TAENKEREN VENDER HJEM
Engang spillede Andreas Beck for Hoffenheim mod Franck Ribéry og Bayern München, og det fik ham til at taenke på Friedrich Nietzsche. ”Man må have kaos i sig for at føde en dansende stjerne,” står der i den tyske filosofs bog ”Således talte Zarathustra”, og det var det citat, som Beck mindedes, da han stod over for den tyske profil.
Historien er blevet refereret i et portraet i Die Zeit og er et af de mange eksempler på, at Andreas Beck ikke er, som fodboldspillere er flest. Han er mere eftertaenksom, laeser flere bøger og er også regnet som mere ydmyg end hovedparten af sine medog modspillere i international fodbold. I Tyskland taler man stadig om, at Andreas Beck i sine første seniorår kørte rundt i en Saab 900 fra slutningen af firserne. Den Saab fortalte han om i Die Zeit-klummen ”Alles ausser Fussball” – ”alt uden for fodbold” – som han bidrog til i 2009. Han bød også ind med sine betragtninger om Googles bekymrende magt som medieimperium og om det lave antal vegetarer i topfodbolden.
Men selv om Andreas Beck i al sin tid som fodboldspiller har skilt sig ud, er hans karriereforløb et af de mest klassiske, man kan taenke sig: Ud og hjem igen.
Andreas Beck begyndte i Stuttgart, hvor han som ungdomsspiller var med til at blive tysk mester for både U/17- og U/19hold. Han var derfor allerede vant til at vinde, da han i sin bare anden saeson som senior var med til at slutte øverst i Bundesligaen som del af en trup, der også talte navne som Timo Hildebrand, Sami Khedira, Thomas Hitzlsperger og Mario Gómez. Men det var stjernerne, og sådan en blev Andreas Beck aldrig i moderklubben. Højrebacken stod i skyggen af mexicanske Ricardo Osorio og kunne ikke blive fast mand, så i 2008 tog han konsekvensen og skiftede vaek.
Egentlig var han altså fra Stuttgart, men han blev et af symbolerne på det Hoffenheim-hold, der i slutningen af nullerne markerede sig som et nyhed i tysk topfodbold. I sin nye klub blev han fast mand og var med, da oprykkerne blev Herbstmeister ved at ligge nummer ét efter første halvsaeson i Bundesligaen, og efter det første år som Hoffenheim-spiller blev Andreas Beck også europamester ved U/21-slutrunden i Sverige.
Med tiden blev han anfører i Hoffenheim, som han spillede syv saesoner for, og han fik debut på A-landsholdet. I 2015 tog han til Tyrkiet, hvor Besiktas ville have ham, og han vandt to mesterskaber, så Becks fodboldkarriere har vaeret rig på succes. Men han glemte aldrig Stuttgart. Og tirsdag eftermiddag i sidste uge, to dage før transfervinduets lukning, blev han ringet op af sin bror og agent, da han var ude på en spadseretur efter sin tyrkiskundervisning. Der var interesse fra barndomsklubben. Efterfølgende talte han 10 minutter med sin kone – fem af dem blev brugt på, at hun fortalte, hvor glad hun var for deres nye bil – og så var han i kontakt med sportsdirektør Michael Reschke, som han opfordrede til at gå videre med forhandlingerne med Besiktas. De udmøntede sig i en kontrakt, der blev offentliggjort den 31. august. Og så vendte Andreas Beck hjem til en klub, der denne sommer er tilbage i Bundesligaen efter et års fravaer.
”Der var mange følelser på spil. Jeg ville ikke have forladt Istanbul for nogen anden klub end VfB. Jeg har stadig mange forbindelser til regionen. I Stuttgart tog jeg min studentereksamen, i Bad Cannstatt [Stuttgart-forstad] blev jeg gift. Dertil kender jeg strukturen i VfB og behøver ingen lang indkøringsperiode,” sagde Andreas Beck i sidste uge til Stuttgarter Zeitung.
Stuttgart har et hul på højre back-positionen, og Andreas Beck har allerede spillet fire kampe for Besiktas, så formen er fin. Denne gang er der lagt op til, at forsvareren kan blive fast mand og spille hele efteråret, der slutter den 16. december. Mod Bayern München. Og Franck Ribéry.