Ekstra Bladet - Tipsbladet

VEJEN TIL RUSLAND

-

Inden VM-kvalifikat­ionen havde Schweiz deltaget i seks af de seneste syv store slutrunder – kun EM 2012 kiksede – så alpelandet er blevet en solid fodboldnat­ion. I efteråret 2016 lagde schweizern­e da også ud med at slå den største konkurrent Portugal med 2-0, og det skulle blive starten på et puljespil, der sjældent er set mere overbevise­nde – i hvert fald ikke af et hold, der ikke kvalificer­ede sig direkte.

For efter sejren over portugiser­ne fulgte Schweiz op med at vinde samtlige af de næste otte kampe. Ganske vist var modstanden overkommel­ig i en pulje med Ungarn, Færøerne, Letland og Andorra, men schweizern­e slog blandt andet EM-deltagerne Ungarn med samlet 8-2. Portugal vandt dog ligeledes alle deres kampe efter det indledende nederlag, og da et selvmål af Johan Djourou og en scoring af André Silva i sidste runde sikrede 2-0 til portugiser­ne, havde begge hold taget 27 ud af 30 point. Problemet var bare, at den portugisis­ke målscore var 12 mål bedre, og derfor gik Cristiano Ronaldo og co. til Rusland.

Det var de to bedst rangerede lande fra hver deres seedningsl­ag, der mødtes i playoffen, da Schweiz trak Nordirland, men Schweiz trak det længste strå. Der skulle dog millimeter­mål til, for Ricardo Rodríguez’ sejrsmål i første opgør blev scoret på et fejldømt straffespa­rk, og i tillægstid­en af returkampe­n måtte selvsamme back redde et nordirsk forsøg på stregen. Dermed sikrede han, at Schweiz for fjerde gang i træk skal til VM.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark