SKAEBNEKAMP PÅ LA BOMBONERA
Selv om Argentina har vaeret i tre store finaler i løbet af de sidste tre år, har efterhånden 30-årige Lionel Messi endnu ikke vundet en stor international titel med sit landshold. VM i Rusland naeste sommer ligner lidt den sidste mulighed udenfor Sydamer
Det begyndte, som argentinerne havde håbet. Med Jorge Sampaoli på sidelinjen med et års forsinkelse tog Argentina nemlig til Australien og besejrede aerkerivalen fra Brasilien med 1-0. Godt nok var det kun en opvisningskamp, og godt nok stillede Brasilien uden Neymar, men Messi tog den lange tur for med det samme at blive en del af Sampaolis landshold, så det var ikke en kamp uden betydning.
”Det er en ubehagelig fornemmelse at tabe, og den må jeg laere at absorbere,” sagde således den brasilianske landstraener Tite efter sejre i sine otte første kampe i jobbet, mens Sampaoli modsat var godt tilfreds.
”I den overordnede analyse er jeg glad for spillernes entusiasme og holdning. Det er meget opmuntrende at slå Brasilien, for det er en klassisk kamp for os. Sejren er meget vigtig, for man spiller ikke bare en kamp for at mødes, men for at vinde. Spillerne vidste, hvordan de skulle forsvare trøjen,” lød det fra den nye landstraener, der dog også godt vidste, at der var lang vej endnu, før Argentina var tilbage ved fordums styrke.
”Jeg har stor respekt for spillernes indsats, når jeg smider så mange ideer på banen med så lidt forberedelsestid. Det var ikke nemt at spille mod Brasiliens høje pres. Så der var normale fejl, som jeg forventede, men det, der betyder noget, var intentionerne. Jeg ville overdrive, hvis jeg sagde, at alt gik efter planen. Vi er begyndte på en rejse, og vi skal forbedre os meget,” sagde manden, der i 2015 løftede Chile til Copa America-trofaeet med finalesejr mod sit hjemland Argentina, og som allerede havde kunnet få sit drømmejob et år før, hvis ikke han lige havde skrevet under med Sevilla.
I stedet gik det til den defensive Edgardo Bauza, der i løbet af sin periode kun skaffede Argentina ni point i otte VM-kvalifikationskampe. Så Sampaolis landshold var presset, men håbene var store, og tanken var, at den kedelige femteplads i kvalifikationsgruppen, der ville medføre playoff-kampe mod New Zealand, hurtigt kunne konverteres til en andenplads efter allerede kvalificerede Brasilien. Det kraevede bare en sejr i Uruguay og det samme hjemme mod Venezuela. Men sådan gik det som bekendt ikke. Tvaertimod.
Hjemme på Centanario i Montevideo var Uruguay godt tilfreds med at beholde det ene point, så holdet stillede sig defensivt an, uden at Argentina var i stand til at nedbryde forsvarsvaerkerne, og dermed sluttede det som det begyndte. Derfor skulle Argentina nu vinde de sidste tre kvalifikationskampe for at slutte blandt de fire direkte kvalificerede, mente Sampaoli, hvorefter hans hold straks ødelagde den plan ved kun at spille 1-1 hjemme mod Venezuela, den klart dårligste nation i den sydamerikanske VM-kvalifikation. Og Argentina kunne endda kun udligne efter pausen via et selvmål, så i de seneste fire kvalifikationskampe har et landshold, der kan traekke på offensive profiler som Lionel Messi, Paulo Dybala, Mauro Icardi og Sergio Agüero ikke vaeret i stand til at score bare ét mål fra åbent spil.
Så det, der trods spillemaessige problemer og tre forskellige traenere på linjen i den langstrakte kvalifikationsturnering, stadig virkede som en umulighed, begynder nu for alvor at true: Argentina kan rent faktisk slutte uden for top fem og dermed ikke blive en del af VM i Rusland til naeste sommer. Natten til fredag gaelder det formstaerke Peru hjemme, hvorefter Argentina lukker kvalifikationen oppe i højderne i Ecuadors hovedstad Quito, og sådan som landsholdet har spillet i de seneste par år, er intet givet på forhånd.
”Stemningen er meget anspaendt, for alvoren er gået op for argentinerne nu,” fortaeller Jonas Schwartz, der er kommentator på TV3 Sport og følger den argentinske fodboldverden taet, blandt andet fordi han boede i landet fra 2005 til 2008.
”Argentina er jo en fodboldstormagt med alt, hvad dertil hører af arrogance og selvfedme, så fornemmelsen har hele tiden vaeret, at det nok skulle gå, selv da Bauza var der, og det begyndte at gå ned ad bakke. For så fik man Sampaoli ind, og så var tanken, at ”nu har vi fået en ny traener ind, så nu bliver de sidste fire kampe ikke noget problem. Så kommer vi til det VM, og lad os så laegge den kvalifikation bag os.” Men vi så jo, at så simpelt er det ikke.”
”Argentina er et hold, der i den grad leder efter sin identitet. Det er et hold uden retning, som man siger derovre. Det kunne måske vaere gået anderledes, hvis de havde scoret tidligt mod Venezuela, men det gjorde de ikke, og så kom presset fra tribunerne. Usikkerheden og frustrationerne blev tydeligere, og der skal så lidt til nu. De er tyndslidte på både selvtilliden og tålmodigheden, de argentinske fans, og der er mange nerver før de to kampe mod Peru og Ecuador.”
”De har virkelig fået et gok i nødden efter de to første kampe med Sampaoli, hvor to point jo var alt, alt for lidt,” siger Jonas Schwartz.
EN GRUNDIG LANDSTRAENER
Så Sampaoli-håbet blev hurtigt skudt ned med den meget skuffende 1-1 mod Venezuela, og selv om der ikke er nogen tvivl om, at den 57-årige argentiner med sin taktiske klogskab og offensive indstilling er en ønsketraener for landsholdet, er spørgsmålet også, om han er den rigtige mand på det forkerte tidspunkt. For det tager tid at laere Sampaolis Bielsa-inspirerede system med konstant bevaegelse at kende, og tid er der ikke meget af på et landshold, slet ikke et landshold under et tungt pres.
”Ja, han kommer ind i den her nervepirrende og kaotiske afslutning uden mulighed for at bygge noget op. Han har dog brugt utrolig meget tid på at rejse rundt og snakke med alle de spillere, der er inde omkring holdet. Fodboldforbundet har vist, hvordan han har besøgt alle de store spillere, vi kender fra Spanien, England og Italien. Dem har han vaere forbi med sin assistenttraener for at snakke med dem, for at fortaelle dem hvad de skal, hvordan de skal spille, og hvad han forventer, og for at illustrere det med videoer og slides.
”Det gjorde han før de to seneste kampe, så han har vaeret meget systematisk, og nu har han så vaeret af sted igen. Han har for eksempel lige vaeret i Barcelona for at snakke med Messi og Mascherano, og han har igen sat sig sammen med Dybala og andre vigtige spillere,” fortaeller Jonas Schwartz om en meget grundig landstraener, der også har aendret taktikken til en mere offensiv 3-4-2-1 og sat Messi og Dybala sammen for første gang bag en angriber på toppen, der mod Uruguay og Venezuela var Inters Mauro Icardi, mens Sergio Agüero har vaeret reserve på baenken, og Juventus’ Gonzalo Higuain helt er blevet vraget.
På papiret så det rigtig godt ud, men det løste ikke op for Argentinas mangel på mål med miserable 16 af slagsen i 16 kvalifikationskampe.
”Det har jo også vaeret en stor frustration i Argentina, at der slet ikke har vaeret nogen relation i spillet mellem Dybala og Messi. Nu var der endelig en traener, der ville bruge de to samtidig, hvor de er bedst, nemlig bag angriberen, men de fandt slet ikke hinanden. I Argentina ser man jo også alle kampene fra Europa, og de ser, hvor mange mål de offensive spillere scorer. De kan se den ene kanonkamp efter den anden, men når de så kommer hjem, er det noget helt andet. Det er en kaempe frustration for argentinerne,” siger Jonas Schwarz om et hold, der nok har vaeret i tre finaler på tre år, men tabte VM-finalen til Tyskland og de to Copa-finaler til Chile og undervejs ikke har leveret ret mange gode kampe, men mere har levet af Lionel Messis geniale fodboldhjerne.
Det gode spil kan nu sagtens komme under Sampaoli, der har fået en fem-årig aftale og en jobgaranti, uanset hvordan det går med VMkvalifikationen, men det tager tid, så lige nu gaelder det bare om at få de nødvendige resultater mod først Peru og så Ecuador, som faktisk indledte den argentinske nedtur ved i den første VM-kvalifikationskamp for snart to år siden at vinde 2-0 på Monumental i Buenos Aires, landsholdets normale hjemmebane når kampene laegges i hovedstaden.
Men River Plates stadion har ikke skabt megen succes i denne omgang, kun en sejr i fire kampe, så nu flytter Argentina den sidste hjemmekamp mod Peru til Boca Juniors hjemmebane, det sagnomspundne og stemningsfyldte Bombonera i den sydlige ende af millionbyen ved Atlanterhavet. Og det har Peru ikke haft så meget imod, for selv om de har tabt de seneste 10 landskampe i Argentina, så har de gode minder fra ”bolsjedåsen” i La Boca.
”Vinder Argentina kampen mod Peru, er de jo naesten til VM, men der er den sjove vinkel på kampen, at tilbage i 1969 flyttede Argentina også en afgørende kvalifikationskamp mod Peru til Bombonera, og den endte 2-2, så Argentina kom ikke til VM i Mexico i 1970, det gjorde Peru. Det er der blevet snakket meget om i de argentinske medier.”
”For hvis Argentina taber point til Peru, kan alt ske. Hvis Chile vinder over Ecuador, går de forbi, og i den sidste kamp skal de til Brasilien. Der spekulerer argentinerne så over, at hvis det står sådan til sidst, at de er afhaengige af Brasilien, så er det ikke så godt. For Argentina vil det vaere en katastrofe, hvis de ikke kommer med til VM, men hvis det sker på grund af et Brasilien, der måske er knap så motiverede mod Chile, så er det endnu vaerre. Så den frygter argentinerne. De frygter, at de skal kigge mod en anden kamp i den sidste runde.”
”Uanset hvad bliver det sindssygt spaendende, og selv om Uruguay måske VM-sikrer sig med Brasilien i naeste uge, så falder resten nok først på plads i den sidste spillerunde. Det bliver helt vildt,” siger TV3 Sport-kommentator Jonas Schwartz.