af de talentfulde Busby Babes blev dræbt.
Manager Matt Busby blev hårdt kvæstet men overlevede, og 10 år senere havde han skabt et nyt stærkt mandskab med blandt andet to af de overlevende fra München-ulykken, midtbanemanden Bobby Charlton og centerforsvareren Bill Foulkes, så det var en meget følelsesladet finale, der endda også blev intens og dramatisk.
Charlton åbnede scoringen, Benfica udlignede, og Eusebio var også tæt på at afgøre kampen i ordinær spilletid, men Alex Stepney reddede forsøget, hvilket høstede bifald fra den portugisiske angriber. Så holdene gik i forlænget spilletid, men her blev kampen til gengæld hurtigt afgjort, da den tids store stjerne George Best driblede igennem Benficas forsvar og scorede til 2-1, hvorefter Brian Kidd og Charlton igen gjorde det til 4-1, inden de første 10 minutter var spillet.
Dermed blev Manchester United det første engelske hold, der vandt Europa Cuppen for mesterhold, og bedriften tog selvfølgelig hårdt på dem, der også havde været med 10 år tidligere.
”I de 11 år, der er gået, siden vi som den første engelske klub gik med i turneringen, har vi oplevet triumfens nærhed, store skuffelser og en katastrofe, der næsten knuste os. Nu er vi den første engelske klub, der har vundet den mest eftertragtede klubpokal,” skrev Matt Busby dagen efter sejren i en klumme i Daily Express, mens Bobby Charlton senere sagde:
”Det var en fantastisk aften, for den satte nogle ting på plads. Ulykken var sket, denne store tragedie havde ramt. Sejren hjalp Matt Busby. Det var hans hold, hans drenge, der var døde. Det gjorde det på nogle måder lidt nemmere for ham.”