EL DIEGO I ØRKENEN
Efter fem års pause er Diego Maradona vendt tilbage til traenergerningen i den ukendte klub Fujairah FC i den naestbedste raekke i De Forenede Arabiske Emirater. Tipsbladet rejste til Den Arabiske Halvø for at undersøge baggrunden for historien og for at
Diego Maradona er gnaven. Han kommer ud i projektørernes lys som den sidste og kigger sig bistert omkring. Spillerne har allerede varmet op og er så småt ved at gå i gang med aftentraeningen, men deres cheftraener virker uinteresseret. Han lader sine assistenter styre det. Kan det vaere den tørre varme, de omkring 40 grader i den arabiske aften, der generer? Er det køreturen fra Dubai, halvanden time gennem ørkenen og hen over Hajarbjergene, der gør ham uoplagt? Har han ondt i den 56-årige krop, der bevaeger sig besvaeret ind mod banen med ben så stive, at man naesten frygter, at de falder sammen under ham? En krop, der er slidt og maerket af et alt for hårdt liv.
Nej, det handler om en af spillerne, der har irriteret Maradona.
”Vi har bare vaeret hjemme i tre-fire dage, og så er han allerede begyndt at lave tricks og spille med hael og tå igen. Sådan her,” siger Diego og spjaetter med fødderne. ”Sådan gør man ikke med mig! Lige meget hvem man er!”
Han taler til sin assistent og gamle landsholdskammerat Luis Islas, der sad på baenken, da Maradona naermest på egen hånd gjorde Argentina til verdensmester i 1986. Otte år senere var Islas førstemålmand, da Maradonas landsholdskarriere sluttede på dramatisk vis med en dopingdom i USA. Nu lytter Islas tavst og tålmodigt til sin chef, og først da han fornemmer, at Maradona har talt faerdigt, finder han en tablet frem og viser den til sin overordnede og begynder at forklare planerne for aftenens traeningspas.
Maradona traekker på skuldrene og spadserer vaek. Han går rundt og hilser på alle. De andre argentinere fra hans stab får kindkys, de lokale emiratier får kram. Alle ser de beundrende på ham med aerbødighed i blikkene.
Men det er også naermest ubegribeligt, at han virkelig befinder sig her. Legenden Diego Maradona, den måske bedste fodboldspiller, verden har set. Her på Fujairah Stadium i den østlige del af De Forenede Arabiske Emirater, langt fra de store fodboldscener. Som nyudnaevnt traener for en klub, der blot spiller i den naestbedste raekke i landet, der har vaeret hans hjem siden 2011. Den sidste uventede drejning iden b ema erk elses v aer dige og dramatiske historie om Diego Armand o Mara dona.
INGEN SIGER NEJ TIL DIEGO
Nogle timer tidligere var Luis Islas dukket op i den afkølede lobby på City Tower Hotel i udkanten af Fujairah, hvor motorvejen fra Dubai møder kystbyen. Her har den tidligere landsholdsmålmand resideret, siden han i sommer ankom til Emiraterne. Selv bor Diego Maradona fortsat inde i Dubai.
”Varmen er utrolig. Vi kan enten traene tidligt om morgenen eller sent om aftenen. De lokale spillere er vant til det, men det er specielt,” siger Luis Islas, da han har hilst på.
Et par dage tidligere er Islas, Maradona og resten af Fujairah-holdet vendt tilbage fra en tre uger lang traeningslejr i Holland. Nu skal de sidste detaljer finpudses i varmen på Den Arabiske Halvø, inden saesonen venter med oprykning til den bedste raekke som det logiske mål.
Luis Islas har ikke tidligere arbejdet sammen med Diego Maradona. Men de to har kendt hinanden i mere end 30 år.
”Vi har ofte talt om muligheden for at arbejde sammen. Men når han havde et traenerjob, så arbejdede jeg andre steder. Der har ikke vaeret mulighed for det før nu. Men nu udløb min kontrakt i Argentina, og så kom det med Fujairah. Og selvfølgelig sagde jeg ja til Diego. Jeg ville aldrig nogensinde sige nej til Diego. Aldrig.”
Hvis loyalitet var et kriterie, da Maradona valgte sin assistent, så har han fundet den rette. Luis Islas har kun godt at berette om sin chef.
”Diego er en fortraeffelig person. Som spiller var han den bedste. Nummer et. Som holdkammerat var han fejlfri. Og som person har han nogle meget staerke opfattelser af, hvad et venskab indebaerer. Diego er en aegte ven.”
Luia Islas kendte ikke noget som helst til Fujairah, indtil vennen i maj blev praesenteret som ny traener. Ansaettelsen var en overraskelse for de fleste, for der var gået fem år, siden Maradonas seneste traenerjob i Al-Wasl i Dubai var endt med en fyreseddel efter en kaotisk saeson, der slet ikke levede op til forventningerne. Og som årene gik, og Maradona fordrev tiden som sportsambassadør for Dubai-emiratet, var de fleste ved at indstille sig på, at vi nok havde hørt det sidste til historien om fodboldtraeneren Diego Maradona.
Den historie har ikke levet op til den om spilleren Maradona, men kedelig har den ikke vaeret. Efter to korte perioder i en traenerduo med sin gamle holdkammerat Carlos Fren i et par argentinske klubber i 1990’erne blev han i 2008 ansat som landstraener for et på det tidspunkt kriseramt argentinsk landshold. I sit første år som landstraener anvendte Maradona 70 forskellige spillere, og Argentina tabte 6-1 i Bolivia, men fik akkurat kvalificeret sig til VM. Maradona dedikerede VM-billetten til det argentinske folk og rasede til gengaeld mod de medier, som i landstraenerens øjne havde behandlet ham som affald.
Maradonas tilstedevaerelse gjorde Argentina til en ubekendt faktor inden VM i Sydafrika. Kunne mytens tilstedevaerelse på sidelinjen vaere det, der skulle til for at løfte Argentina? Eller ville hans uforudsigelige personlighed og manglende traenererfaring blive udstillet?
Svaret var midt imellem. Argentina spillede gode kampe undervejs, men i kvartfinalen blev holdet ydmyget af Tyskland. Maradonas turbulente tid som landstraener var ovre. Og syv år efter han traenede Lionel Messi, er han nu blevet traener for et middelmådigt hold i Emiraterne.
”Diego har passion for fodbold. Det er et stort ansvar, men han elsker det,” siger Luis Islas, der som bare 20-årig var reservemålmand ved VM i Mexico og otte år senere spillede alle fire kampe, da Argentina blev sendt ud af slutrundeni USA i ottendedelsfinalen, efter at Maradona var blevet smidt ud af turneringen efter en positiv dopingtest.
”Jeg tror aldrig, der kommer nogen som ham igen. Han var nummer et på grund af alt det, han gav på en bane. Han vandt kampe for os. Som kvartfinalen mod England i 1986, der var hård og taet. Så lavede han pludselig noget magisk. Der er gode spillere i dag, men Diego er anderledes. Han er noget andet.”
I bogen ’Angels With Dirty Faces’, Jonathan Wilsons storvaerk om argentinsk fodbold, beskriver forfatteren en episode fra VM i Mexico, hvor Islas og Maradona er hovedpersoner. Den strikse landstraener Carlos Bilardo havde opdaget, at en spiller havde forbrudt sig mod reglerne og vaeret sent ude en aften. Bilardo vidste, at Luis Islas var den skyldige, men han insisterede på, at synderen selv skulle melde sig foran holdkammeraterne. Islas forholdt sig dog tavs, og til sidst stod den uskyldige Maradona frem og påtog sig skylden. Superstjernen slap naturligvis for straf, og det samme gjorde Islas. Han smiler, da han bliver mindet om episoden.
”Sådan er han. Han har et enormt hjerte. Han stiller sig gerne foran for at beskytte en holdkammerat. Det siger meget om ham som person.”
Jeg tager afsked med Luis Islas og siger på gensyn til traeningen om aftenen. Inden jeg forlader ham, spørger jeg ham om muligheden for at tale med Maradona efter traeningen.
”Vi må se. Med Diego ved man aldrig.”
DA DIEGO VAR DØDEN NAER
Uforudsigelighed og drama har vaeret kendetegnende for hele Diego Maradonas liv. Han har arvet en hjertesygdom fra sin far, og allerede i begyndelsen af 1980’erne tog han kokain første gang. I årene efter afslutningen på den aktive karriere var han i alvorlig fare for at miste livet. I 2000 kollapsede han på en ferie i Punta del Este i Uruguay, og det lokale politis rapport dokumenterede et omfattende indtag af kokain.
Maradona kom sig og rehabiliterede på Cuba hos Fidel Castro, der som Che Guevara er en af Maradonas personlige helte. Det har altid vaeret en vigtig del af Maradonas identitet, at han kommer fra fattige kår og er i opposition til eliten.
”Jeg er stemmen for dem, der ingen stemme har,” siger han i selvbiografien ’Jeg er El Diego’, der solgte 125.000 eksemplarer den første uge efter udgivelsen i Argentina i 2000.
Nogen tydelig ideologi har dog vaeret svaer at få øje på, men han var en naturlig del af den nationalistiske bølge i Latinamerika i 00’erne. Som i 2005, da han stod side om