TAENK FØR DUSKYDER
”Hvis ikke du skyder, så scorer du ikke”. ”Han er jo angriber, han skal vaere lidt selvisk.”
”Han kan i den grad sparke fra distancen.” Ofte hører vi klichéer som disse, når en scoringsmulighed evalueres på TV eller live på stadion i sekunderne efter afslutningen. Spilleren på bolden traeffer valget, afslutning eller pasning.
Måske ved han ikke bedre, måske kan spilleren ikke se medspilleren, som er i en bedre position.
Og måske er han aldrig blevet bevidst om, hvor på banen det kan betale sig at afslutte.
Noget af det svaereste i chanceskabelse og afslutning er at laere og acceptere logikken i nedenstående fire principper.
1: Jo taettere et skud afsluttes på målet, desto jo større chance er der for, at skuddet konverteres til et mål.
2: Afslutninger midt for mål er bedre end ude
fra Wide Area (se grafikken på side 9).
3: Der er større chance for at score mål med fødderne fremfor et mål på hovedstød, målt på afslutninger fra samme distance til målet.
4: Indlaeg skal vaere hårde og flade for at vaere
mest effektive.
Alt sammen er logisk, men når kampen er i gang og pulsen er høj, ser man ofte, at der afsluttes fra positioner, hvor der er meget lille mulighed for at score.
Man ser ligeledes indlaeg fra alle vinkler og afstande, selvom spillerne burde vide, at chancen for, at medspilleren faktisk modtager bolden, er meget lille.
Når Danmark møder Irland, er det sindssygt svaert at komme taet nok på mål, når irerne parkerer bussen, som de gjorde i Parken. Derfor er det også vigtigt, at man har indarbejdet ideerne og visionerne. Man kan ikke stole på, at den enkelte spiller bare finder løsningen selv.
Når man angriber, er chancen for mål meget større, hvis man angriber med fart og med mange spillere. Real Madrid er rigtig dygtige i denne disciplin. Således kan man fange modstanderen i ubalance, såvel numerisk som positionelt.
Hvis et indlaeg er lang tid under vejs, har målmand og forsvar rigtig gode betingelser for at forsvare sig. Kommer indlaegget derimod fra Half Space, bliver reaktionstiden markant mindre, og derfor er det selvfølgelig også en fordel at angribe disse rum.
Hvis rummet mellem forsvar og mål står åbent, skal det selvfølgelig udnyttes, og det tidlige indlaeg er åbenlyst.
HVAD ER HIGH RETURN AREA?
High Return Area er det område, hvor chancen for at konvertere en afslutning til mål er størst. High Return Area er udregnet ud fra en større analyse, hvor alle afslutninger i åben spil er blevet registreret.
Denne analyse omfatter 10 ligaer, hvor samtlige afslutninger i ni saesoner er blevet analyseret og registreret.
Denne analyse inkluderer blandt andet topligaerne de fem største fodboldlande i UEFA: England, Tyskland, Spanien, Italien og Frankrig.
Ud fra denne analyse, som blev udarbejdet i 2014, har analytikerne Ted Knutson og Marek Kwiatkowski fundet frem til modellen for High Return Area. Nedenstående model bruger jeg som guideline for arbejdet på banen, analysen på kontoret samt evalueringerne med spillerne efter traening og kamp. Farverne indikerer sandsynligheden for at score fra den pågaeldende position. Jo ’varmere’ en farve og jo mere centralt, desto højere er sandsynligheden for at score, mens afslutninger uden for det skitserede område sjaeldent giver mål.
SISTO: SKYD ELLER AFLEVÉR
En situation fra Irland-Danmark: Med en afslutning fra Pione Sistos position (se billedet) vil der vaere omkring to procent chance for at konvertere til mål. Det vil sige, man skal bruge 50 forsøg for at score et mål. Chancen for scoring vil selvfølgelig også variere alt efter, om det er en topspiller som Christian Eriksen eller en spiller, der er uvant med at afslutte udefra, der står i situationen.
Hvis Sisto får spillet bolden centralt til Eriksen, vil chancen for mål blive markant større.
Desuden kan Christian Eriksen i denne situation selv gøre chancen større med de rigtige berøringer.
Hvis Sisto derimod kan stikke bolden ind til Delaney, kan han komme I en position, som gør chancen markant større.
Så spørgsmålet her er: Skal Sisto selv afslutte, eller kan han spille chancen større?
Hvor ofte kan vi forsøge denne gennembrudspasning for at skabe den bedste situation for at score mål i forhold til at sparke på mål fra distancen?
Det er simpel matematik.
SÅDAN AFSLUTTER VI BEDRE
På baggrund af min erfaring med arbejdet på den sidste tredjedel af banen og High Return Area, vil jeg konkludere følgende: Bevidstgørelsen omkring High Return Area og betydningen af dette område er saerdeles vigtig. Det er her, vi kan udvikle spillet og spillerne.
Den enkelte spiller skal vaere mere bevidst om, hvor det er smartest at afslutte fra. Det betyder, at spillerens evne til at traeffe beslutning også som assistspiller skal øges.
Indlaeg fra Wide Area er mindre farlige end indlaeg / Cutbacks fra Half Space.
Assists fra centrale områder rammer ofte en retvendt afslutter, og gør ham derfor farligere i afslutnings øjeblikket. Det same gør sig ofte gaeldende fra Half Space.
Mange spillere i feltet skaber større mulighed for afslutning. Ikke nødvendigvis på første bolden, men også i høj grad på anden og tredje bold.
Det kan betale sig at tage det lange løb, også selv om spilleren ikke i første omgang er i centrum for holdets afslutning.
Afslutninger fra Low Return Area er også en del, som vi skal tage med os. Det tvinger modstanderen til at forholde sig til afslutninger fra distancen, og det åbner rum op, hvis modstanderen forsøger at laver modtraek til disse.
Hvis de rigtige spillere med kompetencerne kan sparke fra Low Return Area, kan det selvfølgelig også udløse mål.
Angrebets fart, specielt i vores omstillinger, skaber større mulighed for at afslutte, før modstanderen er kommet i balance, såvel numerisk som positionel. Det skaber derved en favorabel afslutningsposition.
Det daglige arbejde med spillerne og holdet er klart det vigtigste, når vi skal udvikle denne fase. Store tanker skal gå fra statistik via papir til graes. Finpudsning af assistspillet. Kvalitetssikringen af afslutningen. Evalueringen af afgørende situationer på traeningsbanen. Evalueringen af kampsituationer hvor spilleren beslutter sig. Dialog og feedback er afgørende.
Området er så afgørende i fodbold, at vi ikke kan tillade, det skal vaere op til den enkelte spiller at afgøre, om det lykkes eller ej. Jeg er sikker på, at vi i fremtiden kommer til at dykke ned i et stort analysearbejde omkring Shot locations, og det der fører til gode og dårlige afslutninger.
Det kraever mere end dygtige fodboldspillere med individuelle offensive kompetencer. Det kraever relationelle faerdigheder og forståelse for, hvordan holdet og dermed også den enkelte spiller kan bidrage til at skabe de bedste scoringsmuligheder.
Det er meget mere end individuel afslutningstraening. Forståelsen for medspillerens beslutning med og uden bold er vital. Det er relationelle handlinger gennem det holdtaktiske og basis, som skaber forståelsen for afslutnings positionen, men også for assist-positionen. Beslutninger bliver nøgleordet; skal jeg afslutte eller skal jeg aflevere, skal jeg løbe med i
feltet, eller skal jeg blive, hvordan skaber vi den største mulighed for mål? Arbejdet med afslutningspositioner bliver en stor del af det offensive spil.
HVOR MEGET OG HVOR LIDT?
Må spillerne aldrig sparke fra distancen? Må indlaeggene aldrig komme fra Wide Area? Selvfølgelig må de det. Man skal forsøge sig. Men man skal kende sandsynligheden for, at aktionen lykkes.
Eller rettere: Hvor usandsynligt det er at score udefra, selvom det ser flot ud på tv.
Man skal forstå, at indlaeg nede naer baglinjen i Half Space giver langt større chancer end de flotte indlaeg ude fra Wide Area – uanset at det er de relativt få succesrige indlaeg ude fra Wide Area, der giver mest tv-tid.
Man skal vaere dygtig til at variere, slå indlaeggene ude fra Wide Area og afslutte fra skaeve vinkler. Man skal hele tiden forsøge at gøre spillet og strategien uforudsigeligt. Det handler om at vaere et skridt foran modstanderen. Og det kommer man ved at blive bedre til at vaelge de rette indlaeg og afslutninger. Med rette kunne man også kigge på kvaliteten i afslutningerne. Hvor afsluttes der henne i målet, og hvad gør afslutteren før sparket? Og hvad med indlaeggene; er der kvalitet i dem, og “scanner” indlaegsspilleren i det hele taget feltet, før han afleverer?
Er der løb i feltet, og er det de rigtige løb? Jeg har nu gennem flere år brugt data og statistik til mit daglige arbejde med fodbolden. Jeg bruger statistik for at kvalitetssikre spillet, og for at bevidstgøre spillerne i stilen.
Jeg tror, vi i dansk fodbold kan vinde meget ved at gå grundigt og systematisk til vaerks. Meget af dette stof ligger intuitivt hos traenere og spillere.
De ved godt, det ikke nytter at sparke på mål fra 30 meter eller at slå indlaeg fra Wide Area mod den 175 centimeter høje frontløber, når modstanderen er i balance og har fyldt eget felt med dygtige forsvarsspillere, der kan heade og cleare det hele. Men ved at forvandle data og statistik til konkrete vaerktøjer og aftaler kan vi gøre det offensive spil mere kvalificeret og intelligent, samtidig med at vi skaber faerre frustrationer for os selv ved kun sjaeldent at afslutte i situationer, der naesten aldrig giver en scoring. I NBA er man de seneste år blevet enormt bevidst om, hvor og hvornår, man skal skyde. Det har ikke gjort duellerne med Steph Curry og LeBron James eller spillet mindre faengende. Vi skal laere af de mange informationer, der er tilgaengelige i dag. Det gaelder ikke mindst vi fodboldtraenere, for vi har om nogen muligheden for at påvirke spillerne.
Og lur mig, om ikke spillerne er med på idéen, når det over tid viser sig, at de og deres holdkammerater har større mulighed for at score flere mål, når de afslutter fra den bedst mulige position.