EF-revolution i europaeisk fodbold
Der var stor uenighed mellem to magtfulde europaeiske organer, EF og UEFA. EF ville have, at fodbolden som alle andre brancher skulle respektere det indre marked og arbejdskraftens frie bevaegelighed. Med andre ord skulle det vaere slut med, at de nationale forbund og ligaer kun tillod klubberne at stille med et vist antal udlaendinge per kamp.
”Det rager ikke os, hvad der gaelder for brasilianere eller andre ikke-EF-borgere. Men for EF-borgere må der ikke vaere sådanne begraensninger. De er i strid med Rom-traktaten, og de er diskriminerende,” lød det i Tipsbladet fra Willy
Helín, der var talsmand for det vesttyske parti Frie Demokrater.
Der var regler i de fleste store fodboldligaer. I England måtte man kun bruge to ikke-britiske spillere på banen ad gangen, i Spanien tre udlaendinge.
I Italien måtte man endda kun have tre ikke-italienske spillere i hele truppen, mens det i Danmark var et krav, at ni ud af 11 spillere på et hold var danskere eller havde tilbragt mindst fem år i landet. Og DBU var skeptiske over for EF’s indgreb.
”Med et ubegraenset antal ikke-danske statsborgere på danske klubhold fjernes det nationale praeg og interessen for den hjemlige turnering. Med et ubegraenset antal ikke-danske statsborgere på danske klubhold forringes mulighederne for at bevare og/eller forbedre det danske landsholds standard,” skrev DBU i en erklaering.
”Med et ubegraenset antal udenlandske spillere på klubholdene i de nationale ligaer må dansk fodbold kalkulere med at miste ikke alene sine bedste, men også sine naestbedste spillere til økonomisk staerkere udenlandske klubber.”
UEFA var udvandret fra mødet, da sagen var blevet debatteret i 1987, men i den kommende efterår skulle der forhandles igen.
ANDRE POINTER FRA TIPSBLADET 21. JULI 1989
– Laurie Cunningham var død. Den elegante engelske fløjspiller var en søndag morgen kørt ind i en lygtepael på vej hjem fra et diskotek i Madrid, hvor han spillede for Rayo Vallecano. Han blev 33 år. ”Laurie Cunningham med det blide vaesen og det kantede liv er ikke mere. Sådan som de mest lovende, de mest elegante, altid får de hårdeste tacklinger, til de er sat helt ud af spillet,” skrev Tipsbladet.
– Den israelske angriber Ronny Rosenthal havde vaeret på vej fra fra Standard Liege til Udinese, men skiftet blev ikke til noget, officielt på grund af et dumpet laegetjek. ”Det har dog vakt mere opmaerksomhed i Italien, at Udinese i de seneste dage er blevet udsat for trusler fra en naziorganisation, for man ville gøre Rosenthal til den første israeler i italiensk fodbold. Man mener, at det mere er dette end Rosenthals fysiske tilstand, der er skyld i, at den nyoprykkede Serie A-klub nu vil droppe handlen med Standard Liege,” skrev Tipsbladet.
– Også i Glasgow var der religiøs ballade. Det var der naesten altid i byen, hvor Celtic repraesenterede katolikkerne og Rangers protestanterne, men nu var problemerne intensiveret, fordi Rangers havde købt sin første katolske spiller, angriberen Mo Johnston. Og det var først og fremmest et problem i den blå del af byen. ”Det er Rangers-tilhaengerne, der på stribe vil af med deres saesonkort igen. En katolik på holdet – aldrig!! Aldrig så snart var handelen blevet kendt, før ukendte gerningsmaend med fed, hvid maling plantede bogstaverne TRAITORS – forraedere – foran Ibrox, Rangers’ hjemmebane. Og flere fanatikere slog sig ned på dørtrinnet til Rangers-kontorerne, fast besluttede på, at de ikke ville flytte sig, før Mo Johnston var sendt vaek fra klubben igen.” (Stan)