KONGEN AF AFRIKANSK LANDSHOLDSFODBOLD
Tidligere har Hervé Renard vundet historiske titler med Zambia og Elfenbenskysten, og den franske traener fortsaetter med at vaere den mest succesfulde afrikanske traener, der ikke er fra Afrika. Han har ført Marokko til den første VM-deltagelse i 20 år.
På trods af, at Hervé Renard har givet Elfenbenskysten den største fodboldtriumf i de seneste 20 år, må ivorianerne have et noget anstrengt forhold til den franske traener. For han har også gjort ondt på landets fodboldstolthed. Det begyndte i 2012, da de ivorianske stjerner havde nået finalen i Africa Cup of Nations. Didier Drogba og co. lukkede ikke et eneste mål ind i hele turneringen, men måtte alligevel nøjes med sølv, fordi Hervé Renards Zambia vandt straffesparkskonkurrencen.
Fire år senere var Elfenbenskysten igen i finalen, og denne gang lykkedes det langt om laenge den gyldne generation, endda uden Drogba, at vinde det afrikanske mesterskab. Måske fordi Renard denne gange traenede ivorianerne. Men i år var franskmanden igen en ubehagelig modstander for dem i sit nye job som marokkansk landstraener. Først slog marokkanerne i januar Elfenbenskysten ud af Africa Cup of Nations, i november fulgte de så op med en sejr i VM-kvalifikationen, der betød, at Elefanterne for første gang siden 2002 ikke skal til VM. De seneste 15 års mest stjernespaekkede afrikanske landshold får vi ikke at se i Rusland.
”Det er dårlige tider for det landshold, jeg er en del af,” skrev Manchester United-forsvareren Eric Bailly på sin Facebookprofil, men når nogen taber, betyder det, at andre vinder, og at Elfenbenskysten ikke kommer med til VM har i stedet givet plads til Marokko for første gang siden 1998.
Det glaeder de sig over i Nordafrika. Da Marokko havde vundet den afgørende kvalifikationskamp i den ivorianske hovedstad Abidjan, iførte Hervé Renard sig landsholdets trøje uden på sin karakteristiske hvide skjorte og fejrede sejren inde på banen, da han fik stukket en telefon i hånden. Det var den marokkanske konge, der ville ønske ham og landsholdet tillykke.
”I aften aerer vi den marokkanske trøje og er stolte over, at det marokkanske flag vender tilbage til VM,” sagde Renard efter kampen, hvor han også kommenterede opkaldet fra kong Mohammed den 6.
”Jeg takker Hans Majestaet for at ringe til mig. Det er en stor aere. Han ville tale med os for at hylde alle,” sagde Renard, der talte med en royal ligemand.
For franskmanden er selv lidt af en konge i Afrika.
SUCCES I AFRIKA
Den i dag 49-årige Hervé Renards afrikanske traenerkarriere begyndte i 2008. På davaerende tidspunkt havde han traenet i hjemlandet, i England og i Asien, men nu blev han en del af traenerstaben hos Ghanas landshold. Snart fik han lov til at stå i spidsen for Zambia, som han førte til en kvartfinale i de afrikanske mesterskaber i 2010. Det var første gang i 14 år, at Zambia nåede så langt, og det var første varsel om, at noget stort var på vej. Han traenede efterfølgende Angola i et halvt år og havde en tilsvarende kort periode i den algeriske klub USM Alger, hvorefter han vendte tilbage til Zambia, der i vinteren 2012 stod foran deltagelse i Africa Cup of Nations i Gabon og AEkvatorialguinea. Det var en ganske saerlig turnering, for 19 år forinden var et fly med det davaerende zambiske landshold styrtet ned i havdet ud for Gabons hovedstad Libreville. Alle blev draebt. Derfor var det meget emotionelt, da Zambia nåede finalen i netop Libreville og besejrede favoritterne fra Elfenbenskysten. To dage forinden havde landsholdet lagt blomster på stranden.
”Vi ønskede at aere de døde spillere, og det styrkede os. Vores første kamp var mod Senegal, og holdet var på vej til en
kamp i Senegal, da flyet styrtede. Flystyrtet var i Gabon, og vi vandt finalen i Gabon. Det var skaebnen,” sagde Hervé Renard, der var vellidt og respekteret – og ikke kun på grund af triumfen. For eksempel bar han den skadede spiller Joseph Musonda fra baenken og ind på banen, så han kunne bede og juble sammen med holdkammeraterne.
Tre år senere blev han den første traener til at vinde Africa Cup of Nations med to forskellige lande, da Elfenbenskysten langt om laenge fik lov til at vinde turneringen. Året efter blev han for anden gang kåret til den bedste traener på kontinentet. Men der er en anden side af historien om, hvorfor han så laenge har domineret i Afrika.
FIASKO I EUROPA
Den historie handler om, at Hervé Renard aldrig har fået den succes i Europa, som han har drømt om. I oktober 2013 blev han ansat som ny traener i Sochaux, men saesonen sluttede med, at holdet rykkede ud af Ligue 1, og Renard forlod klubben.
”Min prioritet er at blive i Ligue 1 og Europa; at spille i Champions League eller Europa League. Jeg må vente lidt, og hvis der ikke er noget, vender jeg tilbage til kontinentet. Jeg burde ikke få svaert ved at finde arbejde,” sagde Renard.
Han fandt ikke et nyt europaeisk traenerjob, så han satte sig i saedet hos Elfenbenskysten, og efter succesen, fik han så igen chancen i Frankrig som Lille-traener. Det gik ikke meget bedre end hos Sochaux. Efter 13 point i 13 kampe blev han fyret.
Så den formel, der har givet så meget medvind hos flere afrikanske lande, har endnu ikke fungeret nord for Middelhavet. Men hos Marokko har han fundet et nyt traenerjob, hvor han er vaerdsat.
”Han har gjort et virkelig godt stykke arbejde. Man kan se atmosfaeren på holdet – der er passion blandt spillerne, og vi har tilført en mere professionel tilgang. Ånden er fremragende, og det har gjort en stor forskel. Nogle gange er det ikke nok at have kvalitet,” har Mustapha Hadji, VM-deltager i 1994 og 1998 og i dag assistenttraener på landsholdet, fortalt The Guardian.
Og Hervé Renard bliver, hvor han er. Allerede inden VM-kvalifikationen kom i hus, forlaengede han sin kontrakt helt frem til 2022.