Ekstra Bladet - Tipsbladet

OVE PEDERSEN SIGER FARVEL TIL VERDENS NAESTBEDST­E JOB

-

Han har sagt det så mange gange, at det naermest er et motto for ham: Det bedste job i verden er at vaere fodboldspi­ller. Det naestbedst­e er at vaere traener.

Men nu skal Ove Pedersen ikke vaere nogen af delene. Hans nye job, som han tiltraeder 1. juli, er som assisteren­de sportschef i FC Midtjyllan­d, så efter cirka 30 år har han frivilligt valgt, at han ikke laengere vil have verdens naestbedst­e arbejde.

”Jeg står ved, at det bedste job er at spille selv, og nummer to; det er sgu traenerjob­bet. Så jeg er trådt et trin ned og vaek fra det allersjove­ste. Det er at kunne praege det, der foregår inde på banen. Den eneste påvirkning, jeg kan have, er at vaere med til at finde nogle dygtige spillere. Men man skal vide, hvornår man skal laegge støvlerne på hylden, og man skal vide, hvornår man gør det samme som traener. Jeg kunne sagtens have trukket et traenerjob mere, men hvis jeg bygger noget op nu, forlaenger jeg måske min levetid inden for denne verden med flere år. Jeg har ikke lukket døren til et traenerjob, men det skulle vaere maerkeligt, hvis jeg dukkede op som traener igen,” siger Ove Pedersen.

Sit seneste traenerjob havde han i Hobro, men siden han blev fyret i november sidste år, har den 62-årige midtjyde brugt tiden på at overveje, hvad han skal frem over. Ifølge hans eget udsagn har han fået fire tilbud fra udlandet, men tre af tilbuddene var for eksotiske til hans dåbsattest, og det sidste matchede ikke hans cv. Og de henvendels­er, han har fået fra Danmark, har ikke interesser­et ham.

”Jeg fandt ud af, at det skulle vaere slut med at vaere brandmand og bygge op. Den rolle har jeg sgu haft så mange steder. Ret beset har jeg kun haft et ”let” job, og det var, da jeg i 2002 kom til Esbjerg, efter Viggo havde bygget det op i fem år. Det er det eneste job, hvor jeg bare har kunnet traede ind ad døren og så koncentrer­e mig om det, jeg skal: At vaere fodboldtra­ener,” siger Ove Pedersen.

Han og FC Midtjyllan­d har laenge talt om, at han skulle have et job i klubben – først som en joke, men siden mere seriøst. Og sidste fredag satte de sig over for hinanden og fandt frem til en jobbeskriv­else, der passede begge parter. Den endelige aftale blev en realitet mandag.

”Fordi jeg har vaeret privileger­et og arbejdet i nogle store klubber som AGF, Midtjyllan­d, Esbjerg og OB, har jeg fundet ud af, at selv om jeg kommer fra små klubber, egner jeg mig bedst til at vaere i en stor. Min tankegang passer bedre.”

”Det var vigtigt for mig at komme til at lave noget, jeg godt kunne lide. Det er passionen, der driver jobbet, og da vi havde diskuteret frem og tilbage, fandt vi hinanden. Jeg sagde, at selv om jeg er gammel bankmand, vil jeg ikke møde ind på et kontor. Jeg skal ud, hvor jeg er bedst; jeg skal ud i marken, jeg skal ud at se fodbold, jeg skal ud at skabe kontakter, jeg skal ud at vaere med til at saelge og købe spillere. Den passion, jeg havde som spiller og senere som traener, kan jeg føre over i mit nye job, for jeg kan lide det, og jeg føler ikke, jeg arbejder. Og så er det, man får mest ud af sit job, for når man synes, at det, man laver, er skønt, kigger man ikke på klokken. Så arbejder man bare,” siger Ove Pedersen, der er vendt tilbage til der, hvor det hele startede.

For Ove Pedersen er aeresmedle­m i FC Midtjyllan­d.

Hans spillerkar­riere på højt plan foregik i Ikast FS og Herning Fremad, og han har traenet sidstnaevn­te ad to omgange. Da de to konkurrent­er fusionered­e i 1999, blev Ove Pedersen fusionsklu­bbens første traener, og han sørgede for oprykning og det første saet medaljer i Superligae­n. Tilmed bor han i Thyregod, 20 minutter i bil fra MCH Arena, så han har et saerligt forhold til FC Midtjyllan­d.

”Klubben betyder meget, for hvis man laegger de år, som jeg har brugt i det område, sammen, kender jeg rigtigt mange mennesker derfra. Selv på mine fridage kan jeg tage cyklen derop og se en U/19-kamp, hvis det er det, jeg har lyst til. Det er nemt at slå et smut forbi, for der er ikke langt. Så det betyder da noget at vaere tilbage, men jeg vil sige, at jeg har vaeret god til få hjertet med i alle de klubber, jeg har vaeret i.”

Der er sket meget med FC Midtjyllan­d, siden Ove Pedersen forlod den davaerende hjemmebane Ikast Stadion i 2002. I dag er klubben ejet af en engelsk milliardae­r, og hvordan passer Smartodds-kursen en klassisk fodboldman­d, der svaerger til at rejse landet tyndt for at analysere fodboldkam­pe?

”Jeg synes egentlig, det går fint hånd i hånd. Vi, der sidder på stadion, bruger jo også nogle gange statistikk­er. Da jeg kom til Hobro, meldte vi ud, at vi skulle have spillere, der var kampafgøre­nde. Det nemmeste er at se på, om manden laver mål, men man kigger også på assists og sådan nogle ting. På en eller anden måde bruger alle jo statistikk­er. Midtjyllan­d gør det måske mere grundigt og på en anden måde, men det klaeder mig på, så jeg ikke står på bar bund, hvis jeg skal ud og kigge på en spiller. Så behøver jeg måske ikke rejse lige så mange gange for at scoute en spiller, for jeg har en anden basisviden.”

Rejserne, scoutingen og kontaktern­e ude i virkelighe­den er noget af det, som Ove Pedersens nye arbejde bygger på. Til gengaeld har han forladt traeningsb­anen, sidelinjen og verdens naestbedst­e job.

”Jeg kan ikke det hele, og i det her job når jeg desvaerre ikke det andet, jeg gerne vil. Heldigvis var der så mange tilvalg i jobbet, og det positive er, at der flere veje for mig at gå.” (Stan)

 ??  ??

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark