DEN FORANDREDE ERIKSEN
Fra seks mål i 57 kampe under Morten Olsen til 10 scoringer i 14 under Åge Hareide. Christian Eriksen har endelig ramt det høje niveau for Danmark også, men hvordan fik landstraeneren løst op for talentet? Det gjorde han ved at skaffe den offensive playma
Talentet var der aldrig nogen tvivl om, men til gengaeld var tvivlen begyndt at trykke. Ville Christian Eriksen ende som det uforløste talent i landsholdsregi? En fremragende playmaker, der brillerede for europaeiske storklubber som Ajax og Tottenham, men aldrig fandt det samme niveau på det danske landshold – i øvrigt lidt på samme måde som spilleren han tidligt i karrieren blev sammenlignet med, Michael Laudrup.
Statistikken var i hvert fald ikke med fynboen, der debuterede på landsholdet allerede som 18-årig i marts 2010 og fik spilletid ved VM i Sydafrika samme år, men godt fem år senere måtte se endnu en slutrunde glide Danmark af haende efter et samlet playoffnederlag til Sverige. I den EM-kvalifikation var Eriksen heller ikke kommet på tavlen, så da Morten Olsen takkede af efter de 2-2 i Parken til Zlatans Sverige, var Eriksens tal 57 landskampe og seks mål, heraf de fem sat ind i venskabskampe, mens han heller ikke havde vaeret i stand til at score på landsholdets hjemmebane i Parken.
Det var skidt, og det var aergerligt, når nu man weekend efter weekend kunne se, hvor god han var på White Hart Lane. Der blev skrevet og spekuleret meget i blandt andet for stationaere angribere i samspillet foran modstandermål, men løsningen var en helt anden. Den var både ganske simpel og meget vanskelig, men den stod hurtigt klar for den kommende landtraener Åge Hareide, da han i forberedelsen til sit nye job sad og kiggede Danmarks nylige kvalifikationskampe igennem, mens han blandt andet spekulerede over, hvordan han kunne få forløst Christian Eriksen.
”Jeg var meget optaget af at give Christian mest muligt plads, og på et tidspunkt sad jeg og så kampen i Parken mod Armenien [2-1 på et sent sejrsmål af Thomas Kahlenberg], for dem skulle vi jo selv møde. Der spillede Krohn-Dehli og Lasse Schöne på hver sin kant, Bendtner spillede på top, og så spillede Christian på den offensive midt i en 4-3-3.”
”Når bolden så blev spillet op foran, var der fire mand, der rykkede mod bolden samtidig. De to kanter, angriberen og så Christian. Og de tog jo også hver sin armener med derind, så der endte med at vaere otte mand på et område på måske fire gange fire meter, og derfor blev det meget, meget trangt for Christian at udfolde sig.”
”Dengang spillede man meget i fødderne. Morten ville jo meget gerne holde på bolden og spille possession-fodbold, hvilket var fint nok, men jeg er mere optaget af, at vi har possession på den sidste tredjedel. At vi får bolden hurtigt derop og så spiller derfra. Det tror jeg faktisk passer Christian bedre, for så kan han komme til bolden.”
”Jeg vil ikke have ham så meget mod bolden, jeg vil hellere have ham ind i andenboldsfaser, enten om vi spiller den ind via kanter eller via diagonaler, for Christian har et fantastisk blik for, hvor bolden falder ned. Det er vigtigt at få vendt ham mest muligt mod modstanderens mål og ikke mindst at give ham plads, så der ikke er for mange, der kommer ind i det rum, hvor han er,” forklarer Åge Hareide, mens hans haender konstant tegner formationer og boldløb i luften over bordet.
Og da landstraeneren startede op med landsholdet i en 3-5-2-formation i stedet for Morten Olsens foretrukne 4-3-3, var det ikke kun af hensyn til de mange dygtige centerforsvarere på landsholdet, det var også for at skaffe den nødvendige plads til den offensive playmaker Christian Eriksen.
”Med 3-5-2 kunne vi brede vores spil ud. Vi fik kanterne lavere i banen som wingbacks, i stedet for at de stod højt og løb ind i banen, som Morten havde det. Og med to angribere havde vi altid en angriber, der gik dybt, og dermed lavede rum, som Christian så kunne lave indspil til, mens vi kunne bruge wingbackerne i anden fase, hvis det var nødvendigt. På den måde blev der mere plads til Christian, så han kunne gå bredt og vandre rundt i forhold de to forwards. Det var tanken bag.”
”Så aendrede vi til 4-3-3, efter vi havde fundet trygheden i 3-5-2, og det har vi så også aendret lidt, specielt til kampen mod Polen hvor vi mere eller mindre spillede overfaldsfodbold i store dele af kampen. Vi spillede forbi deres midtbane, hvor de er godt organiserede, og så så man Christian komme op på andenboldene, som han er så god til at få fat på, samtidig med at han, når bolden ryger over hans markering, vender sig meget hurtigere og pist, så er han vaek.”
”Han har et fantastisk øje for, hvor bolden dropper ned, og han laeser det hurtigere end modstanderen. Han ser rummene, også i kombinationsspillet hvor han har løsningerne, før han naermest har fået bolden på fødderne. Men at kunne laese hvor bolden falder ned, det er man afhaengig af hele tiden. Det er ren fodboldhjerne, og det er så vigtigt, at han har det i sig.”
”Når man ser Christian spille, så gør han hele tiden det, der er svaerest for modstanderen, og samtidig er det svaert for dem at laese ham, hvilket gør ham så optimal som spiller. Og så er det som om, at han har sådan nogle flueøjne, for på en eller anden måde kan han se hele banen rundt,” siger landstraeneren med et grin.
Men det er ikke taktiske aendringer, som han har siddet og planlagt alene eller med assistent Jon Dahl Tomasson, han har også haft Eriksen med på råd, også hvad angår aendringen til overfaldsfodbolden, der fungerede så fint mod Polen.
”Christian fortalte mig, at Tottenham også gør det af og til. Hvis de møder kompakte hold, så slår de langt på Kane eller Alli, og så følger midtbanen med op, hvilket jeg også havde bemaerket.”
”Lige efter jeg blev landstraener, besøgte jeg ham i England og talte med ham, og det samme har jeg gjort i år, mens jeg også mødtes med både ham og Pochettino, da Tottenham var i Norge og spille mod Inter før saesonstarten.”
”For jeg vil også meget gerne have et godt forhold til traenerne. Det er vigtigt, at man kender hinanden, så man kan få det optimale ud af spillerne, vide hvad han arbejder med, og hvad jeg arbejder med, så tingene ligner hinanden.”
”Jeg har lige vaeret i Italien, hvor jeg havde en lang diskussion med Atalantas traener om, hvordan han ser på Andreas Cornelius, og hvordan jeg ser på ham. Det er meget interessant at høre om, hvordan de ser de styrker, de skal bruge på deres hold, for så kan vi gøre tingene så ens som muligt i stedet for, at vi gør noget helt andet.”
”Christian har jo et skarpt fodboldhoved, så Pochettino fortalte også om, hvordan han brugte Christian til at vandre ud og komme ind igen. Han er fri og kan gå både til venstre og til højre og vandre ind i rummet bag angriberen. Og det samme gør han med os, han vandrer i de samme rum, og nogle gange gør han det også for at skabe plads. Han opsøger ikke bolden hele tiden. Det er han meget dygtig til at variere,” siger Åge Hareide, der har haft Christian Eriksen med fra start i 14 af de 15 landskampe, han foreløbig har stået i spidsen for, og det med spektakulaere resultater.
For efter seks mål i 57 kampe under Morten Olsen har Eriksen scoret 10 i 14 kampe under Hareide suppleret med seks assists.
SLUTSPILSKULTUR OG SELVTILLID
Det er dog ikke kommet uden videre, for i de tre første venskabskampe kom Eriksen ikke på tavlen, men så gjaldt det Bulgarien i Kirin Cup i japanske Osaka langt vaek fra de vante rammer, og selv om kampen var ligegyldig, viste den sig at blive vigtig, for efter et helt år og otte landskampe uden mål lavede Eriksen hat-trick.
”Det satte ham i gang. Jeg har jo selv spillet fodbold, og jeg ved, at hver kamp man lykkes i, saetter en i gang til den naeste kamp. Derfor aergrede det mig også, at vi ikke kom til at spille finale i Kirin Cup, for vi havde Bosnien totalt på gaflen og førte 2-0, men samtidig var der en glaede over, at vi slog Bulgarien med 4-0, og at vi scorede så mange mål. Det havde spillerne savnet, for de var gået gennem en
t
”Han er en fantastisk fodboldspiller og sandsynligvis endnu bedre, end hvad folk tror” ÅGE HAREIDE OM CHRISTIAN ERIKSEN