ENGLANDS ONDE ÅND
Fortidens spøgelser var for staerke for Englands U/21-landshold tirsdag aften, for selvfølgelig kunne Young Lions ikke slå en modstander, der var traenet af Stefan Kuntz. Nu har den 54-årige tysker ført sit hold i finalen i europamesterskabet og genstarte
Der blev selvfølgelig talt om straffespark allerede inden semifinalen ved U/21-EM. Hvordan kunne andet vaere tilfaeldet, når der var tale om Tyskland mod England, og Stefan Kuntz var en del af det tyske hold? Ham har englaenderne nemlig aldrig glemt.
Det var i 1996, football was coming home under EM-slutrunden i England, og Alan Shearer, Paul Gascoigne og alle de andre gjorde det så godt, at vaerterne nåede hele vejen til semifinalen, hvor den gamle arvefjende fra Tyskland var modstander. I en kamp søbet ind i krigsretorik scorede Shearer til 1-0, men så udlignede den 33-årige Besiktas-spiller Stefan Kuntz, og i straffesparkskonkurrencen scorede han på tyskernes femte forsøg. Gareth Southgate braendte, Andreas Möller scorede, Tyskland gik i finalen og vandt, mens Stefan Kuntz blev englaendernes billede på den tyske fjende – at hans efternavn havde en lighed med den mest nedladende betegnelse for det kvindelige kønsorgan gjorde ikke tingene bedre. Da popgruppen Lightning Seeds i 1998 lavede en musikvideo til det store hit ”Three Lions”, var tyskerne i videoen iført trøje nummer 11 med ”Kuntz” på ryggen.
Så derfor var Kuntz hovedpersonen inden EM-semifinalen i Tychy. På pressemødet fortalte han, at han gerne ville give den nuvaerende engelske A-landstraener Southgate et knus på grund af deres faelles fortid, at han stadig mindes tilskuernes fairplay på Wembley i 1996, og at han ikke kunne fortaelle sin mor den virkelige årsag til, at hans efternavn stod bag på de tyske trøjer i Lightning Seedsmusikvideoen. Og så blev han også spurgt til muligheden for, at semifinalen skulle afgøres på straffespark, hvor englaenderne er traumatiserede efter adskillige smertefulde nederlag.
”Hvis man hver dag laeser, at man ikke kan score på straffespark, tror man måske på det nogle gange.”
RISIKOEN FOR MOBBEDE BØRN
Egentlig havde Stefan Kuntz slet ikke lyst til at sparke straffespark den juniaften på Wembley i 1996, så han bad Berti Vogts om at få lov til at sparke sidst. Han håbede, at det hele ville vaere afgjort til den tid.
Trods sine 33 år var Stefan Kuntz nemlig ingen erfaren landsholdsspiller. Efter et årti som hyppigt scorende Bundesliga-angriber skulle han have haft sin debut på landsholdet i 1991 i en venskabskamp – mod England på Wembley – men en skade forhindrede det, så han var 31, inden han fik sin første landskamp. Men han kom med til VM i 1994 og til England to år senere, hvor han spillede fra start i åbningskampen og mod England i semifinalen. Mod englaenderne scorede han sit femte landskampsmål, og han fik et golden goal annulleret i den forlaengede spilletid. I straffesparkskonkurrencen varde ringen afbraendere, indtil han som tiende skytte skulle score for at holde Tyskland inde i kampen. Så hvad taenkte han på, da han gik ned mod pletten på det mest mytiske stadion i verden? Sine børn og risikoen for, at de ville blive drillet i skolen, hvis han braendte.
”Det var forfaerdeligt for mig. Jeg var femte sparker, fordi jeg aldrig havde ønsket at tage et, og da det blev tid, var mit straffespark det vigtigste af dem alle. På turen ned mod målet er man så alene, så bange. Jeg var nødt til at finde på en måde at overvinde mine nerver, så jeg gjorde mig selv vred. På den måde glemte jeg mine nerver.”
”Jeg blev så vred over, at sådan nogle klovne kunne gøre noget ved mine børn. Jeg taenke: ”Gør ikke dette mod din familie!”” siger Kuntz i bogen ”Twelve Yards – the art and psychology of the perfect penalty”.
Så han scorede et stensikkert straffespark, op i venstre målhjørne, i det, som han selv har betegnet som karrierens største kamp. Han spillede videre til 1999, hvorefter han blev traener.
Men traenerkarrieren blev i første omgang ikke lang. Han traenede blandt andre Karlsruhe og Waldhof Mannheim og Ahlen frem til 2004, hvor han forlod banen og i stedet bevaegede sig op på de bonede gulve, først som sportsdirektør i TuS Koblenz og Bochum og fra 2008 til 2016 som bestyrelsesformand i Kaierslautern.
I 2016 vendte han så tilbage til traenergerningen, da han erstattede Horst Hrubesch som U/21-landstraener. Tyskland kvalificerede sig til slutrunden med lutter sejre og spillede sig videre fra den indledende pulje trods et nederlag til Italien i sidste runde. Og så gik semifinalen, som den måtte gå: Efter 0-0 i ordinaer og forlaenget spilletid vandt Tyskland straffesparks konkurrencen, da Southamptons Nathan Redmond braendte englaendernes femte spark – det som Kuntz havde scoret på 21 år og én dag forinden. Det unge tyske hold gik i finalen mod Spanien fredag aften.
”Nu vil holdet også have titlen. Først skal vi finde ud af, hvem der kan løbe i morgen. Vi ser på matchplanen, når vi har samlet tropperne,” sagde Stefan Kuntz efter semifinalen.
De tyske U/21-spillere var vuggestuebørn eller endda ufødte, da Tyskland vandt de voksnes EM i 1996. Men deres traener kan sagtens huske det. +