DEN DEDIKEREDE PROFIL

Selv om han kun er 21 år, har Marcus Ingvartsen laenge arbejdet hårdt og dedikeret på at blive så god som muligt. Egentlig var han slet ikke angriber, og han blev også vraget til de første ungdomslandshold, men han kaempede for sagen, og efter et par skad

Det er dagen efter, eventyret sluttede for FC Nordsjaelland. Kasper Hjulmands unge og velspillende mandskab lå laenge i baghjul til en sensationel tredjeplads eller fjerdeplads med Europa League-kvalifikation til følge, men efter en mystisk match mod FC Midtjylland endte med et 2-3 nederlag via et soleklart målspark, der aldrig blev dømt, og et comeback af hjemmeholdet, der lige var en snert for sent, er saesonen stort set slut. Drømmen om en plads i top fire er i hvert fald endegyldigt forsvundet, men derfor har holdets 21-årige topscorer Marcus Ingvartsen alligevel taget sin saedvanlige tørn udover det forventede.

Der var stilfaerdig restitutionstraening klokken 10.30 på programmet, så en snak ved 12-tiden virkede logisk, men angriberen bad om klokken 14, og her kommer han så, praecis på minuttet, for at få at vide, at han er blevet kåret til Forårets Profil i Superligaen, valgt af de 14 cheftraenere i den bedste raekke.

”Okay, det synes jeg da er fedt, specielt når det er traenerne, der har stemt; folk der har styr på det. Men det er også gået rigtig godt. I efteråret gik det godt, og jeg håbede selvfølgelig, at det kunne fortsaette ind i foråret, og det må man sige, at det har gjort,” siger Marcus Ingvartsen, der siden karantaenen mod Brøndby i starten af marts har scoret 10 mål i 11 kampe, heraf otte i de ni kampe der er afviklet i mesterskabsspillet.

Så den unge angriber har sat sit praeg på foråret, og han er heller ikke overrasket over, at han nu får denne haeder, efter han blev nummer fire i afstemningen om efterårets profil.

”Neej,” siger han med et smil efter en pause.

”Jeg synes jo, at det er gået rigtig godt, og jeg synes også, at jeg er en af dem, der har vaeret bedst her i foråret. Så det er ikke så overraskende, men jeg er alligevel meget glad og stolt over det, fordi det netop er traenerne, der har sagt det,” siger Ingvartsen, der udover sig selv har et par andre bud på, hvem, han synes, har vaeret Forårets Profil:

”Jeg kigger jo mest på angriberne, så jeg ville sige Cornelius. Jeg synes, at han har udviklet nogle ting, efter han kom tilbage fra sin skade. Nogle af de ting, som han er rigtig staerk til, hvad angår dueller og styrke, er det, som jeg selv skal laegge på. Og så vil jeg også naevne vores egen Lobotka. Der bliver ikke lagt så meget maerke til ham, fordi han ikke laver mål eller assists, men han laver mange assists til assisten, og så er han bare så sindssygt dygtig på bolden,” siger Forårets Profil anno 2017.

Og selv om løbet er kørt i tabellen, håber han da på, at han kan nå at få en titel mere, for lige nu er han med 22 scoringer tre mål foran Brøndbys Teemu Pukki i kampen om topscorertitlen i Superligaen, og de to mødes i sidste runde. Så selv om Ingvartsen faktisk aldrig har scoret mod Brøndby, som den eneste klub i den aktuelle raekke, så håber han på at holde førstepladsen på listen, så han også kan kalde sig topscorer i Superligaen.

”Det vil betyde meget. Det vil jeg sindssygt gerne blive, så jeg håber, at jeg kan tage titlen. Som angriber er det selvfølgelig noget, man går efter, og det har jeg også gjort. Det har vaeret et mål for mig, og det er stort, at jeg nu er ved at nå det så forholdsvis hurtigt.”

”Det er også lidt overraskende, når man ser på, hvordan vores saeson startede. Jeg havde et mål om, at den her saeson skulle vaere den, hvor jeg rigtig slog igennem, men det er gået staerkere, end jeg selv lige havde regnet med.”

”I efteråret fik jeg bygget på og kom staerkt tilbage efter min skade sidste forår, så jeg havde fokus på at fortsaette. Jeg kører meget efter planer og har styr på, hvad jeg skal traene, og hvad jeg skal fokusere på, og jeg vil gerne have styr på alle de små ting med mad, traening og de forskellige ting, som jeg bruger uden for. Jeg motiverer meget mig selv og lytter til, hvad andre gør i forhold til det mentale arbejde, så jeg hele tiden holder mig klar og taendt. Og det virker sindssygt godt for mig.”

”Selv om der har vaeret meget snak om udlandet, har jeg vaeret god til at holde fokus og gøre tingene faerdige her. De ting har min agent taget sig af, og så har jeg kørt mit eget i samråd med traenerne og de kloge hoveder i klubben. Jeg har styr på min hverdag, og hvordan det hele skal se ud,” siger den dedikerede angriber, der fik fodbolden ind som en leg, før han begyndte at tage det mere og mere alvorligt.

INSPIRERET AF RONALDO

Man siger, at det kraever 10.000 timers arbejde med en sportsgren, før man bliver god, og de timer havde Marcus Ingvartsen ingen problemer med at laegge, for selv om han som helt lille faktisk holdt et halvt års pause fra fodbold efter at vaere startet som målmand, så handlede livet i Farum Midtpunkt meget om spillet med bolden.

”Min storebror var mere til basketball, men jeg har en lillebror, der er et år yngre end mig, og ham har jeg spillet rigtig meget med. Det var bare op på cyklen og så herned til klubben eller ud på skolen, og så lokkede jeg ham til at stå på mål, mens jeg øvede afslutninger.”

”Jeg har altid spillet fodbold her i klubben, men i starten spillede jeg kant og lavede ikke ret mange mål. For jeg driblede ikke ind og sparkede på mål, jeg var mere ham, der slog en masse indlaeg. Så på den måde har jeg aldrig fået at vide, at jeg bare var en, der scorede mål, og der er også mange, der har sagt til mig, at de ikke havde regnet med, at jeg skulle lave så mange.”

”Jeg spillede altid med årgang 95 [Ingvartsen er født den 4. januar 1996], men da jeg så kom op på U/14-holdet, spillede jeg med årgang 96 og fik samtidig en traener, der hedder Rene Klok, og som så mig som angriber. Om sommeren var vi med til nogle turneringer, hvor jeg scorede rigtig mange mål, og det fortsatte bare gennem hele den saeson,” fortaeller Marcus Ingvartsen, hvis talent også blev opdager af DBU, så han var en del af det store hold af talenter, der blev samlet i Vejle for at samle spillere til U/16-landsholdet.

”Men der røg jeg af og blev cuttet ved de 120. Jeg fik nu kaempet mig tilbage og kom ind på U/16-landsholdet under Thomas Frank, men der var andre spillere, der var langt foran mig, og sådan var det egentlig meget i mine ungdomsår. Men siden jeg blev senior, er jeg for alvor begyndt at skubbe fra,” siger

”Hvis man kigger på andre sportsgrene, så er vi ret dovne i fodbolden”