FODBOLD ER SJOVEST, NÅR MAN YDMYGER SIN MODSTANDER
Efterårets Profil, FC Nordsjaellands 22-årige Superliga-topscorer Emiliano Marcondes, bliver aldrig traet af at spille fodbold. Selv i et langt og begivenhedsrigt år, ville han gerne have spillet endnu flere kampe, han glaeder sig over kun at have en uges
Det en travl tid at vaere Emiliano Marcondes. Udover kampe og traening hiver medierne i 2017’s hotteste Superliga-spiller. I sidste uge lavede han større interview med Ekstra Bladet og Mediano, i denne uge DR Sporten og Eurosport har haft fat i ham, ligesom han i naeste uge skal optage med TV3 Sport-programmet Sat af. Dertil kommer kortere snakke med for eksempel tipsbladet.dk og bold.dk, og der var også nogle skolebørn, der ville tale med ham til et projekt. Alt den opmaerksomhed samtidig med, at han forbereder sig på sit vinterskifte til den engelske Championship-klub Brentford, som han lavede en aftale med allerede i juli måned. Han skal flytte i naeste uge. Og så har vi ikke engang naevnt julen.
Men sent onsdag eftermiddag finder Emiliano Marcondes alligevel tid til en snak med Tipsbladet i anledning af, at de 14 Superligatraenere har kåret ham til Efterårets Profil. Det er endnu en haeder i et bemaerkelsesvaerdigt 2017, hvor han har scoret 22 gange i Superligaen. Laver han to mål mod Hobro søndag, tangerer han Chris Hermansens Superligarekord fra 1998 på 24 mål i et kalenderår. Og hovedparten af scoringerne, 15 i 18 kampe, er faldet i efteråret, hvilket traenerne har lagt maerke til.
Tillykke med kåringen som Efterårets Profil. Hvad betyder det for dig at vinde titlen? ”Det er utroligt fedt. Det er jeg stolt og glad over, specielt når det er traenerne, der har stemt. Det er ekstra fedt, for det er hovederne på alle holdene.”
Er der nogle af de tidligere vindere, der har betydet noget for dig?
”Mohamed Zidan var en meget inspirerende spiller. Det var på grund af hans driblinger – han dansede naermest med bolden. Folk havde rigtigt svaert ved at tage bolden fra ham. Han var en, jeg kiggede meget på som lille dreng.”
Du slutter foran Christian Nørgaard, Pål Alexander Kirkevold, Alexander Sørloth og Mathias Jensen. Hvad taenker du om deres efterår?
””Nør” har gjort det godt i lang tid, ikke kun dette efterår. Han har udviklet sig rigtigt meget, og på U/21-samlingerne var han en af de bedste. Jeg tror, at han snart er fortid i Superligaen. Det burde han i hvert fald med det talent og med det spil.”
Du har slået scoringsrekorden i FC Nordsjaelland. Du har vaeret på Månedens Hold alle runder i efteråret. Du er blevet Månedens Spiller to gange. Du fører topscorerlisten. Du fører assistlisten. Kan det blive ved med at betyde noget, når man vinder noget nyt? ”Den seneste tid har godt nok vaeret vild, og jeg har da lagt maerke til, at jeg for eksempel har vaeret på Rundens Hold mange gange. Men det er ikke noget, jeg taenker på i det daglige. Der taenker jeg bare på at spille og traene godt. I forhold til tidligere er jeg mere målrettet og bedre til at komme videre, når jeg har gjort det godt. Jeg har sat barren højere dette efterår. Jeg har kunnet spille mere frit, fordi jeg ikke skal vaere i FC Nordsjaelland mere og ikke har haft noget at tabe. Jeg har egentlig bare spillet uden pres, og det har fungeret rigtigt godt.”
Hvordan har du det med individuelle titler i en holdsport?
”Det betyder selvfølgelig mest at vinde noget med holdet, men jeg synes, at individuelle priser er fede. Det giver selvtillid til den enkelte spiller. Det giver også sult, så man hele tiden vil blive bedre og ikke stille sig tilfreds med at have scoret et enkelt mål eller gjort det godt i én måned. Man vil hele tiden sigte efter at vinde endnu mere.”
Er der en af de ting, du har opnået i 2017, som betyder saerligt meget for dig? ”Rekorden som alltime topscorer i Nordsjaelland havde jeg ikke selv troet på. Der var langt op, og det var ikke en, jeg kiggede på i starten af efteråret – jeg skulle score 12 eller 13 mål for at slå den, og det er ikke ret tit, man gør det på et halvt år. Det var først, da jeg til sidst manglede ét mål, at folk kom fra ledelsen og fortalte det. Det var fedt, for jeg taenkte på den, da jeg kom til klubben som helt lille og så, hvem der havde scoret flest mål. Det var Bernburg med 32, og det var ikke vanvittigt højt, så jeg taenkte, at den kunne jeg da godt slå.”
Hvad var det i dig som 14-årig, der gjorde, at du kiggede på sådan en rekord, selv om den lå mange år ude i fremtiden?
”Jeg har altid lavet mange mål på ungdomshold, men jeg ved ikke, hvorfor, jeg satte mig i hovedet, at jeg gerne ville slå den. Jeg tror bare, at man gerne vil have sådan en rekord, når man er angriber.”
Hvorfor blev 2017 dit år?
”I 2016 var jeg ude halvanden måned på grund af mit knae. Jeg missede OL på grund af det. Det var i Brasilien, og min familie ville komme for at se mig. At jeg ikke kom med, slog mig ud, men efter et stykke tid taenkte jeg, at det ikke skulle stoppe mig helt, for der ville også vaere en karriere efterfølgende. Så blev jeg bare helt vild sulten efter at få spilminutter. Da jeg havde fået comeback, scorede jeg to mål mod Viborg, og det var vendepunktet. Jeg følte mig tilpas igen, og jeg fik selvtilliden tilbage.”
”Slutningen på 2016 gjorde, at det blev rigtigt spaendende at starte op i januar og køre videre på den gode afslutning, jeg havde haft. Efter min skade kom jeg tilbage med en helt anden energi og tro på, at nu var det min tid, og nu skulle jeg slå til for at komme videre. Jeg havde egentlig sat mig i hovedet, at jeg havde brug for at spille mod nogle andre hold og prøve noget nyt. Jeg taenkte, at nu skulle det vaere, og jeg begyndte at tage mere ansvar. For der var ikke så mange ledertyper tilbage på holdet, og det var der slet ikke, da vi i sommer solgte tre spillere. Jeg fik en større profilrolle, og det har jeg altid godt kunne lide at have.”
Hvilken kamp husker du saerligt tilbage på? ”Det var rigtigt fedt at score i overtiden i Horsens [til 2-2]. Holdet var slukket, og vi troede, vi havde tabt. Det var et vildt mål. Jeg tror altid på, at jeg kan score på hjørne, og jeg har scoret fem mål, tror jeg, i 2017 bare på hjørnespark. Men at score mod Horsens på hjørne, som er deres spidskompetence, det er helt urealistisk. Jeg klappede også lige Bo Henriksen på skulderen: ”Så scorede vi på hjørnespark mod jer.” ”Ja, det er en katastrofe,” svarede han. Så blev jeg ekstra glad.
”Også Silkeborg-kampen, hvor vi kom fra 0-2 og vandt 4-2, var god. Jeg scorede til 1-2 og lavede assist til 2-2 og 3-2. Jeg var meget med i at vinde kampen, og det var fedt at saette et stempel, så det vendte. Det var også rigtigt fedt endelig at vinde i Parken i søndags. Det har jeg drømt om i lang tid.” Det har også vaeret et langt år, hvor I skulle forsøge at komme med i mesterskabsslutspillet og derefter gå efter medaljer, så var der U/21-EM, og så var der et efterår, hvor du skulle blive en endnu større profil og tage over fra Maxsø, Lobotka og Ingvartsen. Hvor stressende har året vaeret?
”Ikke saerligt stressende. Jeg føler naesten, der har vaeret for få kampe. Efter hver kamp har jeg taenkt: ”Der er en uge til naeste kamp – hvorfor går der så lang tid?” Specielt når man har gjort det godt, vil man gerne bare køre videre og have en kamp igen om tre dage. Det er federe, når der er pokalkamp i midtugen, Superliga søndag og kamp igen onsdag – og det er også det, jeg skal over til. Det passer mig godt.”
Bliver fodbold nogensinde for meget for dig? ”Det tror jeg ikke. Mange af mine venner spørger mig, om jeg aldrig vågner om morgenen og ikke gider tage til traening. Men sådan har jeg aldrig haft det. Det har nok gjort forskellen i forhold til de af mine venner, der stoppede med at spille fodbold.”
Hvorfor blev det fodbold, du dedikerede dit liv til?
”Min far vaeret meget inspirerende. Han har sagt, at han egentlig helst så, jeg var blevet musiker, for han er selv musiker, men lige fra jeg blev født, var det bolde, jeg legede med. Og så kunne han også selv lide fodbold, så han var hurtig til at laegge instrumenterne vaek, så jeg ikke fik fat på dem. Han kunne godt se, at der var noget specielt ved, at jeg hele tiden ville spille, og derfor tog han mig mange gange ud i haven for at spille med mig. Når de i skolen spurgte, hvad jeg skulle vaere, sagde jeg altid fodboldspiller. Hvis det ikke holdt, aner jeg ikke, hvad jeg skulle vaere.”
Hvad har det betydet for din udvikling, at du aldrig bliver traet af fodbold?
”Det har betydet meget, at jeg aldrig bliver maet. Selv om jeg har skrevet under på en ny kontrakt, stiller jeg mig ikke tilfreds med at skulle videre om et halvt år. Jeg vil hele tiden blive bedre og optimere mig selv. Jeg vil se på de små detaljer og se, hvor jeg kan blive bedre. Heldigvis er jeg også i en klub, hvor man får fortalt, at man hele tiden kan blive bedre. Det er ikke nok, at det er okay. Det skal vaere godt; det skal vaere super. ”
Spiller du nogensinde for sjov med vennerne?
t ”Det gør jeg faktisk. Det kan vaere, når vi har fri, eller når jeg kommer hjem. Det skal helst vaere adskilt fra kampene, for dem vil jeg gerne vaere 100 procent klar til. Mange gange må jeg også sige, at jeg ikke kan, eller at jeg står på mål. For traening her er selvfølgelig det vigtigste, men jeg kan ikke sige nej til at hygge med vennerne.”
”Vi var 15 fodboldrenge i min klasse, så jeg har vaeret heldig at omgås folk, der også elsker fodbold. Jeg ser stadig seks-syv stykker, og jeg er tit sammen med dem på Vesterbro, hvor der er nogle fodboldbaner. Vi kan også finde på at spille basket. Om vinteren er det indendørs. I Hvidovre har vi tit spillet i vores skolehal. Vi ved stadig, hvordan vi kommer ind. Man skal vaere der, inden de lukker dørene, og så åbner man lige et vindue, så det står på klem. Når de så på et tidspunkt låser, kan man kravle ind.”
Bliver du en bedre spiller af det?
”Min teknik bliver bedre. Jeg har i hvert fald taenkt over det tidligere. Jeg er gode venner med nogle streetspillere, der har vist mig nogle kombinationer. Vi havde et par vintre, hvor vi var ovre i StreetMekka på Vesterbro, en indendørs asfaltbane. Jeg følte faktisk, at jeg tog noget af det med og lavede lidt flere tunneller, når vi spillede kant. Man kan ikke bruge det til så meget, men det er sjovt at have.”
Hvornår nyder du fodbold mest?
”Det gør jeg, når jeg scorer mål, og når vi er foran. Når man kan maerke, at modstanderne er helt faerdige, men man bliver ved med at spille, bliver ved med at køre på. Når man ydmyger sin modstander. Så er det ren dominans og ren leg. En kamp som mod Horsens, hvor man er foran 5-0 eller 6-0, er det bedste.”
Du har én kamp tilbage i FC Nordsjaellandtrøjen og én kamp tilbage på Farum Park. Hvordan er det?
”Jeg tror ikke rigtigt, det er gået op for mig endnu. Det er min sidste alting. I dag er det min sidste onsdag. I morgen er det min sidste torsdag. Det er vemodigt, og følelserne kommer op, når det hele er forbi, og jeg ikke er her mere. Jeg har haft en fantastisk tid her. Jeg vidste godt, at det skulle slutte på et tidspunkt, men det er gået hurtigt, fordi jeg har haft fokus på at spille.”
Hvad har FC Nordsjaelland betydet for mig? ”Jeg har fundet min balance, og de har virkelig opdraget mig meget – både som fodboldspiller og som menneske. De har udviklet mig til en person, der er klar på et udlandseventyr. De har laert mig, at det er op til en selv. Nok så mange kan hjaelpe en på vejen, men det handler om, at hvad man selv vil.”
Hvordan har du det med, at I søndag skal spille i en speciel Patrick Mtiliga-trøje – burde det ikke vaere en Marcondes-trøje? ”Hehe, det synes jeg ikke. Mtiliga stopper karrieren, og han har betydet utroligt meget for klubben og for mig. Han har taget mig under sine vinger og opdraget mig, siden jeg fik en albue til min første traening. Jeg var en farverig spiller, der snakkede og brokkede mig for meget. Han skulle lige saette mig på plads. Jeg lavede en ét-to uden om ham, og så skaermede han mig og gav mig en albue. Jeg skulle ikke tro, jeg var noget.”
Sidste år blev Thomas Delaney Efterårets Profil. Han fortalte, hvor hektisk en tid det var for ham, da han skulle kombinere kampe og traening med at forberede sin flytning til Bremen. Er du stresset over, at noget nyt skal starte?
”Lidt. Jeg kan nikke genkendende til, at han var stresset i denne periode. Der er mange ting, man skal tage højde for. Jeg skal have styr på lejligheden. Jeg skal have en bil. Kan min familie komme og holde jul med mig? Skal jeg tage hjem? Kan mine venner komme på besøg? Hvilke ting skal jeg have flyttet med over? Hvad skal jeg flytte med det samme, og hvad skal jeg vente på? Jeg har prøvet at ordne det først på ugen, og når der så er to dage til kamp, taenker jeg ikke så meget på det.”
Hvornår starter du i Brentford?
”Jeg starter traeningen den 19. december. Der er kamp den 22., den 26. og den 30., hvor jeg er på tribunen. Så er der kamp igen den 2. januar, hvor jeg kan vaere med, og så er der FA Cup mod Notts County den 6.”
Hvordan har du det med kun at få en uges ferie?
”Det er fedt. Jeg skal ikke gå for lang tid for mig selv, hvor jeg taenker over, hvordan det kommer til at gå. Jeg rider videre på bølgen. Jeg føler, jeg har traette ben, men de får en uges pause, og så er de klar igen.”
Nu har du nået en masse mål i 2017. Hvad er dit naeste mål?
”Mit første mål er at blive stamspiller på holdet. Jeg skal i startopstilingen og nå så mange kampe som muligt. Derefter har jeg ikke taenkt så meget over, hvad jeg gerne vil. Jeg har en ambition om engang at spille i Spanien. Landsholdet er mere en drøm. Jeg synes ikke, at man kan sige, man skal på landsholdet på et bestemt tidspunkt, for det er ikke op til mig selv at bestemme. Men hvis jeg bliver ved med at score så mange mål, mon ikke han så får øje på mig på et tidspunkt?”