NATIONALHELTEN ROMÁN TORRES
Man ved godt, at de latinamerikanske kommentatorer kan lide at give den fuld gas, når der bliver scoret et mål, men ham, der stod for daekningen af det afgørende VM-kvalifikationsopgør mellem Panama og Costa Rica, satte alligevel nye standarder, da kampuret ramte 87 minutter og 12 sekunder. Ikke faerre end 29 gange på meget kort tid lykkedes det ham at sige ”gol” – nogle kom som en hurtig salve af ord, andre var af den mere langtrukne slags, omend stemmen knaekkede af begejstring og følelser.
Men det var der nu heller ikke noget at sige til, for ingen havde regnet med, at Panama skulle til VM for første gang nogen sinde. Dertil var der simpelt hen for mange resultater, der skulle gå hjemmeholdets vej, og selv om meldingerne fra Trinidad & Tobago så småt begyndte at pege den rigtige vej, hvor skulle det mål, der gjorde 1-1 til 2-1 mod allerede kvalificerede men stadig vanskelige Costa Rica på Estadio Rommel Fernández så komme fra, mens tiden hurtigt løb ud?
Centerforsvarer Román Torres var ikke det mest oplagte bud, men det blev ham, der gjorde det, og han gjorde det med manér. En lang bold blev sparket frem, indskiftede Luis Tejeda snittede den videre, og så brugte den store Torres al sin kraft og hurtighed til at presse sig foran en forsvarer, time tilløbet perfekt og med et sjaeldent smukt og flyvende vristspark hamre den afgørende scoring ind bag Costa Ricas reservekeeper Patrick Pemberton, der havde fået chancen for Keylor Navas. Og så var det, at kommentatoren eksploderede i en imponerende serie af ”gol”.
”Jeg kiggede over mod baenken og ventede egentlig bare på, at de ville råbe ”hey Román, gå lidt laengere frem.” Men det øjeblik kom aldrig, så jeg gjorde det af mig selv. Jeg rykkede frem og stolede på, at min holdkammerat ville vinde den hovedstødsduel. Det gjorde han, bolden lå foran mine fødder, og jeg var i stand til at score det mål.”
”Det var ren lykke. Vi er så velsignede med det, der skete. Det er noget, vi har arbejdet for i mange år, og da det så skete, var det ren lykke og eufori. Det var et historisk øjeblik for vores land og for vores landshold,” sagde den 31-årige matchvinder, der med sine 188 centimeter og 83 kilo ikke virker som en letbenet angriber, men agerede både elegant og kontrolleret, da der skulle skrives historie i Panama City.
”Som 11-12 årig var jeg faktisk angriber, men da jeg så var blevet lidt aeldre, havde jeg en kammerat, der skulle til en stor samling med Panamas U/17-landshold. Han spurgte mig, om jeg ikke ville med, så vi gik derhen, og så sagde landstraeneren, at alle dem, der var angribere, skulle raekke armen i vejret. Der var rigtig mange, men så råbte de efter forsvarere, og dem var der ikke mange af, så jeg taenkte ”jeg kan spille forsvarer,” for der var ikke ret mange at konkurrere med. Fra da af var jeg forsvarer,” fortalte Torres om en afgørende eftermiddag, da han var 15 år og skulle konkurrere med et par hundrede drenge om de få pladser på ungdomslandsholdet.
OGSÅ EN HELT I SEATTLE
Det sagde han til Seattle Sounders’ hjemmeside, for selv om han nu er nationalhelt i Panama, arbejder han til daglig i MLSklubben i det nordvestlige USA, hvor han faktisk også har noget af en heltestatus – og ikke kun fordi han er en rigtig god forsvarer, som Sounders savnede, da han i slutningen af 2015 gik ned med en korsbåndsskade og var ude i ni måneder. Han kom nemlig tilbage i tide til, at Sounders kom med i slutspillet på det yderste mandat, og han var med til, at klubben klarede sig gennem playoff-kampene hele vejen frem til 2016-finalen mod Toronto.
Den kamp endte målløst og skulle dermed afgøres i straffespark, og forsvareren fra Panama var ikke i tvivl. Han var klar til at sparke straffespark, men det var manager Brian Schmetzer ikke sikker på var nogen saerlig god ide. Efter de første 10 spark var stillingen dog 4-4, så der skulle findes nye folk til de nervepirrende afslutninger fra pletten, og igen stod den store Román Torres klar. ”Okay,” sagde Schmetzer, og da Justin Morrow braendte for Toronto, kunne manden fra Panama afgøre det hele, hvilket han gjorde uden nerver med et løftet skud i midten af målet.
Så den gode Román Torres var ikke uvant med helterollen, men det afgørende mål mod Costa Rica var selvfølgelig stadig noget helt saerligt for forsvareren, der tidligere har vaeret i søgelyset fra davaerende Championship-klubber som Swansea, Blackpool og Nottingham Forest, men i stedet har spillet hovedparten af sin karriere i colombiansk fodbold før skiftet til Seattle for to-et-halvt år siden.
Og her havde han også naer skrevet sig endnu mere ind i historien, da Seattle i sidste uge igen var i finalen mod Toronto og dermed havde chancen for at blive det kun fjerde hold,
der kunne vinde MLS to år i traek. Det kiksede dog, Toronto vandt 2-0, så det var ikke alle gode gange tre for den store forsvarer, der nu også var mere end tilfreds med det mål, han scorede for Panama.
For det gav en sejr, det gav en VM-debut, det gav en national fridag, det gav målscoreren en hyldest-tur på en brandbil gennem byen, og det gav kaos i lufthavnen dagen efter, hvor folk hoppede og dansede med matchvinderen gennem lufthavnsterminalen.
”Det er et minde, der aldrig vil forsvinde for folk i Panama. Hvad der skete tirsdag aften er historisk for hele vores land. Román Torres scorede det mål, der sendte Panama til VM. Det vil aldrig blive slettet fra folks hukommelse,” sagde manden, der pludselig blev nationalhelt, da han scorede sit 10. mål for landsholdet i 106 landskampe.
For det var klart det vigtigste, og uanset hvordan det går, vil de landskampe, som Román Torres kommer til at spille til sommer, også vaere historiske. For det bliver de første VMkampe i Panamas historie, og selv om det vil overraske, hvis en lokal tv-kommentator igen skal gå amok i målrus, modstanderne i gruppen er trods alt England, Belgien og Tunesien, så vil den sene sejr over Costa Rica altid vaere der.