DEN CHOKERENDE SHEIK
Míchel kiggede langt efter Zinedine Zidane på Real Madrids traenerbaenk, da Málaga gaestede Estadio Santiago Bernabéu lørdag eftermiddag. Hans drømmesaede. Et noget andet saede end det, den tidligere Real Madrid-kaempe Míchel selv sidder i pt. Hans eget saede hjemme på Estadio La Rosaleda i den andalusiske kystby er nemlig lige så varmt som en julidag på Costa del Sol.
Meget tyder på, at spansk fodbolds største elevatorhold ryger en tur ned i Segunda División igen efter en sammenhaengende periode på ti år i La Liga. Málaga ligger nummer 18 i La Liga og blev i denne uge også sendt ud af Copa del Rey af Numancia fra den naestbedste raekke. Dog efter et valg fra traener Míchels side om at spare spillere for at saette alle sejl ind i bestraebelserne på overlevelse.
Og til Míchels forsvar skal det naevnes, at arbejdsbetingelserne er meget svaere. Ikke mindst på grund af en rablende gal qatarsk sheik, der gang på gang chokerer, når han fra sit skjul i Doha sender haemningsløse beskeder ud på Twitter på et gebrokkent engelsk. Der er her tale om Málaga CF’s ejer, Sheik Abdullah Al Thani. Et af mange medlemmer af den qatarske emirs familie. Det forlyder sig, at denne Abdullah i den forsamling er det rådne aeg ved siden af sine mere succesfulde og velhavende familiemedlemmer, blandt andre ejeren af Paris Saint-Germain. Og netop PSG har Málaga-ejeren offentligt vaeret ude og bede om en hjaelpende hånd i det forestående transfervindue.
Málaga har levet en turbulent tilvaerelse siden sheikens overtagelse af klubben i sommeren 2010. Han ville for langt faerre penge, end andre arabere havde brugt rundt om i Europa, gøre sit indtog i spansk fodbold med opkøbet af gaeldsramte Málaga Club de Fútbol for knap 270 millioner kroner. Der blev lovet et nyt stadion med plads til 60.000 tilskuere samt en minimumsinvestering i klubben på tre milliarder kroner. Det hele startede da også ganske fint med indkøb af Santi Cazorla, Ruud van Nistelrooy, Julio Baptista og så videre. Listen er lang. Men så gik det galt. Den iltre araber fik ikke sin vilje med sine planer om at udvide lystbådehavnen i jetset-byen Marbella, og så blev han tvaer og ville ikke laengere poste penge i fodboldklubben. Lønudbetalinger udeblev til hele og halve trupper, men til trods for den begyndende udvandring klarede Málaga sig fortryllende i sin første og eneste saeson i UEFA Champions League. Jeg var selv så heldig at få lov til at opleve den euforiske saeson fra naermeste hold. Jeg var bosat i byen i den saeson og fik sågar en tjans, hvor jeg skulle vaere en af UEFA’s lokale reportere i klubben. Men mens hele byen osede af Champions League-stemning, krakelerede klubben indefra samtidig med, at holdet på banen spillede det bedste fodbold, man nogensinde havde set på La Rosaleda. Zenit Skt. Petersborg, AC Milan, Anderlecht, FC Porto. Intet var for stor en mundfuld for dette Málaga-hold anført af en ung fyr fra badeboldsbyen Benalmádena 20 kilometer vest for Málaga. Francisco Román Alarcón Suárez. Eller blot kendt som Isco. Men uden for banen var der noget ravruskende galt. Ansatte blev sparket ud i en lind strøm. Hver uge stod en ny for skud. Ingen vidste, hvem den naeste blev. Det skete lidt efter behov, når klubbens arabiske ledelse ikke lige var enige med den pågaeldende medarbejder. Klubbens internationale pressechef, der var blevet hyret af selv samme sheik, fik sparket i dagene op til den historiske Champions League-kvartfinale mod Dortmund. Bevares, hun havde da et spansk temperament, som de fleste, der omgik sig med hende, fik at maerke, men fyringen var brat og på et meget upassende tidspunkt. Lige op til den kamp, der ville få mere international bevågenhed, end man nogensinde havde oplevet.
Hvad der skete kan tegnes op ganske simpelt. Sheiken havde aldrig hjertet med ind i projektet. Han kom for at gøre forretning på Costa del Sol, og da det stod klart, at den andalusiske lokalregering naegtede ham at udleve sine entreprenørdrømme i Andalusien, blev han tvaer og ville ikke laengere betale for det dyre gilde, han havde handlet ind til i fodboldklubben.
Siden fik de fornuftige folk, der blev tilbage i klubben, styr på den synkende skude og lykkedes med at drive klubben som en forretning. Og til trods for, at finanserne nu også skulle stemme, så lykkedes det endda at levere ganske fine sportslige praestationer med både en ottende- og en niendeplads i henholdsvis 2016 og 2015. Men polemikken er genopstået i denne saeson. Dels på grund af den ustyrlige sheik, men også på grund af den nye strategi, der handler om første og fremmest ikke at køre en underskudsforretning. Og det har naturligvis kostet på spillerfronten.
Klubben solgte i sommer for 245 millioner kroner og handlede kun ind for 72. Og til trods for de mange afgange, der blandt andet talte krumtappen Camacho, der blev solgt til Wolfsburg og stortalentet Fornals, der røg til Villarreal, var optimismen stor, for holdet havde sluttet sidste saeson med et brag efter, at Míchel var blevet hentet ind på traenerposten oven på et par fusere i form af Juande Ramos og Romero. Nu ville man i et nyt europaeisk gruppespil. Men nøjagtigt som i den famøse Champions League-saeson ulmede uroen på direktionsgangene sideløbende med de fine resultater på grønsvaeren, og mens sportsdirektør Francesc Arnau og Míchel arbejdede på at styrke den sportslige del efter de mange tunge afskeder, gik klubejer Al Thani bag deres ryg. Uden deres samtykke fik han via sine mellemmaend argentineren Cecchine indlemmet i truppen. Men det, der fyldte for Míchel og Arnau, var at sikre sig en solid erstatning for Camacho på midtbanen. Den tidligere Real Madrid- og Manchester City-spiller Javi Garcia var et hedt emne, og han var selv i telefonisk kontakt med Míchel, som han yndede stor sympati for. Men så chokerede sheiken på ny.
“With my respect to the player Javi Garcia. It is not our target for Málaga CF. So please close this door,” skrev Abdullah Al Thani på Twitter. Real Betis tog Javi Garcia, mens Málaga indledte saesonen med miserable resultater i testkampene. Resultater, der skulle vise sig at vaere sigende for det nye holds niveau.
Mange troede, at Míchel stod for skud, da Málaga langt inde i saesonen stadig lå med ét point i bunden af tabellen, men i stedet blev det sportsdirektør Arnau, der fik sparket. Den tidligere målmand havde sagt ja til jobbet i 2015 efter, at den tidligere sportsdirektør Mario Husillos var blevet fyret af Al Thani samtidig med administrerende direktør Vicente Casado og dennes højre hånd Manuel Novo.
Den nye ledelse kom i stedet til at bestå af Al Thani selv, hans to sønner samt datter. Arnau fik dog kun 22 måneder som sportsdirektør, inden sheiken igen skrev en fyreseddel. Og så genansatte han såmaend argentineren Mario Husillos, som han selv havde fyret under to år forinden. Sheiken havde chokeret igen.