Ekstra Bladet - Tipsbladet

ET MAGISK MÅLMANDS-MÅL

ALBERTO BRIGNOLI

-

På den ene side vidste man godt, at det ikke kunne fortsaette. Oprykkerne fra Benevento havde tabt deres første 14 kampe i traek i Serie A, men flere gange havde debutanter­ne vaeret meget taet på at hente et point. De blev ramt af den nye videotekno­logi i 2. runde, de tabte 2-1 til Cagliari på et mål i det 94. minut, de tabte 2-1 til Sassuolo i det 93. minut, og selv om de blev nedspillet mod Atalanta, så skulle der kun en kontra til, for at de 0-1 i den 14. kamp var blevet til 1-1.

På den anden side ville det kraeve noget saerligt at komme ud af den voldsomme serie af nederlag. Praesident Oreste Vigorito snakkede om ondsindede kraefter i Italiens svar på heksenes by, og presset blev selvfølgel­ig også større og større, men i søndags lykkedes det så lige pludselig og stik imod alle odds.

For det var hjemme mod AC Milan, der godt nok har skuffet stort trods massive sommerinve­steringer, men som havde den nye cheftraene­r Gennaro Gattuso på sidelinjen for første gang med alt, hvad det indebar af store fagter og følelser, oprullede aermer og opknappet skjorte. Og igen så det skidt ud for oprykkerne, der dybt inde i overtiden stadig var bagud 2-1 trods 20 minutter med en mand i overtal uden at have fået sat nogen form for pres ind mod Gianluigi Donnarumma­s mål.

Men så fik Benevento et sidste frispark med mulighed for indlaeg. Alt tydede på, at det var kampens absolut sidste mulighed, men alligevel var cheftraene­r De Zerbi ikke meget for at målmand Alberto Brignoli gik med frem, hvilket han nu gjorde alligevel.

Den 26-årige Brignoli havde før skiftet til oprykkerne mest gjort sig bemaerket ved at spille så godt for Ternana i Serie B, at Juventus købte ham for 13 millioner kroner i februar 2015. Det var dog ikke for at slå Gianluigi Buffon af, det var et af de saedvanlig­e italienske indkøb, hvor det måske kan vise sig at vaere noget efter en tur i lejemåls-karruselle­n, som Brignoli da også røg på.

Først var han et halvt år tilbage i Ternana, før han fik en hel saeson hos Serie A-klubben Sampdoria, hvor han endda også fik debut i sidste runde med et 0-5 nederlag til sin ejerklub Juventus. Derefter fulgte en halv saeson hos spanske Leganes, hvor han var holdkammer­at med Alexander Szymanowsk­i, men hvor han kun fik en enkelt kamp og derfor kortede den aftalte lejetid af med et halvt år, som han så tilbragte i Serie B-klubben Perugia, der tabte playoff-semifinale­n til netop Benevento med samlet 2-1.

Men han må alligevel have gjort det godt nok, for da modstander­en endte som en sensatione­l oprykker, og deres gamle målmand Cragno røg tilbage til Cagliari efter endt lån, blev Brignoli lånt ud til sin femte klub siden skiftet til Juventus. Han startede dog igen på baenken, nu for slovenske Vid Belec som Benevento havde købt af deres anden playoff-modstander fra Carpi, men efter syv kampe i traek uden sejr fik Alberto Brignoli endelig chancen.

Om han tog den er vanskeligt at sige, for han tabte også syv kampe i traek og lukkede 16 mål ind mod Belec’ 18, men i det 95. minut af kampen mod Milan skrev målmanden alligevel historie, da han trodsede traenerens ordre og gik med frem.

Med sine 188 centimeter i højden ville han selvfølgel­ig vaere en trussel i luftspille­t, men han gik nu mest derop for at skabe lidt ravage. Men frisparket lå godt, så Brignoli lukkede øjnene og kastede sig gennem luften, snittede bolden helt perfekt og så eksplodere­de Stadio Ciro Vigorito, opkaldt efter praesident­ens afdøde lillebror.

For bolden sad så yderligt at Donnarumma ikke havde en chance, og denne gang var der ikke tid til endnu en kontrascor­ing mod oprykkerne, der dermed fik deres første point takket vaere den første målmandssc­oring i Serie A siden 2001.

”Det er svaert for mig at beskrive. Jeg gik bare op og håbede det bedste. Jeg er glad på tilhaenger­nes vegne, på mine medspiller­es og på praesident­ens. Det ville vaere egoistisk at snakke for meget om mig selv. Det mål var for alle. Jeg lukkede bare mine øjne og kastede mig frem, og jeg sprang mere som en målmand end som en angriber,” sagde Brignoli, efter han havde skrevet historie med et meget smukt mål. Og praesident Vigorito var mere end begejstret.

”Vi skal nok redde os. Bare skriv det. Heksene smiler til os nu (...) Der er sket noget, forbandels­en er brudt. Da vi scorede, sneede det i Napoli. Vinden er vendt.” (pyndten)

 ??  ?? Benevento-keeper Alberto Brignoli har svaert ved at forstå, hvad der lige er sket. Foto: Mario Taddeo/Ritzau Foto
Benevento-keeper Alberto Brignoli har svaert ved at forstå, hvad der lige er sket. Foto: Mario Taddeo/Ritzau Foto

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark