Rundens nedtur:

Det var fodbold, når det er allersmukkest. Det var en jagtet bold, der blev nået med det yderste på baglinjen og slået højt ind foran mål, det var Antoine Griezmann, der tog bestik af situationen og gik et par små skridt tilbage for at sikre den optimale position, det var den ultimative kombination af kropskontrol og boldøje, og det endte med en flyvende flugter og et mål af en klasse, som Henning Jensen i Real Madrids hvide trøje gjorde ikonisk i Danmark tilbage i halvfjerdserne.

Midt i 2. halvleg kunne tilskuerne på Wanda Metropolitano endelig eksplodere i jubel, da Griezmann på flotteste vis sagde farvel til otte kampes måltørke, og samtidig satte Atletico Madrid på vej mod den første hjemmebanesejr i Europa på deres nye stadion – en praestation den basketball-interesserede angriber i øvrigt fejrede ved at markere et basket-skud ud til publikum, for der var ”nothing but net,” som de siger ovre i NBA.

Siden kom indskiftede Gameiro også på tavlen og slog sejren over Roma fast, men selv om det var tiltraengt, var det ganske givet også skønne spildte kraefter. For tre timer tidligere havde Chelsea ude knust Karabakh med hele 4-0 efter et par straffespark og en tidlig og halvtynd udvisning, og dermed er finalisterne fra 2014 og 2016 fortsat meget ilde stedt i gruppe C.

Chelsea er uden for raekkevidde, mens Roma er to point foran og lukker gruppen hjemme mod bundproppen fra Aserbajdsjan, så Atletico Madrid skal ikke bare vinde på Stamford Bridge, de skal også håbe, at Karabakh kan hente et point i Rom, hvilket virker taet på umuligt, omend FC Københavns overmaend faktisk klarede 1-1 i Madrid tidligere i turneringen.