BRØLET FRA BRISBANE

”Jeg tog her­til med må­let om at va­e­re en pro­fil og gø­re en for­skel. Det har jeg op­fyldt,” si­ger Thomas Kristensen in­den star­ten på sin an­den sa­e­son i Brisbane Ro­ar i Au­stra­li­en. Her har midt­ba­ne­spil­le­ren op­le­vet stor per­son­lig suc­ces i A-League, slå­et Car

Ekstra Bladet - Tipsbladet - - THOMAS KRISTENSEN - TEKST: MOR­TEN GLIN­VAD @Mor­tenGlin­vad

Han ta­ger imod i luft­hav­nen og er blot ik­la­edt shorts og t-shirt. An­det er der ik­ke brug for på dis­se kan­ter. Ne­de syd­på na­eg­ter vin­te­r­en at slip­pe sit tag i Au­stra­li­en, men i sub­tro­pi­ske Brisbane er vin­ter­kul­de ik­ke et te­ma. Tva­er­ti­mod. Som fod­bold­spil­ler i Brisbane Ro­ar skal man va­e­re i stand til at ar­bej­de i ek­strem var­me.

”Li­ge nu er det okay, men når vi kom­mer hen mod den au­stral­ske som­mer, spil­ler vi tit i 37-38 gra­der og med høj luft­fug­tig­hed. Det er som at få et vå­dt hånd­kla­e­de i ho­ve­d­et. Jeg har vaen­net mig til det, men jeg hav­de en en­kelt kamp i sid­ste sa­e­son, hvor det var helt galt, for­di jeg hav­de va­e­ret syg op til kam­pen. Det har jeg også prø­vet i Eu­ro­pa, og der har jeg godt kun­net bi­de ta­en­der­ne sam­men og kom­me igen­nem det al­li­ge­vel. Her blev jeg fuld­sta­en­dig tap­pet, måt­te ud­gå og tab­te mig fem ki­lo,” si­ger Thomas Kristensen, da vi har sat os ind i hans bil med kurs mod cen­trum af Au­stra­li­ens tred­je­stør­ste by, og midt­ba­ne­spil­le­ren er be­gyndt at forta­el­le om op­le­vel­ser­ne Down Under.

TK har me­get at forta­el­le, for fod­bold i Au­stra­li­en er på man­ge må­der no­get an­det end det, han har va­e­ret vant til i Eu­ro­pa gen­nem en lang kar­ri­e­re. Og han er en nys­ger­rig per­son, der med in­ter­es­se har sat sig ind i den au­stral­ske fod­bold­kul­tur. Han fo­re­slår, at vi la­eg­ger vej­en for­bi hans hjem­me­ba­ne Sun­corp Sta­di­um, der tår­ner sig op in­de i et af de cen­tra­le kvar­te­rer i stor­by­en. Vi går ind på gra­es­set på det enor­me sta­dion, der har plads til over 52.000 til­sku­e­re. Til Ro­ars hjem­me­kam­pe kom der i sid­ste sa­e­son i gen­nem­snit lidt over 14.000 til­sku­e­re, hvil­ket var det fjer­de­hø­je­ste snit i A-League.

”Li­ge nu er gra­es­set i fin stand. Men sid­ste vin­ter var der et tids­punkt, hvor der blev spil­let rug­by fre­dag og lørdag, og så spil­le­de vi søn­dag. Da så den skidt ud,” si­ger Thomas Kristensen om vir­ke­lig­he­den som fod­bold­spil­ler i Au­stra­li­en. Nok er spor­ten i frem­gang, og der er sto­re am­bi­tio­ner for A-League. Men når det ga­el­der om­ver­de­nens op­ma­er­k­som­hed og pri­o­ri­te­rin­ger, er det sta­dig umu­ligt at vin­de kam­pen med rug­by og AFL, den sto­re liga for den au­stral­ske ud­ga­ve af fod­bold.

”Man kan ba­re åb­ne avi­ser­ne. Der er 20 si­der om AFL, rug­by og cri­ck­et. Og så nog­le no­tit­ser om fod­bold. Ba­re her i Brisbane har man to rug­by-hold og et AFL-hold, som får me­re op­ma­er­k­som­hed. Jeg har selv prø­vet at se rug­by, men det har ik­ke rig­tig gre­bet mig,” si­ger han.

De gør el­lers, hvad de kan, for at ud­vik­le fod­bol­den i Au­stra­li­en. Den hår­de kon­kur­ren­ce gør, at ar­ran­gø­rer­ne bag A-League er me­get ak­ti­ve i for­hold til at ska­be et op­ti­malt pro­dukt.

”Tv-da­ek­nin­gen er fuldt på høj­de med det, jeg op­le­ve­de i Hol­land. Og nok også bed­re, end den er i Dan­mark. Prøv at se derop­pe,” si­ger han, da vi er gå­et ind i om­kla­ed­nings­rum­met, og han pe­ger op mod en lil­le kug­le i lof­tet. ”Det er et tv-ka­me­ra. I pau­sen af kam­pe­ne vi­ser tv bil­le­der her fra om­kla­ed­nings­rum­met. Klub­ber­ne har en me­get åben til­gang til me­di­er­ne.”

I da­ek­nin­gen af A-League er der fal­det man­ge po­si­ti­ve ord om den dan­ske midt­ba­ne­spil­ler i Brisbane Ro­ar. Kristensen hav­de en flot før­ste sa­e­son i Au­stra­li­en, hvor han i si­ne før­ste ni kam­pe score­de fi­re mål. Den kon­trakt, der i før­ste om­gang kun løb en en­kelt sa­e­son, blev hur­tigt for­la­en­get med to år yder­li­ge­re.

”Jeg kan spil­le min form for fod­bold her. Jeg har va­e­ret en pro­fil for Brisbane og i liga­en. Det var en grund til, at jeg tog her­til. At jeg kun­ne va­e­re en pro­fil og gø­re en for­skel. Det har jeg op­fyldt.”

AALESUND ELLER BRISBANE

At Thomas Kristensen be­fin­der sig her, på den an­den si­de af jor­den, er et re­sul­tat af de til­fa­el­dig­he­der og ufor­ud­se­te be­gi­ven­he­der, der of­te ender med at pra­e­ge en fod­bold­kar­ri­e­re. I som­me­ren 2016 ud­løb hans kon­trakt i ADO Den Haag ef­ter to go­de år i Hol­land, hvor dan­ske­ren til­med var ble­vet ud­na­evnt til an­fø­rer un­der­vejs.

Han hav­de op­tion på et år me­re, men vid­ste tid­ligt, at den ik­ke vil­le bli­ve an­vendt. År­sa­gen var, at klub­ben var i en sva­er si­tu­a­tion. Den ki­ne­si­ske ejer be­tal­te ik­ke de af­tal­te ra­ter, og der­for kun­ne klub­ben ik­ke for­sva­re at ind­gå nye kon­trak­ter med spil­ler­ne. Så da TK rej­ste til Fl­o­ri­da på som­mer­fe­rie, vid­ste han ik­ke, om han sta­dig vil­le va­e­re ADO-spil­ler, når den nye sa­e­son gik i gang. Hans for­nem­mel­se var dog sta­dig po­si­tiv. Han hav­de med­delt klub­ben, at han var vil­lig til at gå ned i løn, og han vid­ste, at han var en po­pu­la­er spil­ler. Og han hav­de kun li­ge nå­et at la­e­se, at mon­te­ne­gri­ne­ren Žel­j­ko Pe­tro­vi var ble­vet an­sat som ny tra­e­ner, før han hav­de ham i rø­ret. Pe­tro­vi vil­le ger­ne ha­ve dan­ske­ren til at mø­de op til tra­e­nings­star­ten. Og ef­ter nog­le da­ge var pla­nen, at han skul­le skri­ve under på en ny af­ta­le.

Men kon­trak­ten blev al­drig un­der­skre­vet. Pe­tro­vi hav­de mis­for­stå­et de vil­kår, han hav­de sagt ja til ved an­sa­et­tel­sen. Han hav­de få­et man­dat til at hen­te tre nye spil­le­re til klub­ben, men tra­e­ne­ren reg­ne­de ik­ke med, at Thomas Kristensen blev set som en af de nye, når nu han hav­de va­e­ret i klub­ben i to år. Det gjor­de han. Så Pe­tro­vi kun­ne al­li­ge­vel ik­ke til­by­de TK en af­ta­le.

”Det var me­get over­ra­sken­de. Al­le i klub­ben tro­e­de, at jeg skul­le bli­ve. Al­le i sta­ben, al­le spil­ler­ne, al­le fans. Jeg var ri­me­lig po­pu­la­er,” si­ger han om det ma­er­kva­er­di­ge for­løb.

I ste­det be­gynd­te Thomas at af­sø­ge andre mu­lig­he­der i Hol­land. Han for­hør­te sig hos opryk­ker­ne fra Spar­ta, der hav­de dan­ske Ole To­bi­a­sen som as­si­stent. Men pengene var der ik­ke til at til­by­de ham en kon­trakt. Han føl­te, at han slog ho­ve­d­et mod en mur.

”Jeg hav­de lagt al­le aeg i én kurv, for­di jeg reg­ne­de med at fort­sa­et­te i ADO. Så jeg var sent ude i for­hold til at få kon­trakt i en an­den klub i Hol­land.”

I ste­det for at ven­te på en åb­ning i Hol­land rej­ste TK til Dan­mark og fik lov til at tra­e­ne med i sin gam­le klub FC Nord­s­ja­el­land. Imens modt­og han et til­bud fra Aa­les­unds FK i Nor­ge, som han og fa­mi­li­en over­ve­je­de. Men ef­ter et par da­ge på tra­e­nings­ba­nen i Farum duk­ke­de en helt an­den mu­lig­hed op, da Brisbane Ro­ar meld­te de­res in­ter­es­se. De­res span­ske midt­ba­ne­spil­ler Cor­o­na var ta­get hjem til sin gam­le klub Al­mería, og klub­ben hav­de brug for en af­lø­ser.

Kon­tak­ten op­stod gen­nem en au­stralsk agent, som hav­de haft man­dat til at son­de­re ter­ra­e­net i A-League i et styk­ke tid. Sam­me agent stod bag Mor­ten Nord­s­trands skif­te til Newcast­le Jets et halvt år tid­li­ge­re, og an­gri­be­ren hav­de va­e­ret TK’s per­son­li­ge ven i åre­vis.

”Jeg hav­de al­drig va­e­ret i Au­stra­li­en. Og hav­de Nord­s­trand ik­ke spil­let der, så hav­de det nok ik­ke va­e­ret i mi­ne tan­ker. Men han hav­de haft en god start der­ne­de og tal­te godt om det. Og jeg kun­ne hel­ler ik­ke va­el­ge og vra­ge mel­lem til­bud,” si­ger han.

”Så vi tal­te om det der­hjem­me. Aalesund hav­de sik­kert va­e­ret fint, men det vil­le også va­e­re lidt som at spil­le i Su­per­liga­en. Det her var no­get helt an­det. Det vil­le få os ud af vo­res com­fort zo­ne,” fort­sa­et­ter han.

”Jeg har nok al­tid va­e­ret pak­ket ind i vat. Jeg har haft fora­el­dre, der har va­e­ret go­de til at ta­ge med mig til fod­bold og se mi­ne kam­pe. Jeg har al­tid haft en hja­el­pen­de hånd og et sik­ker­heds­net. Men vi be­slut­te­de os for at sprin­ge ud i det.”

SLANGE I SKOLEGÅRDEN

Vi har for­ladt Sun­corp Sta­di­um og er fort­sat mod New Farm-kvar­te­ret, hvor Thomas Kristensen og fa­mi­li­en har slå­et sig ned i et hus ef­ter star­ten i en lej­lig­hed in­de i cen­trum. Her er god plads til over­nat­ten­de ga­e­ster, selv­om der er no­get la­en­ge­re mel­lem be­sø­ge­ne hjem­me­fra, end da de bo­e­de i Haag.

Ef­ter kon­trak­ten kom på plads, rej­ste midt­ba­ne­man­den ale­ne til Au­stra­li­en. Se­ne­re fulg­te So­fie og bør­ne­ne Oscar og Al­ma med, mens ejen­de­le­ne blev op­ma­ga­si­ne­ret hjem­me i Dan­mark. Det vil­le al­li­ge­vel ta­ge man­ge må­ne­der at frag­te dem til Au­stra­li­en, og i før­ste om­gang var der ta­le om en kort kon­trakt for en en­kelt sa­e­son.

Vi spad­se­rer den kor­te tur gen­nem New Farm op mod bør­ne­nes sko­le. Fle­re af Thomas’ hold­kam­me­ra­ter bor her i kvar­te­ret, og op­pe i skolegården nik­ker han til andre fod­bold­fa­ed­re, der hen­ter børn kla­edt i skole­u­ni­form. Thomas forta­el­ler hi­sto­ri­en om, hvor­dan man et par uger tid­li­ge­re plud­se­lig op­da­ge­de en stor slange på le­ge­plad­sen i skolegården. Det var nu ik­ke no­get, der cho­ke­re­de au­stra­li­er­ne, lod det til.

I dag kan Thomas forta­el­le 8-åri­ge Oscar, at han som hå­bet er ble­vet op­ta­get på et fod­bold­hold i by­en. Et hold, som hø­rer under Brisbane City FC, en an­den klub i by­en.

Vi fort­sa­et­ter ned mod Brisbane Ri­ver og spi­ser frokost. Flo­den snor sig gen­nem by­en, in­den den mun­der ud i Mo­re­ton Bay. Nord og syd for Brisbane lig­ger nog­le af Au­stra­li­ens po­pu­la­e­re ky­st­om­rå­der. I et af dem har den tid­li­ge­re Bar­ce­lo­na-tra­e­ner Lu­is En­rique nu slå­et sig ned for at sur­fe, for­ly­der det.

Der bor na­e­sten 2,5 mil­li­o­ner men­ne­sker i Brisbane, der er ho­ved­stad i Qu­e­ensland-sta­ten, og i fod­bold­ma­es­sig hen­se­en­de er Brisbane Ro­ar den nord­lig­ste klub i A-League. Klub­ben har en lang hi­sto­rie under for­skel­li­ge nav­ne. Tid­li­ge­re hav­de den til­nav­net Lions, men si­den 2005 er det i ste­det lø­ver­nes brøl, der har navn­gi­vet klub­ben.

Af­stan­de­ne i lan­det er enor­me, så op­gø­re­ne mod ven­nen Nord­s­trands tid­li­ge­re klub Newcast­le Jets na­e­sten 800 ki­lo­me­ter syd­på, er det na­er­me­ste ”lo­ka­l­op­gør” for Thomas Kri­sten­sens Ro­ar.

”Det er no­get an­det end i Dan­mark, hvor man kan hø­re, at det er en lang rej­se at skul­le fly­ve et par ti­mer til Øst­eu­ro­pa. Her fly­ver vi til hver ene­ste ude­kamp, og der er of­te 15-20 gra­ders for­skel, når vi lan­der,” si­ger Thomas.

”Da vi spil­le­de asi­a­tisk Champions League, var det helt vildt. Det blev reg­net ud, at vi i lø­bet af en må­ned rej­ste over 60.000 ki­lo­me­ter og i gen­nem­snit sad to ti­mer i et fly om da­gen. Og det var ik­ke på bu­si­ness class eller i chart­re­de fly,” forta­el­ler han og be­skri­ver en van­vit­tig uge med først en ude­kamp i Perth i den mod­sat­te en­de af Au­stra­li­en tre tidszo­ner va­ek. Der­ef­ter en Champions League-kamp i Ulsan i Syd­korea i midt­u­gen. Og så di­rek­te vi­de­re til en A-League-kamp i Mel­bour­ne.

”Det trak ta­en­der ud. Vi fik man­ge føl­ge­ska­der. Min ryg hav­de det sva­ert med så man­ge ti­mer i fly. Det var en hård pe­ri­o­de, hvor vi sat­te me­get til i liga­en,” si­ger han.

Vi ta­ler om, hvor­vidt han egent­lig er den før­ste dan­sker no­gen­sin­de i den asi­a­ti­ske Champions League og kan ik­ke kom­me på andre. Brisbane Ro­ar måt­te gen­nem kva­li­fi­ka­tion for at nå frem til grup­pe­spil­let, og på vej­en slog man den sto­re ki­ne­si­ske klub Shang­hai Shen­hua med Car­los Te­vez og Oba­fe­mi Mar­tins på hol­det ud af tur­ne­rin­gen med en hø­jest over­ra­sken­de 2-0-sejr på ude­ba­ne.

”Det er i Top 3 over resultater af au­stral­ske hold. Der var ik­ke man­ge, der hav­de reg­net med det,” si­ger Thomas Kristensen.

”Og selv­om det var hårdt og ko­ste­de i liga­en at spil­le Champions League, så var det en op­le­vel­se at mø­de nog­le helt andre kul­tu­rer. Som i Ki­na, hvor klub­ben til den kamp hav­de la­vet en af­ta­le med en ki­ne­sisk sponsor. Han kom så på vo­res ho­tel og gav os al­le en kon­vo­lut og en ga­ve, for­di det var ki­ne­sisk nytår, og vi nu gik ind i Ha­nens År. I kon­vo­lut­ten var 500 eu­ro. Det sy­nes jeg jo var lidt ma­er­ke­ligt, men det var kuty­me i Ki­na, at man fik ga­ver. Og ef­ter sej­ren fik vi en kon­vo­lut me­re.”

LØNLOFT OG TEMPOFODBOLD

I grup­pe­spil­let blev det blot til fi­re po­int i de seks kam­pe, og i mod­sa­et­ning til Eu­ro­pa er der ik­ke den sto­re øko­no­mi i at spil­le Champions League for de au­stral­ske klub­ber. Det lø­ber kun li­ge rundt. I sid­ste sa­e­son slut­te­de Brisbane Ro­ar for an­det år i tra­ek på tred­je­plad­sen i A-League, så til ja­nu­ar ven­ter nye kva­li­fi­ka­tions­kam­pe til Champions League. In­den da ga­el­der det sa­e­son­star­ten i A-League, hvor Mi­cha­el Jakob­sen og Mel­bour­ne City den før­ste fre­dag i ok­to­ber ta­ger imod til et dan­skero­p­gør i pre­mi­e­rer­un­den.

”De vil ger­ne me­get me­re med liga­en, end de gør nu. Der bli­ver brugt man­ge pen­ge på tv, og de prø­ver at hen­te pro­fi­ler til, selv­om det ik­ke er på sam­me ni­veau som i USA og Ki­na. De ved godt, at A-League er et pro­dukt, der skal saelges. Det er ik­ke som Pre­mi­er League, der sa­el­ger sig selv,” si­ger Thomas Kristensen om liga­en, der sta­dig er en for­holds­vis ny kon­struk­tion i Au­stra­li­en.

A-League blev stif­tet i 2005, og sam­ti­dig star­te­de en ra­ek­ke nye klub­ber op. Liga­en be­står i dag af ti hold, ni fra Au­stra­li­en og Wel­ling­ton Pho­e­nix fra New Ze­aland, og er en luk­ket tur­ne­ring uden nedryk­ning. De seks bed­ste slut­ter sa­e­so­nen med et slut­spil ef­ter kno­ck­out­for­mat, hvor de to hø­jest pla­ce­re­de hold i grund­spil­let går di­rek­te til se­mi­fi­na­ler­ne, og hvor det hø­jest pla­ce­re­de hold i grund­spil­let he­le vej­en har for­del af hjem­me­ba­ne. I sid­ste sa­e­son nå­e­de Brisbane Ro­ar se­mi­fi­na­len.

”Der er knald på i kam­pe­ne. Jeg vil ik­ke si­ge, at ni­veau­et er li­ge så højt som i Hol­land eller i Dan­mark. Men det er nok ik­ke langt fra Dan­mark. Jeg sy­nes, det er sva­ert at sam­men­lig­ne, for i Su­per­liga­en er der 14 hold, der al­le er go­de til at for­sva­re og or­ga­ni­se­re sig. Det gør man ik­ke her. Al­le vil an­gri­be, og tak­tisk er de ik­ke så dyg­ti­ge som de dan­ske hold. Så kam­pe­ne bli­ver me­re åb­ne. For den neut­ra­le til­sku­er er det hø­jest sand­syn­ligt me­re un­der­hol­den­de her end i man­ge Su­per­liga­kam­pe. Der er me­re action her­ne­de,” si­ger Thomas.

”Jeg har al­drig tra­e­net så hårdt, som jeg gør her. Det er nok også for hårdt. Vi lø­ber og styr­ke­tra­e­ner helt sinds­sygt me­get. Man­ge spil­le­re, isa­er de ita­li­en­ske og de span­ske, får et chok. Tek­nisk er det ik­ke fan­ta­stisk, men tem­po­et er hø­je­re end i Hol­land og Dan­mark. Vi lø­ber me­re, men vi lø­ber nok også me­re for­ga­e­ves,” si­ger han.

Et af de sa­er­li­ge ken­de­tegn ved A-League er det så­kald­te sa­lary cap, løn­lof­tet, som al­le klub­ber skal ope­re­re ud fra. Sy­ste­met ken­des også fra Nor­da­me­ri­ka og har bå­de til for­mål at sik­re en ja­evn­byr­dig tur­ne­ring, og at in­gen klub­ber ro­der sig ud i øko­no­mi­ske pro­ble­mer. Hver klub har dog også mu­lig­hed for at hen­te to spil­le­re uden for løn­lof­tets re­strik­tio­ner, de så­kald­te marquee play­ers, der har til for­mål at ka­ste lidt stjer­ne­støv over A-League. Den­ne som­mer har Thomas Kristensen på den bag­grund få­et den ita­li­en­ske ve­te­ra­nan­gri­ber Mas­si­mo Mac­ca­ro­ne på 38 år som ny hold­kam­me­rat.

”Da jeg så hans al­der, ta­enk­te jeg da: ’Hold da ka­eft.’ Men han har alt­så spil­let i Em­po­li i Se­rie A de sid­ste to år og sco­ret man­ge mål. Jeg kan se, at han ba­re skal i form. Som af­slut­ter er der ik­ke man­ge i Au­stra­li­en, der er bed­re,” si­ger han.

”Egent­lig kan jeg godt li­de ide­en om, at al­le har det sam­me. Der er no­get ae­gt­hed i det. Men jeg er nok også lidt dob­belt­moralsk og ha­el­der alt i alt mest til den eu­ro­pa­ei­ske mo­del. Se på, hvad FCK har byg­get op. Det vil­le va­e­re sva­ert at gø­re in­den for et sa­lary cap. Her­ne­de ser du ik­ke et hold, der vinder fem mester­ska­ber i tra­ek. Har man en suc­ces­rig sa­e­son, er spil­ler­ne va­ek. Og det er ik­ke sik­kert, at du in­den for et sa­lary cap li­ge kan fin­de det sam­me ni­veau igen na­e­ste år.”

FORVANDLINGEN I FCK

Fle­re gan­ge na­ev­ner Thomas Kristensen, hvor­dan han har nydt åre­ne i ud­lan­det, si­den han som 31-årig for­lod FC Kø­ben­havn i 2014. Ind­til da hav­de he­le kar­ri­e­ren ud­spil­let sig i Dan­mark, og ef­ter­hån­den føl­te han, at han hav­de set ri­ge­ligt til de sam­me mod­spil­le­re, de sam­me sta­dio­ner, de sam­me tra­e­ne­re og de sam­me dom­me­re.

”Jeg hav­de nok be­hov for no­get ny in­spira­tion. Det gi­ver ba­re no­get an­det nu at spil­le ude­kam­pe i Mel­bour­ne eller Syd­ney eller New Ze­aland,” si­ger han.

”Men det har også va­e­ret sva­ert at vaen­ne sig til ik­ke at vin­de hver gang. I FCK skul­le vi vin­de hver gang. Det var en ka­ta­stro­fe, hvis vi ik­ke vandt. Man får et vinder-gen im­ple­men­te­ret i sig hver dag i tra­e­ning og kamp. Der er sja­el­dent tid til at ny­de no­get. Der er al­tid en vig­ti­ge­re kamp i na­e­ste uge. Og når man ta­ger fra FCK, skif­ter man na­e­sten al­tid til en klub, der ik­ke spil­ler med om mester­ska­bet, med­min­dre man er Ni­co­lai Jør­gen­sen. Det er sva­ert i star­ten og ik­ke no­gen rar fø­lel­se. Men man vaen­ner sig til det, det er na­e­sten det va­er­ste. Og her er der me­re tid til at ny­de op­le­vel­ser­ne. Det sy­nes jeg er rart her i ef­ter­å­ret af min kar­ri­e­re, selv­om jeg el­ske­de at va­e­re i FCK og ha­ve det kon­kur­ren­ce-gen i mig.”

Vi ta­ler om de seks år i FC Kø­ben­havn, hvor han vandt mester­ska­ber og spil­le­de Champions League, men hvor han også hav­de man­ge kam­pe på ba­en­ken. Jeg na­ev­ner et interview, vi la­ve­de i Tips­bla­det li­ge ef­ter hans skif­te fra

FC Nord­s­ja­el­land i 2008, hvor vi tal­te om, hvor­vidt han som en kre­a­tiv, fremad­ret­tet midt­ba­ne­spil­ler egent­lig pas­se­de så godt til FCK.

”Jeg hav­de en an­den ide om, hvor­dan det skul­le for­lø­be i FCK i for­hold til den rol­le, jeg skul­le ha­ve. Jeg hav­de en ide om, at jeg skul­le ha­ve den sam­me rol­le som i Nord­s­ja­el­land. Hav­de jeg få­et lov til det, kun­ne det må­ske i end­nu hø­je­re grad ha­ve va­e­ret et spring­bra­et. Der blev jeg om­dan­net lidt an­der­le­des til en FCK-cen­tral-midt­ba­ne­spil­ler, hvis man kan kal­de det det,” si­ger han.

”Der var andre krav. Min tid i Nord­s­ja­el­land ud­vik­le­de mig ut­ro­lig me­get som spil­ler, spe­ci­elt tek­nisk og fa­er­dig­heds­ma­es­sigt. Min tid i FCK hand­le­de me­re om at ud­vik­le mig som men­ne­ske og men­talt og tak­tisk.”

Men var det godt for dig at aen­dre dig som spil­ler­ty­pe?

”Jeg har stil­let mig selv spørgs­må­let. Men jeg kom også tilbage på lands­hol­det på den må­de, jeg spil­le­de i FCK. Som fod­bol­dro­man­ti­ker kun­ne jeg nok bed­re li­de den må­de, jeg spil­le­de på i FC Nord­s­ja­el­land, men det vil­le al­drig kun­ne la­de sig gø­re i FCK. Og hav­de jeg prø­vet at spil­le så­dan, hav­de jeg så få­et man­ge kam­pe i FCK? Det tviv­ler jeg på. Det er også hy­po­te­tisk, for i FC Nord­s­ja­el­land var det of­te nog­le åb­ne kam­pe, i FCK var der ik­ke den sam­me plads,” si­ger han.

”Var FCK så det ret­te skridt den­gang? Jeg vandt fi­re mester­ska­ber og spil­le­de over 50 eu­ro­pa­ei­ske kam­pe. Det hav­de jeg ik­ke få­et andre ste­der. Hvis du kig­ger på FCK ge­ne­relt, så bli­ver de­res spil­le­re en­ten så go­de, at de skif­ter, eller også bli­ver de ve­jet og fun­det for let­te. Jeg for­må­e­de al­tid at va­e­re li­ge ak­ku­rat ik­ke dyg­tig nok til at kom­me vi­de­re, men også al­tid sta­bil nok til, at de vil­le be­hol­de mig i så man­ge år. Det var jo ik­ke, for­di de syn­tes, at TK var en sød fyr, så ham vil­le de be­hol­de. Det var, for­di jeg var va­er­di­fuld. Det sid­ste år var jeg også an­fø­rer i nog­le kam­pe, det var jeg stolt over. Så der er ik­ke no­get, jeg for­try­der. Men det er ting, man kan ta­en­ke over. Det hav­de gi­vet et an­det ud­fald, hvis jeg hav­de valgt en an­den vej. Om det hav­de gi­vet et bed­re eller dår­li­ge­re ud­fald, det er sva­ert at si­ge.”

TAN­KER OM EN TRAENERFREMTID

Mør­ket fal­der tid­ligt på i Brisbane. Vi spi­ser af­tens­mad med fa­mi­li­en i Ja­mes Stre­et, og da So­fie ef­ter­føl­gen­de la­eg­ger bør­ne­ne i seng, kø­rer vi tilbage mod luft­hav­nen uden for Brisbane. Når som­me­ren er på sit hø­je­ste, tra­e­ner Ro­ar klok­ken halv ot­te om mor­ge­nen på grund af var­men, så Thomas har vaen­net sig til at stå tid­ligt op. Det pas­ser med, at han kan rin­ge hjem til fa­mi­li­en på vej til tra­e­ning. Så er det af­ten i Dan­mark, der alt ef­ter års­ti­den er ot­te eller ni ti­mer ef­ter Brisbane.

Af­stan­den er en ud­for­dring for fa­mi­li­en, men fod­bold­ma­es­sigt er han glad for, at han ef­ter en ka­o­tisk som­mer i 2016 end­te i Brisbane.

”Op­le­vel­ser­ne og livs­sti­len har va­e­ret et plus. Jeg vil­le må­ske ik­ke fo­re­slå det til en 24-årig i Su­per­liga­en, for man ry­ger af land­kor­tet her­u­de. Det er ik­ke en liga, der bli­ver fulgt med i. Så det er jo tit spil­le­re, der er ta­et­te­re på slut­nin­gen af kar­ri­e­ren, der kom­mer her­ud. De spurg­te mig fak­tisk på et tids­punkt om spil­le­re i Dan­mark, så jeg skrev nog­le nav­ne ned, som hav­de pro­fi­len: Thomas Ene­vold­sen, Dan­ny Ol­sen og fak­tisk også Absa­lon­sen,” si­ger TK om den tid­li­ge­re hold­kam­me­rat i FCK, der i som­mer blev den se­ne­ste dan­sker i A-League med skif­tet til Adelai­de Uni­ted, så der i den kom­men­de sa­e­son er tre, ef­ter at Mor­ten Nord­s­trand er rejst hjem, og Thomas Sø­ren­sen har indstil­let kar­ri­e­ren.

”Det er cv’et, der er af­gø­ren­de. Du kan se det på de dan­ske­re, der er kom­met: Nog­le hånd­ful­de land­skam­pe, nog­le mester­ska­ber, no­get Champions League. Det sa­el­ger man det på,” si­ger han.

Selv hå­ber han på, at Ro­ar kan gø­re det en smu­le bed­re end i sid­ste sa­e­son. Tra­e­ner er fort­sat den tid­li­ge­re au­stral­ske lands­holds­an­gri­ber Jo­hn Aloi­si, og TK er også be­gyndt selv at gø­re sig tan­ker om en frem­tid uden for ba­nen.

”Jeg kun­ne rig­tig godt ta­en­ke mig at gå tra­e­ner­vej­en. Jeg si­ger ik­ke, at jeg helt sik­kert har en tra­e­ner gemt i mig, men jeg kun­ne godt ha­ve en fo­re­stil­ling om, at det kun­ne va­e­re no­get for mig. Man­ge af mi­ne eg­ne tra­e­ne­re har sagt, at jeg kun­ne bli­ve en god tra­e­ner en dag. Jeg har al­tid haft en god ev­ne til at se spil­let. Men om jeg er en ch­eftra­e­ner, eller om jeg vil ar­bej­de med yn­gre spil­le­re, det har jeg ik­ke gjort mig tan­ker om. Her­ne­de kan jeg gå i gang med den au­stral­ske tra­e­ner­ud­dan­nel­se, og det gør jeg nok også, selv­om den ik­ke bli­ver an­er­kendt i Eu­ro­pa. Men jeg gør det nok al­li­ge­vel, også for at vi­se over for folk der­hjem­me at jeg ik­ke ba­re har sid­det her­ne­de og la­vet in­gen­ting,” si­ger han.

Kon­trak­ten i Brisbane ud­lø­ber i som­me­ren 2019. På det tids­punkt vil Thomas Kristensen va­e­re 36 år. Men han fø­ler sig ik­ke sik­ker på, at kar­ri­e­ren der­med er slut.

”Jeg har sta­dig lyst. Så snart ly­sten ik­ke er der, så skal man si­ge stop. Der er jeg slet ik­ke end­nu. Jeg har sta­dig to år me­re her, men jeg kan sag­tens se mig selv spil­le vi­de­re i Dan­mark om to år. Men li­ge nu ny­der jeg ba­re at va­e­re her,” si­ger den dan­ske midt­ba­ne­spil­ler i Brisbane Ro­ar. +

Fo­to: Mor­ten Glin­vad

Fo­to: Mor­ten Glin­vad

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.