Ekstra Bladet - Tipsbladet

BUNDESLIGA­ENS BØRNEARBEJ­DER

-

Det er en klassisk historie i tysk fodbold, og nu er det sket igen: Fredag 20.30 spilles kampen mellem Freiburg og Hamburger SV, og det tidspunkt er et problem for gaesternes angriber Fiete Arp. Han er nemlig bare 17 år gammel, og ifølge tysk lov er det kun tilladt for personer under 18 at arbejde mellem 06.00 og 20.00. Samme paragraffe­r var i spil for seks år siden, da dengang 17-årige Julian Draxler fik sit gennembrud for Schalke 04, men han fik lov til at spille, og ifølge Bild har HSV vaeret i kontakt med myndighede­rne og sikret sig, at Arp må det samme. Loven tillader nemlig i saerlige tilfaelde arbejde frem til 23.00, h visdere r tale om” musikfor e stillinger, teaterfor e stillinger el lerandre fore stillinger .”– og Fie te har allerede givet indtil flere shows i Bundesliga­en.

Angriberen debuterede med et minuts spilletid i det nordtyske derby mod Werder Bremen i slutningen af september, men det var først i sin anden kamp en måned senere, at han for alvor gjorde opmaerksom på sig selv. HSV var i Berlin, og ved stillingen 2-0 til Hertha blev Arp skiftet ind og scorede. I et overfyldt felt headede Kyriakos Papadopoul­os bolden på tvaers til ham, og teenageren satte vristen på og sendte den i mål. Der var ikke noget med overdrevne jubelscene­r – Arp styrtede ind i nettet for at hente bolden, så HSV kunne forsøge at udligne Herthas føring. Det var forgaeves, men der var rig mulighed for at juble en uge senere, da Arp for første gang startede inde. Mod Stuttgart stod han bag den afgørende scoring til 3-1, da han vendte på Benjamin Pavard, gik forbi Timo Baumgartl med et fodskifte, og for anden weekend i traek scorede via den ene stolpe. Angriberen er nu startet inde og har fået fuld spilletid tre gange i traek.

2017 har vaeret et begivenhed­srigt år for Fiete Arp, der scorede tilsamme 12 mål for Tyskland under U/17-EM og -VM i maj og oktober. Desuden går han i gymnasiet og tager kørekort, så der ville vaere nok at se til for teenageren, selv hvis han ikke skulle bokse med rutinerede Bundesliga-forsvarere hver eneste weekend. Men Arp nyder det.

”Når man indimellem bliver en smule eftertaenk­som, taenker man på dage som i dag, hvor man står foran Nordtribun­en og fejrer sejren. Så ved man, hvorfor man gør det,” sagde han til Bild efter sidste weekends sejr over Hoffenheim.

Fiete Arp er 187 centimeter høj og har således allerede størrelsen til at spille med blandt de store drenge. The Mirror har skrevet, at Chelsea er foran Arsenal og Manchester City i kapløbet om at sikre sig Arp – rygter som HSV-traener Markus Gisdol har kaldt ”latterlige”. Men den nordtyske klub vil gerne forlaenge kontrakten, som Arp i juni forlaenged­e til 2019.

Først gaelder det Freiburg fredag aften. En kamp som Fiete Arp egentlig er for ung til at deltage i – men hvis han leverer endnu et show, må han gerne. (Stan)

 ?? Foto: AP Photo/Miguel Morenatti ?? Fiete Arp fejrer sit mål mod Stuttgart. Foto: Christian Charisius/Ritzau Foto
Foto: AP Photo/Miguel Morenatti Fiete Arp fejrer sit mål mod Stuttgart. Foto: Christian Charisius/Ritzau Foto

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark