Laudrups drømme

Brian Laudrup havde haft et bemaerkelsesvaerdigt 1992. Året var begyndt med, at han skulle kaempe sig tilbage efter en korsbåndsskade, men da den var kommet i orden, vendte han tilbage til landsholdet, blev europamester i Sverige og skrev kontrakt med Fiorentina. Og det gik godt i Italien. Efter 12 runder lå Laudrups nye klub på en delt tredjeplads i ligaen.

”Når vi allerede er så godt med nu, hvad kan det så ikke blive til?

Jeg håber, klubben vil have tålmodighed med dette hold, så man vil beholde spillerne, også selv om det skulle kikse med UEFA,” sagde den 23-årige dansker om muligheden for at spille sig ud i

Europa.

Han var den eneste Laudrup på landsholdet, men han håbede, at han igen ville få selskab af storebror Michael, selv om Barcelona-spilleren havde udtalt, at han ikke havde overskud til to hold og derfor valgte det, hvor man spillede hans form for fodbold.

”Jeg kan godt følge hans meninger om fodboldspillet, men på den anden side kan han med sin erfaring vaere med til at vende udviklingen. Det er ikke alle, der spiller den form for fodbold. De vil på et landshold, og de tager det som en aere at vaere med.”

”Michaels meningen accepterer jeg, men det ville glaede mig personligt, hvis han vendte tilbage (…) Michael skal dog ikke vende tilbage, fordi andre siger det. Han skal vende tilbage, hvis han stadig har ambitioner – som f.eks. at spille Danmark til VM i USA eller slutte med EM i 1996,” sagde Brian Laudrup, der selv havde sine kvaler med låst og defensiv fodbold, men som stadig kunne finde legen i spillet.

”Ja endnu, men jeg glaeder mig til at spille i 2. division eller på et lukket hold, hvor man ikke bliver jagtet af modspillere og ikke tvunget ind i et system. Men jeg er stadig ung, og legen driver det frem. Så laenge vi er unge og naive og tror på det positive og offensive, er det sjovt. Den dag man kun taenker på pengene, er det tid at stoppe,” sagde Brian Laudrup.

ANDRE POINTER FRA TIPSBLADET 11. DECEMBER 1992

• ”Hvor gammel er jeg nu? 34, naeh 25. Jeg vil tage syv år mere. Hvorfor? Fordi jeg vil spille laengere end Dino Zoff, Peter Shilton og Pat Jennings,” havde Bruce Grobbelaar udtalt i foråret 1992, men et halvt år senere forlod han Liverpool, da han var blevet reserve for unge David James. ”Jeg har efterhånden indset, at jeg ikke indgår i Liverpools fremtidsplaner,” udtalte han.

• U/20-VM skulle afvikles i Australien i marts 1993, og et par nye regler ville blive testet. Blandt andet ville man teste ”sudden death” i forlaenget spilletid, så kampen ville blive afgjort af det første mål i de to gange 15 minutter. ”Et andet forsøg i Australien bliver muligvis indspark i stedet for indkast. Det er senest foreslået af herrerne Pelé og Blatter i forbindelse med FIFA’s indendørs mesterskab i Kina,” oplyste Tipsbladet.

• Tipsbladet havde sendt sin journalistpraktikant, Silkeborg-spiller og europamester Morten Bruun, på Europa-turné. Han var i Tyskland, Schweiz og Italien for at tale med blandt andre norske Rune Bratseth, amerikanske Eric Wynalda og svenske Thomas Brolin, men han fik også lejlighed til at høre fra en dansker, han kendte ganske godt. Det viste sig nemlig, at landstraener Richard Møller Nielsen holdt foredrag i Bern, og det brugte Bruun en fridag på. ”Som medlem af EM-truppen havde jeg naturligvis hørt om Danmarks taktiske forholdsregler før, men det var alligevel ganske interessant at høre dem serveret i et helt andet forum uden en landskamps nervepirrende stress. At landstraenerens foredrag yderligere blev garneret med højdepunkter fra semifinalen, gjorde jo heller ikke underholdningen vaerre. Det er altså svaert at blive traet af at se Christofte score på det straffe...” skrev Bruun i en rejsedagbog. (Stan)