MANCHESTER UNITED HAR BÅDE BREDDE OG KVALITET, MEN TØR MOURINHO GÅ EFTER SEJREN UDE MOD ARSENAL? De naeste par weekender bliver meget afgørende for Manchester Uniteds muligheder for at genvinde mesterskabet for første gang, siden Sir Alex Ferguson sagde f
Da José Mourinho vendte tilbage til engelsk fodbold i sommeren 2013, var hans første udekamp med Chelsea opgøret på det Old Trafford, som han måske havde håbet på skulle vaere hans nye hjemmebane. Men i stedet var det David Moyes, der styrede slagets gang fra sidelinjen i hans første kamp som Sir Alex Fergusons afløser på Drømmenes Teater. Der var dog ikke meget drømmebold over den kamp sidst i august, tvaertimod blev det den første målløse ligakamp på Uniteds hjemmebane siden april 2009, og det var Mourinho ganske godt tilfreds med.
Og sådan er det faktisk fortsat for den rutinerede manager i udebaneslagene mod de fem andre hold, der nu har etableret sig som en ganske fasttømret top seks i Premier League. Som man kan se andetsteds her på siderne, er det således blot blevet til tre udebanesejre i 19 kampe, omend 2-0 sejren på Anfield i maj 2014 var historisk, da Steven Gerrard gled, og Manchester City endte som mester, mens Mourinhos defensiv omvendt kun er knaekket tre gange også.
Derimellem ligger en stor bunke topkampe med et begraenset antal mål, men faktisk også med et meget begraenset positivt udbytte for den ellers taktisk snu portugiser, der senest vandt en udekamp mod en af de fem andre store i november 2014 (igen over den gamle aerkefjende fra Liverpool, denne gang med 2-1 på vej mod mesterskabet i 2015). Siden da er fem af de ni udekampe endt 0-0, mens de fire andre er blevet tabt med kun et enkelt scoret mål af Mourinho-holdet undervejs, og det går selvfølgelig ikke i en liga, hvor angreb er blevet det nye forsvar.
Og da slet ikke når weekenden byder på en meget vigtig topkamp på Emirates mod Arsenal, hvor Mourinho og hans Manchester United har brug for tre point for trods alt fortsat at kunne skimte lokalrivalerne fra City i deres vilde udbrud.
For der er ingen tvivl om, at manageren har rykket United et skridt eller to frem rent kvalitetsmaessigt, hvilket også kun er efter bogen, når man kigger på udgifterne i de forskellige spillertrupper herunder. Med sommerens indkøb og et farvel til skadeslisten fra både Zlatan Ibrahimovic og Marcos Rojo har Manchester-mandskabet både masser af kvalitet og bredde, og det kan ses på tabellen.
Sidste år efter 14 spillede runder af Premier League lå Manchester United på en ganske beskaemmende sjetteplads med 21 point, seks point op til Tottenham og ni op til City på den fjerdeplads, der gav adgang til Champions League, hvis ikke man vandt Europa League. De 19 scoringer i 14 kampe var ikke imponerende, når topholdene for laengst havde passeret de 30, og det samme gjaldt defensiven, der havde lukket 16 mål ind, hvilket kun Liverpool havde gjort dårligere. Men det endte alligevel med tre titler og en Champions League-kvalifikation, for selv om United kun blev nummer seks i ligaen, 24 point efter Contes Chelsea, så vandt de Europa Leaguefinalen over Ajax med 2-0, hvorefter manageren på klassisk Mourinho’sk noterede at: ”Der er mange poeter i fodbold, men poeter vinder ikke titler.”
MÅLKONGEN GIK I STÅ
Efter sommerens indkøb af Romelu Lukaku, Nemanja Matic og Victor Lindelöf var stemningen og forventningerne dog noget anderledes:
”For mig gaelder det om at have det mest udfordrende projekt, som jeg kan have, og lige nu er United en fantastisk udfordring, fordi klubben lever i en ny tid, tiden efter Sir Alex. Først var der Sir Alex, så David [Moyes], så mr. [Louis] van Gaal og nu mig. At forsøge at finde succes igen er en udfordring, og noget som jeg nyder,” sagde Mourinho til The Times i september, mens han en uge senere forklarede The Guardian om de taktiske tanker bag fremgangen.
”De seneste to mestre i Premier League [Leicester og Chelsea] var super-defensive hold med draebende omstillinger. Så bliver det nogle gange trendy, for succes får folk til at forsøge at gentage det, men vi forsøger at
gå en anden vej og spille den fodbold, der passer til vores spilleres kvalitet.”
”Og vi kommer ikke til at forsvare os med syv mand, med fem forsvarere og to defensive midtbanespillere. Nogle gange kan modstanderen vaere så kraftfuld og staerk, at man kan blive nødt til det en sjaelden gang. Det har jeg ingen problemer med. Men vi vil ikke spille sådan, selv om vi ved, at det var måden at få succes på i de seneste to Premier League-turneringer,” sagde Mourinho med et hip til både Claudio Ranieri og Antonio Conte og med bund i en fornem saesonstart med 10 point efter fire kampe og en målscore på 12-2.
Det fortsatte også i de kommende tre kampe, der blev vundet med samlet 9-0, men samtidig gik Paul Pogba ned med lårproblemer, og det satte sit praeg på holdet, da modstanden blev svaer med udekampe mod Liverpool og Chelsea, mens opgøret i Huddersfield også blev tabt 2-1 til oprykkerne.
Så selv om Manchester United lige nu ligger nummer to med 11 point mere end sidste år, med et forsvar der kun har lukket halvt så mange mål ind og en offensiv, der er den naestbedste i Premier League, sneg forsigtigheden sig ind i topkampene, som altså gik ganske skidt bortset fra 1-0 sejren hjemme over Tottenham.
Til Mourinhos forsvar skal det dog noteres, at holdets formnedgang ikke kun har ramt sammen med Pogbas pause. Også topscorer Lukaku har vaeret helt ved siden af sig selv med kun et enkelt mål i de seneste syv kampe efter syv mål i saesonens første syv.
Det blev tydeligt symboliseret i den ellers fine 4-2 sejr ude over Watford tirsdag aften, hvor angriberen igen ikke kom på tavlen, selv om han på et tidspunkt stod helt fri i feltet med kun målmand Heurelho Gomes foran sig. For ubeslutsomheden ramte den store belgier, der ellers lige er blevet sit landsholds mest scorende spiller gennem tiderne, og da den skadesfri Ibrahimovic blev skiftet ind for tredje gang, viftede han for tredje gang topscoreren ud på kanten og indtog den centrale plads i angrebet, så der er også en rollefordeling, der skal redes ud.
Samtidig har det naeppe heller hjulpet Mourinhos lyst til offensiv, at hans forsvar har vaeret under konstant renovering, siden han kom til Manchester forrige sommer. Chris Smalling, Phil Jones, Eric Bailly og Marcos Rojo har alle vaeret ude med korte eller laengerevarende skader, mens Victor Lindelöf viste sig at have brug for noget tid til omstilling. Og så har venstre back vaeret et åbent spørgsmål, som Daley Blind, Matteo Damian og Luke Shaw forgaeves har forsøgt at besvare, før Ashley Young nu er dukket op med karrierens anden luft og virker som et lige så staerkt aktiv som Antonio Valencia på den anden kant.
Men den slags defensive problemer huer ikke manageren, der altid har bygget op fra et staerkt forsvar og nu måske bliver yderligere ramt, da Nemanja Matic måtte forlade kampen mod Watford med en muskelskade, hvorefter hjemmeholdet gik fra 0-3 til 2-3, før Jesse Lingard lukkede opgøret med en uvirkelig solotur over 71 meter og forbi tre modstandere på vejen.
HISTORISK TAB PÅ EMIRATES
Så José Mourinho har masser at spekulere på før den sene lørdagskamp på Emirates mod Arsenal. Dengang han var ”a special one,” var han ubesejret på først Highbury og så på London-klubbens nye hjemmebane i i alt tre kampe, hvoraf en blev vundet, og der blev scoret i dem alle. I denne omgang er begge kampe som Chelsea-manager endt 0-0, mens det blev 0-2 med Manchester United i foråret, da United ellers var gået ubesejret gennem 25 ligakampe i streg. Dermed vandt Wenger
t også for første gang over Mourinho i en ligakamp, men det gik trods alt, for de sidste uger af saesonen handlede mest af alt om at gå hele vejen i Europa League.
Men denne gang er presset på portugiseren. Formen er tilbage med tre sejre i traek og ni mål undervejs, pointhøsten og placeringen er fin, men alligevel er der ikke plads til at nøjes med endnu en 0-0. Der er brug for tre point, ellers stikker Guardiolas Manchester City helt af i toppen. Selv om United har vaeret gode og har hentet point nok til normalt at vaere godt med i topkampen, så har de larmende naboer vaeret aldeles suveraene.
For hvis Mourinho skal få sin gamle aerkefjendes storhold til at vakle en smule med en sejr i lokalopgøret på Old Trafford naeste weekend igen, kraever det også, at der kommer tre point med fra London, da det må formodes, at City henter fuldt hus hjemme mod West Ham inden kampen mod United.
Mourinho må vaere lige så modig som i gamle dage, hvilket han også efterhånden er ved at have holdet til i United. Måske er det ikke nok i denne saeson, men også med henblik på den naeste vil det vaere godt for manageren og hans hold, hvis de igen begynder at score og vinde på udebane, når modstanderen kommer fra toppen af tabellen. For det har manglet laenge. +