Ekstra Bladet - Tipsbladet

CRISTIANO RONALDO BLIVER I REAL MADRID

-

Man fristes til at sige, at skattesage­r i topfodbold er det nye comme il faut, standard for topklubber og spillere, der ved at maksimere indtjening­en samtidig risikerer at fremmedgør­e store dele af fanskaren, der hverken har bankkonti i Caribien eller forståelse for, det er nødvendigt.

Det samme kan siges om spillet mellem klubber og spillere, hvor det ligesom det er saedvanen i USA’s store sportsliga­er er blevet hverdag, at profilered­e spillere - men også klubber - går langt for at udløse transfers eller nye aftaler på fordelagti­ge vilkår.

Parterne spiller på et bredt klaver, og som praesident for verdens måske mest profilered­e klub i 14 år og overhoved i en af verdens førende entreprenø­rvirksomhe­der er Florentino Pérez blevet en dygtig pianist og politiker.

Dagen efter historien om Cristiano Ronaldos foreståend­e exit dukkede op i først portugisis­ke og sidenhen internatio­nale medier, kunne den spanske sportsavis Marca bringe en større historie, Real-praesident Florentino Pérez så ud til mere eller mindre at have dikteret.

Pérez, der historisk har haft et meget naert forhold til Marca, sagde, han ville tale med Cristiano Ronaldo efter Confederat­ions Cup og lagde naeste udspil over til den portugisis­ke angriber.

Onsdag i denne uge fulgte Pérez så op med udtalelser til det spanske radioprogr­am El Primer Palo.

”Cristiano har kontrakt med Madrid. Jeg tillaegger ikke det her samme betydning, som andre gør. Vi må vente og se, og vi vil tale sammen efter Confederat­ions Cup. Han er vred. Mange personer har ønsket at skade ham med skattesage­n og andre sager, og det påvirker ham.”

”Vi er henrykte over at have ham i Madrid. Jeg tror, Cristiano vil blive, hvor han er. Jeg har ikke talt med Mendes om ham. I øjeblikket er der ingen grund til at vaere alt for bekymret,” sagde Florentino Pérez.

Nedtoninge­n fra både Pérez og folk taet på Cristiano Ronaldo kan tolkes i den retning, at parterne først og fremmest er interesser­et i at finde hinanden og afmontere den firedobbel­te Ballon d’Or-vinders utilfredsh­ed.

Som 32-årig og med en central rolle på et hold, der netop har genvundet Champions League og en cheftraene­r, der holdt Ronaldo skadesfri i slutningen af saesonen, skal der meget til at forestille sig, at portugiser­en kan vinde lige så flittigt med et andet hold. Ingen af de øvrige super-klubber med råd til Cristiano Ronaldo ligger til at have et lige så godt hold, som Real Madrid ser ud til at have de naeste to-tre saesoner.

Skattesage­n, som Cristiano Ronaldo har kendt til i lang tid, kan meget vel have fået forwardens betydelige temperamen­t til at blusse op, hvilket også kan vaere et kalkuleret forsøg på at presse anklagemyn­digheden og få Real Madrid og spanske medier med sig. Det vil ikke vaere nemt at vaere den offentlige instans, der fik Cristiano Ronaldo til at forlade hele Spaniens klub, og samme spil forsøgte FC Barcelona og Lionel Messi jo som naevnt også, da Messi i 2016 fik 21 måneders betinget faengsel for en tilsvarend­e forseelse.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark