DET STORE TRAENERKAPLØB
Spanske traenere er blevet et eftertragtet brand i sig selv, og i Tyskland har de unge traeneres succesrige arbejde i talentsektoren nu åbnet døren til cheftraenerposterne i Bundesligaen. Det sidste årtis to førende fodboldnationer i Europa er også i fron
Vicente del Bosque smiler sit karakteristiske lune smil under det grå overskaeg. Armene er korslagte, og han er iklaedt det spanske fodboldforbunds traeningssaet. Desvaerre for de fremmødte er det ikke den levende udgave af den spanske traenerlegende. Det er blot et fotografi på en papbeholder med vandflasker, lige over en reklame for Min Købmand i Roskilde.
Inde på KFUM’s baner er naesten 100 børn ved at vaere faerdige med den første af fem dage i Del Bosques tegn. For første gang har Campus Vicente del Bosque bevaeget sig uden for Spanien. Den eneste traener i verden, der har vundet VM, EM og Champions League, var selv i Roskilde i marts, hvor han under stor bevågenhed lancerede fodboldskolens indtog i Danmark. Besøget havde effekt; skolen blev hurtigt udsolgt, selvom prisen lige under 2000 kroner er mere end dobbelt så høj som DBU’s traditionelle fodboldskoler, hvoraf to endda finder sted samme uge i Roskilde. Og det til trods for, at Del Bosque ikke selv er til stede under forløbet.
”Spansk fodbolds succes i de senere år er nøglen bag den store interesse. Uden tvivl,” siger Pau Albertí, som er teknisk direktør for akademiet og tidligere fysisk traener i blandt andet Real Madrid.
”I år havde vi børn fra 20 forskellige lande, da vi afholdt vores skole hjemme på Mallorca. Familier kom fra de mest utrolige steder, for at deres børn skulle laere spansk fodboldfilosofi. Fra Hong Kong, Indien, fra Texas. Jeg troede, at der kun var cowboys i Texas, men de spiller åbenbart også fodbold,” fortsaetter Pau Albertí, der er en af de tre spanske traenere, der har stået for traeningen i Roskilde med hjaelp fra danske traenere.
Interessen for Del Bosque-skolen er det lavpraktiske eksempel på, hvilken status blandt andre spanske traenere har opnået. De store fodboldnationer kappes om at skabe de bedste talenter. Og hvem skaber talenterne? Det gør traenerne. Derfor bliver der brugt mange kraefter på at vaere førende, når det handler om at uddanne traenere.
”Kigger man ud i Europa, så udmaerker Spanien sig og får de bedste vurderinger,” siger Keld Bordinggaard, der i foråret fuldførte en Master-uddannelse ved UEFA.
”Der er tre punkter, hvor traeneruddannelsen virkelig fungerer i Spanien. Det ene handler om samarbejdet med klubberne. Traenerne bliver virkelig fulgt taet og superviseret, når de er i praktik. Det andet er, at deres undervisningsmateriale er på et fagligt meget højt niveau. Og en tredje ting er, at der er en meget taet integration med landsholdene. De spanske landstraenere er meget inde over uddannelsen,” fortsaetter han.
Også Mads Davidsen, der er teknisk direktør i Shanghai SIPG og har vaeret på studiebesøg i mange europaeiske klubber, fremhaever den spanske traenerskole som en af de førende.
”Spanien er staerke på metodologien. På det taktiske, den store planlaegning, på at lave et årshjul og bygge en spillestil,” siger han.
DBU’s traenerudviklingschef Peter Rudbaek udtrykker også en vis respekt for den spanske traenerskole og fremhaever, at man vaeret gode til at skabe en national stil.
”En ting, de har vaeret gode til, er, at de har haft en nogenlunde faelles filosofi om, hvordan man spiller. Det har gjort tingene lettere for dem. Men for mig er der også rigtig meget image i det. Noget er meget fortjent, og noget af det er helt hen i vejret,” siger Rudbaek, der som sådan ikke har noget problem med, at en spansk fodboldskole profiterer på succesen og kommer til Danmark og går i konkurrence med DBU’s egne skoler.
”Jeg har ikke selv set den. Men jeg konstaterer knastørt: Det er en forretning, de har. Hvis det handler om at lave gode traenere og gode fodboldspillere, så er det jo et højere formål. Der kan vi jo ikke sige, at vi i DBU er de eneste i verden, der kan det. Vi må bare sige, at det er en kommerciel forretning. Om det virker eller ikke virker, det er ikke til at vide.”
UNGDOMSBOOM I BUNDESLIGEN
På fodboldskolen i Roskilde har Pau Albertí selskab af sin søn, der baerer samme navn og også er traener på akademiet og desuden arbejder for Real Madrid. Far og søn har kaldt spillerne sammen efter den første dags traening og forklarer dem, hvad den naeste dag vil byde på. Pau Albertí den yngre fastholder, at de virkelig er i stand til at give børnene noget andet, end de er vant til.
”Alle øvelser er med bolden. Vi har tre daglige traeningssessioner. Hver dag laegger vi et nyt element på, teknisk eller taktisk, og på fredag laver vi så en gennemgang af alt, hvad vi har arbejdet med. På den måde kan alle deltagere gennemgå hele processen. Fra det mest grundlaeggende til det mest komplekse,” udtrykker han ambitionerne for de fem dage i Roskilde.
Når de forskellige landes indsats på traenerfronten sammenlignes, er det bemaerkelsesvaerdigt, at Spanien har et meget højt antal uddannede A- og Pro-traenere. Hvor der er omkring 200 Pro-traenere i England, er der mere end ti gange så mange i Spanien, mens Tyskland ligger nogenlunde midt imellem og også på traenerfronten har oplevet en rivende udvikling i de senere år.
”De registrerede i Tyskland, at den aeldre traenergeneration og den uddannelse, de havde med, var en del af problemet. De har siden gennemført en gennemgribende revision af traeneruddannelsen med skaerpede krav. Skal vi laere spillerne noget nyt, så er vi først nødt til at laere traenerne noget nyt, var tankegangen. Jeg kender nogle af dem, der lige er startet på Pro-uddannelsen, og de er meget begejstrede for niveauet. Man kan ikke skaere hjørner af dernede,” siger Keld Bordinggaard.
De traenere, der får adgang til den tyske Pro-uddannelse, kommer ind i en eftertragtet klub. Hvert år lukkes 24 traenere ind på det traditionsrige Hennes-Weisweiler-Akademie syd for Köln, hvor landets bedste traenere laerer deres fag. I optagelsen laegger det tyske fodboldforbund vaegt på at sikre en blanding af tidligere spillere og traenere uden nogen naevnevaerdig spillerfortid.
I marts modtog den 63. årgang deres eksamensdiplom og kunne dermed kalde sig ”Fussball-Lehrer” efter et ti måneder langt forløb: 22 ugers teoretisk undervisning i alle fodboldens aspekter med de tre hovedfag fodboldlaere, sportspsykologi og fysiologi, 12 ugers praktik og seks ugers selvstudie.
Siden 2008 er akademiet og den tyske traeneruddannelse blevet ledet af Frank Wormuth, der har vaeret ansvarlig for at reformere og modernisere uddannelsen siden da.
”Vores studerende udtrykker i interview stor tro på vores vej. Og den nye generation