Ekstra Bladet - Tipsbladet

PROFILEN

-

Født 16. februar 1986 i Rosario, Uruguay

Diego Godin er hverken den mest spektakulæ­re, den mest offensive eller den mest voldsomme centerfors­varer, men han er altid, hvor han skal være, uanset om han spiller for Atletico Madrid eller Uruguay. Landsholds­anføreren er en klog og forudseend­e forsvarer, der med en fortid som offensiv midtbanema­nd heller ikke er bange for at have bolden. Og så har han en evne til at score vigtige mål.

For eksempel i 2014, da Atletico Madrid var på kanten af at vinde det hele og sikrede sig mesterskab­et, da Godin sørgede for den afgørende udligning mod Barcelona i sidste runde. En uge senere gentog han succesen med endnu et hovedstød i Champions League-finalen mod Real Madrid, der længe så ud til at være nok til en sejr, men så udlignede Sergio Ramos til allersidst, og lokalrival­erne vandt med 4-1 efter forlænget spilletid.

Godin var nu ikke færdig af den grund, og en måned senere stod han for sejrsmålet i den afgørende VM-gruppekamp mod Italien, før James Rodriguez to gange passerede den stærke uruguayans­ke defensiv i 1/8-finalen, hvor holdet manglede Luis Suárez.

Det gjorde de også i starten af denne VM-kvalifikat­ion, men de havde stadig Diego Godin, for forsvarere­n scorede tre mål i de første fire kampe, og dermed var han selv med til at sætte kursen mod sit tredje VM for Uruguay.

 ??  ??

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark