DA BØLGEN BLEV BRUDT I PARKEN
For 32 år siden var Åge Hareide med til at hjaelpe Danmark til VM, mens euforien over Dynamitdrengene eksploderede, så landstraeneren håbede på, at en ny bølge af begejstring og godt spil kunne føre Danmark ind i de to playoff-kampe, der virkede som en um
Åge Hareide har vaeret der selv, så han ved, hvor meget det danske landshold betyder for det lille land syd for landstraenerens Norge. Det var allerede begyndt ved EM i Frankrig i 1984, men året efter var der ny begejstring og endnu flere historiske billeder. For eksempel af den til lejligheden optimalt navngivne Oslo-faerge Dana Gloria der fuld af fans staevnede ind i Københavns havn draperet i Dannebrog, efter Danmark havde vundet 5-1 i Norge og dermed på grund af en suveraen målscore med meget stor sandsynlighed havde sikret sig billet til nationens første VM nogensinde, selv om der manglede en udekamp i Dublin.
Det var ellers begyndt nervøst på Ullevaal for danskerne, der endda kom bagud før pausen, men kort ind i 2. halvleg fik den norske stopper Åge Hareide lagt for kort tilbage til Erik Thorstvedt. Klaus Berggreen smuttede imellem og vippede bolden over målmanden til en helt fri Michael Laudrup, der udlignede til 1-1, mens Svend Gehrs åndede ud med ordene ”åh, endelig,” der vakte genklang foran de mange taendte fjernsyn mod syd på en mørk oktoberaften.
Derefter foldede den danske kreativitet sig fuldt ud med fire mål til følge, mens Hareide og kompagni trods en fin indsats måtte se sig slået med hele 5-1. Og så kunne de mange danskere tilskuere holde fest hele vejen hjem igen på faergen, mens den tidligere udlandsprof i både Manchester City og Norwich kunne fundere over sit møde med den danske roligan-kultur, som han stadig kan huske her 32 år senere, og som han håbede kunne vaere med til at løfte hans landshold til sejr i de afgørende kampe mod Montenegro og Rumaenien.
”Begejstring er det allervigtigste for et landshold. At folk viser deres begejstring. Efter Montenegro [nederlaget på 0-1 i Parken] gik folk stille forbi mig, fordi de enten syntes, at jeg var den største idiot, eller at det var synd for mig, fordi vi havde tabt. Men folk viser deres begejstring, når holdet har vundet, og det er godt for spillerne og for os, der arbejder med holdet,” sagde landstraeneren, da han for et par mandage siden udtog truppen til de afgørende kampe.
”Det ligger dybt i den danske folkesjael. Danskerne er glade for deres land, og de er glade for deres landshold og Dannebrog. Jeg spillede jo selv i England, da der var hooligans, og så kom der pludselig den her fankultur fra Danmark af folk, der var glade og lykkelige og lidt småfulde. Det kan man også maerke nu.”
”Det er langt fra nok at vinde et par landskampe, vi skal helst kvalificere os til VM for at fuldbyrde det. Men jeg tror, at der ligger et kaempepotentiale, for den danske befolkning er meget, meget glade for deres landshold.”
”Det er vigtigt for os at maerke den begejstring, og det var fantastisk at vaere i Parken mod Polen, og vi må satse på sådan en stemning igen mod Rumaenien.”
”Vi skal holde vores kurs, tage Montenegro først, og så må vi se mod Rumaenien. Der er fuldt hus i Parken, så det kan blive fantastisk. Det er sandsynligvis en af de bedre hjemmebaner i Europa, når noget står på spil, for så kan man maerke folkets begejstring,” sagde Åge Hareide ved den lejlighed, hvorefter landsholdet tog det første skridt med en beskeden men ganske sikker 1-0 sejr på en svaer udebane i Montenegro.
Og så skulle begejstringen ellers rulle mod Rumaenien i Parken.
BENDTNER BORTDØMT
Med kickoff klokken 18 på en søndag aften var der lagt op til en folkefest for hele landet og alle aldersgrupper, for man kunne køre til og fra København fra det jyske uden at skulle tage fri fra arbejde, og familier kunne tage de yngste børn med i Parken for at opleve idolerne live, uden at det ville ramme sengetiden lige så hårdt som ved kampstart 20.45.
Der var da også stort set udsolgt på nationalarenaen, hvor kun enkelte saeder stod ledige hist og pist, og ovre på naboanlaegget havde U/19-landsholdet vist vejen frem i en tidlig venskabskamp mod Rumaenien, der blev ud- og overspillet med imponerende 5-1 trods vanskelige baneforhold med åbent vand i et hjørne.
Det problem havde man ikke i Parken, hvor der var lagt nyt graestaeppe efter Rolling Stones-koncerten i sidste uge, og mens aftensolen lyste skyerne over langsiden op, og plasticstykker fra den smukke tifo med et verdenskort og det optimistiske bud om at ”VM VENTER” blaeste hen over graesset, blev ”Der er et yndigt land” afsunget med stor patos på en hjemmebane klaedt i rødt og hvidt. For der var masser af forventninger fra både store og små til de kommende 90 minutter, hvilket man allerede kunne fornemme i opvarmningen, når staerke skud fra distancen af specielt Christian Eriksen og den tilbagevendte Nicklas Bendtner forbi reservemålmand Jonas Lössl vakte højtlydt jubel fra fans bag målet.
Sidste gang, den efterhånden 29-årige Bendtner stod på holdkortet før en landskamp, var for knap to år siden, da Danmark snublede i det sidste skridt til EM i 2016, og Zlatan Ibrahimovic med to mål scorede Sverige til Frankrig, mens den davaerende Wolfsburg-angriber blev skiftet ud efter en bleg indsats.
Siden da var den måske mest talentfulde danske frontløber siden Preben Elkjaer blevet naevnt, når han fik scoret et mål for Nottingham Forest eller begyndte at få mere fast spilletid i Rosenborg, men Åge Hareide havde is i maven og røg aldrig med på fortidens Bendtner-begejstring, før der reelt var nutidige grunde til at bringe ham i spil – først med et indhop i festkampen mod Polen og nu fra start mod Rumaenien efter en uges traeningspas yderligere for at få den store forward indarbejdet i taktikken.
Det gik ud over Atalantas Andreas Cornelius, der i kampen mod Polen på sin tidligere hjemmebane både havde scoret og gjort fornem fyldest som en dansk udgave af den gamle norske angriber Jostein Flo, der under Egil ”Drillo” Olsen var fast mål for lange afleveringer, som han så skulle sende videre til farlige andenbolde. Det havde Cornelius gjort godt fra en uvant position på venstrekanten i den nydefinerede overfaldsfodbold, der saenkede både Polen og Armenien i september med samlet 8-1.
Men så blev Nicolai Jørgensen skadet, og Cornelius blev rykket ind på en mere central position, mens Yussuf Poulsen skulle vaere mål for de lange bolde, hvilket ikke fungerede i Montenegro. Så ”Corner” blev sendt til hjørne, og Bendtner kom ind, mens Hareide tvistede taktikken en smule og efter få minutter af kampen mod Rumaenien viste Kasper Schmeichel, at Henrik Dalsgaard var manden, der skulle sende de lange bolde videre med stor højdefordel i luftslagene mod Mihail Baluta.
Den del af planen fungerede fint, men Danmark kom aldrig fra land som mod Polen, hvor Thomas Delaney skulder-headede Danmark i front efter et kvarter, og festen for alvor bølgede efter mål til både 2-0 og 3-0, inden en time var spillet. Delaney lå et hak for langt tilbage på midtbanen, og dermed manglede Danmark en mand mere i spillet efter andenboldene foran det rumaenske felt, hvilket betød, at der skulle gå 28 minutter før den første store mulighed, som Pione Sisto sendte langt forbi mål.
Så den store stemning fra nationalsangen forsvandt hurtigt, og de barmavede rumaenere bag det ene mål larmede mere konstant end de sporadiske tilråb på hjemmeholdet, indtil Nicklas Bendtner trådte i karakter. Første gang han blev spillet fri af Christian Erik-
sen, virkede han dog både langsom og tung, da hans frie løb mod mål endte for langt ude i siden og tog så lang tid, at en rumaener nåede tilbage og blokerede skuddet, men i det 37. minut var der ingen slinger i fodboldvalsen.
Eriksen stak igen med stort overblik, Bendtner løb fri, rundede målmanden og sendte bolden i nettet, men mens Parken eksploderede i jubel, stod oplaegger Eriksen med haenderne på hovedet, for han havde allerede set, at linjevogteren havde løftet flaget – i øvrigt fejlagtigt for Bendtner var lige praecis onside, hvilket den uheldige mand med flaget også senere undskyldte over for både angriberen og landstraeneren.
Så var der lagt op til et dansk tryk – troede man. Men det udeblev, da Cosmin Contra fik reorganiseret sit mandskab i pausen, og derfor skulle man hen til det 59. minut, før der igen var fare på faerde foran det rumaenske mål. Pione Sisto slog et indlaeg på bagstolpen, hvor Bendtner havde positionen foran Cristian Ganea og også fik headet fornuftigt fra en spids vinkel. Målmanden reddede dog, men det var ligegyldigt, for Constanta-forsvareren havde haft godt fat i Bendtners trøje, hvilket dommeren så, og så kunne Christian Eriksen udnytte straffesparket til at score for sjette kamp i traek for landsholdet, mens publikum endelig kunne synge med på ”vi er røde, vi er hvide” fra højttalerne.
Og tre minutter senere var festen total, da Ganea fik endnu en advarsel for at rykke en dansker i trøjen, denne gang Yussuf Poulsen i fuld firspring mod mål efter en fornem brysttaemning. For nu var Danmark også en mand i overtal resten af kampen.
Det lignede den femte sejr i traek for et landshold, der for et år siden røg ned i kulkaelderen efter nederlag til først Polen i Warszawa og siden Montenegro i Parken, men i stedet for at ride med på den bølge, der kørte rundt og rundt på tilskuerpladserne, gik tempoet ud af kampen, mens bolden blev spillet rundt og rundt mellem de rødtrøjede, uden det blev rigtig farligt.
Det blev ikke forandret af udskiftningen af Bendtner, der trods tunge bevaegelser havde gjort sin skyldighed med et forkert annulleret mål og et fremskaffet straffespark. I hans sted kom den unge og for tiden ganske målløse Kasper Dolberg på banen, for Hareide ville benytte lejligheden og overtaget til at give noget spilletid med mulighed for opmuntring.
Chancerne manglede dog fortsat, men i stedet skabte udviklingen i Polen pludselig spaending på laegterne, for den hurtige 2-0 føring til hjemmeholdet var nu blevet udlignet af Montenegro, og med et mål mere var Danmark direkte videre til VM. Det mål kom også hurtigt, men desvaerre blev det sat ind af den polske målmaskine Robert Lewandowski, og minuttet efter gik det så galt i Parken.
Rumaenerne slog en kontra, der endte med et indlaeg, og da Riza Durmisi ikke fik fulgt ordentligt med den indskiftede debutant George Tucudean, fik han plads til at brysttaemme bolden og kikse en flugter. Den endte dog for fødderne af Ciprian Deac, og selv om Simon Kjaer kom flyvende på tvaers, fik han kun rettet afslutningen af, så Kasper Schmeichel var chanceløs på det eneste farlige rumaenske forsøg i kampen.
Så begyndte folk at søge mod udgangene, og selv om der var tid til både en flad afslutning af Dolberg, et energisk løb af Christian Eriksen, der var ved at skaffe ham fri og et par indlaeg fra samme mand, sluttede det med en skuffende 1-1, der godt nok var rigeligt til andenpladsen og to kampe om en VMbillet, men samtidig var meget langt fra euforien mod Polen en måned tidligere.
Der var spredt bifald men også enkelte aergerlige pift ned mod holdet, hvis kollektive sindstilstand i de sekunder blev symboliseret fint af Schmeichel. For målmanden stod opgivende i sit felt med armene haengende tungt ned langs siden, og blikket rettet rundt mod de mange tilskuere, der havde håbet på en oktober-fest, men nu måtte forlade arenaen uden begejstring i fodboldsjaelen.
Bølgen blev brudt, og hvad betyder det så for de danske playoff-muligheder mod en endnu ukendt modstander?
GULDFUGLEN ERIKSEN
Landstraeneren var i hvert fald aergerlig over, at sejrsraekken blev stoppet efter fire kampe i traek, men han understregede også flere gange, at han var glad for, at holdet var kommet i playoff.
”Efter pausen kommer vi foran, de får en mand smidt ud, og vi skal køre den kamp hjem. Men vi laver en kaempe, kaempe amatørfejl inde i straffesparksfeltet, hvor folk havner ude af deres position, og det bliver nemt for dem at saette bolden ind. Det kan vi ikke acceptere på det her niveau. Men sådan er
t det. Det er en positionel fejl, og rumaenerne får scoret, og det er jeg ikke glad for.”
”Men jeg er glad for, at vi er i playoff. Vi kunne have kørt den hjem og haft en ubesejret raekke, men vi har kaempet os tilbage, og så skal vi vise en helt anden standard i playoff-kampene. Vi var på et højt niveau i september, det var ikke så godt i oktober, og nu skal vi tilbage,” sagde landstraeneren og lagde ikke skjul på, hvem der bliver den danske nøglespiller i playoff-kampene, for Christian Eriksen har altså nu scoret i seks landskampe i traek.
”Vi er afhaengige af at have Eriksen på topniveau i playoff-kampene. Han må vaere vores guldfugl, som han har vaeret så laenge og så ofte i kvalifikationen. Vi må have Christian meget på bolden, vi må have ham ind som et aktiv, og han leverer også et fantastisk arbejde i dag. Vi må have ham på højeste niveau, så vil det vaere problematisk for hvilken som helst modstander,” sagde Hareide uden at vaere bekymret for, om Danmark skulle kunne blive for afhaengig af den offensive playmaker fra Tottenham.
”Jeg laeste en artikel om Argentinas problemer, og ved du, hvad de snakker om. De siger ”giv Messi bolden, og så sker der noget.” De er afhaengige af, at Messi skal fungere for landsholdet, vi er afhaengige af Christian for at fungere, som kreatør og som afslutter. Det er lidt af det samme faktisk.”
”Argentina prøver at give Messi bolden så ofte som muligt, og nogle gange også på de forkerte tidspunkter, mens vi prøver at give Christian rum, så han kan bruge bolden og bruge det blik, han har for spillet. Han engagerer sig sindssygt i det her.”
”Det er klart, at alle hold ser, at vi har Christian Eriksen, så de prøver at lukke ham ned, det gjorde 5’eren også for Rumaenien, og det gjorde de ganske godt i perioder. Men alligevel er han toneangivende,” sagde landstraeneren, før han vendte tilbage til den danske fodboldsjael, som han laerte den at kende for 32 år siden i Norge.
”Tidligere så jeg bølgen køre rundt på stadion ved 1-0, og alle var fornøjede. Men danskerne er altså et følsomt folkeslag. Det skifter fan’me fra at vaere kaempehøjt til at ryge helt i bund, når folk er skuffede. Men det er fint, for fodbold er følelser. Sådan skal det vaere.”
”For os er det vigtigt at huske spillerne på, at de altså er i playoff og har løst en kaempestor opgave, som så meget svaer ud for fire kampe siden, hvor vi følte, at vi måske skulle vinde alle fire. Nu vandt vi tre og spillede uafgjort i den sidste. Det er staerkt, og det skal spillerne have honnør for,” sagde en skuffet landstraener med optimisme i stemmen.
Den dobbelthed maerkede man også i mixed zone. Christian Eriksen kiggede tilbage på alle de point, landsholdet havde hentet i det seneste år, mens kaptajn Kjaer noterede, at man skulle vaere glade og stolte, og at man stadig var i en laereproces som hold, og Kasper Schmeichel snakkede om at fokusere på de playoff-kampe, der venter, selv om hans blik afslørede, at skuffelsen over den sene udligning nok ville sidde i målmanden et par dage endnu.
Og så er spørgsmålet, om den positive bølge er knaekket med den aergerlige 1-1, eller om landsholdet kan komme op på toppen igen og blive skubbet frem af blandt andet godt spil, overfaldsfodbold, Christian Eriksen i topform og en hel nation i ryggen?
”Følelsen inde på banen er bedre end i lang tid. Folk ved, hvad de skal, og der er en energi derinde, så det kan vi tage med os. I dag var måske ikke den dag, hvor vi kom højst op. Jeg vil ikke sige, at det var dårligt, men der manglede måske lige det sidste for at vaere den berusende fodbold, som det var mod Polen, hvor alt ramte rigtigt.”
”Men jeg er fortrøstningsfuld uanset hvad, for jeg synes, det her hold har nogle styrker, både langs jorden og i det fysiske spil, så lige meget hvem vi traekker, kan vi gøre noget,” sagde 75-kamps jubilaren William Kvist uden bekymring for en bølge, der kunne vaere knaekket.
”Nej, for nu kommer bølgen videre til playoff-kampene. Det ville undre mig, hvis den fadede ud.”
”Det er selvfølgelig svaert at vide, men det vil undre mig, hvis de kvaliteter, vi har, ikke kommer op på niveau, for der vil vaere fest i Parken, og vi vil kunne gøre det svaert mod et hvilket som helst hold her.”
”Nu skal vi ryste det her af os og vise, at vi kan tage tingene, som de kommer. Og vi kan gå ind i playoff-kampene med brystet forrest, for vi har nogle gode kampe i benene mod Polen, Armenien og Montenegro,” lød det fra midtbanemanden den søndag aften, hvor bølgen måske ikke knaekkede, men så hvert fald gik i stå.
Det uafgjorte resultat mod Rumaenien fik dog ikke nogen betydning for den danske seedning, for de øvrige resultater passede så fint, at Danmark nu som seedet står til at kunne møde Nordirland, Sverige, Irland eller Graekenland, mens den seedede position også betyder, at den anden playoff-kamp bliver spillet i Parken. Så der er bestemt en mulighed for, at Åge Hareide igen kan komme til at maerke folkets begejstring over landsholdet. +