UD­VIST FØR KAM­PEN

Ekstra Bladet - Tipsbladet - - CARLSENS CORNER - Skriv til Carl­sen på carl­sen@tipsbladet.dk

En­gang imel­lem kan man godt få for­nem­mel­sen af, at der sid­der en lil­le lovd­ja­e­vel med horn i pan­den og gri­ner ne­de for­an det sto­re ild­sted i un­de­re­ta­gen - sam­ti­dig med, at han sty­rer, hvil­ke ma­er­kva­er­dig­he­der der den­ne gang skal få pan­de­ryn­ker­ne frem hos os an­dre. Og man kan og­så sag­tens fri­stes til at tro, at han har spe­ci­el gla­e­de ved at bund­te tin­ge­ne pa­ent, så­le­des at der ef­ter en van­vit­tig si­tu­a­tion kom­mer en be­sla­eg­tet, som er end­nu me­re van­vit­tig. Det er kun et par uger si­den, jeg på det­te sted hav­de gang i AGFs Mi­ka­novic-ud­vis­ning i pau­sen, som var så til­pas us­a­ed­van­lig en til­dra­gel­se til, at den brag­te tin­ge­ne og me­di­er­ne vold­somt i kog. Det er nu en­gang let­test og mest fat­te­ligt for al­le par­ter, hvis ud­vis­nin­ger sker dér, hvor man skul­le for­ven­te det, in­den for de 2 x 45 mi­nut­ter. Det kan man li­ge­som for­hol­de sig til. Men i sid­ste uges Eu­ro­pa Le­ague-kam­pe fik skru­en en tand me­re, da Pa­tri­ce Evra, som nu er ble­vet 36 år og hav­net i Mar­seil­le, pra­este­re­de at få en ra­get en ud­vis­ning til sig un­der op­varm­nin­gen til kam­pen mod Gu­i­ma­ra­es- før vi over­ho­ve­det var nå­et frem til at skul­le spil­le fod­bold. Én ting var sel­ve tids­punk­tet - men for­se­el­sens art var om mu­ligt end­nu me­re kuri­øs, nem­lig at spar­ke en af hol­dets eg­ne fans i ho­ve­d­et med et re­gu­la­ert ka­ra­tes­park.

Selv­føl­ge­lig er der in­gen tvivl om, at hvis man gør så­dan noget, skal man ik­ke ha­ve lov til at spil­le fod­bold den dag, men for at få det rent lov­ma­es­si­ge grund­lag på plads, skal for­se­el­sen jo ha­ve et navn. Og det bli­ver i det­te til­fa­el­de ’vold­som ad­fa­erd’ - må­ske ik­ke så over­ra­sken­de, men lov­tek­nisk er den i skarp kon­kur­ren­ce med en an­den ud­vis­nings­for­se­el­se, nem­lig ’ spil, som i al­vor­lig grad er util­la­de­ligt’. Spil­le­ren er nok li­geg­lad med, om han bli­ver ud­vist for den ene el­ler an­den for­se­el­se, og de er og­så i fa­mi­lie med hin­an­den på den må­de, at de beg­ge om­fat­ter hand­lin­ger, som ud­fø­res med bruta­li­tet el­ler unød­ven­dig stor voldsom­hed. Men der er den for­skel, at ’spil, som i al­vor­lig grad er util­la­de­ligt’ da­ek­ker over noget, som fo­re­ta­ges mod en mod­spil­ler, mens man er i kamp mod bol­den, mens den vold­som­me ad­fa­erd i prin­cip­pet kan fo­re­ta­ges mod hvem som helst en­ten på ba­nen el­ler uden for den. Det be­hø­ver alt­så ik­ke at va­e­re en spil­ler, som det går ud over, og bol­den er slet ik­ke et is­sue - fak­tisk be­hø­ver den ik­ke en­gang at va­e­re i spil.

Vold­som ad­fa­erd kan ef­ter lov­tek­sten ud­fø­res mod ’en hvilken som helst per­son’, men ta­ger vi spil­lets ånd med ind, ga­el­der det et hvil­ket som helst le­ven­de va­e­sen (’alt der har en puls’, som vi yn­der at si­ge). Det kan ik­ke va­e­re ri­me­ligt, at det skal va­e­re bil­li­ge­re at spar­ke den hund, som har for­vil­det sig ind på ba­nen, end det skal va­e­re at spar­ke en med­spil­ler, mod­spil­ler, til­sku­er el­ler fy­si­o­te­ra­pe­ut. Men at det skal va­e­re et le­ven­de va­e­sen, gi­ver vi ik­ke køb på. Den spil­ler, som i ar­rig­skab -

el­ler i scoringsjubel, som jeg så­gar har set det - smadrer et par ru­der i ud­skift­nings­bok­sen (ik­ke et ord om ha­ve­sto­le i den­ne uge !), op­fø­rer sig må­ske godt nok vold­somt, men det kva­li­fi­ce­re­rer ik­ke til at på­dra­ge sig et di­rek­te rødt kort.

Det kuri­ø­se her er selv­føl­ge­lig, at det sker, før kam­pen over­ho­ve­det er gå­et i gang - og at det sker mod en til­sku­er. Tilsku­e­ren først: det kan va­e­re helt li­ge­gyl­digt, hvil­ket le­ven­de va­e­sen det går ud over: ud­vis­ning bli­ver der un­der al­le om­sta­en­dig­he­der. Man har set til­fa­el­de, hvor en til­sku­er er lø­bet ind og er gå­et til an­greb på en spil­ler, som så til gen­ga­eld har ja­ev­net tilsku­e­ren med jor­den og er ble­vet ud­vist. Jeg hu­sker en si­tu­a­tion fra den hol­land­ske AEres­di­vi­sion for en hånd­fuld år si­den, hvor en må­l­mand gik hårdt til en til­sku­er, som løb ind og ge­ne­re­de ham. Man kan li­de det el­ler ej, men ud­vi­ses skal han (tilsku­e­ren skal nok få sin straf på an­den vis), og det spil­ler smukt sam­men med et af de an­dre te­ma­er, der har va­e­ret for­bi for ny­lig, nem­lig at man ik­ke på ba­nen får ra­bat, for­di man har va­e­ret pro­vo­ke­ret. Her ses hand­lin­ger­ne som iso­le­re­de til­fa­el­de, og så kan det da godt va­e­re, at ele­men­tet af pro­vo­ka­tion kan be­ty­de noget ved ka­ran­ta­e­neud­må­lin­gen, men det er fod­bold­loven så­dan set helt li­geg­lad med. Og­så på dansk grund har vi prø­vet noget lig­nen­de i en di­vi­sions­kamp i Roskil­de, hvor ude­hol­dets må­l­mand blev foru­lem­pet af en til­sku­er (så vidt jeg hu­sker, var det noget fyr­va­er­ke­ri, der blev ka­stet ind), hvor­ef­ter må­l­man­den for­ce­re­de heg­net op til til­sku­er­plad­ser­ne og hav­de so­lidt fat i syn­de­ren, in­den det lyk­ke­des at få skilt par­ter­ne ad. Han blev og­så ud­vist, som han skul­le - og så blev der i øv­rigt ik­ke idømt ka­ran­ta­e­ne. Ik­ke just en øn­ske­si­tu­a­tion for en dom­mer at skul­le ta­ge stil­ling til, for selv om loven er klar nok, lig­ger en stor del af sym­pa­tien uden tvivl hos spil­le­ren.

At det he­le sker, før kam­pen er gå­et i gang, er hel­ler ik­ke uin­ter­es­sant - og vir­ke­lig us­a­ed­van­ligt. Jeg har set en spil­ler, som un­der kam­pen var­me­de op bag den ene linjedom­mer, bli­ve ud­vist, før han over­ho­ve­det kom i spil, for­di han brok­ke­de sig helt vildt over en of­f­si­de-ken­del­se (som han selv­føl­ge­lig og­så var ud­ma­er­ket pla­ce­ret til at kun­ne vur­de­re) - men før kam­pen er sja­el­dent og na­er­mest uhørt på det­te ni­veau. Evra var da og­så den før­ste spil­ler i Eu­ro­pa Le­agu­es hi­sto­rie, som pra­este­re­de det. Ét af de te­le­gram­mer, som jeg så om­ta­le ha­en­del­sen, gjor­de et ma­eg­tig stort num­mer ud af, at Evra kun var skre­vet på som ud­skift­nings­spil­ler, og der­med fik Mar­seil­le sta­dig lov til at star­te med 11 spil­le­re på ba­nen. Det er selv­føl­ge­lig ik­ke ob­jek­tivt for­kert, men det er hel­ler ik­ke helt rig­tigt - for uan­set hvor på kor­tet Evra hav­de stå­et, vil­le hol­det ha­ve star­tet med 11 spil­le­re. Spil­le­re, som bli­ver ud­vist, før kam­pen star­ter, kan er­stat­tes med én af de navn­giv­ne re­ser­ver. I prin­cip­pet kun­ne de to an­fø­re­re kom­me op at slås, for­di de ik­ke kun­ne fin­de ud af at va­el­ge plat el­ler kro­ne ved lod­tra­ek­nin­gen før kam­pen, bli­ve ud­vist - og hol­de­ne vil­le sta­dig va­e­re 11 spil­le­re på hver si­de. Det vil­le hel­ler ik­ke på­vir­ke an­tal­let af til­lad­te ud­skift­nin­ger un­der kam­pen - det vil­le ty­pisk sta­dig va­e­re tre - men det vil­le re­du­ce­re an­tal­let af spil­le­re på ba­en­ken som ud­skift­nings­mu­lig­he­der, ef­ter­som den navn­giv­ne re­ser­ve, som nu er ble­vet for­frem­met til spil­ler, ik­ke må er­stat­tes på ba­en­ken.

I den knap så vold­som­me, men ik­ke min­dre lov­kuri­ø­se af­de­ling var en ha­en­del­se, der ske­te un­der noget me­re yd­my­ge for­mer i en skotsk Le­ague Two-kamp mel­lem Berwi­ck og Cow­den­be­ath i lør­dags. Ved stil­lin­gen 0-0 ka­ste­de en Cow­den­be­ath-spil­ler sig ned i en Berwi­ck-an­gri­ber - men han gjor­de det yderst ut­ra­di­tio­nelt med over­krop­pen for­re­st og dre­je­de sig rundt, så han ram­te an­gri­be­rens ben med ryg­gen. Det he­le fo­re­gik i Cow­den­be­at­hs straf­fes­parks­felt, så der kom et straf­fes­park ud af det - og det vandt Berwi­ck 1-0 på. Men hvor er vi hen­ne lov­ma­es­sigt, for det er hel­ler ik­ke just noget, der sker hver we­e­kend ?

Der er jo de 11 for­se­el­ser, som der kan døm­mes straf­fes­park for, hvis de be­gås for­sa­et­ligt mod en mod­spil­ler i syn­de­rens eget straf­fes­parks­felt - og mens man ret hur­tigt kan eli­mi­ne­re en del af dem som mu­lig­he­der, bli­ver der nog­le få til­ba­ge. Tek­nisk kan man f.eks. sag­tens spa­en­de ben med krop­pen ved at bø­je sig for­an el­ler bag ved en mod­spil­ler. Det er det, som vi af og til ser i luft­du­el­ler, og hvor kom­men­ta­ren ty­pisk er, at spil­le­ren bli­ver un­der­lø­bet. Ud­ma­er­ket ud­tryk, som me­get pra­e­cist forta­el­ler, hvad der rent fak­tisk sker men lov­tek­nisk et bens­pa­end, selv om det ik­ke bli­ver be­gå­et med be­ne­ne. Der er og­så en an­den mu­lig­hed, som blev in­tro­du­ce­ret sid­ste år, da man skru­e­de en anel­se på for­mu­le­rin­gen af én af de 11 for­se­el­ser. Før hed den ’ta­ck­le en mod­spil­ler’ - nu hed­der den ’ta­ck­le en mod­spil­ler el­ler an­gri­be med en an­den del af krop­pen’. Idéen med det var at få de til­fa­el­de med, hvor kon­tak­ten sker f.eks. med et knae, hvad man dår­ligt kan kal­de en klas­sisk ta­ck­ling. Og en­de­lig er der den sprit­nye mu­lig­hed, som og­så kom til sid­ste år, nem­lig ’brem­ser en mod­spil­ler med fy­sisk kon­takt’ Ty­pisk set, når et far­ligt spil el­ler en ob­struk­tion re­sul­te­rer i en kon­takt og der­med bli­ver til di­rek­te fris­park - men den kan man så­ma­end og­så godt bru­ge.

Jan Carl­sen er dom­mer-ob­ser­va­tør og en af Eu­ro­pas mest velan­se­te for­tol­ke­re af fod­bold­loven.

Fo­to: Mik­kel Berg Pe­der­sen/Ritzau

R N

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.