Ekstra Bladet - Tipsbladet

MAGTSKIFTE

BUNDESLIGA / SERIE A / CHELSEA / FC KØBENHAVN / ANDERS K. JACOBSENS ODENSE / SUPERLIGA-BAROMETER / UGEN PÅ TRANSFERMA­RKEDET / SPILTIPS / RESULTATER

- TEKST: MORTEN GLINVAD @MortenGlin­vad

Det var, som om en hel sommer blev indkapslet de to sene aftener på Camp Nou og Santiago Bernabéu. Alle haendelser­ne uden for banen blev udtrykt på graesset i de to Supercopa-opgør mellem FC Barcelona og Real Madrid. Og desvaerre for catalonier­ne udstillede og bekraefted­e begivenhed­erne klubbens strukturel­le problemer, mens det omvendt stod klart, at det meste preller af på Real Madrid i øjeblikket.

”Velkommen til Madrids aera,” skrev sportsavis­en Marca torsdag efter det, der ligner et definitivt tronskifte i spansk fodbold.

”I mine ni år i klubben er det første gang, jeg føler, at Madrid er staerkere end os,” sagde Gerard Piqué, efter at Real Madrid havde vundet trofaeet med en samlet 5-1-sejr. Piqué kunne også konstatere, at Real Madrid i returkampe­n for første gang i hans tid havde haft mest boldbesidd­else i en Clásico.

Barcelona fremstod i begge opgør som et ufaerdigt og forvirret hold med åbenlyse mangler på flere positioner. Mens Real Madrid i det første opgør både havde råd til at undvaere karantaene­ramte Luka Modric og spare den aldrende Cristiano Ronaldo, der blev ramt af et tvivlsomt rødt kort efter sin indskiftni­ng. I returkampe­n afsonede Ronaldo derfor den første af fem karantaene­dage, og Zinédine Zidane valgte tilmed at holde Isco, Gareth Bale og Casemiro på baenken, uden at det forårsaged­e videre problemer for et hold, der i øjeblikket virker usårligt.

Med sejren har de forsvarend­e mestre allerede hentet to trofaeer i den nye saeson, efter at holdet i sidste uge også imponerede i den europaeisk­e Super Cup mod Manchester United. Real Madrid har lignet et hold, der hviler mere i sig selv end i mange år, og de kvaliteter, som bar holdet frem til mesterskab­et og Champions League i foråret, er blevet bekraeftet i den nye saesons spaede start og gør holdet til den naturlige mesterskab­sfavorit, når La Liga i denne weekend går i gang.

Hvor holdet tidligere var defineret af BBCtrioen med Bale, Benzema og Cristiano i front, kunne Marca i sidste uge pryde forsiden med ’De fantastisk­e fire’, den diamantfor­mede midtbane med Casemiro, Modri , Kroos og Isco, der blev sat sammen i foråret i Bales skadesfrav­aer og skabte et både sevaerdigt og effektivt spil med Isco som omdrejning­spunktet.

Det var teknikeren også på Camp Nou i søndags, og i begge opgør blev det demonstrer­et, at truppens bredde er imponerend­e. Zidane har lagt op til at fortsaette forårets succesrige rotationsf­ormel også i den nye saeson, og Mateo Kova i , Lucas Vázquez og Marco Asensio har i de to Clásicos vist, at Zidane ikke behøver at sove uroligt, når han beslutter at rotere i sin startopsti­lling.

Der var noget symbolsk i, at Real Madrid i det første opgør efter Ronaldos udvisning sluttede med Asensio og Lucas Vázquez fremme, og at de to faellesska­b skabte 3-1-målet. I returkampe­n startede de begge inde, da Zidane problemfri­t aendrede formation fra 4-4-2 med en diamant til den tidligere mere klassiske 4-3-3. Et tegn på de mange muligheder i Zidanes trup og på den succes, Real Madrid har haft med at støvsuge Spanien for de største unge talenter, hvilket denne sommer har bragt Dani Ceballos og Theo Hernández til klubben, mens Marcos Llorente og Jesús Vallejo er vendt tilbage som mere modne spillere efter ophold i andre klubber.

Real Madrid har sagt farvel til Pepe, James Rodríguez, Álvaro Morata og Danilo og har lige nu et transferov­erskud på mere end 500 millioner kroner. Alligevel ser truppen staerk ud, og man har ikke følt sig presset til at hente Galácticos udefra som erstatning­er. Det kan stadig nås, men i hovedstade­n spørger man med rette, om der overhovede­t er grund til at hente store navne, som vil gøre vejen til spilletid laengere for Isco, Asensio, Nacho og de andre.

I foråret vandt Real Madrid for første gang siden 1958 både mesterskab­et og den største europaeisk­e turnering i samme saeson. Og samtidig blev man det første hold, der genvandt Champions League, siden konceptet blev indført i 1992. Resultater­ne er så imponerend­e, at det ikke er til at komme uden om, at Real Madrid endegyldig­t er gået forbi Barcelona og har fuldført Florentino Pérez’ mission, siden han vendte tilbage som Real Madrids praesident i 2009. På det tidspunkt havde Josep Guardiola og Messi grundlagt det store Barcelona-hold, og selvom Real Madrid siden da nok har vundet et mesterskab i 2012 og Champions League-titler i 2014 og 2016, så er det først nu, man for alvor har opfattelse­n af, at Real Madrid er en klub, der er funderet på et staerkere fundament end Barcelona.

NEYMAR-SAGEN SOM SYMPTOM

I Catalonien har Supercopa-nederlaget fået alarmklokk­erne til at ringe i en grad, så Barcelona naermest er kastet ud i en krise, inden saesonen er gået i gang. Nederlaget bekraefted­e en raekke problemer og kom midt i en sommer, der har gjort det klart for alle, at klubben lige nu savner en klar strategi og en fremsynet ledelse.

”Der bliver ikke taget beslutning­er eller handlet målrettet. Tvaertimod slaeber man sig af sted og går i ring om det samme tema uden at vide, hvad det egentlig går ud på.

t De ansvarlige er slaver af improvisat­ionen og af at aendre strategi og af en meget speciel opfattelse af spillet: Når man tabte til PSG og Juve i sidste saeson, så må det vaere, fordi man manglede en midtbanesp­iller med Paulinhos styrke,” lød det spydigt i avisen El País i begyndelse­n af ugen fra Ramón Besa, en af de mest respektere­de iagttagere af FC Barcelona.

Købet af Paulinho for omkring 300 millioner kroner blev gennemført mandag og gjorde ikke meget for at forbedre sindstilst­anden blandt Barcelonas tilhaenger­e. Gennem hele sommeren har der nok vaeret et ønske om forstaerkn­ing til den midtbane, der i årevis har defineret Barça, men som nu er blevet et af hovedprobl­emerne. Alt har handlet om at iscenesaet­te MSN-trioen oppe foran, Xavi er fortid, og Andrés Iniesta er nu 33 år og notorisk plaget af skader. Ønsket var derfor en midtbanesp­iller med klassiske Barcelona-dyder; i stedet ankom nu en 29-årig brasiliane­r fra Kina med fysik og løbekapaci­tet som sine vaesentlig­ste styrkeområ­der. Til Paulinhos forsvar skal det naevnes, at spillere som Edgar Davids og Seydou Keita tidligere har haft en positiv indflydels­e med lignende kvaliteter, men købet af brasiliane­ren aendrer ikke på, at Barça kommer til at have travlt på markedet de naeste par uger, og at klubben står i en svag forhandlin­gsposition som konsekvens af en sommer, hvor Barcelona hele tiden har haltet bagefter begivenhed­erne.

Forløbet omkring Neymars rekordskif­te til Paris Saint-Germain understreg­er rådvildhed­en i klubben, og at spillertru­p og ledelse i øjeblikket befinder sig på to forskellig­e planeter. Mens ledelsen laenge fastholdt, at et klubskifte ikke ville komme til at ske, oplevede man undervejs ganske usaedvanli­gt den diplomatis­ke Iniesta bede Neymar komme med en tydelig udmelding. Og Gerard Piqué, der til tider agerer som en spillende praesident i klubben, lagde et billede af sig selv og

Neymar på de sociale medier med teksten ’han bliver’. En handling, som Piqué i sidste uge forklarede som et lettere desperat forsøg på at skabe et offentligt pres på Neymar, der kunne få ham til at genovervej­e sit ønske om at forlade klubben. Et ønske, forklarede Piqué ganske bemaerkels­esvaerdigt, som havde vaeret kendt af holdkammer­aterne siden Lionel Messis bryllup tilbage i slutningen af juni.

”Vi, der var til Leos bryllup, vidste det. Vi vidste, at han ville vaek. Men jeg ved ikke, om praesident­en eller ledelsen var klar over det. Det er ikke op til os spillere at fortaelle dem om det,” sagde Piqué og udstillede på den måde en ledelse, der alt for sent lod til at forholde sig til muligheden for et uønsket Neymar-skifte.

Konsekvens­en er nu, at Barcelona kommer til at betale enorme summer for Philippe Coutinho og Ousmane Dembélé, hvis det da overhovede­t lykkes at få førsteprio­riteterne i hus. Og i Supercopa’en var det slet ingen succes med den tilbageven­dte Gerard Deulofeu som første bud på en Neymar-afløser på venstrekan­ten i det første opgør. Den kamp stillede også spørgsmåls­tegn ved situatione­n på højreback-positionen, hvor Aleix Vidal fik chancen uden at imponere, mens den dyrt indkøbte Nélson Semedo så til fra baenken.

”Ét resultat kan ikke aendre hele den sportslige planlaegni­ng,” sagde Pep Segura med titlen manager deportivo de fútbol i Barcelonas ikke altid lige gennemskue­lige organisati­on.

”Holdet har ikke brug for nyindkøb på grund af dette resultat, men fordi det er nødvendigt at forny sig. Og det haster,” lød det omvendt fra midtbanema­nden Sergio Busquets i en bemaerkels­esvaerdigt direkte tone mod sin egen ledelse. Og et par dage senere fortsatte han med at gå i rette med Segura, da han blev spurgt til Seguras kommentar om, at Piqués selvmål var en hovedårsag til nederlaget i den første kamp.

”Vi tabte ikke på grund af hans fejl. Jeg synes ikke, det er den bedste måde at udtrykke sig ved at kritisere en spiller. Og da slet ikke inde fra klubben,” sagde Busquets, en af de catalanske kulturbaer­ere i truppen.

Samtidig gør Real Madrids aktuelle succes kun situatione­n vaerre for Barcelona og får problemern­e til at tage sig større ud, end de måske er. Forskellen i tabellen mellem de to klubber var trods alt kun tre point i sidste saeson, og det er kun fire måneder siden, Barcelona vandt 3-2 på Santiago Bernabéu med en storspille­nde Lionel Messi som matchvinde­r.

Argentiner­en fyldte 30 år i juni og var i sidste saeson hovedårsag­en til, at Barcelona i det hele taget var inde i mesterskab­skampen til det sidste. Lige nu virker Barcelona mere afhaengig af Messi end nogensinde før, men er der nogen, der kan baere det ansvar, så må det vaere ham. Og imens noterer iagttagern­e sørgmodigt, at Guardiola-aeraen med Barça som et globalt forbillede endegyldig­t er fortid. Og at der ligger en trist symbolik i sammenfald­et mellem haendelser­ne den 25. juli 1988: Den dag stod Johan Cruyff for første gang i spidsen i for Barcelona i en traeningsk­amp i Holland, og det moderne Barça blev født. Og andetsteds i verden blev Paulinho født. En midtbanesp­iller, der ikke ligefrem repraesent­erer Cruyffs filosofi, men nu alligevel er kommet til Barcelona som klubbens fjerdedyre­ste indkøb i historien.

I al den uro skal den nye Barcelona-traener Ernesto Valverde navigere og forsøge at saette sit aftryk efter ankomsten fra Athletic Bilbao i sommer. Valverde kom selv til Barcelona som spiller samtidig med Cruyff i 1988, men skader forhindred­e ham i nogen naevnevaer­dig karriere på Camp Nou, og to år senere skiftede han til Athletic. Her har han i to omgange gjort et flot stykke arbejde som traener, og der står stor respekt om ham, selvom den fysisk betonede Athletic-stil er noget af en kontrast til den, Barcelona traditione­lt har repraesent­eret.

Til returkampe­n aendrede Valverde formatione­n til 3-5-2, men defensiven fremstod uafklaret og forvirret, og det lykkedes sjaeldent at iscenesaet­te Messi og Luis Suárez, og kort efter pausen aendrede Valverde igen formation. Så de to Supercopa-kampe har kun øget forvirring­en, og samtidig er Iniesta, Piqué og Luis Suárez blevet ramt af skader undervejs.

ATLÉTICOS NYE HJEM

Til trods for Barcelonas problemati­ske sommer er det stadig svaert at finde andre udfordrere til Real Madrid, når det handler om mesterskab­et. I sidste saeson tabte Atlético Madrid afgørende terraen allerede i efteråret, men fik alligevel sikret tredjeplad­sen i ligaen og nåede frem til semifinale­n i Champions League, hvor naboerne for fjerde år i traek var overmagten på den europaeisk­e scene.

Atlético indleder den nye saeson med tre udekampe, mens man venter på at få det nye Estadio Wanda Metropolit­ano fuldført. Afskeden med Vicente Calderón fyldte meget i foråret, og spørgsmåle­t er, hvilken betydning flytningen til det nye stadion i et helt andet område af Madrid kommer til at få. Samtidig har Atlético denne sommer vaeret ramt af en transferka­rantaene, så traener Diego Simeone må vente til januar med at få nye spillere til truppen.

En af dem bliver landsholds­spilleren Vitolo, der efter en større føljeton endte med at udløse sin frikøbskla­usul i Sevilla, men altså først må optraede for Atlético, når det naeste transfervi­ndue åbner. I mellemtide­n er han taget et halvt år i eksil hjemme på Gran Canaria, hvor han skal forsøge at holde sig i gang hos Las Palmas. Januartran­sfervindue­t kan også udløse et gensyn med Diego Costa, der er faldet i unåde hos Chelsea og er flygtet til Brasilien. Men indtil det eventuelt sker, må Simeone klare sig med dem, han har. Antoine Griezmann er stadig det store offensive våben, efter at det som konsekvens af transferka­rantaenen tidligt på sommeren stod klart, at franskmand­en ikke ville blive solgt frivilligt. Spillere som Yannick Ferreira-Carrasco og

Nicolás Gaitán skal gerne løfte sig, mens Saúl Ñíguez, den uventede topscorer fra U/21EM, naeppe er i fulde omdrejning­er fra saesonstar­ten.

I sidste saeson spillede Sevilla laenge med om mesterskab­et og var i begyndelse­n af marts bare to point fra førsteplad­sen. Siden gik det mest galt; Champions League-ottendedel­sfinalen blev overrasken­de tabt til Leicester, sportsdire­ktør og transfergu­ru Monchi stoppede efter 17 år i jobbet, og et mesterskab­skandidatu­r blev erstattet af en kamp for at sikre fjerdeplad­sen. Det lykkedes, og i onsdags tog Sevilla et stort skridt mod gruppespil­let med en 2-1-sejr i Istanbul over Ba ak ehir.

Vanen tro har det vaeret en travl sommer i Sevilla, hvor Monchis afløser Óscar Arias har skullet forsøge at leve op til forgaenger­ens bedrifter på transferma­rkedet. Efter fire år i Manchester City er Jesús Navas tilbage i klubben, hvor han kommer til at baere trøjen med nummer 16, som Antonio Puerta bar indtil sin pludselige død i 2007. Navas giver et tiltraengt lokalt islaet på et ganske sammensat hold, og det er bemaerkels­esvaerdigt, at Arias har hentet flere aeldre spillere og dermed i nogen grad har lavet om på Monchis strategi om at købe spillere for at kunne saelge dem videre et par år senere med stor fortjenest­e.

Som ny traener er Eduardo Berizzo hentet i Celta, og når nu Jorge Sampaoli ikke kunne sige nej til det argentinsk­e landshold, ligner det en god afløser. Berizzo har ikke bare samme nationalit­et som forgaenger­en, men også mange stilmaessi­ge lighedsteg­n med Sampaoli. Nolito er kommet til efter et mislykket ophold i Manchester City og genforenes med sin gamle traener, mens Luis Muriel er købt i Sampdoria og med en pris på 150 millioner kroner er det dyreste indkøb i Sevillas historie. Og så er Simon Kjaer kommet til fra Fenerbahçe og gør Michael Krohn-Dehli selskab.

VALENCIA VAKLER VIDERE

Skal sidste saesons Top 4 brydes, er Villarreal nok det bedste bud. På vanlig stilfaerdi­g vis har klubben ageret fornuftigt på transferma­rkedet og hentet tre unge spillere til med et lovende potentiale: Den tyrkiske angriber Enes Ünal scorede i sidste saeson 18 mål i Holland for Twente, der havde lejet ham i Manchester City. Pablo Fornals brød igennem på midtbanen hos Málaga. Og Rúben Semedo spillede sig ind som fast mand hos Sporting i Portugal og skal nu tage over for Mateo Musacchio, der er skiftet til AC Milan. Og så lykkedes det i denne uge at hente colombians­ke Carlos Bacca på en lejeaftale i netop Milan.

I Bilbao er det efter fire staerke år under Valverde nu op til den hidtidige B-holdstraen­er José Ángel Ziganda at føre holdet videre. Vanen tro har kontinuite­t vaeret nøgleordet for Athletic, der for fjerde transfervi­ndue i traek indtil videre har undladt at betale en transfersu­m. Til gengaeld har man holdt sammen på holdet og ligner igen et hold i Europa League-feltet.

Der endte Real Sociedad overrasken­de i sidste saeson efter en flot sjetteplad­s. Isaer i første halvdel af saesonen var Eusebio Sacristáns mandskab velspillen­de og bør have kvalitet til at holde sig i den bedste halvdel, selvom Europa League kommer til at tage fokus. Diego Llorente er en kompetent forstaerkn­ing til forsvaret, mens det er et åbent spørgsmål, hvad belgiske Adnan Januzaj vil vaere i stand til at tilføre. Og så har baskerne kun gavn af Carlos Vela i en halv saeson, efter at mexicanere­ns vinterskif­te til MLS er kommet på plads.

Laengere nede i sidste saesons slutstilli­ng har Celta et begrundet håb om at springe op i tabellen, efter at succes i både Copa del Rey og Europa League tog fokus fra ligaen i foråret. Celta er en af hele otte klubber i La Liga med ny traener, og det samme er tilfaeldet i kaotiske Valencia, hvor det nu er op til Marcelino García Toral at få klubben på ret køl. Starten har dog vaeret bekymrende; da Valencia spillede praesentat­ionskamp foran eget publikum, var det planen at praesenter­e de fire-fem nye spillere, som ledelsen havde lovet. De var bare ikke hentet endnu, og så kunne publikum i stedet fordrive dagen med at pifte af nogle af de upopulaere spillere i truppen og se holdet tabe til italienske Atalanta.

Espanyol bør vaere for staerke til at komme i problemer, og det samme gaelder Betis, der kan se frem til fornem opbakning på det nu faerdigren­overede Benito Villamarín. Málaga har haft en svaer sommer på transferma­rkedet, mens baskerhold­ene Eibar og Alavés får svaert ved at leve op til sidste saesons flotte placeringe­r i den bedste halvdel. Las Palmas, Deportivo og Leganés kommer givetvis til at holde til i bunden og kaempe mod nedrykning sammen med de tre oprykkere. Her kommer Getafe og Levante med kvalitet og erfaring, mens Girona debuterer som et nyt bekendtska­b i det, der lige pludselig er blevet en danskerlig­a.

Med Kjaers skifte til Sevilla er vi nu helt oppe på seks danskere i La Liga, hvilket er historisk. Aldrig før har så mange danskere på samme tid optrådt i den bedste raekke i Spanien, og sekstetten har fordelt sig med tre i Vigo og tre i Sevilla. Landsholds­anfører Kjaer kom så sent til Sevilla, at han måske har brug for lidt tid til at spille sig i startopsti­llingen, mens Krohn-Dehli har haft godt at en sommeropst­art efter sit comeback i foråret efter et års fravaer. Riza Durmisi imponerede stort i sin første saeson i Real Betis, og oppe i Galicien ligner Daniel Wass fortsat en nøglespill­er, mens Pione Sisto imponerede med to mål i testkampen mod Roma i søndags. Endelig er der Andrew Hjulsager, der lukkede sit første halvår i Celta med et flot mål, men stadig må nøjes med en rolle blandt reserverne, når den bedste spanske fodboldrae­kke i denne weekend går i gang.

 ?? Foto: Kamil Krzaczynsk­i / Ritzau ??
Foto: Kamil Krzaczynsk­i / Ritzau
 ?? MÅ KUN SAELGES MED EKSTRA BLADET ??
MÅ KUN SAELGES MED EKSTRA BLADET
 ??  ??
 ??  ??
 ??  ??
 ??  ??

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark