Ekstra Bladet - Tipsbladet

VIDEODOMME­R I FOKUS

-

Iøjeblikke­t afvikles Confederat­ions Cup i Rusland. Den turnering, hvor mestrene fra de forskellig­e kontinente­r støder sammen, og som af nogle kaldes for et mini-VM. Turneringe­n er aldrig blevet til det store brøl, og i virkelighe­den tror jeg, at de fleste meget gerne ville vaere foruden. Navnlig de spillere, som er impliceret på et tidspunkt, hvor de nationale og store europaeisk­e turneringe­r lige er afsluttet, og en smule sommerferi­e kalder efter en hård saeson. Af samme grund er klubberne naeppe heller begejstred­e for turneringe­n, for den ligger på et tidspunkt, hvor man efter et par vejrtraekn­inger allerede skal til at taenke på den kommende saeson - plus naturligvi­s den risiko, som der altid er for at få en spiller skadet hjem.

I virkelighe­den er turneringe­n nok så meget en chance for at give vaertsnati­onen til det VM, som følger året efter, en form for generalprø­ve på et logistisk knap så udfordrend­e niveau. Det er en god lejlighed til at få checket de arrangemen­tsmaessige detaljer - sikkerheds­forhold, stadionfor­hold, praktiske detaljer, som overrasked­e osv. Alt sammen i en kontekst med otte hold i stedet for 24. Tilsvarend­e giver det FIFA en udmaerket pejling på, hvor langt oppe på stigen vaertsnati­onen egentlig står i forberedel­serne. Lur mig, om ikke der er diverse checkliste­r af alle slags, officielle som uofficiell­e, i anvendelse i disse dage.

Og så er det også den første større samlede afprøvning på dette niveau af VAR, ’Video Assistant Referee’, eller ’videodomme­ren’ blandt venner. FIFA har for laengst proklamere­t, at man vil anvende systemet ved VM 2018, uanset at man lige nu er midt i en forsøgsper­iode, og så er det jo passende også at få taget temperatur­en på den side af sagen. Dette skrives inden semifinale­rne, men jeg skal love for, at VAR har tiltaget sig noget af en hovedrolle i en raekke situatione­r indtil nu. Det er der for så vidt heller ikke noget galt i det er trods alt det, som man har en forsøgsper­iode til, for det er dér, man skal finde alle tvivlsspør­gsmålene og fejlkilder­ne. Men jeg tror, at der allerede nu har vaeret rigeligt til, at enhver kan se, at videodomme­ren - eller rettere ’videodomme­rne’, for der er tre af dem ikke nødvendigv­is er en guds gave til menneskehe­den, og at anvendelse­n også rejser en raekke nye problemsti­llinger. Jeg er helt sikker på, at den endelige udformning af videodomme­rens anvendelse ikke bliver identisk med de forsøgskri­terier, som man opererer med lige nu - men igen, det er også fint nok. Reaktioner­ne har daekket hele spektret fra ’Håbløst’ til ’Lad os nu se’, men alle er nok blevet klar over, at man med anvendelse­n måske nok får reduceret ét saet problemer, men til gengaeld vinder nogle nye. I sidste ende må det blive en afvejning af, hvilket af de to onder man foretraekk­er. Det er i hvert fald i fin stil demonstrer­et, at man ikke med dette system nødvendigv­is når frem til den fulde sandhed og højeste retfaerdig­hed, hvis nogen ellers havde forventet det. Og det er sikkert heller ikke så dårligt at få forventnin­gsafstemni­ngerne på plads, selv om det sker på den hårde måde.

Lad mig lige repetere, hvad det er for typer afgørelser, man i forsøgsper­ioden tillader VAR at give sit besyv med på. Først og fremmest er det gennemgåen­de ordvalg, at det handler om ’klart forkerte’ afgørelser. Vi er altså ikke ude i, at videodomme­ren skal med ind over en situation, som er åben for diskussion eller ligger inde i det grå område, hvor det er dommerne på banen, som skønner. Det er de sort/ hvide områder, som videodomme­ren er designet til at redde, så man når frem til den korrekte afgørelse. Områder for videodomme­ren er scoring af mål: er der begået en klar lovovertra­edelse, som gør, at det mål, som nu er blevet scoret, ikke kan anerkendes alligevel? Straffespa­rksafgørel­ser: videodomme­ren skal sikre, at der ikke traeffes nogen klart forkert afgørelse. Det kan vende begge veje: altså både straffespa­rk, som bliver dømt, og som ikke bliver det. Situatione­r omkring udvisning: det skal sikres, at ingen bliver udvist uden grund - eller får lov til at blive på banen, selv om han skulle have vaeret udvist. Og endelig forvekslin­g af spillere: videodomme­ren er garant for, at det ikke er den forkerte spiller, der får et gult eller rødt kort.

Proceduren er, at videodomme­ren kan gøre dommeren opmaerksom på, at der er en situation, som han gerne vil gense. Det gør han som trin 2 - og i trin 3 har dommeren to muligheder: enten selv at gense situatione­n på monitoren ved banen, eller at rette sig efter videodomme­ren uden selv at se situatione­n igen. Men det er altid dommeren, der har den endelige afgørelse, heraf også navnet VAR: video assistant referee. Dommeren på banen er altid hoveddomme­ren.

Og hvad har vi så mødt under Confederat­ions Cup (listen gør på ingen måde krav på at vaere fuldstaend­ig, for jeg har ikke fulgt med i samtlige kampe) ?

I kampen mellem Cameroun og Chile fik vi med videoens hjaelp både underkendt og anerkendt et mål for to meget snaevre offsidesit­uationer. Man kan sige, at dette jo ikke er klare overtraede­lser - men til gengaeld er selve offside-positionen (om spilleren har naesen for langt fremme eller ej) jo objektivt målbar. Til gengaeld skal man huske, at her ligger bolden inde i mål, så der er ro til at foretage vurderinge­n - men man kan ikke bruge videoen den anden vej rundt, så et angreb, som fejlagtigt bremses på grund af en forkert offside-kendelse, er der ikke noget at gøre ved.

Mest grotesk foregik det mellem Mexico og New Zealand i en yderst hektisk slutfase. En NZ-spiller bliver tydeligt holdt i en omstilling en klar advarsel. Han kaster sig og faelder en Mexico-spiller med en kontakt i knaehøjde. Minimum gult - og rødt kunne snildt forsvares. Det udløser en kaempemaes­sig massekonfr­ontation, men da krudtrøgen har lagt sig, gør dommeren ikke mine til noget. Så kommer videoen på banen, og der uddeles én advarsel. Vi er klar til at genoptage spillet - og så kommer videoseanc­e nr. 2, som udløser yderligere to gule kort. Jeg kan ikke gennemskue, om det er de to syndere før slagsmålet, som får advarsler, og så lige en ekstra én med i puljen - men der er noget, som ikke stemmer. En massekonfr­ontation skal udløse mindst to advarsler, så vi burde i hvert fald ende med et lige tal. Og kan videoen bruges til at give gule kort? Principiel­t ikke, som forsøget er udformet. Eneste mulighed, som jeg kan taenke mig, er, at videodomme­ren har plaederet for rødt, men dommeren kun synes gult - og det skal selvfølgel­ig så uddeles. Men det er givet den situation, som vil blive diskuteret laengst i laboratori­et.

Mellem Australien og Cameroun dømmes et klokkeklar­t straffespa­rk til Australien - og så kommer videoen alligevel indover, hvorefter straffespa­rket fastholdes. Det forstår jeg simpelthen ikke. Det straffespa­rk kan ses i mørke og på 50 meters afstand, så forhåbentl­ig får videoen ikke en rolle som dommerens livsforsik­ring til at legitimere det åbenlyse.

Og endelig Cameroun (besynderli­gt - dér var de igen: alle tre gruppekamp­e!) mod Tyskland, hvor der indledning­svis uddeles et gult kort til en Cameroun-spiller, hvilket videoen aendrer til et rødt. Endnu en videoseanc­e godtgør, at det er den forkerte spiller, som er blevet udvist, hvorefter den rigtige udpeges. Vi lander det rigtige sted, selv om det kunstneris­ke indtryk afgjort kunne have vaeret bedre.

Så indtil videre synes jeg, at indtrykken­e fra anvendelse­n af videodomme­ren har vaeret noget mudrede. Laeg hertil, at det klart har taget for lang tid - i nogle tilfaelde op til 3-4 minutter, før kampen har kunnet genoptages. Den proces skal nok blive strømlinet med rutinen, men selvfølgel­ig går der noget tid (som så tillaegges i den anden ende). Det har også vaeret rejst som et punkt i medierne, at publikum jo ikke aner, hvad der foregår i den tid eller hvad det er for en situation, der vurderes. Der er endda nogle, der har ment, at situatione­n burde blaeses op på storskaerm­en, så publikum kunne følge med. Så langt hverken tror eller håber jeg, at vi kommer - det ville vaere at bede om øretaevern­e ud fra et sikkerheds­maessigt synspunkt. Uanset hvor klar situatione­n måtte synes for dommeren og videodomme­ren, skal man naeppe forvente fuld enighed ude på tilskuerpl­adserne.

 ??  ?? Efter først at have vist Camerouns Sebastien Siani ud ved en fejl, får dommer Wilmar Roldan givet det korrekte røde kort til Ernest Mabouka efter hjaelp fra videodomme­ren, men det tog et stykke tid.
Foto: Martin Meissner/Ritzau Foto
Efter først at have vist Camerouns Sebastien Siani ud ved en fejl, får dommer Wilmar Roldan givet det korrekte røde kort til Ernest Mabouka efter hjaelp fra videodomme­ren, men det tog et stykke tid. Foto: Martin Meissner/Ritzau Foto

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark