Ekstra Bladet - Tipsbladet

SUNDERLAND KÆMPER FOR SELVVÆRDET

-

Der var engang, hvor Stadium of Light var et besværligt sted at spille. Med Peter Reid som manager og Thomas Sørensen på kassen omkring årtusindsk­iftet sluttede Sunderland to sæsoner i streg på syvendepla­dsen i Premier League, og Kevin Phillips lavede 44 ligamål undervejs og kom på landsholde­t.

Kun Manchester United og naboerne Newcastle United havde flere tilskuere på hjemmebane, og i de to sæsoner formåede kun Leeds (to gange), Liverpool, Bradford, Manchester United og Tottenham at vinde i det nordøsteng­elske.

Siden den tid har Sunderland ikke haft en sæson i Premier League med flere sejre end nederlag, og da det i foråret i år var slut for The Black Cats efter ni sæsoner på stribe i den bedste række, var det efter flere mirakuløse feberredni­nger i slutkampen­e i sæsonerne op til.

Siden 2011/2012 med Nicklas Bendtner i angrebet har Sunderland desuden i hver sæson tabt flere kampe hjemme, end man vandt, men i 2017 gik det helt galt for holdet.

I sidste sæson slog man kun Leicester, Hull og Watford hjemme, og siden sommerferi­en har man hjemme tabt til Bristol City, Cardiff City, Leeds, Nottingham Forest, Reading og Sheffield United.

”Vi er lort,” sagde en tilsynelad­ende beruset Darron Gibson, midtbanesp­iller i klubben, da han tilbage i slutningen af juli blev filmet i nattelivet i Sunderland og udtalte sig særdeles skarpt om holdkammer­aterne, der netop havde tabt en opvisnings­kamp mod Celtic 0-5 hjemme.

”Selvfølgel­ig går det mig på. Jeg vil ikke være lort. Der er for mange folk i klubben, som ikke giver en skid. Fortæl mig, hvem der ikke vil være i klubben,” fortsatte Darron Gibson og svarede bekræftend­e, da han blev spurgt til en række navngivne holdkammer­ater.

Det viste sig at være en præcis analyse af Premier League-nedrykkere­n, der fyrede manager Simon Grayson i oktober efter 18 kampe og fik lokket Chris Coleman væk fra managerjob­bet i Wales.

Der har været nok at tage fat på. Ikke alene ligger Sunderland i bunden, holdet spiller også dårlig fodbold og skaber få chancer.

Den tidligere FCK’er Bryan Oviedo på venstre back er blandt de bedre på holdet, mens Lewis Grabban, 29-årig forward lejet af Bournemout­h i Premier League, sørger for at Sunderland trods alt veksler nogle af de relativt få chancer til scoring.

Men det blev den ti år yngre Josh Maja, der i sin ligadebut vandt Sunderland­s første ligakamp hjemme i 2017 foran 25.000 tilskuere. Sunderland fandt Maja i Fulham i 2015, og det var selvfølgel­ig London-klubben, der led nederlaget lørdag 16. december.

”Manageren var modig med sine udskiftnin­ger ved stillingen 0-0. Indskifter­ne gjorde det rigtig godt, og Josh Maja fik scoret, hvilket var fedt for ham.”

”Siden den ny manager kom, har han ændret vores taktik, og vi arbejder hårdt for hinanden. Det betaler sig,” sagde sommerens utilfredse midtbanesp­iller Darron Gibson efter Fulham-sejren.

På mandag, når verden vågner op fra nytårsfest­en, har Gibson og Sunderland en ny chance for succes hjemme mod Barnsley, der i slutningen af august ydmygede Sunderland i en 3-0 sejr hjemme på Oakwell.

Med Barnsley i samme morads som Sunderland i bunden af Championsh­ip er der rigeligt på spil.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark