I CHAMPIONS LEAGUE-KAMPMED ET EUROPA LEAGUE-HOLD
FC København har stadig en fornuftig mulighed for at blive den første danske klub, der to år i traek spiller Champions League-gruppespil, selv om store og små ting plager det nye hold. For eksempel har man for første gang i Solbakkens tid ikke det vante f
Traeningsbanerne er vigtige for et fodboldhold. Det er her, de øver detaljer, snakker taktik og kommer i form. Det er her, at de har deres hverdag, og når den hverdag er på taetbefolkede og taetbebyggede Frederiksberg, har man ikke mere end to rigtige graesbaner til rådighed for sig selv, selv om FC København er Danmarks rigeste klub.
Så de to baner bliver passer og plejet af et hold green-keepere, så mestrene har det perfekte underlag at traene på. Således har man ofte set et par mand slå et graestaeppe, der slet ikke var for langt, men som alligevel skulle en millimeter eller to ned for at passe til de forventede forhold, og den tidligere sportschef Carsten V. Jensen blev rasende, når spillerne om vinteren skråede ind over graesset for at nå over til kunsten, for det kunne ses, når foråret spirede frem.
Så på sådan en onsdag kan man naesten kun have ondt af greenkeeperne, for efter flere års diskussion og overvejelse er nedbraendte KB Hallen nu endelig under genopbygning, hvilket har betydet en stor udgravning, og hvor laegger man så al den jord, der er blevet fjernet, og alt det grus, der skal bruges til byggeriet? Ikke på parkeringspladserne og heller ikke på tennisbanerne. Det ligger nu i store bunker på den ene af FCK’s to graesbaner som et symbol på et hold, der er blevet ramt og blevet svaekket af udefrakommende omstaendigheder.
For holdet blev så godt, at profiler på stribe er forsvundet i løbet af fire transfervinduer, og FC København er selvfølgelig ikke det samme hold uden Daniel Amartey (til Leicester for 45 millioner kroner). Nicolai Jørgensen (til Feyenoord for 27 millioner kroner), Thomas Delaney (til Werder Bremen for 15 millioner kroner) og senest sommerens afsked med Ludwig Augustinsson (til Werder Bremen for 35 millioner kroner), Andreas Cornelius (til Atalanta for knap 35 millioner kroner) og Mathias ”Zanka” Jørgensen (til Huddersfield for 20 millioner kroner).
”I den ideelle verden skal man ikke årelade en klub, som vi nu har gjort med så mange spillere og så mange skandinaviske profiler på en gang, men hvis vi ikke havde holdt fast på dem, som vi gjorde, så var vi aldrig kommet i Champions League. Vi vidste, at vi kunne maxe det, og så bliver vi straffet hårdt nu.”
”Vi har solgt spillere for 200 millioner kroner, samtidig med at vi har taget fire pokaler, og det kommer aldrig nogensinde til at ske igen. Så vi er jo lidt ofre for vores egen traefsikkerhed på og uden for banen, for alt bliver målt op imod det,” siger manden i spidsen for genopbygningen, manager Ståle Solbakken, mens vi sidder med udsigt til de kraner, der skal genopbygge KB Hallen. Og for at blive i det symbolske, så er der åbenbart problemer med at få kranføreren op i de højere luftlag, for elevatoren har sat sig fast, og han må vente tålmodigt i 3. sals højde, mens et par gutter i sikkerhedshjelme arbejder på sagen.
Tingene ordner sig nu stille og roligt uden panik og sådan er fornemmelsen også blandt de FCK’ere, der blev tilbage, og dem der kom til. Efter gårsdagens anstrengelser i Baku og ikke mindst den fire timer lange flyvetur hjem om natten tøffer de 10 markspillere rundt med et par bolde for fødderne og i stilfaerdig småsnak, ja Peter Ankersen har endda iklaedt sig et par badetøfler til dagens dont, men han er selvfølgelig også kun lige kommet tilbage
efter tre måneders skadespause med en braekket ankel.
Undervejs traekker Ståle Solbakken et par spillere ud til en individuel snak om 0-1 nederlaget til Qarabag i Aserbajdsjan, for selv om det var hjemmeholdets største kamp i historien, hvilket tydeligt kunne høres på jubelbrølet, da Champions League-hymnen for første gang blev spillet på de kanter, og selv om Qarabag har slået store hold på banen i Baku, så er der bestemt stadig ting at rette, og ting der mangler på det hold, der har mistet så mange store profiler.
For eksempel var det meget småt med kreative indslag. Gaesterne satsede på indlaeg fra kanterne eller dødbolde mod den store Santander, der ikke ramte rigtigt de par gange, han fik panden på, men farlige og fremadrettede bolde langs jorden var der ikke mange af, hvilket man blev mindet om efter de rejsende var trukket ind til massage, og reserverne spillede fem mod fem på lille bane. For midt i vrimlen trak Rasmus Falk kroppen til den ene side og sendte bolden modsat i et hul, som ingen andre havde set, men hvor en medspiller dukkede op til en nem scoring, og 30 sekunder senere så fynboen en åbning i muren af modspillere og sparkede en simpel inderside i nettet.
Ham har FCK savnet, men han er på sin første fulde traeningsuge efter fem måneders skadespause, så at tro, at han med det samme kan gå ind at løfte det hele virker en tand for optimistisk. Solbakken noterer da også andre plusser, for eksempel at han for første gang laenge har en venstrebenet back i venstre side og en højrebenet back i højre, hvilket øger kvaliteten af indlaeggene.
TAKTISK SNAK I SOLEN PÅ BAKKEN
Det har vaeret ét af mange problemer på et hold, der nu også er blevet ramt af Erik Johanssons korsbåndsskade, hvilket betyder, at den tilbagevendte Peter Ankersen er ”last man standing” fra sidste saesons ualmindeligt stabile bagkaede. Manageren er nu ikke efter de nye spillere, der er købt som afløsere ”Lüftner har fået meget kritik, men han har gjort det mere end godt,” som han siger det om den nye tjekkiske midterforsvarer – problemet er mere, at dem der har erfaringen ikke har taget det nødvendige skridt op for at lukke hullerne efter profilerne, der forsvandt.
”Ja, der var nogen, der skulle tage et skridt eller to, hvis ikke tre mere. Santander tog sin sydamerikanske ferie, så han har jo lidt gravet sin egen grav, Youssef [Toutouh] skulle vaere laengere fremme, Uros [Matic] og William [Kvist] skulle have vaeret et skridt laengere fremme.”
”Et problem har vaeret, at vi ikke har fået den centrale midtbane til at saette sig. Vi har ikke fået den dominerende chef. William har kaempet lidt, Uros har kaempet lidt, mens Jan [Gregus] er den, der på en måde har indfriet forventningerne med en stille og rolig fremgang fra dag ét.”
”Men vi er afhaengige af de centrale midtbanespillere, for det er dem, der tager temperaturen på kampen. Det er dem, der slår de nemme pasninger, det er dem, der slår de svaere. Det er dem, der tager styringen, og der har vi ikke helt fundet formen,” siger Solbakken i solen på bakken.
Men mod Vardar i sidste omgang hjemme dekreterede han offensiv tankegang hele vejen rundt, hvilket stod klart allerede efter 30 sekunder, da Gregus valgte den satsede bold fremad i stedet for den sikre bagud, og efter et minut havde slovakken endda også bragt FCK foran 1-0, men ellers har modet til den svaerere fremadrettede aflevering manglet fra central hold.
”Det er rigtigt, de holder lige det lille ekstra i bolden,” siger manageren uden umiddelbart at ville love en lige så offensive tankegang mod Qarabag, selv om udgangspunktet er det samme som mod Vardar med et 0-1 nederlag i den første kamp.
”Vi må jo frem, men samtidig er Qarabag endnu staerkere på kontra, som vi så det i går,” siger Solbakken om kampen i Baku, som han egentlig var godt tilfreds med efter en times spil, men hvor filmen så knaekkede på en måde, som den ikke plejer at gøre for FCK.
”Jeg har lige diskuteret med Anders [fysisk traener Storskov], at det er første gang i vores tid i FCK, at vi har haft det lidt svaert med fysikken, fordi vi ikke kender spillerne godt nok endnu til at vide, hvem der kan holde til at spille to-tre kampe på en uge, og hvem der ikke kan. Det er også en ting, vi har kaempet med.”
”Vi har jo ikke haft det der tryk mod slutningen af en kamp bortset fra mod Vardar og lidt mod Horsens, og det skete også i går. Det burde vi have kunnet, for vi er laengere inde i saesonen end Qarabaq. Vi skulle have lagt et større tryk til sidst.”
”Så havde det vaeret en perfekt udekamp, hvis vi var kommet tilbage i de sidste 20 minutter og havde udlignet til 1-1 eller skabt tre-fire store chancer. Nu blev det modsat. De får to store chancer i den periode, hvor vi burde have trumfet dem. Så det kaemper vi også lidt med” siger FCK-manageren, der i forbindelse med disse kvalifikationskampe til Champions League har snakket om den forskellige kvalitet af de hold, han har spillet med i turneringen – fra det fantastisk mandskab i 10/11 til et hold, der slet ikke var klar i 13/14.
Og kigger man på det nuvaerende mandskabs forfatning, taenker man mere på 13/14 end noget andet, så spørgsmålet er, om ikke Europa League ville passe bedre?
”Som det ser ud nu, ville vi sportsligt set have mere udbytte af det, men samtidig så ved jeg, at det her hold er 30 procent bedre om en måned, og så må vi se, om det er nok. Nu må vi først prøve at kvalificere os. Det vigtigste er, at vi faktisk er klar til et gruppespil.”
”I sommer sagde jeg til Johan Lange [klubbens tekniske direktør], at nu måtte han lukke ørerne i nogle måneder, for det ville blive hans hårdeste periode i klubben. Ikke min for jeg har vaeret i stormvejr før, men han skulle vaere klar på, at der ville blive sat spørgsmålstegn ved alt det, han lavede på og uden for banen, og måske ville vi få marginalerne imod os – og det har vi fået med skader og det ene og det andet. Men vi er godt rustet som klub. Vi er rolige,” siger Ståle Solbakken med udsigt til endnu en afgørende kamp i Europa. +