Ekstra Bladet - Tipsbladet

DEN NYE 10’ER I JUVENTUS

Der er store forventnin­ger i Juventus til, at den offensive playmaker Paulo Dybala kan løfte sit spil en tand højere. Han har i hvert fald fået et nyt og ikonisk rygnummer og er også kommet flot fra start i den nye saeson før en tidlig europaeisk nøglekam

- TEKST: THOMAS PYNDT

Det blev en sommer i transferma­rkedets tegn for den seksdobbel­te italienske mester fra Juventus, for holdet mistede to af sidste saesons store profiler i form af forsvarsst­yrmanden Leonardo Bonucci, der højst overrasken­de skiftede til rivalerne fra AC Milan efter et forår med uoverstemm­elser, og backen Dani Alves, der efter et år i Torino rykkede til Paris og siden fik selskab af landsmande­n Neymar.

Det fik selvfølgel­ig Juventus til at reagere offensivt på markedet, så man brugte en stor del af pengene fra Bonucci-salget til at købe kanttalent­et Federico Bernardesc­hi i Fiorentina, selv om man egentlig allerede havde lukket højrekante­n ved at gøre lånet af Juan Cuadrado i Chelsea til en permanent aftale. I stedet for Alves hentede man Mattia De Sciglio i AC Milan, hvor han var dykket en del efter i sin tid at have fået sit gennembrud under Allegri, mens man også forberedte Gianluigi Buffons kommende pension ved at købe Wojciech Szczesny i Arsenal. Endelig styrkede man midtbanebr­edden ved at hente Blaise Matuidi i PSG som afløser for den skadesplag­ede Claudio Marchisio, mens man sørgede for et offensivt krydderi ved at låne den lynhurtige venstrekan­t Douglas Costa af Bayern München.

Så der var nok at snakke om i Torino hen over sommeren, men nøglen til den kommende saeson er måske i virkelighe­den en af de spillere, der blev, nemlig den 23-årige argentiner Paulo Dybala. Både Real Madrid og specielt Barcelona lurede godt nok på rygtebørse­n undervejs, men det endte aldrig med noget konkret, selv om Dybala for et par år siden, da han var ved at forlade sin første europaeisk­e klub Palermo, noterede, at han var klar til at svømme til Barcelona, hvis han fik muligheden for at spille for klubben, mens Dani Alves også havde sat lidt lus i skindpelse­n efter den tabte Champions League-finale til Real Madrid.

”Han [Dybala] er juvel, der kun vil skinne staerkere. Vi har snakket om det mange gange, og jeg sagde til ham, at en dag, jeg ved ikke hvornår, bliver han nødt til at forlade Juventus, hvis han vil forbedre sig endnu mere,” sagde backen til den brasilians­ke tvstation Esporte Interativo, før han selv rejste til PSG en måned senere.

FRA PIRLO TIL DEL PIERO

Men indtil videre er Dybala altså at finde i Juventus, som han i april forlaenged­e sin aftale med, så den nu løber frem til sommeren 2022, mens han i sommerpaus­en også skiftede rygnummer fra 21 til det også i Juventus så ikoniske 10-tal. Det er tidligere blevet båret af legender som Michel Platini, Roberto Bag-

gio, Zinedine Zidane og Alessandro

Del Piero, mens Carlos Tevez og Paul

Pogba senest ligeledes havde paent med succes i trøjen med nummer 10 på ryggen.

Da Pogba blev solgt til Manchester United sidste sommer, fik Dybala også tilbudt det ikoniske nummer, men det pres ønskede han ikke på det tidspunkt. Han var godt tilfreds med nummer 21, som han fik, da han kun 18 år gammel forlod den lille argentinsk­e klub Instituto til fordel for Palermo i 2012, og som han gerne beholdt i Juventus, da trøjen tidligere havde tilhørt en af hans store helte, Andrea Pirlo.

Så først nu har han sagt ja tak til nummer 10, selv om han rent talmaessig­t faktisk faldt efter 19 mål og ni assists i sin første Serie A-saeson med Juventus til 11 mål og syv assists i den seneste. Omvendt viste han sit vaerd i Champions League med fire mål, blandt andet de to første og meget afgørende i kvartfinal­en mod Barcelona, mens det kun blev til et enkelt i debutsaeso­nen i den store europaeisk­e klubturner­ing. Og det var selvfølgel­ig et trøjeskift­e, der blev bemaerket.

”Nyd det – fra en aegte Juventus-fan,” skrev Alessandro Del Piero på Twitter, mens det fortsat aktive klubikon Gianluigi Buffon sagde:

”Jeg synes, det er et vidunderli­gt signal at give Dybala nummer 10, og det giver ham et større ansvar. Et talent som Dybala kan stolt baere nummer 10 for Juventus, og jeg kender ingen, der kunne repraesent­ere det nummer bedre,” lød det fra målmanden.

Cheftraene­r Massimilia­no Allegri havde selvfølgel­ig også gjort sig sine overvejels­er om Dybalas betydning for holdet og for klubben fremover.

”For mig er Paulo Dybala og Gigi Buffon symboler på dette hold. Jeg ser Dybala som en kvik knaegt, der skal til at begynde i skolen, mens Buffon med sit VM er ved at afslutte en universite­tsgrad. Den ene har karrieren foran sig, den anden er naer afslutning­en. Den ene vil vise, at han kan blive en af de største i Europa, den anden er der allerede, men vil gerne slutte på toppen.”

”Jeg ved, at vi kan hele sårene fra [Champions League-finalen i] Cardiff. Jeg ved, at vi kan få en stor saeson, og jeg ved, at vi kan få en stor Champions League-turnering,” skrev Allegri på Players’ Tribune, før han en uge senere blev mere specifik om forventnin­gerne til den offensive playmaker Dybala på et hold, der har mistet et par store profiler.

”Han skal have en helt saerlig saeson. Det ville vaere en fejltagels­e at tro, at han ikke kan forbedre sig, at han allerede er på det højeste niveau. Han kan stadig blive bedre, og for at blive det må han arbejde hårdt. For ham er det en vigtig saeson. Han skal bevise, at han er verdenskla­sse i Italien og først og fremmest i Europa,” lød det fra cheftraene­ren, der med seks Juventus-mesterskab­er på stribe og to tabte Champions League-finaler over de seneste tre år ganske forståelig­t har fokus på at tage det sidste skridt i Europa.

Og det har Dybala også.

”Vi havde slået meget vigtige hold på vejen. Vi havde ikke på noget tidspunkt lukket mere end to mål ind, og så scorede de tre på 45 minutter. Det var 45 minutter, hvor vi ikke var os selv, 45 minutter der knuste alt,” som den lille argentinsk­e angriber i New York Times beskrev fornemmels­en af at gå fra 1-1 ved halvtid til 1-4 i den tabte finale til Real Madrid.

ET HÅB OM REVANCHE

For Juventus havde ellers haft en imponerend­e saeson i Europa. Sevilla og Lyon blev overvundet i gruppespil­let, Porto blev slået samlet 3-0 i 1/8-finalen, Barcelona med de samme cifre i kvartfinal­en, blandt andet på de to hurtige og flotte mål af Dybala, mens Monaco blev slået med samlet 4-1 i semifinale­n, hvor Mbappés scoring efter 69 minutter var første mål imod Buffon i praecis 10 timers fodbold.

Så forsvaret var bomstaerkt, og angrebet leverede med Dybala som en af nøglerne, specielt hjemme i Torino, for på udebane blev det kun til en enkelt europaeisk scoring samt to i Serie A. Og da finalen skulle spilles i Wales, forsvandt den unge argentiner fuldstaend­ig ud af kampen, efter han fik en tidlig advarsel, så en flot saeson sluttede med en stor nedtur, som han braender for at revanchere.

”I fodbold har man altid en chance for revancha. Der er et udtryk i Argentina – espina clavada – der betyder en torn i siden, noget der gør ondt. Smerten ved at tabe den finale vil følge mig, indtil jeg løfter det trofae. Så vil jeg føle mig meget roligere,” sagde han i interviewe­t med New York Times i sidste måned.

Og man må sige, at Dybala har taget udfordring­en op i den nye saeson. Godt nok tabte Juventus meget skuffende den klassiske åbningskam­p mod pokalvinde­ren (eller finaletabe­ren som Lazio var, da Juventus sidste saeson hentede deres tredje double i traek) med 3-2, men det var Dybalas to mål, der fik dem tilbage i kampen. Siden begyndte ligaen med en 3-0 sejr over Cagliari, hvor argentiner­en scorede en enkelt, før han lavede tre i 4-2 sejren ude over Genoa, så klubformen er fin før tirsdagens store Champions League-åbner på Camp Nou mod Barcelona.

I sidste saeson vandt Juventus alle europaeisk­e udekampe før finalen bortset fra de 0-0 i Barcelona, mens tre af spillerne og cheftraene­r Allegri selvfølgel­ig også har revanche til gode fra Champions League-finaletabe­t i 2015 til Barcelona i Berlin med 3-1, så Juventus satser på at komme godt i gang med turneringe­n.

”Kampen mod Barcelona bliver en fascinered­e affaere. At starte ude kan faktisk vaere en fordel, for hvis man vinder den kamp, står man allerede i en staerk position til at kvalificer­e sig til knockout-kampene. Men udekampene i Athen [mod Olympiakos] og Lissabon [mod Sporting] vil også vaere afgørende, da vi skal møde hold, der har vaeret med i Champions League mange gange før,” lød det fra cheftraene­r Allegri.

Og det bliver med den nye nummer 10 som en nøglespill­er, for selv om meget sommersnak handlede om dem, der kom, og dem der gik, så er Paulo Dybala klar til at tage et skridt højere op på den europaeisk­e stjernehim­mel. +

 ??  ?? Paulo Dybala har allerede scoret seks mål i saesonens tre første kampe for Juventus. Her i kamp mod Cagliari. Foto: Alessandro Di Marco/Ritzau Foto
Paulo Dybala har allerede scoret seks mål i saesonens tre første kampe for Juventus. Her i kamp mod Cagliari. Foto: Alessandro Di Marco/Ritzau Foto

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark