Ekstra Bladet - Tipsbladet

PAOLO GUERRERO

-

Født 1. januar 1984 i Lima, Peru

Den mest scorende peruviansk­e landsholds­spiller gennem tiderne, foran legenden Teofilo Cubillas, har aldrig spillet en kamp i den bedste raekke i sit hjemland. For som 18-årig blev Paolo Guerrero opdaget af Bayern München, og siden da har han spillet i Tyskland og i Brasilien for først Corinthian­s og nu Flamengo efter hjemkomste­n fra HSV.

Men selv om har vundet mesterskab­er med tre af de fire klubber, selv om han blev topscorer i både Copa America 2011 og 2015, og selv om han blev matchvinde­r i VM-finalen for klubhold for Corinthian­s mod Chelsea i 2012, er han mere kendt for sit temperamen­t, der har kostet ham flere karantaene­r. I 2008 fik han for eksempel seks spilledage­s karantaene for at overfalde dommeren i en landskamp mod Uruguay, mens han året efter fik fem dage for at kaste en vandflaske efter en HSV-tilhaenger, mens en alt for hård tackling på davaerende Stuttgart-keeper Sven Ulreich kostede otte dage.

Potentielt tungest af dem alle var dog den måned uden fodbold, han fik for en positiv doping-test for nylig. Den karantaene ramte nemlig i november, men Peru klarede sig alligevel gennem playoff-kampene mod New Zealand uden deres topscorer. Den endelig dom for den positive test falder først om et par uger, og i Peru frygter man det vaerste, for et VM uden manden med 32 mål i 86 landskampe vil gøre slutrunde-comebacket betydeligt svaerere.

 ??  ??

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark