Ødelagte England
Engelsk fodbold var ramt af voldsomme tilskuerproblemer. Hver eneste weekend var der nye triste sager – slagsmål tilskuerne imellem, haervaerk på togvogne og lignende, overfald på kontrollører og spillere. Tipsbladets korrespondent Colin McQuilan skrev en rørende tekst om, hvordan fodboldkampe engang havde vaeret et afbraek fra hverdagens tristesse, men nu var en udflugt til vold og kaos. Han lod sig da også opmuntre af en velspillet – og fredelig – 1-1-kamp mellem Queens Park Rangers og West Ham. Men kun kort.
”Jeg fortalte mig selv, at fodbold var ved at blive fodbold igen. Og så købte jeg en aftenavis (…) Et hurtigt blik på overskrifterne var nok til at vise, at den engelske voldssyge på fodboldbanerne er ved at blive en epidemi.”
”Jeg vendte hjem fra en fin fodboldkamp – ikke forfrisket og afslappet, som jeg burde vaere, men fyldt med vrede og frustration. Jeg var rasende på den stadig voksende maengde idioter, som har valgt min weekendflugtrute til en vej, hvor de vil lege ”giv modstanderne bank” og ”ødelaeg en by” hver weekend.”
”De, som sidste weekend kraevede, at voldsmaendene blev straffet med stokkeslag, lider af samme sygdom som dem, de prøver at helbrede. Men efter weekendens begivenheder begynder jeg at forstå deres vrede...” skrev Colin McQuilan i et desperat nødråb fra et sygt England.