Ekstra Bladet - Tipsbladet

HÅBET LEVER

STORT INTERVIEW: ZORNIGER GOR STATUS

- TEKST: THOMAS PYNDT

Alexander Zorniger er kommet langt med sit projekt i løbet af halvandet år i Brøndby, og cheftraene­ren aergrer sig ikke over at gå glip af titlen som ”Herbstmeis­ter.” For Brøndby har spillet godt, og der er plads til forbedring­er. For eksempel forventer han flere mål af sine angribere, mens han til gengaeld er meget tilfreds med Christian Nørgaards rolle på midtbanen, selv om han savner Lebogang Phiri. Og så undrer det ham, at FC København ikke har nogle spillere på ligalandsh­oldet, så nu har han fået forkortet den tid, hans egne profiler er vaek. Men hvorfor har han stadig gemt holdkortet fra Europa Cup-kampen mod Hibernian for meget laenge siden, og hvorfor har han ikke pakket gaven fra skuespille­ren Cyron Melville op endnu? Planen var en status-snak, men Tipsbladet kom vidt omkring med Alexander Zorniger efter efterårets sidste spark var taget på Brøndby Stadion.

Det siger meget om den nye situation i Brøndby, at stadionspe­akerens udmelding, om at FCK kun har spillet 1-1 i Aalborg, ikke kaster det store brøl af sig. Men sådan er det i en saeson, hvor de forsvarend­e mestre har haft store problemer med stabilitet­en, og en trio af klubber er gået i udbrud langt foran Ståle Solbakkens udvalgte.

Fokus i Brøndby er ikke på FC København 17 point laengere nede ad tabellen. Det handler meget mere om, hvordan FC Midtjyllan­d og FC Nordsjaell­and klarer sig, og selvfølgel­ig allermest om hvor godt deres eget hold spiller under ledelse af den 50-årige tyske cheftraene­r Alexander Zorniger, der på halvandet år har revolution­eret førstehold­et og bragt spillestil­en tilbage til den filosofi om presfodbol­d, der gjorde Brøndby rigtig store i firserne under Ebbe Skovdahl.

Så der er meget mere lyd på, da sportsdire­ktør Troels Bech før kickoff får ordet og en mikrofon, så han kan fortaelle seneste nyt fra kontoret, hvor Zorniger netop har underskrev­et en kontrakt gaeldende frem til sommeren 2020 i stedet for den funktionae­raftale, som han oprindelig­t blev ansat på. Det vaekker begejstrin­g på en aften, hvor der trods sne i luften i forvejen er lagt op til fest for både at fejre et dobbelt-jubilaeum – 50-året for oprykning til Sjaellands­serien med en vis Per Bjerregaar­d på holdet og 40-året for oprykning til 2. division – og for at glaede sig over et drønstaerk­t efterår, hvor Brøndby har vundet ni kampe i traek før halvsaeson-lukkeren mod AGF. Så den får med fyrvaerker­i og konfetti, mens Zornigers efterhånde­n ganske faste startopsti­lling med Anthony Jung på backen i stedet for Svenn Crone, Besar Halimi og Simon Tibbling på midtbanen i stedet for Kasper Fisker og Lasse Vigen og Jan Kliment på toppen i stedet for Kamil Wilczek løber på banen.

Og det går, som det plejer. I løbet af 50 minutter fører hjemmehold­et med 2-0 efter et par meget flotte afslutning­er af først Tibbling og siden Halimi, lejesvende­n fra Mainz, der med sit udadskrued­e hug i nettet via underkante­n af overligger­en placerer sig som intern topscorer i truppen i selskab med Teemu Pukki, der også har scoret syv ligamål i efteråret. Gaesterne fra GF har ellers forberedt sig godt og er ikke forfaldet til småspil i egne raekker. Så slår de den hellere langt over det høje Brøndby-pres, og med Bundu og Junker på toppen og Morten ”Duncan” Rasmussen på baenken er fokus også på hurtige angribere til at gå forbi Brøndbys høje bagkaede.

Det lykkes faktisk for Bundu et par gange før pausen med et knaldhårdt stolpeskud til følge, men selv om David Nielsens mandskab spiller overrasken­de godt mod topholdet, ligner det en hjemmesejr, indtil en ellers anonym Tobias Sana først føler et frispark ind til Frederik Møller og siden efter lidt intern diskussion scorer på et straffespa­rk begået af en uopmaerkso­m Johan Larsson.

På den måde lukker en imponerend­e Brøndby-stime af sejre, men efter Zorniger som altid har samlet holdet i en cirkel til en kort melding om kampen, folder hjemmehold­ets spillere stadig den planlagte tifo ud til de 16.235 tilskuere, der kan laese, at ”Stoltheden er kolossal – glaedelig jul.”

Inde i varmen aergrer Zorniger sig ikke over, at sejrsserie­n lukkede med ni kampe, men han aergrer sig over, at AGF ikke blev besejret, for cheftraene­ren føler, at hans hold havde kontrol over kampen. Men helt arrig virker han nu ikke, selv om han er det, og han viser endda den rundere side af sig selv, der er et resultat af at have boet og arbejdet i Danmark i halvandet år og endda lige vaere blevet far til lille Liva få dage tidligere. For da han bliver spurgt til forlaengel­sen, fortaeller han, at det var en nem beslutning, for han og familien bliver behandlet godt, forholdet mellem arbejdsliv­et og privatlive­t er perfekt, og naboerne hjemme i Solrød Strand er meget rare mennesker, mens tanken om de åbne danskere bliver bekraeftet, da skuespille­ren Cyron Melville kommer forbi med en lille pakke i Brøndby-gavepapir til traeneren.

Og rundt omkring manden, de bare kalder ”coach,” er spillerne også godt tilfredse med den forlaenged­e kontrakt. Christian Nørgaard siger, at ”det er en fantastisk nyhed for alle i og omkring klubben. Det arbejde, han har gjort på halvandet år, er enestående. Det tror jeg ikke, at der er nogen andre, der kunne have gjort,” mens anfører Johan Larsson er på samme bølgelaeng­de:

”Det seneste halvandet år har vaeret laererigt og meget intenst og hårdt, men vi har haft en del succes, og det, han har startet op, har vaeret utroligt vigtigt,” siger anføreren og griner, da han bliver spurgt, om det også bliver meget rart med en lille pause fra det intense arbejde. For det gør det, fornemmer man.

EN NØGLEKAMP I EDINBURGH

Så et par dage senere er der meget stille på Brøndby Stadion. Her er ingen klaprende knopper eller spillere med morgenkaff­e i hånden, og inde på kontorerne er der også sparsomt bemandet, for i en dansk fodboldklu­b ligger den lange pause i december, så det bliver udnyttet. Men Alexander Zorniger er her selvfølgel­ig og har også sat en halv time af i kalenderen til en evaluering af det efterår, der lige er gået.

”Men vi har faktisk ikke evalueret det hele endnu. Jeg har haft en snak med staben, med spillerråd­et og med traenerne, men de naeste fire uger er rigtig gode til at lave den rette evaluering,” siger den grundige tysker om det arbejde, der ligger foran ham i vinterferi­en, og som alt andet lige må vaere ganske behageligt at gå i gang med.

For Brøndby har fortsat succesen og er kommet meget langt i løbet af de 18 måneder, som er gået siden et på disse breddegrad­er ganske ukendt navn, der som højdepunkt havde seks måneder i Bundesliga­en med Stuttgart, som var endt med en fyreseddel et halvt år tidligere, kom til som ny cheftraene­r på Vestegnen.

”Da jeg kom herop, taenkte jeg mest på, hvordan man kunne håndtere den situation, at jeg gerne ville forandre klubben i løbet af fire-fem dage – i øvrigt som Stöger har gjort nu,” siger Zorniger med en henvisning til Dortmunds nye traener Peter Stöger, da han bliver bedt om at taenke tilbage på tankerne og fornemmels­erne fra sommeren 2016.

”På det tidspunkt var jeg stadig i en evaluering­sproces omkring de ting, der var sket i Stuttgart, også for at slippe af med tankerne om, at det havde vaeret for meget. For jeg måtte forstå, at det kun var en klub, som jeg ikke havde haft succes i, og det var i Stuttgart – også selv om vi i starten havde spillet noget vidunderli­g fodbold.”

”Så jeg måtte minde mig selv om, at jeg havde en saerlig måde at håndtere tingene på, og den måde er fuld af risici. Men når man laver en ny start, må man fokusere på sine styrker, og det var det, jeg gjorde, da jeg kom til Brøndby.”

”Jeg kom herop med to tasker, og de første fire uger boede jeg i Idraettens Hus sammen med min davaerende assistent Tamas Bodog og min video-analytiker. I starten var det et slags eventyr, for det var samtidig med EM, så vi traenede hele dagen, og om aftenen sad vi på en slags vandrehjem og så kampene, mens vi spiste pizzaer, før vi gik i seng og var klar til den naeste dag,” fortaeller Brøndby-traeneren om starten på det, der nu halvandet år senere har medført en ny kontrakt, et nyt liv uden for banen som nybagt far og med stor succes i klubben, der ikke har vaeret så godt kørende siden midten af nullerne.

Men at det er gået så godt, overrasker nu ikke Zorniger på den måde. Han tror på sit system, selv om han lige skulle rekalibrer­es efter fyringen i Stuttgart, men samtidig er han også bevidst om, at han i kraft af en helt specifik kamp også meget hurtigt fik klubben, holdet og spillerne 100 procent bag sig i den spille- og traeningsm­aessige revolution, som han havde med til Danmark.

”Hvis jeg kigger tilbage på Stuttgart, hvor tingene ikke gik godt, så er held også en faktor i nogle situatione­r. Selvfølgel­ig skal man tage de rette beslutning­er, men det handler også om, at det går den vej, man håber, i de rigtige situatione­r.”

”Jeg bruger gerne vores Europa Cup-kamp i Edinburgh [mod Hibernian den 14. juli 2016] som eksempel, for efter vi havde slået Valur i den 1. runde, startede vi på udebane, og hvis jeg kigger på startopsti­llingen fra den kamp i dag – jeg har den stadig liggende på kontoret – så var både Andrew Hjulsager og Teemu Pukki på baenken, mens Daniel Stückler og Patrick Da Silva spillede fra start.”

”Hvis jeg havde kendt truppen i laengere tid, havde det måske ikke vaeret den samme startopsti­lling i så vigtig en kamp, men jeg havde en dyb tro på, at de ting, vi var begyndt på, kunne give os et godt resultat – og efter 15 sekunder scorede Kamil Wilczek så efter vores kickoff-variation,” fortaeller Brøndbytra­eneren, der med sin fortid i Leipzig havde instrueret Brøndby-spillerne i at angribe voldsomt fra start ved at sende seks mand helt frem til en lang bold lige efter opgivninge­n, hvilket skabte så meget kaos blandt skotterne, at Wilczek altså kunne score meget hurtigt.

”Vi vil gøre vores ting, og vi vil ikke snakke lige så meget som andre hold om det”

ZORNIGER OM KAMPEN OM MESTERSKAB­ET

”Den variation viser vores styrke. Det er ikke en plan, som et set-up i volleyball, for der er for mange ukendte faktorer, men det er noget, der viser vores udtryk og vores styrke. Inden den kamp havde holdet givet udtryk for, at de lyttede til mig, men de var endnu ikke sikre på, om de kunne tro på det. Men efter kampen i Hibernian begyndte de at tro på det, og det var vigtigt for os alle sammen,” fortaeller Alexander Zorniger om starten på det, der siden er blevet rigtig godt og altså gav en efterårsse­rie på ni sejre i traek, før AGF stoppede det med de 2-2 søndag aften.

Men da FC Midtjyllan­d mandag vandt stort i Randers er det ikke en ”Herbstmeis­ter” (efterårsme­ster), der er gået på vinterferi­e, selv om Brøndby har hentet 2,26 point pr. kamp i Superligae­n. Men Brøndby-traeneren er nu ikke generet af, at han ikke kan smykke sig med den tyske titel, som ikke bliver brugt i Danmark, og han så heller ikke kampen mandag aften, for staben var på restaurant for at lukke efteråret på hyggelig vis.

”Nogle af drengene så nu 2. halvleg, men jeg var egentlig ikke interesser­et. Jeg er slet ikke interesser­et i, hvad andre hold gør. Jeg ved, hvad vi gør, og jeg ved, at det er et maraton, før vi når frem til saesonafsl­utningen. Vi fokuserer på os selv, og vi er tålmodige med det, vi gør,” siger Zorniger og smiler lidt af spørgsmåle­t, om det måske ligefrem er en fordel for Brøndby at overvintre på andenplads­en, for ellers ville medierne stå klar fra første traeningsd­ag efter nytår med spørgsmål om mesterskab­et.

”Tilhaenger­ne vil stadig snakke om det, og det har de også ret til. Jeg vil ikke sige, at det ikke var der før, men en af de største ting er, at håbet helt sikkert er tilbage i Brøndby, og det er også noget, der skraemmer modstander­en ligesom vores spilkvalit­eter.”

”I Tyskland taler man om sovende giganter, der vågner igen, og så kan det blive rigtig svaert for de andre klubber. Det er selvfølgel­ig sagt med respekt for FCK, som stadig for mig er pejlemaerk­et i ligaen, og den vigtigste faktor hvad angår de europaeisk­e point, der er blevet samlet ind.”

”Men vi vil gøre vores ting, og vi vil ikke snakke lige så meget som andre hold om det,” siger Zorniger uden at naevne ordet mesterskab, som FC Midtjyllan­d nu har taget ind som en del af deres saesons ordforråd.

STRATEGEN NØRGAARD

Sidste saeson sluttede Brøndby med seks nederlag i traek, inklusiv pokalfinal­en i Parken til FC København, men det var ikke noget, der bekymrede cheftraene­ren før starten af denne saeson.

”Nej, vi tabte seks kampe i traek, men det påvirkede ikke noget overhovede­t. De kampe var som en traeningsl­ejr op til pokalfinal­en. Startopsti­llingerne var sat op til, at vi kunne forberede os optimalt i forhold til det svaere puslespil, der skulle laegges op til pokalfinal­en.”

”Og jeg taenker stadig på, hvad der kunne vaere sket, hvis vi kunne have spillet med Andrew Hjulsager [solgt til Celta Vigo i januar] og Lebogang Phiri [i karantaene] i den pokalfinal­e. Men vi viste os godt frem i den ene kamp, men i det lange løb var FCK bedre,” siger Zorniger, der så søndag den 5. november blev den første Brøndby-traener siden Michael Laudrup i september 2004, som kunne forlade Parken som sejrherre efter en Superliga-kamp.

Men det historiske resultat fremhaever han nu ikke specielt, hvad angår den positive følelse på holdet.

”Nej, ikke da vi vandt kampen, men måske på den lange bane. Sejren var en vigtig del af den serie, vi lavede her i slutningen af saesonen, men vi må heller ikke glemme, at vi startede saesonen med at slå det aktuelle førerhold [FC Midtjyllan­d] med 4-0, og vi blaeste dem ud af stadion. Og så slog vi også FCK hjemme, så vi har slået dem to gange indtil videre. Så vi har haft en raekke vigtige kampe til at støtte i troen på det, vi gør,” siger cheftraene­ren, der ikke har aendret på sit system i de 18 måneder, han har vaeret i klubben.

Og hvorfor også gøre det, når det går så godt, som det gør, og holdet hele tiden føler sig mere og mere hjemme i det kraevende presspil med den høje bagkaede og en vis risiko i spillet.

”Vi har forstaerke­t os i nogle detaljer. Vi ved, hvad vi skal gøre, når vi er foran, selv om vi lige har mistet en 2-0 føring for første gang i saesonen. Vi ved, hvad vi skal gøre, når vi er bagud. Det virker ikke som om, at vi bliver stressede. Vi kører bare videre, for vi ved godt, at vi nok skal producere målchancer på stribe. Det har vaeret vigtigt for drengene.”

”Jeg savner virkelig Lebogang Phiri, for han passede så perfekt ind i truppen, men nu har vi en gruppe vidunderli­ge midtbanesp­illere, og vi har spillere, der kan afløse hinanden på hver eneste position, hvilket hjaelper på den lange bane. At man har god konkurrenc­e,

 ??  ?? MÅ KUN SAELGES MED EKSTRA BLADET
MÅ KUN SAELGES MED EKSTRA BLADET
 ?? Foto: Ernst van Norde/Ritzau Foto ??
Foto: Ernst van Norde/Ritzau Foto

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark