SPØGELSET FRA BUENOS AIRES FØRER PERU I KRIG MOD ARGENTINA OG MESSI
Perus nedtur begyndte med en lige kamp mod Argentina i Buenos Aires. I naeste uge er inkaerne tilbage i den argentinske hovedstad, hvor man igen er underdog ligesom i den efterfølgende hjemmekamp mod Colombia. Men placeret på fjerdepladsen, a point med Ar
Ijuli i 2004 skulle det vaere. Det var 22 år siden, Peru senest havde vaeret til VM i fodbold, men med Copa América på hjemmebane og en dygtig, brasiliansk landstraener troede man i Peru, det endelig var tid til, det underpraesterende landshold skulle have succes.
Året inden havde man spillet 1-1 i VM-kvalifikationen mod Brasiliens verdensmestre, og selvom man også havde tabt til Chile og hjemme til Colombia, havde en sejr i begyndelsen af juni 2004 i Montevideo over staerke Uruguay givet nyt håb om, at der ventede noget stort i en pulje med Bolivia, Venezuela og Colombia, før VM-kvalifikationen igen ventede fra september.
I truppen havde man de erfarne folk Nolberto Solano og Roberto Palacios på midtbanen, men først og fremmest knyttede optimismen sig til superstjernen Claudio Pizarro, haerdebrede Andrés Mendoza og så teenageidolet Jefferson Farfán.
Umiddelbart før Copa América snuppede PSV Eindhoven og Guus Hiddink den 19-årige forward fra Alianza Lima for omkring 25 millioner kroner, og når man som naervaerende skribent var på rejse i Peru i juni og juli 2004 var indtrykket, hvad end man så fodbold sammen med de lokale eller laeste én af de tre daglige sportsaviser, at det kun var et spørgsmål om tid, før Farfán var videre til enten FC Barcelona eller Real Madrid.
Det lille colombianske klubhold Once Caldas, nogenlunde svarende til Hobro ved den første oprykning i 2014, havde i juni 2004 nået finalen i Sydamerikas svar på Champions League, Copa Libertadores, og her slog colombianerne så selveste Boca Juniors, som var traenet af den argentinsk legende Carlos Bianchi og rådede over topspillere som Rolando Schiavi, Diego Cagna og Nicolás Burdisso, foruden en vis ung herre ved navn Carlos Tevez.
Det lå i luften, der kunne ske uventede ting denne vinter på den sydlige halvkugle.
Men trods optimismen var optakten langt fra problemfri for holdet.
Forbundet havde lagt en del af forberedelserne i USA, men det forhindrede ikke, at en allerede tilspidset konflikt mellem Los Incas og Perus offensive, frie tabloidpresse blev intensiveret op til gruppespillet.
Forholdet mellem aviserne og Perus stjerner og landstraener Autori var alt andet end godt, og da en tabloidavis offentliggjorde en historie om en druktur med flere af profilerne involveret op til det sydamerikanske mesterskab, valgte landsholdet at boykotte samtlige peruanske medier.
Paulo Autuori gik endda så langt som at slå fast, han ikke laengere ville udtale sig, så laenge han var landstraener.
Til gengaeld kunne udenlandske medier, herunder Tipsbladet, stadig tale med spillerne, herunder Jefferson Farfán, der medvirkede i en artikel i naervaerende udgivelse.
”Jeg håber, det hele kommer til at gå godt. Det gaelder om at vaere koncentreret, når nu det er første gang, jeg skal spille i udlandet. Jeg tror, Holland er et meget godt sted for mig, og PSV er en storklub, der har haft spillere som Romario, Ronaldo og Ruud van Nistelrooy,” sagde den fåmaelte men trods alt talende teenager til Tipsbladet, før han forlod området til de lokale journalisters udtalte skuffelse.
At koncentrere sig var nok også en god idé i selve turneringen, men der begyndte Peru usikkert mod naboerne Bolivia, der kom på 2-0, før Pizarro og Palacios bjaergede en uafgjort.
3-1 over Venezuela på Estadio Monumental i den dengang omkring 7,5 millioner indbyggere store by Lima (hvor der bor 8,5 millioner mennesker i dag) var et rent pligtresultat, mens man i tredje kamp i provinsbyen Trujillo oppe i nord igen måtte ud i en redningsaktion og vende 0-2 til 2-2 mod Colombia.
Endestationen blev Argentina, med en presset Marcelo Bielsa ude på baenken, der kunne se Carlos Tevez score det enlige mål, og dermed var det heller ikke denne gang, Peru vandt en stor turnering, hvilket man senest havde gjort i 1975, endsige nåede langt.
SKARPRETTEREN FRA BUENOS AIRES HJAELPER PERU
En kvartfinale og en enkelt sejr var ikke det udbytte, man havde håbet på som arrangør af Copa América.
Men, succes i VM-kvalifikationen kunne rette op på indtrykket.
Ni point i de første syv kvalifikationsrunder i Sydamerika havde vaeret acceptabelt.
Men det var de ni point i de sidste 11 runder til gengaeld ikke.
At Jefferson Farfán blev delt toer på topscorerlisten i kvalifikationen med de brølstaerke Hernán Crespo og José Cardozo (Ronaldo blev etter) var en fattig trøst for, man kun formåede at slå Chile i november 2004 og håbløse Bolivia i sidste runde.
Traener Autuori tog hjem til São Paulo i april 2005 og vandt Copa Libertadores, og Perus landshold sank til bunds igen efter rusen i 2003 og 2004.
Efter man i VM-kvalifikationen til 2006 led den tort at slutte bag baseball-landet Venezuela, troede man, bunden var nået. Det var den ikke.
Til kvalifikationen til VM 2010 blev Claudio Pizarro, Jefferson Farfán og to af deres holdkammerater udelukket fra landsholdet efter endnu en historie om druk og damer i landsholdsregi, en sag Pizarro efterfølgende forfulgte ved domstolene i både Peru og internationalt og endte med at vinde.
Peru scorede 11 gange på vejen mod 13 point og en sidsteplads i den sydamerikanske dyst om pladserne til VM i Sydafrika, og selvom det blev en smule bedre frem mod VM i Brasilien, var 15 point i 16 kampe og en placering foran Bolivia og Paraguay ikke noget, der skabte optimisme.
Jefferson Farfán og Claudio Pizarros bedste år var vaek, anfører og profil Paolo Guerrero, der debuterede på landsholdet efter Copa América i 2004 og scorede sejrsmålet mod Chile, den sidste krampetraekning i det hold, blev 30 år ved årsskiftet mellem 2013 og 2014, så hvad var der egentlig tilbage?
Egentlig havde 2003 og 2004 vaeret undtagelsen for Peru. Tilbage i 1985 havde man ellers naer sikret sig en direkte billet til VM 1986, da man var foran 2-1 i 2. halvleg mod Argentina.
Men Diego Maradona havde sat en vis Ricardo Gareca op til udligningen kort før tid og dermed sikret Argentina den direkte VM-billet, mens Peru tabte stort i playoffen til Chile.
Man var taet på igen i 1997, hvor et nyt nederlag til Chile blev afgørende i naestsidste
runde. De øvrige gange fik Peru stryg, senest op til VM 2014, hvor man igen var langt fra at vaere en faktor.
Men så dukkede Ricardo Gareca igen op i peruansk fodbold, denne gang som landstraener.
Gareca var i 1985 angriber i colombianske América de Cali, der takket vaere narkopengene fra kartellet med navn efter byen havde råd til endog rigtig gode spillere i firserne.
Gareca har siden midten af halvfemserne vaeret traener, primaert i hjemlandet Argentina med afstikkere til Colombia, Brasilien og et enkelt år for ”La U”, som et af Perus storhold Universitario kaldes i daglig tale, og bortset fra tidlig succes med Córdoba-holdet Talleres og et argentinsk mesterskab med Vélez Sarsfield har Gareca ikke gjort sig bemaerket uden for Sydamerika.
Her har Gareca til gengaeld et udmaerket navn, og som traener for mindre argentinske klubber har han taget organisation og disciplin til sig.
Peru, der havde haft et kaotisk 2014, nåede semifinalen ved Copa América i 2015, og Gareca gav sig hurtigt til at spille unge folk ind på holdet.
Spillere, der enten stadig spillede i Peru, netop var taget til Europa eller gjorde det undervejs, som Édison Flores, der i sommeren 2016 tog fra Garecas tidligere klub Universitario til AaB.
Da man i marts i år røg ned 0-2 i første halvleg i Venezuela, spillede skidt og var på vej i gammelkendte problemer efter at have tabt seks af de 13 første kampe, reddede André Carillo (i dag lejet fra Benfica til Watford) og veteranen Paolo Guerrero point.
”Han har haft sine kritikere, men det har aldrig rystet hans ultimative mål: at forvandle ungt, peruansk talent til et disciplineret hold af professionelle spillere. i marts for et år siden scorede Raul Ruidiaz et mål i de sidste sekunder af tillaegstiden mod Venezuela men det var ikke noget til at mildne kritikken. peruanske medier og en stor del af fansene mistede troen på Gareca, men han var uberørt. han blev ved med at traene og skubbe sine unge spillere, som han stillede stadigt større krav til. det her er en mand, der beslúttede sig for at spille for River Plate, efter han i seks år havde spillet for deres aerkerivaler, Boca Juniors. hvis ”El Tigre” kan udholde Boca-fansenes raseri, kan han udholde alt,” skrev Guardians Sydamerika-skribent Luis Miguel Echegaray, der er peruaner, i en klumme i The Guardian i marts 2017.
Efter endnu en uafgjort mod Venezuela, der ikke behagede i Peru, fulgte opturen.
Man vandt en hårdt tilkaempet 2-1 sejr over staerke Uruguay, med sejrsmål fra Édison Flores, der gentog sit mesterstykke i september i en svaer udekamp i Quito mod Ecuador, hvor stadion ligger i 2800 meters højde.
Ligesom i flere af de øvrige sejre og uafgjorte kom resultatet i Quito i land på hård fight, i det tilfaelde med 10 mand de sidste 10 minutter, og holdet med de offensive profiler, der plejede at underpraestere, ligger lige nu til at komme direkte til VM i Rusland.
”Vendepunktet var for mig ikke Venezuela, det var mod Uruguay, der kom med et af de bedste hold, vi nogensinde har haft på besøg, og hvor det naer var endt uafgjort. Der sagde jeg, at det her hold kan gøre det. Ricardo [Gareca] sagde til mig, at der var en raekke dygtige unge spillere, vi burde forfremme til A-landsholdet, som [Miguel] Trauco, der indtil kort tid forinden havde spillet ude i junglen [hos provinsholdet Unión Comercio, spiller i dag i den brasilianske storklub Flamengo]. Gareca er ikke kun en dygtig motivator, han er en laerer og en leder, der har skabt en vinder-dynamik. Det mentale arbejde har vaeret meget vigtigt. Han har udført det på [Christian] Cueva og [Édison] Flores, nu gør han det med Manzaneda, Polo og Corzo,” sagde Juan Carlos Oblitas, der er teknisk direktør i Perus fodboldforbund og venstre wing på Perus Copa América-vindende hold i 1975, i et interview med magasinet Gol Peru tidligere i denne måned.
FARFÁNS HÅB
Peru er stadig klar outsider til at nå VM i Rusland.
I oktober sidste år spillede man 2-2 med Argentina efter at have vaeret bagud to gange til gaesterne, der ikke havde en skadet Lionel Messi med.
Det er Messi denne gang, sammen med Agüero, Dybala og Icardi, men argentinerne har stadig kun scoret 16 mål i 16 VM-kvalifikationskampe.
Ugen efter kommer Colombia på besøg i Lima, en kamp der kan vise sig mere overkommelig, hvis Colombia har slået Paraguay og dermed kan vaere kvalificeret.
Chile har Ecuador hjemme og allerede kvalificerede Brasilien i São Paulo, mens Paraguay teoretisk kan spille sig ind i kampen ved at vinde ude over Colombia før en let hjemmekamp mod Venezuela.
Men i Peru tror man på chancen. Målmand Pedro Gallese fra mexikanske Veracruz er på vej tilbage fra en skade, der holdt ham ude af seneste landsholdssamling, og midtbanespiller Pedro Aquino, der var i startopstillingen mod Bolivia, kaemper også for at blive fit. Ellers er spillerne kampklare.
I seneste landskampsrunde for fire uger siden var en gammel kending med i form af Jefferson Farfán.
Han havde vaeret ude af landsholdet siden marts 2016 efter et skifte til Al-Jazira i De Forenede Arabiske Emirater, et ophold der ikke just bød på megen spilletid men til gengaeld en overreven kontrakt for det, Al-Jazira
t mente var gentagne brud på kontrakten fra peruanerens side.
Farfáns agent forsøgte efter bruddet med Al-Jazira at tale et skifte til Sevilla eller en Premier League-klub op, men det endte med en korttidskontrakt hos Lokomotiv Moskva på transferdeadlinedag i januar 2017.
Erik Stoffelshaus, tidligere ungdomschef i Schalke 04, var blevet sportsdirektør i Lokomotiv, og han forlaengede Farfáns kontrakt i juni.
Der er mange skader og skuffelser mellem Farfáns bedste saesoner i PSV Eindhoven og Schalke 04 og den spiller, der spillede 71 minutter i Europa League-kampen mod FC København 14. september. Antrittet og den gode boldbehandling dukkede op i glimt i begyndelsen, men ellers er kantspilleren med for sin erfaring, som han også var det i 2-1 sejren hjemme over Bolivia 1. september, hvor Farfán sammen med venstrebacken Alberto Rodríguez var den eneste over 28 år.
Farfán er i 26-mandstruppen til de to afgørende kvalfikationskampe i Buenos Aires og Lima, og efter at have vaeret med i tre mislykkede kvalifikationsturneringer er veteranen opsat på, at Peru skal levere sit bedste.
”Det er to svaere og afgørende kampe, der venter os med landsholdet. Mit håb er, at vi leverer en god praestation og kvalificerer os til VM,” siger Jefferson Farfán til Tipsbladet.
Men, aerlig talt, kan I stille noget op mod et argentinsk hold, der kommer med spillere som Messi og Dybala? Og Colombia, hvis de har noget at spille for?
”Det er et to meget hårde modstandere, helt klart. Men vi spiller altså stadig 11 mod 11. Vi har taenkt os at give alt for vores fans.”
Hvad fylder fodbold og den her VM-kvalifikation i Peru, nu hvor der har vaeret så mange skuffelser?
”Det vil betyde så meget for Peru, hvis vi kvalificerer os. Det er over 30 år siden, vi sidst var med til VM, til VM i 1982 i Spanien. Vi er helt klar over, at det her betyder enormt meget for fansene, for alle mennesker i Peru, men også for vores familie og for vores hold som enhed. Der venter os to finaler mod Argentina og Colombia, to enormt vigtige kampe, og man skal ikke vaere i tvivl om, at målet for os er at komme til VM.”
Naeste torsdag spiller Peru på La Bombanera, Boca Juniors’ intime hjemmebane nede ved de kulørte raekkehuse i La Boca ved vandet, i stedet for oppe på det i 1986 renoverede Estadio Monumental, hvor River Plate hører hjemme.
Peru har aldrig vundet over Argentina på argentinsk grund – de syv sejre i historien er kommet i højderne i Peru og nabolandet Bolivia.
En 2-2 tilbage i 1969 på La Bombanera med Perus bedste spiller nogensinde, Téofilo Cubillas, i startopstillingen og 2-2 resultatet den juni-dag tilbage i 1985, hvor den nuvaerende landstraener Ricardo Gareca forhindrede Perus direkte kvalifikation, er måske det bedste, Peru kan håbe på.
Men når Ecuador, Paraguay og Venezuela kan tage point i Argentina, som de har gjort i denne VM-kvalifikation, er der håb for Ricardo Garecas hold. +