Ekstra Bladet - Tipsbladet

UGEN I DANMARK

-

Danilo Arrieta vender tilbage til Jylland og 1. division efter en reserverol­le i Lyngby. Nu skal den offensive midtbanesp­iller igen stille op for Viborg, hvor Arrieta spillede i 2½ år indtil et skifte til Skive i januar 2015.

Viborg har også lejet Pierre Larsen, tidligere ungdomsspi­ller i FC København og indtil denne uge offensiv midtbanesp­iller i Helsingør, og lidt laengere vestpå, i Skive, har FC Midtjyllan­d sendt den finske teenager Kaan Kaarinen på leje indtil nytår.

Han er ikke den første eller sidste unge FCM-spiller, der bliver lejet ud i dette transfervi­ndue.

Det er i øvrigt vaerd at holde øje med Rafael van der Vaart ude på Heden – Ekstra Bladet har tidligere på ugen fortalt, at forholdet efterhånde­n er så ufrugtbart, at parterne afsøger muligheder­ne for at stoppe samarbejde­t. For begge parter vil det give mening, at det i så fald bliver før 1. september, hvilket vil give hollaender­en frit spil til at finde sin naeste klub uden en deadline.

Apropos lån og afgange, har Randers FC lidt overrasken­de sendt Nicolai Poulsen til Sarpsborg for resten af saesonen. Ikke den transfer, man havde drømt om i Randers for et par år siden for en af klubbens relativt få egenudvikl­ede spillere.

FC Nordsjaell­and har købt den 23-årige forsvarssp­iller Benjamin Hansen af FC Fredericia.

I Brøndby IF hedder det sig, at Teemu Pukki måske alligevel bliver, da cashflow-ramte Panathinai­kos ikke har råd til at købe finnen og i stedet har lejet en angriber af argentinsk­e Boca Juniors.

AaB har købt en konkurrent til holdets faste keeper siden 2011, Nicolai Larsen. Det er den 24-årige svensker Jacob Rinne, AaB har købt fri af belgiske Gent, og handlen kunne tyde på, at Nicolai Larsen får mulighed for at forfølge drømmen om et skifte til udlandet.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark