OVE PE­DER­SEN SI­GER FAR­VEL TIL VER­DENS NA­EST­BED­STE JOB

Ekstra Bladet - Tipsbladet - - INTRO -

Han har sagt det så man­ge gan­ge, at det na­er­mest er et mot­to for ham: Det bed­ste job i ver­den er at va­e­re fod­bold­spil­ler. Det na­est­bed­ste er at va­e­re tra­e­ner.

Men nu skal Ove Pe­der­sen ik­ke va­e­re no­gen af de­le­ne. Hans nye job, som han til­tra­e­der 1. juli, er som as­si­ste­ren­de sport­s­chef i FC Midtjyl­land, så ef­ter cir­ka 30 år har han fri­vil­ligt valgt, at han ik­ke la­en­ge­re vil ha­ve ver­dens na­est­bed­ste ar­bej­de.

”Jeg står ved, at det bed­ste job er at spil­le selv, og num­mer to; det er sgu tra­e­nerjob­bet. Så jeg er trå­dt et trin ned og va­ek fra det al­ler­sjove­ste. Det er at kun­ne pra­e­ge det, der fo­re­går in­de på ba­nen. Den ene­ste på­virk­ning, jeg kan ha­ve, er at va­e­re med til at fin­de nog­le dyg­ti­ge spil­le­re. Men man skal vi­de, hvor­når man skal la­eg­ge støv­ler­ne på hyl­den, og man skal vi­de, hvor­når man gør det sam­me som tra­e­ner. Jeg kun­ne sag­tens ha­ve truk­ket et tra­e­nerjob me­re, men hvis jeg byg­ger no­get op nu, for­la­en­ger jeg må­ske min le­ve­tid in­den for den­ne ver­den med fle­re år. Jeg har ik­ke luk­ket dø­ren til et tra­e­nerjob, men det skul­le va­e­re ma­er­ke­ligt, hvis jeg duk­ke­de op som tra­e­ner igen,” si­ger Ove Pe­der­sen.

Sit se­ne­ste tra­e­nerjob hav­de han i Ho­bro, men si­den han blev fy­ret i novem­ber sid­ste år, har den 62-åri­ge midtjy­de brugt ti­den på at over­ve­je, hvad han skal frem over. Iføl­ge hans eget ud­sagn har han få­et fi­re til­bud fra ud­lan­det, men tre af til­bud­de­ne var for ekso­ti­ske til hans dåb­sat­test, og det sid­ste mat­che­de ik­ke hans cv. Og de hen­ven­del­ser, han har få­et fra Dan­mark, har ik­ke in­ter­es­se­ret ham.

”Jeg fandt ud af, at det skul­le va­e­re slut med at va­e­re brand­mand og byg­ge op. Den rol­le har jeg sgu haft så man­ge ste­der. Ret be­set har jeg kun haft et ”let” job, og det var, da jeg i 2002 kom til Es­b­jerg, ef­ter Vig­go hav­de byg­get det op i fem år. Det er det ene­ste job, hvor jeg ba­re har kun­net tra­e­de ind ad dø­ren og så kon­cen­tre­re mig om det, jeg skal: At va­e­re fod­bold­tra­e­ner,” si­ger Ove Pe­der­sen.

Han og FC Midtjyl­land har la­en­ge talt om, at han skul­le ha­ve et job i klub­ben – først som en jo­ke, men si­den me­re se­ri­øst. Og sid­ste fre­dag sat­te de sig over for hin­an­den og fandt frem til en job­be­skri­vel­se, der pas­se­de beg­ge par­ter. Den en­de­li­ge af­ta­le blev en re­a­li­tet man­dag.

”For­di jeg har va­e­ret pri­vil­e­ge­ret og ar­bej­det i nog­le sto­re klub­ber som AGF, Midtjyl­land, Es­b­jerg og OB, har jeg fun­det ud af, at selv om jeg kom­mer fra små klub­ber, eg­ner jeg mig bedst til at va­e­re i en stor. Min tan­ke­gang pas­ser bed­re.”

”Det var vig­tigt for mig at kom­me til at la­ve no­get, jeg godt kun­ne li­de. Det er pas­sio­nen, der dri­ver job­bet, og da vi hav­de dis­ku­te­ret frem og til­ba­ge, fandt vi hin­an­den. Jeg sag­de, at selv om jeg er gam­mel bank­mand, vil jeg ik­ke mø­de ind på et kon­tor. Jeg skal ud, hvor jeg er bedst; jeg skal ud i mar­ken, jeg skal ud at se fod­bold, jeg skal ud at ska­be kon­tak­ter, jeg skal ud at va­e­re med til at sa­el­ge og kø­be spil­le­re. Den pas­sion, jeg hav­de som spil­ler og se­ne­re som tra­e­ner, kan jeg fø­re over i mit nye job, for jeg kan li­de det, og jeg fø­ler ik­ke, jeg ar­bej­der. Og så er det, man får mest ud af sit job, for når man sy­nes, at det, man la­ver, er skønt, kig­ger man ik­ke på klok­ken. Så ar­bej­der man ba­re,” si­ger Ove Pe­der­sen, der er vendt til­ba­ge til der, hvor det he­le star­te­de.

For Ove Pe­der­sen er ae­res­med­lem i FC Midtjyl­land.

Hans spil­ler­kar­ri­e­re på højt plan fo­re­gik i Ikast FS og Her­ning Fremad, og han har tra­e­net sidst­na­evn­te ad to om­gan­ge. Da de to kon­kur­ren­ter fu­sio­ne­re­de i 1999, blev Ove Pe­der­sen fu­sions­klub­bens før­ste tra­e­ner, og han sør­ge­de for op­ryk­ning og det før­ste sa­et me­dal­jer i Su­per­liga­en. Til­med bor han i Thy­re­god, 20 mi­nut­ter i bil fra MCH Are­na, så han har et sa­er­ligt for­hold til FC Midtjyl­land.

”Klub­ben be­ty­der me­get, for hvis man la­eg­ger de år, som jeg har brugt i det om­rå­de, sam­men, ken­der jeg rig­tigt man­ge men­ne­sker der­fra. Selv på mi­ne fri­da­ge kan jeg ta­ge cyk­len derop og se en U/19-kamp, hvis det er det, jeg har lyst til. Det er nemt at slå et smut forbi, for der er ik­ke langt. Så det be­ty­der da no­get at va­e­re til­ba­ge, men jeg vil si­ge, at jeg har va­e­ret god til få hjer­tet med i al­le de klub­ber, jeg har va­e­ret i.”

Der er sket me­get med FC Midtjyl­land, si­den Ove Pe­der­sen for­lod den da­va­e­ren­de hjem­me­ba­ne Ikast Sta­dion i 2002. I dag er klub­ben ejet af en en­gelsk mil­li­ar­da­er, og hvor­dan pas­ser Smar­tod­ds-kur­sen en klas­sisk fod­bold­mand, der sva­er­ger til at rej­se lan­det tyndt for at ana­ly­se­re fod­bold­kam­pe?

”Jeg sy­nes egent­lig, det går fint hånd i hånd. Vi, der sid­der på sta­dion, bru­ger jo og­så nog­le gan­ge sta­ti­stik­ker. Da jeg kom til Ho­bro, meld­te vi ud, at vi skul­le ha­ve spil­le­re, der var kamp­af­gø­ren­de. Det nem­me­ste er at se på, om man­den la­ver mål, men man kig­ger og­så på as­sists og så­dan nog­le ting. På en el­ler an­den må­de bru­ger al­le jo sta­ti­stik­ker. Midtjyl­land gør det må­ske me­re grun­digt og på en an­den må­de, men det kla­e­der mig på, så jeg ik­ke står på bar bund, hvis jeg skal ud og kig­ge på en spil­ler. Så be­hø­ver jeg må­ske ik­ke rej­se li­ge så man­ge gan­ge for at scou­te en spil­ler, for jeg har en an­den ba­sisvi­den.”

Rej­ser­ne, scou­tin­gen og kon­tak­ter­ne ude i vir­ke­lig­he­den er no­get af det, som Ove Pe­der­sens nye ar­bej­de byg­ger på. Til gen­ga­eld har han for­ladt tra­e­nings­ba­nen, si­de­linj­en og ver­dens na­est­bed­ste job.

”Jeg kan ik­ke det he­le, og i det her job når jeg desva­er­re ik­ke det an­det, jeg ger­ne vil. Hel­dig­vis var der så man­ge til­valg i job­bet, og det po­si­ti­ve er, at der fle­re ve­je for mig at gå.” (Stan)

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.