MASSER AF SPILLETID I ET RINGE EFTERÅR
For Nicolai Boilesen personligt har efterårssaesonen vaeret god, for han har fået den spilletid, han forrige sommer vendte hjem for. For det hold, han spiller på, har det derimod vaeret et utilfredsstillende halvår, hvor resultaterne i Europa har vaeret g
Man nåede lige at taenke, at så; nu skete det igen for Nicolai Boilesen. Det var den afsluttende kamp i Europa Leagues gruppespil, hvor FC København hjemme i Parken skulle slå FC Sheriff fra Transnistrien for også at spille europaeisk fodbold til foråret. Da spillerne gik på banen, blev de fra tribunen mødt af hundredevis af papirark med teksten ”SEJR”; ark som efterfølgende blev krøllet sammen til små snebolde og kylet ned gennem decemberregnen. På banen var Nicolai Boilesen en af de spillere, der udstrålede det samme engagement. Inden kampstart signalerede han med armene, at nu begyndte de 90 minutter, og nu ville han have mere larm fra fansene. ”Vi gør det her sammen,” syntes han at sige. For selvfølgelig var Nicolai Boilesen i startopstillingen. Det har han vaeret gennem hele efteråret, enten på den venstre back-plads, som Ludwig Augustinsson i sommer efterlod, da han rejste til Bremen, eller som stopper eller højre back, hvor han isaer i begyndelsen af saesonen vikarierede med sin ro og evner som boldspiller. Godt et år efter ankomsten fra Ajax har Nicolai Boilesen fået den spilletid, han kom hjem efter.
Så derfor var det ildevarslende, da man efter bare syv minutters spil opdagede, at han lå skadet oppe ved Sheriffs felt efter et FCKfrispark i en god position. Indlaegget havde retning mod Boilesen, men lige inden, han skulle heade, fik han et skub i ryggen, så det endte med, at både bolden og Sheriff-keeper Zvonimir Mikulics naeve ramte han i hovedet. FCK’eren gik i graesset, og mens han fik behandling løb tankerne tilbage til skadeshistorien hos en af dansk fodbolds mest uheldige spillere. Først og fremmest de gentagne muskelproblemer, der ødelagde hele saesoner i Ajax, men også knaeskaden mod PSG i 2014 eller da Daniel Agger samme år smadrede en bold i hovedet på venstrebacken, så han fik hjernerystelse i en landskamp.
Så slemt gik det ikke denne gang. Nicolai Boilesen var groggy i et minuts tid, men der var ikke sket noget alvorligt, og da han havde sundet sig og fået vejret, var han klar til at spille videre. Han indtog igen sin plads i venstresiden; ikke som den klassiske FCK-back, der kommer i overlap og slår indlaeg, men som en spillende kant, der ofte søger afleveringen ind eller frem i banen. Og så var Boilesen en leder på en vigtig aften. Da Ziguy Badibanga efter 78 minutter kunne have reduceret til 1-2 på straffespark og bragt fornyet spaending ind i puljen, ramte han stolpen, hvorefter Michael Lüftner råbte af synderen og gav ham et skub i ryggen. Hurtigt
var Boilesen henne ved tjekken for at fortaelle ham, at han skulle holde sig vaek.
”Jeg sagde til ham, at det skulle han ikke gøre igen. For det første er det usportsligt. Michael havde en masse adrenalin i kroppen, men selvfølgelig var det ikke okay, at han skubbede til ham, der lige havde braendt et straffespark – også fordi jeg ikke ville have, han skulle få et gult kort, eller dommeren skulle dømme et eller andet latterligt. Så jeg huskede ham på, at han skulle tage det roligt, traekke vejret og fokusere på den naeste bold,” fortaeller Boilesen, da Tipsbladet traeffer ham dagen efter en af saesonens mest vellykkede kampe.
BEDSTE SAESON I TRE ÅR
For missionen lykkedes. Michael Lüftner holdt sig i skindet kampen ud, og FC København vandt 2-0 og gik videre til forårets kampe i Europa League. Og Nicolai Boilesen spillede alle 90 minutter, som han har gjort så mange gange dette efterår. I alt har han ved vinterpausen spillet 24 kampe for FC København i alle turneringer, og dermed er det allerede hans mest succesfulde saeson siden 2014-15. Dengang spillede han 30 gange for Ajax, karrierens travleste år, og holder han sig skadesfri til foråret, slår han nemt sin egen rekord.
”Det er superdejligt, og det er jeg glad for. Jeg har følt mig godt tilpas. Jeg er godt tilfreds med efteråret, hvad angår spilminutter. Det er derfor, jeg er fodboldspiller, det er for at spille kampe. Jo flere kampe man spiller, desto staerkere bliver man også. Kroppen føler sig bedre og bedre tilpas, og man restituerer bedre. Det er derfor, man taler om kampform. Man kan traene nok så meget, men hvis man ikke spiller kontinuerligt, er det ikke det samme,” siger Boilesen.
Der har vaeret forskraekkelser undervejs. I FC København troede man, at han braekkede brystbenet mod Hobro i slutningen af juli, men det viste sig kun at vaere trykket, så han var ude en uge i stedet for den spåede måned. Og mod Horsens i slutningen af oktober måtte han udgå i første halvleg på grund af en skade i baglåret, men selv om han frygtede, det ville koste resten af efteråret, helede skaden hurtigt, og han måtte kun undvaere tre kampe.
”Lige i den situation var jeg forbandet over, at det skete. Jeg synes, det gik godt, og jeg havde ikke nogen indikationer på andet. Men jeg kom ud i en sprint, hvor jeg kom til at tage et for langt traek samtidig med, at jeg skulle sparke bolden vaek. Det vrid, jeg lavede i kroppen, samtidig med, at jeg stod på det ene ben, blev for meget. Det kunne vaere sket for alle, men det skete for mig. Normalt tager det fire til seks uger, hvis man får en slem skade i baglåret. Det passer meget godt med, at det alligevel ville vaere juletid. Men heldigvis var det ikke så slemt, og så var der en landsholdspause, så jeg ikke missede for mange kampe,” siger Boilesen.
FC København har tabt fire ud af fem Superliga-kampe, som Nicolai Boilesen ikke har deltaget i – dog også tre, hvor han har vaeret med. Men på et nyt og meget internationalt FCK-hold er backen en af de spillere, der har taget ansvar som leder.
”Jeg kommer med en vis erfaring. Måske er jeg kun 25 år, men jeg har alligevel vaeret syv år i udlandet, og jeg har prøvet en del i medgang og modgang. Det kommer naturligt for mig. Man kan vaere en leder på mange forskellige måder, og man skal ikke påtage sig en rolle, som man ikke har. Så vil det bare fremstå falskt i min optik. Men selvfølgelig skal man tage ansvar, hvis man mener, man har noget, man kan laere fra sig. Så laenge det bliver autentisk, skal budskabet nok blive bedre. Jeg gør det på min måde, og jeg synes, jeg prøver at tage ansvar på og uden for banen.”
Nu er der vinterpause, og Nicolai Boilesen kan kigge tilbage på en halvsaeson, hvor han har spillet mange kampe og udviklet sin rolle på holdet. Men resultaterne har langt fra vaeret gode.
”Fysisk har jeg det egentlig godt. Mentalt har det vaeret hårdt, fordi det er gået, som det er gået. Vi havde haft et andet overskud, hvis vi lå nummer ét, og alt var gået perfekt.