KONGEN AF BAYERN MÜNCHEN

Når Bundesligaen begynder fredag aften med en kamp mellem de forsvarende mestre Bayern München og Leverkusen, er det samtidig starten på Franck Ribérys 11. saeson i Tyskland. Denne sommer er det 10 år siden, han skiftede fra Marseille til Bayern, og selv

Saesonen 2006-07 var forfaerdelig i Bayern München. Det begyndte allerede inden, der var blevet sparket til en fodbold, da ledestjernen Michael Ballack tog til Chelsea på en fri transfer. Tyskerne havde ikke succes med at hente Ruud van Nistelrooy, der i stedet tog til Real Madrid, og at det lykkedes at holdes på Owen Hargreaves, var en sølle trøst, for midtbanespilleren braekkede benet og spillede kun ni kampe hele saesonen.

Således vaeltede problemerne ind over FC Hollywood. Oliver Kahn skaendtes med alt og alle – en dopingkontrollant, holdkammeraten Sebastian Deisler og Schalkes Søren Larsen. Stortalentet Lukas Podolski indrømmede, at han kaempede med at falde til i München, og Claudio Pizarro blev taget for spritkørsel. Traener Felix Magath, der havde sikret mesterskaber i de to foregående saesoner, blev fyret i januar, og hans afløser Ottmar Hitzfeld lagde ud med at tabe 3-0 til Nürnberg. Bayern München sluttede på fjerdepladsen, den dårligste placering i mere end et årti, og noget måtte ske.

”Vores fans behøver ikke at bekymre sig om at skulle gense det hold. Det finder vi os ikke i laengere. Flere spillere har fået adskillige chancer til at bevise deres vaerd, men benyttede sig ikke af muligheden. De fortjener ikke flere muligheder,” sagde Bayern-boss Uli Hoeness ifølge Skysports, og også Franz Beckenbauer mente, at klubben måtte aendre strategi, hvis de store ambitioner fortsat skulle opfyldes.

”Måske har vi vaeret lidt for påpasselige før i tiden. Det er tid til forandring. Nu må vi hente nogle rigtige stjerner til klubben, ledende spillere, som er i stand til at guide holdet.”

”Jeg har fortalt ledelsen, at jeg ikke vil stå i vejen for investeringer i nye spillere, da vi har brug for at stable et staerkt hold på benene. Der er talent nok på holdet; det, vi mangler, er sande personligheder,” sagde ”Der Kaiser” til Bild. Han skulle snart få royal konkurrence i staden.

Bayern ville gerne hente Arjen Robben i Chelsea, men ham måtte tyskerne vente yderligere nogle år på. I stedet ankom spillere som Hamit Altintop, Luca Toni, Miroslav Klose og Zé Roberto, mens et ungt talent ved navn Toni Kroos blev rykket op fra reserverne. Og så var der sommerens helt store handel:

Året forinden var Franck Ribéry blevet viceverdensmester med Frankrig, og med sine fantasifulde driblinger og hurtige acceleration havde han etableret sig som en verdensklassespiller i Marseille. Fløjspilleren blev kåret til Årets Franske Fodboldspiller, og efter laengere tids spekulationer lykkedes det Bayern at købe ham fri. Han kostede 26 millioner euro, men da han blev bedt om at forholde sig til prisen, viste han, at han matchede selvforståelsen i München.

”Jeg havde gerne betalt 100 millioner euro for mig selv. Jeg er overbevist om, at jeg bliver mester med Bayern,” sagde han til Bild.

Og så var det, at Nike besluttede sig for at gøre noget saerligt ud af handlen. På den smukke Teatinerkirke anbragte sportstøjsgi-ganten et kaempe banner hvor Franck Ribéry poserede som Ludvig den 2. af Bayern, iført blå hermelinpels, men med en fodbold under sålen og et hjørneflag i stedet for et svaerd. Teksten lød ”Bayern hat wieder einen König” – Bayern har atter en konge.

Det havde Nike ret i. En ny lederfigur var trådt ind på Allianz Arena, for efter franskmandens ankomst var det slut med fjerdepladser. Siden 2007 er Bayern én gang sluttet på tredjepladsen og to gange på andenpladsen, men allerflest gange helt øverst. Syv gange har Ribéry vundet det tyske mesterskab, og efter 10 år i Bundesligaen er han stadig klar til at vinde endnu mere, når en ny saeson begynder denne weekend.

RIBÉRY + BAYERN = <3

At Franck Ribéry skulle fejre 10 års jubilaeum i Sydtyskland har ikke vaeret en selvfølge.

Først og fremmest var han, i takt med at han kun blev endnu bedre i München, en spiller, som Europas andre storklubber gerne ville have fat i. Saerligt i sommeren 2009 var han et varmt navn. Tyske medier skrev, at han allerede havde en forhåndsaftale med Barcelona, Manchester United overvejede ham som afløser for Cristiano Ronaldo, men mest intense var rygterne om, at Ribéry skulle vaere en del af samme amok-indkøbstur, som Uniteds portugiser. Real Madrid ville have franskmanden, og Ribéry selv sagde til hjemlandets avis L’Equipe, at han kun ville til Estadio Santiago Bernabéu. I sidste ende forhindrede økonomien et skifte, men Bayern München indrømmede senere, at man ville have solgt stjernen, hvis et bud i den rigtige størrelsesorden var tikket ind – faktisk de 100 millioner euro, som Ribéry to år forinden havde ment, han var vaerd. Og selv om det ikke blev til et skifte, blev der sat spørgsmålstegn ved hans loyalitet.

”Ribéry er kun kommet til Bayern for at skabe sig et navn. Det er en franskmand, der er ligeglad med München,” sagde Franz Beckenbauer.

I takt med, at Ribéry blev aeldre, og Bayern

München voksede sig staerkere og blev en magtfaktor på linje med de øvrige giganter i Champions League, tørrede kilden med transferrygter også ud. Senere truede andre faktorer dog fremtiden.

Ribéry har et voldsomt temperament, og hans udvisninger er ofte blevet kritiseret af holdkammerater og ledere, men vaerre er de skader, der en overgang truede med at koste ham karrieren.

Franck Ribéry har altid vaeret meget skadet, men vaerst var de ankelproblemer, der ramte ham i 2015. Fra marts til december blev han holdt vaek fra banen, og det var så slemt, at et karrierestop var en risiko, skrev L’Equipe.

”Skaden går mig på nerverne, det er en katastrofe. Jeg har alt, jeg kan drømme om i mit liv, men jeg er ikke fri. Jeg taenker kun på min fod. Jeg har lyst til at løbe, og det kan jeg ikke,” sagde Ribéry, der måtte vente 38 kampe på at få comeback – hvorefter han spillede to kampe og så fik en muskelskade, der holdt ham ude et par måneder.

Men Franck Ribéry er i Bayern München endnu, og han spiller stadig. Han har talt om, at han i dag føler sig som en tysker, og han vil blive i sin klub, når han engang er stoppet.

”Ribéry og Bayern sammen er som et hjerte. Det ville vaere dejligt, hvis jeg kunne blive traener for et ungdomshold, når jeg stopper min karriere – vi må se,” sagde Ribéry sidste år på en pressekonference.

Han har kontrakt til naeste sommer, og tidligere i år understregede han, at Bayern München bliver hans sidste klub i Europa, men at han ikke vil afvise at rejse til USA, Mellemøsten eller Kina, hvis han stadig ønsker at spille fodbold.

FERRARI-FRANCK

I 2013 var Franck Ribéry et godt bud på Europas bedste fodboldspiller. Bayern München vandt mesterskabet, pokalturneringen og Champions League, og franskmanden var den store stjerne på holdet. Han blev kåret til Årets Spiller i Europa af UEFA, og han var laenge favorit til at vinde Ballon d’Or, inden det viste sig, at heller ikke han kunne snige sig foran Cristiano Ronaldo og Lionel Messi. Da Pep Guardiola kom til Bundesligaen, kaldte han Ribéry og Arjen Robben for sine ”ustoppelige fyre” – de profiler, som Bayernholdet skulle saette i scene, fordi de gjorde mest ondt på modstanderne. I alt har han spillet 355 kampe for Bayern og scoret 112 mål.

Men Franck Ribéry er ikke laengere så god, som han var engang. Dertil er han for gammel (34 år) og har vaeret for meget skadet (siden sin ankomst er han gået gået glip af en tredjedel af Bayerns Bundesliga-kampe). Men han er stadig en vigtig figur i omklaednings-rummet. Efter Philipp Lahms karrierestop er Ribéry den spiller, der laengst har vaeret i Bayern-truppen, og som kulturbaerer er han vigtig. Tidligere har David Alaba talt om, hvordan franskmanden hjalp ham med at falde til i førsteholdstruppen, og i denne sommer har Corentin Tolisso gjort det samme. ”Franck er meget vigtig for mig. Han forklarer mig mange ting. Det hjaelper mig meget,” har nyindkøbet fra Lyon sagt til Sky Sports. Ribéry selv har fortalt Kicker, at det er en rolle, han har det godt med.

”Jeg tror, jeg kan vaere en rollemodel for yngre spiller. Jeg er 33, snart 34 [interviewet fandt sted i marts, et par uger før franskmandens 34 års fødselsdag], men de kan se, hvor professionelt jeg stadig arbejder. Det er vigtigt, at de ser, jeg stadig har sult trods al min succes. Det er et afgørende budskab,” sagde Ribéry.

Og derfor vil han også fortsat spille. I april fortalte Bayern-traener Carlo Ancelotti i et interview med Journal du Dimanche, at han har måttet tale med franskmanden for at oplyse ham om, hvorfor han ikke spiller hver gang.

”Jeg sagde til Franck: ”Hør her, du er som en Ferrari, og man kan ikke køre i sin Ferrari hver dag – kun om søndagen. Du kan ikke spille, hvis det ikke er søndag.” Han kan grine af det, han er en god fyr,” sagde italieneren, men Ribéry er ikke helt enig.

”Jeg er 34 år år gammel, men jeg kan spille på topniveau, når jeg er helt fit,” sagde Ribéry i sidste måned til Bild, hvor han også kommenterede Ancelottis Ferrari-sammenligning.

”Måske er han bange for, at jeg vil få en skade. Men hvis jeg ved, at jeg skal af banen efter 45 eller 60 minutter, er der større risiko for, at jeg føler mig haemmet. Jeg var ikke helt tilfreds med min sidste saeson. Det er svaert at acceptere en udskiftning. Jeg vil vaere på banen i 90 minutter, når jeg er klar,” sagde Ribery om det forgangne år, hvor han kun spillede fuld tid i fem Bundesliga-kampe.

Det er han ikke tilfreds med. Når Bayern München indleder Bundesligaen fredag aften med en kamp mod Bayer Leverkusen, vil han spille meget mere. Og vinde sit ottende mesterskab i sin 11. saeson i Tyskland. +