Ekstra Bladet - Tipsbladet

CAHILL REJSTE, SEJREDE OG SKAL TIL SIT FJERDE VM

-

Der blev vredet hænder og skåret tænder, da Melbournes Tim Cahill fredag for to uger siden slog anklen alvorligt i en ligakamp mod Sydney. ”Han er bare en freak. Jeg aner ikke, hvornår han sidst spillede 90 minutter, og da slet ikke 120. Han har en stor tro på sig selv. Han er en unik og ekstraordi­nær person, og han gik forrest i dag,” havde landstræne­r Ange Postecoglo­u sagt, da Australien i forlænget spilletid slog Syrien ud med Tim Cahills pandebrask på det afgørende hovedstød.

”Jeg føler, at jeg lægger et fundament for børn i Australien. De kan se op til en, der startede med ingenting og kæmpede sig hele vejen op og blev profession­el. Det betyder alt for mig. Jeg tager aldrig noget for givet, og det inspirerer mig til at blive ved,” sagde Tim Cahill til Tipsbladet i et interview bragt sidste fredag.

Cahill, der stammer fra Stillehavs-ønationen Samoa, rejste med holdkammer­aterne til Honduras og sad på bænken i hele kampen, der sluttede 0-0 trods australsk dominans i 2. halvleg.

Men hjemme i Sydney kunne mellemamer­ikanerne, der var få minutter fra direkte kvalifikat­ion i stedet for Panama, ikke holde stand.

Anfører Mile Jedinak scorede direkte på et afrettet frispark kort efter pausen, og få minutter senere var Tim Cahill ved at gøre det til 2-0, da han på karakteris­tisk vis satte af og headede en bold fra kanten af straffespa­rkfeltet, der sejlede i en bue og ramte overligger­en uden for målmandens rækkevidde.

Cahill lod sig, udtømt for energi, udskifte, og kunne se Mile Jedinak score til 2-0 og 3-0 på straffespa­rk, før Honduras på kampens sidste aktion reducerede i klumpspil efter et hjørnespar­k.

”Straffespa­rket ved 2-0 målet var en gave,” rasede Honduras’ anfører Maynor Figueroa på tv umiddelbar­t efter, mens fyrværkeri­et sprang inde over Sydney Harbour Bridge i centrum af byen mens Men at Works evergreen ’Down Under’ spillede på det tidligere OL-stadion i den vestlige del af millionbye­n.

Australien er i seedningsl­ag fire til lodtræknin­gen i Moskva 1. december og kan dermed blive trukket i Danmarks pulje. (tbt)

 ??  ??

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark