VM-FEST PÅ SKATTEYDERNES REGNING

Tidligere på ugen offentliggjorde FIFA betingelserne, man som vaertsnation(er) skal opfylde for at byde på VM 2026. Man skal have en masse gode fodboldarenaer og traeningsfaciliteter, når VM udvides fra 32 til 48 hold, det skal foregå på en forsvarlig måde, når det kommer til etik og menneskerettigheder – og så skal FIFA fortsat have de undtagelser fra skattereglerne, der har gjort VM i fodbold til en rigtig god forretning for FIFA isaer siden 2006.

Det er fedt for FIFA at arrangere VM, når andre betaler regningerne. Bare spørg skatteyderne hos de to seneste VM-vaerter Sydafrika og Brasilien, der har gabende tomme statskasser og prestigebyggerier af fodboldarenaer, tog og lufthavne, der i foruroligende høj grad står ubenyttet hen.

Der er en grund til, at de fire VM-slutrunder siden den i Tyskland er havnet i lande, hvor man ikke spørger befolkningen til råds, når man bruger to- og trecifrede milliardbeløb.

Men er det fair?

I disse dage, hvor en ny stor laek om skattely ruller kloden rundt, er spørgsmålet i hvert fald vaerd at stille.

DBU står til minimum at høste 70 millioner kroner på at komme til VM i Rusland. En slutrunde, der i forvejen er dybt kontroversiel på grund af måden, slutrunderne i 2018 og 2022 blev tildelt, brugen af nordkoreanske arbejdere på stadionbyggeriet i Sankt Petersborg, og en enorm dopingskandale i russisk sport med trådene ind i Kreml i årene omkring vinter-OL i 2014.

DBU har ikke dikteret reglerne og havde nok skruet dem sammen på en noget anden måde, hvis de og deres allierede i Nordeuropa styrede verdensforbundet. Men det er en meget sund øvelse at huske på, hvor vanvittig mange milliarder en vaertsnation skal betale, for at FIFA og dets medlemmer kan sige, at VM i fodbold er en strålende forretning. Chefredaktør, Troels Bager Thøgersen