Ekstra Bladet - Tipsbladet

DEN FLYVENDE BELGIER

Når Eden Hazard spiller godt, vinder Chelsea titler. Når belgieren halter, går Chelsea i stå. Det har givet to mesterskab­er på tre år, mens Hazard også meget vel kan spille en afgørende rolle på Wembley, hvor Chelsea kan sikre sig klubbens anden Double-tr

- TEKST: THOMAS PYNDT

Det var ikke bare en kamp om en plads i FA Cup-finalen. Det var også en målestok for styrkeforh­oldet mellem mesterskab­skonkurren­terne fra Chelsea og Tottenham, for en sejr kunne give et løft til saesonens sidste seks kampe, hvor Spurs skulle forsøge at lukke hullet på fire point op til topholdet. Men sådan så Chelsea-manager Antonio Conte ikke på tingene. En FA Cup-finale var selvfølgel­ig vigtig, men ikke i forhold til mesterskab­et, så med en hjemmekamp i ligaen mod Southampto­n tre dage efter var italienere­n ikke i tvivl, og derfor sendte han de offensive profiler Eden Hazard og Diego Costa ud på baenken på Wembley og gav i stedet spilletid til Willian og den sjaeldent benyttede angriber Michy Batshuayi.

Det gik både godt og skidt. Den unge belgier var anonym, men Willian holdt Chelsea inde i kampen mod et fremragend­e Tottenham-mandskab, for han scorede både på frispark og straffespa­rk, mens Christian Eriksen som den store playmaker leverede oplaeg til først Harry Kane og derefter Dele Alli. Så efter en times spil stod der 2-2, og så pegede Conte på stjernerne på baenken.

Og selv om Costa og Hazard kun havde en halv time at gøre godt med, var det rigeligt til også at gøre forskellen, for de to fik Tottenham til at traekke sig nogle meter tilbage på banen, og på den måde blev kampen pludselig mere lige, mens Hazards kreativite­t løftede Chelseas offensiv. Med et kvarter igen fik det blå mandskab på banen således deres første hjørnespar­k, og selv om det blev clearet, røg bolden lige ud til Hazard, der både havde tid og plads uden for feltet til at hamre bolden fladt i nettet mellem venner og fjender.

Få minutter senere spillede han et-to med Fabregas ved baglinjen, før han trillede bolden bagud til Nemanja Matic, der afgjorde semifinale­n med et dommedagsh­ug op i hjørnet, og dermed kvalificer­ede Chelsea sig til finalen, mens Hazard og Costa tre dage senere havde kraefter til at lave tre af de fire mål i 4-2 sejren over Southampto­n som et skridt mere på vejen mod mesterskab­et.

Så endnu engang blev Hazard afgørende, og endnu engang gik det ud over Tottenham, som det også gjorde saesonen før, da belgieren med et følt skud op i hjørnet bag Hugo Lloris udlignede til 2-2 og fik jublen til at bryde løs hjemme hos Jamie Vardy, hvor de forsamlede Leicester-spillere kunne se et usandsynli­gt mesterskab blive en realitet med det uafgjorte resultat på Stamford Bridge.

Det var nu kun en af få gode ting, som Hazard fik ud af sidste saeson, hvor de forsvarend­e mestre fra Chelsea styrtdykke­de i en sky af interne problemer, formkrise og skader. Specielt forholdet mellem manager Mourinho og den konstant småskadede Hazard var anstrengt, og det var først i saesonens sidste måned, at belgieren ramte noget, der mindede om topformen, mens Mourinho for laengst var blevet fyret. Og så endte Hazard altså med indirekte at blive afgørende for mesterskab­et.

Helt anderledes var det i 14/15-saesonen, hvor den offensive playmaker i sin tredje saeson i London for alvor foldede sig ud og førte Chelsea til et suveraent mesterskab via 14 mål, 10 assists og en indsats, der gjorde ham til et sikkert valg som Årets Spiller i England. Den titel gik han glip af i denne omgang, men han var med i opløbet, og selv om den dobbelte mester og holdkammer­at N’Golo Kanté fik haederen, og Antonio Conte også blev kåret til Årets Traener, er det ikke sikkert, at saesonen var gået lige så godt for Chelsea, hvis ikke Eden Hazard havde genfundet sin form fra forrige år med nu 16 mål og fem assists i ligaen.

EN DRØM OM EN GULDBOLD

Men den slags praestatio­ner bliver selvfølgel­ig bemaerket, og selv om Chelsea med fem mesterskab­er, fire FA Cup-titler (før lørdagens finale), tre Liga Cup-titler, to Champions League-finaler og en Champions League-triumf samt en sejr i Europa League over de seneste 13 saesoner må siges at høre til blandt de bedste klubber i verden, så er der stadig et par stykker, der ligger et hak højere. En af dem er spanske Real Madrid, der i nogle år og specielt i den seneste tid er blevet naevnt som interesser­et, og i de engelske medier spekuleres der også i, at de spanske mestre kunne gøre Eden Hazard til verdens dyreste spiller med en transfer til knap 900 millioner kroner.

Det er rigtig mange penge, men det er nu ikke noget, der lader til at friste Chelsea-folket.

”Jeg tror ikke, at det er tanken. Vi skal snarere forbedre holdet, forstaerke holdet. Men i fodbold handler det også om, hvad spilleren vil. Jeg tror dog, at Eden er meget glad for at blive i Chelsea og arbejde videre med os. Det kan jeg maerke. Men fremtiden? Jeg har ikke nogen krystalkug­le. Alt er muligt i fodbold, ikke kun for Eden men for enhver spiller. Der er flere forskellig­e interesser, der skal forenes i en beslutning,” sagde manager Conte i sidste måned.

”Jeg synes, at Eden er en dygtig spiller. Han har et stort talent. I denne saeson har han forbedret sig meget, ikke kun på banen. Han bliver også mentalt staerkere. På dette niveau er det meget vigtigt at have det med, for det får spilleren op på niveau med de bedste i verden. Og Eden er i gang med at tage det skridt,” lød det fra Chelsea-manageren om den 26-årige playmaker, der stadig har tre år tilbage af sin aktuelle aftale med Londonklub­ben, der ifølge engelske medier giver ham en ugeløn på knap to millioner kroner.

Og både aktuelle og tidligere Chelsea-spillere vil da også helst have Hazard i den blå trøje.

”Eden er en af de bedste spillere i verden. Chelsea har ambitioner om at vinde Champions League igen og altid vaere med i kampen om mesterskab­et. Hvis man vil det, har man brug for de største spillere, og dem er Eden en del af,” sagde således lands- og målmanden Thibaut Courtois til Evening Standard i starten af april, mens den gamle midtbanema­nd Frank Lampard ikke kunne se økonomien i et salg, selv om det var rekordstor­t.

”Jeg tror ikke, at man kan erstatte ham for 100 millioner pund [862 millioner kroner med den aktuelle pundkurs]. Det er selvfølgel­ig noget af en påstand, men når jeg kigger rundt, så er Cristiano Ronaldo et andet sted i sin karriere, mens Neymar og Messi ville koste meget mere. Man ved, hvad man får med Eden. Han er den vigtigste spiller at holde fast på for Chelsea,” sagde Lampard til London-avisen Evening Standard i sidste uge.

Og selv om rygterne om Real går, har Hazard selv ikke på noget tidspunkt snakket om en lyst til at skifte klub. Tvaertimod har han masser af ambitioner at opfylde i Chelsea.

”Jeg håber, at jeg kan vinde Ballon d’Or en dag. Hvis det ikke lykkes, vil det ikke vaere noget problem. Jeg forsøger at lave så god en karriere som muligt, men jeg synes, at andre spillere også fortjener at vinde den.”

”Når Ronaldo og Messi [der til sammen har vundet Ballon d’Or de seneste ni gange] traekker sig tilbage, kan andre spillere som Neymar, Paulo Dybala eller Antoine Griezmann måske få chancen. Hvem ved? Vi må se.”

”Kunne jeg vinde den? Hvis jeg spiller i naeste saeson, og vi vinder Champions League, og jeg vinder VM med Belgien hvorfor så ikke. I de seneste 10 år har vinderen af Ballon d’Or spillet i Spanien, men det er ikke givet, at det er sådan. Hvis en spiller i England er bedre, så vil han vinde den,” sagde belgieren til Sky Sports for et par uger siden.

Men først gaelder det FA Cup-finalen og kampen om det sidste trofae, som Eden Hazard mangler at vinde i England.

 ??  ??

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark