ELEVATOREN GIK I STÅ PÅ NAESTØVERSTE ETAGE
Minderne om mere end halvandet årti i 1. division fylder godt på FC Fredericia-direktør Stig Pedersens kontor på hjemmebanen Monjasa Park.
Der på vaeggen haenger et billede af jubelscenerne efter Mikkel Lindorffs sejrsmål i tillaegstiden mod Korup i juni 2001, scoringen der sikrede oprykning fra 2. division vest. På den anden vaeg haenger Brian Fakkenor, den tidligere Esbjerg-spiller der kom til klubben samme sommer og var med til at markere et nyt ambitionsniveau med sin Superliga-erfaring og fight, som han i ni saesoner var garant for i Fredericia. I 2015 døde Fakkenor i en alder af bare 41 på grund af borreliose, men i FCF glemmer de ham aldrig.
I gemmerne finder Stig Pedersen også en planche med forsiden fra Fredericia Dagblad den 23. maj 2003, dagen efter et af de største enkeltstående resultater i klubbens historie. FC Fredericia slog storebror Vejle Boldklub med 6-1, og VB-sportschef Steen Thychosen var i så dårligt humør, at han gik uden at sige tak for kampen. Han ringede dagen efter for at sige undskyld.
Det største symbol på årene i 1. division er det, man kan se gennem panoramavinduerne. I 2006 forlod FC Fredericia det hyggelige, men utidssvarende stadion på Baldersvej, hvor tilskuerindgangen var en bøgehaek og VIP-faciliteterne et telt. I stedet rykkede klubben ind på en nybygget hjemmebane, der senere kom til at hedde Monjasa Park på grund af et navnesponsorat med en lokal olieshippingvirksomhed. Her er sponsorlounge, storskaerm, hovedtribune og tre høje volde – ikke fordi det flugter med lokalhistorien, men fordi FC Fredericia ønskede den atmosfaere, som et grydeformet stadion kunne give. Derfor blev Monjasa Park gravet ned under gadeniveau i stedet for bare at blive lagt på de eksisterende fodboldbaner ved Fredericia Idraetscenter, som det i begyndelsen var planen.
Stadionet kostede 35 millioner, og da det blev bygget, lagde man vaegt, at det kunne udbygges med tribuner hele vejen rundt for godt 100 millioner kroner. 11 år senere er det endnu ikke sket.
”Det blev bygget som et 1. divisionssta-
dion, og det er et godt 1. divisionsstadion. Det er rigeligt godt. Folk er glade for at komme her, og når man går nede på banen, oplever man faktisk, at det er en gryde, man kommer ned i. Vi skal ikke bruge samlet 120 millioner på et stadion i 1. division. Vi kan arbejde med forbedringer hen ad vejen, og vi må kvalificere os til at udbygge det. Ellers er det for dyrt at have stående,” siger Stig Pedersen.
Kvalifikation til en udbygning har FC Fredericia endnu ikke nået, for det ville vaere lig med kvalifikation til Superligaen. De første saesoner i 1. division handlede om etablering i raekken, så det var slut med at tage elevatoren frem og tilbage mellem den naest- og tredjebedste raekke, og det lykkedes, men til gengaeld gik den helt i stå uden at nå øverste etage – og hvorfor egentlig det?
FRA JYLLANDSSERIEN TIL SUPERLIGAEN – NAESTEN
Historien om FC Fredericia kan fortaelles gennem Stig Pedersen. Han er født i 1961, og han voksede op i en håndboldby, hvor Fredericia KFUM vandt det danske mesterskab fem gange i traek i halvfjerdserne. Fodbold var noget, man kørte til Vejle for at se; også i familien Pedersen. Stigs bror Carsten spillede 237 førsteholdskampe for Vejle Boldklub og var i 1990 manden, der sparkede vejlenserne til deltagelse i den første udgave af Superligaen med den afgørende straffesparksscoring i den famøse playoffkamp mod B1913, hvor Preben Elkjaer blev udvist i sin sidste optraeden i karrieren. Carsten Pedersen nåede også en enkelt A-landskamp, en 8-0-sejr over Rumaenien i 1987, mens storebror Stig spillede på noget lavere niveau i Fredericia KFUM, som han til gengaeld var med til at føre op gennem raekkerne. Da han blev senior, lå KFUM i Jyllandsserien, men med Ole Fritsen som traener vandrede holdet opad i dansk fodbold og nåede divisionerne på få år. I 1991 styrkedes ambitionerne yderligere, da Frederica KFUM og Fredericia FF fusionerede til FC Fredericia.
Stig Pedersen spillede til 1994, og 1. januar 1996 startede han i klubben som sportschef ved siden af sit job som skolelaerer.
På det tidspunkt var FC Fredericia netop rykket op i 1. division for første gang. Der
blev holdet to saesoner, så blev det til to saesoner i 2. division, dernaest endnu en oprykning til den naestbedste raekke, men et år senere endnu en nedrykning. I 2001 rykkede FC Fredericia op i 1. division, og denne gang lykkedes det at blive haengende.
”Jeg tror, det var erfaring samtidig med, at vi også løftede os økonomisk. Vi ansatte Ole Fritsen igen, og opgaven var, at nu skulle vi lave en etableret 1. divisionsklub. Det betød, at der kom lidt flere penge ind, vi hentede lidt dyrere spillere, og vi fik også solgt Mikkel Lindorff til Silkeborg for et astronomisk beløb for en 2. divisionsklub – omkring en million kroner. Det ved jeg, at Orla Madsen oppe i Silkeborg aldrig har glemt,” smiler Stig Pedersen ved tanken om angriberen, som lavede tre mål i 24 Superliga-kampe – og som vendte gratis tilbage til Fredericia efter halvandet år.
Fem år senere blev fundamentet udbygget med den nye hjemmebane. Egentlig havde klubben søgt et større samarbejde om en fusion med Kolding og Vejle og et faelles storstadion i Taulov ved siden af motorvejen mod Kolding, men da de planer faldt ad flere omgange, besluttede kommunen at bygge et nyt, lokalt stadion som erstatning for det gamle på Baldersvej. Det blev en succes straks ved indvielsen.
”Vi fik et kaempe løft. Vi fik nogle faciliteter, som man ikke før havde set i Fredericia, og så praesterede vi også godt. I den første saeson vandt vi de to første hjemmekampe, og så trak vi i pokalturneringen AaB, der lå nummer ét i Superligaen. Vi vandt efter omkamp, en helt fantastisk kamp, og så gik AaB i øvrigt over og slog FCK om søndagen. Så vi fik simpelthen sådan et boost, som folk blev grebet af.”
”Selv om det har vaeret en håndboldby, har det vaeret kendt, at mange fredericianere, nogle gange 1000, var på Vejle Stadion for at se VB. Vi oplevede, at det stoppede. Folk vendte tilbage til byen, og sådan har det egentlig vaeret siden. Jeg er uddannet laerer, og engang sad eleverne i deres VB-trøjer med Sydbank på brystet og grinede af, at jeg var i Fredericia. Det er ikke til stede mere. Nu holder man med FC Fredericia, Vi fik løftet fodbolden fra det grå muld til et højt niveau rigtigt hurtigt,” siger Stig Pedersen.
Taettest på en plads i Superligaen var FC Fredericia i 2009-10. Traener var Peter Sørensen, og han rådede over spillere som Lasse Kryger, Martin Mikkelsen, Mads Agesen og Hans Jørgen Haysen. I sidste runde af efterårsaesonen slog fredericianerne et storsatsende AB-hold med 2-0 på udebane og rykkede op på andenpladsen, og hele foråret vekslede holdet mellem at ligge nummer to og tre. Det endte med den sidste placering, da Fredericia i naestsidste runde tabte 1-0 til Kolding, mens Lyngby slog Brabrand og i sidste runde sikrede sig oprykning med en sejr over Vejle. Fredericia måtte blive nede.
”Det var en mavepuster af rang for både os og byen. Det var fandme aergerligt, og det halsede vi efter i nogle år,” siger Stig Pedersen, da han taenker tilbage på den manglende oprykning, udløst af nederlaget i Kolding.
”Hele ugen op til var meget spaendende. Og et eller andet sted var jeg også meget afklaret med, at hvis vi ikke kunne gøre det faerdigt, var vi heller ikke gode nok. Vi fik gummiben. Jeg kan ikke sige andet, for vi var meget, meget bedre end Kolding. Men på dagen var vi sådan set ikke. Vi kastede det vaek selv.”
”Set i bakspejlet aergrer det os, at vi ikke vidste, hvad vi stod med mellem haenderne, da vi gik på ferie med en andenplads. Havde vi fundet den rigtige angriber, havde det vaeret nok. Det er aergerligt, men sådan er fodbold. Hvis og hvis.”
DE BEDSTE RYGER VIDERE
Det blev ikke bedre af, at FC Fredericia efter saesonen mistede traener Peter Sørensen til AGF. Allerede før kampen mod Kolding havde han fortalt klubben, at han ønskede at opsige sin kontrakt, for sådan er vilkårene på Monjasa Park: Selv i gode tider forsvinder de største profiler til større klubber, og i den nuvaerende Superliga finder man spillere som blandt andre Mads Agesen, Marc Pedersen, Pierre Kanstrup, Anders K. Jacobsen og senest Lyngbys Mathias Hebo, som FC Fredericia har måttet afgive til den bedste raekke. Men det er ikke kun negativt, for transferindtaegterne er gode, og klubben har et godt ry.
”Det er typisk spillere, vi har samlet op og fået tilbage på sporet, så de kommer tilbage på det niveau, vi havde håbet på. Vi har haft traenere, der har udviklet spillerne til at kunne begå sig i Superligaen. Men vi har også ry for det, så spillerne vil gerne komme til os, fordi de oplever, vi er et godt springbraet. Fordi vi har et fuldtidslignende koncept, er spillerne vant til at traene under de forhold. Når vi henter spillere ind fra 2. division, har de problemer, selv om de er dygtige. Vi oplever faktisk, at de har svaert ved at tilpasse sig, og det har de ikke, når de kommer herfra,” siger Stig Pedersen.
Fredericias budget er ifølge direktøren på 13-14 millioner kroner. Det har vaeret et hak højere nogle år, hvor klubben har vaeret begunstiget af transferindtaegter og sammenfald af store sponsorater, men det har ligget omkring 15 millioner kroner, som Fredericia har benyttet til at indføre fuldtidsfodbold gennem de seneste saesoner, mens Stig Pedersen selv sagde farvel til laerergerningen og blev direktør på fuld tid i 2006.
”Vi har haft et fuldtidssetup – ganske vist et
lille fuldtidssetup. Først og fremmest er det spillernes arbejdsforhold, der bliver løftet. Og traenernes. Og fysioterapien. Alt det skal spille. I dag har vi en etableret klub, som ikke ville have problemer med at traene i Superligaen. Det kunne vi sagtens,” siger Stig Pedersen om Fredericia-truppen, som dog nu også indeholder deltidsspillere.
”Det, vi har i dag, er en kombination. Det er nok der, vi skal ligge med den økonomi, vi har til rådighed. Mindstelønnen er steget, og det er blevet noget dyrere. Jeg vil vurdere, at der skal over 20 millioner kroner til at køre et fuldtidskoncept med 20-22 spillere. Hvis du spørger Divisionsforeningen, er det meget mere, men så går vi på kompromis i hjørnerne. Vi har et fantastisk frivilligt korps i Fredericia, og de gør en kaempe forskel i forhold til nogle Superliga-klubber, der skal ind og finansiere nogle af de ting.”
I de første år i 1. division var FC Fredericia en klub, der altid havde overskud – om det så bare var 5000 kroner, sørgede Stig Pedersen og resten af administrationen for, at der var sorte tal på bundlinjen. Sådan er det ikke i dag.
”Vi har i hovedparten af årene sat taering efter naering med de penge, vi fik ind. Det har vi måttet gå lidt på kompromis med, så vi har hentet hjaelp hos vores investorer de seneste par år. Det er ikke holdbart, så vi skal hele tiden finde en balance med indtaegterne. Men det er svaert, for det er blevet dyrere, og her taler jeg ikke kun om lønninger, men også om følgeudgifter. Pension, forsikring, arbejdsforhold er blevet dyrere, end de var for få år siden. Så vi skal hele tiden finde ud af hvilken hylde, vi skal vaere – fuldtid eller deltid. Vi haenger i med neglene for at lave så godt et udgangspunkt som muligt.”
STOLTE FREDERICIA
2010 er efterhånden laenge siden. Fredericias fuldtidsfodbold har ikke ført til bedre resultater i en 1. division, hvor der er blevet skruet op for niveauet, ambitionerne og økonomien i de senere år i takt med, at raekken er blevet skåret ned fra 16 til 12 hold. Som det kan ses på grafen på disse sider, har fredericianerne i en del saesoner ikke kunnet kaempe med om oprykning. Men det er stadig drømmen at komme i Superligaen.
”Ja, det er det da. Selvfølgelig er det det. Når vi har ligget i 1. division i så mange år, vil vi rigtigt gerne op og prøve en dag.”
”Vi kigger lidt rundt og ser på Horsens, Hobro, Helsingør og hvem der ellers prøver det. Hvis vi rykker op, er det for at etablere os. Det vil vi da gøre alt for. Det kraever kapital, og det kraever meget kapital – også mere end der lige er udsigt til. Der skal mennesker ind med en større økonomi, hvis vi skal fastholde det. Men jeg er sikker på, at vi godt kan gøre det. Det er jeg overbevist om.”
Men hvorfor er Stig Pedersen det? FC Fredericia tager hul på den 17. saeson i landets naestbedste raekke, og indtil nu er det ikke lykkedes at tage skridtet op i Superligaen, trods gradvis forbedring af holdet, trods et nyt stadion, trods fuldtidsfodbold. Så hvordan skal drømmen blive virkelighed?
”Jeg kan ikke sige det. Vi har haft chancen et par gange, og der har vi ikke slået til. Jeg håber, vi pludselig får det sat sammen. Men med den økonomi, vi har, skal vi vaere heldige, at alle parametre rammer ind i hinanden et år, så vi kan gå forbi nogle af nedrykkerne, selv om vi ikke er de økonomisk staerkeste. Mange af Superliga-klubberne mister en masse af deres bedste spillere, og lige nøjagtigt i den fase er de sårbare. De skal fejle et år, for ellers gør den økonomi, som Esbjerg og Viborg har til rådighed, det ikke logisk, at vi skulle rykke forbi dem,” siger Stig Pedersen og fortaeller om et paradoks: For skal FC Fredericia kunne konkurrere med Superliga-nedrykkerne økonomisk, skal klubben op i Superligaen.
”Vi forsøger hele tiden at løfte økonomien i 1. division, men for at løfte os vaesentligt, skal vi op i Superligaen. Det skal til for at tage det naeste skridt. Men Fredericia som by er under enorm udvikling i øjeblikket. Det går godt i byen, og der er fantastisk mange spaendende projekter. Vi har udbygningen af FredericiaC [Ny bydel med 1000 boliger og 2800 arbejdspladser], vi har vores musical, som er helt fantastisk, vi har en håndboldklub, der er på vej frem. Og så har vi en byudvikling, der får et kaempe løft i disse år. Der er en lokalpatriotisme i Fredericia, der er noget stolthed omkring byen, og vi er også en forankret del af Frederica. Den bølge er vi med på, og vi vil gerne laegge mere til.”
Der skal bare helst ikke traekkes fra, for det er jo også en risiko, selv for Danmarks mest veletablerede 1. divisionsklub. Sidste saeson var FC Fredericia involveret i nedrykningsslagsmålet, i 2015 sluttede holdet kun to point over stregen. Så nedrykning til 2. division har flere gange vaeret et større tema end oprykning.
”Det skal vi huske at minde os selv om. Det er ikke givet, at Fredericia ligger i 1. division, og det kommer ikke af sig selv. Vi har vaeret i vanskeligheder i to ud af de sidste tre saesoner. Og vi kan maerke, at de hold, der i dag er i 1. division, er mere velstillede. Vi er rykket meget taettere på hinanden.”
”Nedrykning ville vaere en stor udfordring for os. Spillerne ville forsvinde, og vi ville komme ud for en hestekur. Det er svaert. Superliga-hold, der ryger ned i 1. division, har det svaert, fordi de skal omstille sig, og det er det samme, vi ville komme ud for, hvis vi skulle ryge i 2. division. Vi ville skille os af med alle de dyre spillere – og hvad ville der så vaere tilbage?” spørger Stig Pedersen retorisk.
Men han håber ikke, at det bliver til kamp i den del af raekken. Målet er at spille med blandt de bedste i den nye saeson.
”Vores ambitioner er igen at spille med i den øverste halvdel, og det er det altid. Da vi ansatte Jesper Sørensen for halvandet år siden, gjorde vi det efter en periode med mange traenere i en kort periode, og nu vil vi gerne have noget kontinuitet. Derfor har vi store forventninger om, at det hold, vi sender på banen i år, vil give bedre resultater end sidste år. Vi er stadig på jagt efter en god spiller til den forreste del af banen, og når vi finder det, mener jeg, vi har en trup, der kan spille med i den øverste del. Men det er en meget lige raekke, og der er ingen hold, vi ikke kan tabe til, og ingen hold vi ikke kan slå. Vi skal have mere kontinuitet, og så håber jeg, vi kan blande os omkring tredjepladsen,” siger Stig Pedersen.
Drømmen er stadig, at der ikke kun skal vaere gode minder om 1. division på kontoret på Monjasa Park. En dag skal billederne og avisforsiderne handle om Superligaen.