CHEFREDAKTØRENS DOM SUPERAGENTER FORVRIDER PRISERNE

Jeg skrev i sidste uge på lederplads, at Neymars pris gav fin mening for PSG og ikke mindst klubbens ejer, der de facto er nationalstaten Qatar. Men det giver ikke mening, at kampen om spillernes endelige destination er så mudret.

Der sker et markant skifte i disse år, hvor håndhaevelsen af agent-regler (nu officielt kaldet mellemmaend, hvilket om ikke andet er daekkende for markedets lyssky karakter) er lagt ud til nationale forbund, og hvor third party ownership (i Danmark kendt som playersponsorater) siden maj 2015 har vaeret forbudt.

Det har skubbet markedet ud i gråzoner, og det samme gør spillernes modstand mod at betale skat, der får mange agenter og klubber til at blive saerdeles kreative, når aftaler skrues sammen.

Her i 2017 har agenter og selskaber, der investerede milliarder i playersponsorater, købt sig ind i klubber i stedet.

Nye store tv-aftaler og gigantiske sponsorater er vigtigere, men ellers kan man dårligt overvurdere den effekt, investorer og agenter har på markedet.

Det koster stort; se lige det beløb superagenter med Jorge Mendes og Mino Raiola i spidsen kraever, hvis klubberne vil have adgang til spillere som Kylian Mbappé, som de fleste forventer ender som verdensstjerne de naeste 10-15 år, eller bare til spillere i verdens top 2-300 stykker.

Klubberne kan ikke bare forhandle direkte med hinanden, det vover de faerreste af frygt for at miste adgangen til de naeste transfervinduers store navne, som superagenterne enten allerede har i stald eller indirekte har stor indflydelse over med forhandlingsmandater fra de saelgende klubber i baglommen.

Jeg tror ikke, Kylian Mbappés pris var naer så høj, hvis det ikke også var for de agenter, der er involveret i det kommende salg af teenageren.

Victor Lindelöfs pris (Benfica til Manchester United) var heller ikke havnet i naer samme leje, hvis det ikke var for det konglomerat af tidligere TPO-investorer og topagenter, der omgiver Benfica, for ikke at naevne Manchester Uniteds villighed til at betale store agenthonorarer.

Der er masser af penge i topfodbold i disse år. Men fordelingen af de penge bliver mere og mere ugennemsigtig, og jeg tror i virkeligheden, det er det, der gør mange af os usikre på, om fodboldspillet nu også er på rette kurs.