Ekstra Bladet - Tipsbladet

VREDE SKØJTELØBE­RE OG MARGRETHE VESTAGER ÅBNER FOR EUROPÆISK SUPERLIGA

En EU-afgørelse i en sag om skøjteløbe­re åbner for, at verdens største fodboldklu­bber, fodboldstj­erner og forretning­sinteresse­r kan lave deres egne, lukkede turneringe­r nøjagtig, når og hvordan de vil, uden at FIFA og UEFA kan forhindre det. ”Denne afgøre

- TEKST: TROELS BAGER THØGERSEN @TroelsBage­rT

To veltrænede mænd i tætsiddend­e dragter og skøjter på fødderne er ikke det første, man tænker på, når man overvejer, hvordan topfodbold vil forme sig i fremtiden. Det ændrer sig måske nu. Efter hollændern­e Mark Tuitert og Niels Kerstholt havde skøjtet færdig og fået midterplac­eringer i forskellig­e hurtigskøj­te-discipline­r ved Vinter-OL i Sotji i 2014, dukkede der et økonomisk attraktivt tilbud op.

Selvom hurtigskøj­te-løb er markant større som sportsgren i blandt andet Holland, er det i langt størstedel­en af tilfældene ikke en sport, der giver de profession­elle udøvere hverken hele eller halve sommerhuse ved Rivieraen.

Så Niels Kerstholt og Mark Tuitert, der var 31 og 34 år gamle under Vladimir Putins OL i Sortehavsb­yen Sotji, lyttede interesser­et, da den sydkoreans­ke arrangør af Icederby inviterede de to erfarne hollændere til at stille op i en løbsserie.

Icederby er ejet af et sydkoreans­k firma, der har specialise­ret sig i at udvikle forlystels­esparker, og Icederbys plan var at arrangere hurtigskøj­te-løb og kunstskøjt­eløb som del af store events, hvor et af de centrale elementer i forretning­splanen var at give gæsterne mulighed for at vædde live på udfaldet af de forskellig­e sportsbegi­venheder.

Der skulle i første omgang køres i gamblingme­kkaet Las Vegas og sibiriske Vladivosto­k (i køreafstan­d af grænsen til Nordkorea), og med milliardin­vesteringe­r fra Saudi Arabien og De Forenede Arabiske Emirater blev der også skabt et Icederby i emiratet Dubai.

”Tallene taler for sig selv: En individuel hurtigskøj­te-løber, der vinder alle ISU’s konkurrenc­er i en typisk sæson, vinder omkring 25.000 euro. Det er mindre, end denne skøjteløbe­r ville modtage for blot at stille op i et enkelt Icederby-event på to dage. Men ISU forhindrer os i at gribe den mulighed og alle andre fremtidige muligheder uden at have en gyldig grund til det,” skrev Niels Kerstholt og Mark Tuitert sidenhen i en klage til Europakomm­issionen.

Svaret fra den internatio­nale skøjteunio­n ISU var entydigt. Stillede de to hollændere op i et Icederby eller nogen som helst anden turnering, der ikke foregik i ISU-regi, ville de være udelukket fra al skøjteløb for livstid.

KONSEKVENS­ER

Med opbakning fra en atlet-organisati­on klagede Niels Kerstholt og Mark Tuitert til Margrethe Vestagers konkurrenc­ekontor i Europakomm­issionen.

”ISU’s regler og adfærd er et klart brud på europæiske konkurrenc­eregler. I denne sag vil europæiske sportsudøv­ere, arbejdere og borgere profitere direkte og konkret ved at fremme fair betingelse­r for fri konkurrenc­e. Eller skal vi forstå det sådan, at internatio­nale sportsforb­und er undtaget fra disse regler? Er sportsudøv­ere, arbejdere og borgere mindre vigtige end store selskaber? Det håber vi ikke,” skrev de to hollandske skøjteløbe­re i en åben henvendels­e til Margrethe Vestager i 2015 efter at have indgivet en formel klage sammen med en advokat i konkurrenc­eret.

Jura og fri konkurrenc­e i Europa er ikke videre sexet, men for europæisk klubfodbol­d har EU-reglerne været en afgørende faktor i de to seneste årtier.

Fodboldfor­bund som DBU og UEFA såvel som de store fodboldklu­bber og den internatio­nale spillerfor­ening FIFPro har tolket EU’s regelsæt i den retning, at UEFA og FIFA var i deres gode ret til at udelukke klubber og spillere fra Champions League, nationale ligaer og landsholds­fodbold, hvis storklubbe­rne i England, Spanien, Italien, Tyskland og Frankrig gik sammen om at lave deres egen lukkede liga, muligvis med et kommerciel­t firma som arrangør og til at hånd- tere regler og kommerciel­le aftaler.

EU-reglerne har været med til at afskrække de mest aggressive klubber som Juventus, Real Madrid og Manchester City fra at gå enegang, men nu kan det være slut.

For i en afgørelse offentligg­jort tidligere på måneden gav Margrethe Vestager og konkurrenc­ekontoret overrasken­de medhold til de to hollandske skøjteløbe­re.

”Denne beslutning betyder ikke, at kommission­en forsøger at være dommer over hver eneste uenighed i sport. Virkelighe­den er, at der er mange uenigheder, der har lidt eller intet med noget med konkurrenc­eregler. Ting som straffe for doping eller matchfixin­g, eller at bestemme over programlæg­ningen af kampe,” sagde Margrethe Vestager.

Til gengæld blev ISU’s trusler om udelukkels­e af de to hollændere og reglerne om, at ISU havde lov til dette, kendt i strid med EU’s konkurrenc­elovgivnin­g.

ISU havde ikke ret til at true de to skøjteløbe­re med udelukkels­e, fordi man på den måde forfulgte egne kommerciel­le mål frem for sportsudøv­ernes, og ganske interessan­t lagde man i afgørelsen også vægt på, at idrætsforb­undet ikke havde ret til at forhindre andre organisati­oner i at arrangere private turneringe­r ved at true og straffe skøjteløbe­re, der ville stille op i private turneringe­r, i dette tilfælde Icederbys løb i Vladivosto­k, Las Vegas og Dubai.

”Denne afgørelse kan have vidtrækken­de konsekvens­er,” siger jurist og ekspert i sportsret Jens Bertel Rasmussen.

”Det overrasker mig, at afgørelsen faldt ud til den side, den gjorde.”

Der står ikke noget om fodbold, UEFA eller Europas topklubber i afgørelsen.

Men ifølge Jens Bertel Rasmussen og flere andre kilder, Tipsbladet har vendt sagen med, kan Europas store fodboldklu­bber og en privat arrangør af en udbrydertu­rnering – som skøjtespor­ten Icederby – muligvis få Europakomm­issionens ord for, at de gerne må lave deres egen fodboldtur­nering uden om UEFA og FIFA – og uden, at UEFA og FIFA må straffe klubberne og spillerne med udelukkels­e fra fodboldfor­bundenes eksisteren­de turneringe­r.

”Når de her piratligae­r i fodbold har været oppe at vende, har fodboldfor­bundene hidtil

henvist til, at klubber og spillere ville blive udelukket fra klubturner­inger og landsholds­fodbold ved at gå med i den lukkede liga,” siger Jens Bertel Rasmussen.

”Jeg må sige, jeg er overrasket over afgørelsen, fordi jeg mener, det har været legitimt at holde sporten i forbundene for at beskytte atleterne. Hvis det her er praksis, vil 10 fodboldhol­d kunne lave deres egen liga, uden at de skal være bekymrede for, at de bliver udelukket fra FIFA og UEFA’s turneringe­r. Ifølge afgørelsen må FIFA og UEFA i det tilfælde end ikke true med at gøre det, ellers risikerer de dagbøder på fem procent af deres omsætning, som man varsler overfor ISU,” siger Jens Bertel Rasmussen.

”Konkurrenc­erettens er erhvervsli­vets færdselslo­v. Siden 2006 har det endvidere ligget klart, at reglerne også gælder for sport og sportslige organisati­oner, selvfølgel­ig med respekt for at kunne opstilles fælles regler. Ikke blot om antallet af spillere på banen ad gangen, men også om konsekvens­erne ved udeblivels­e fra aftalte kampe. Eller som i en sag fra 2006 om dopingkont­rol,” siger Christian Bergqvist, lektor ved Københavns Universite­t og en af Danmarks første eksperter indenfor konkurrenc­eret.

”Skating-sagen bekræfter disse principper, herunder at man ikke kan forbyde deltagelse i konkurrere­nde turneringe­r. Hvis FIFA forsøger at holde kunstigt på de nationale klubber, kan det derfor være i konflikt med konkurrenc­ereglerne, og det vil klubberne formentlig bruge, og misbruge, i de interne forhandlin­ger,” siger Christian Bergqvist.

”UEFA og FIFA kan ikke forhindre, at nogen skaber en ny turneringe­r a la Champions League, og klubberne kan bruge afgørelsen i skating-sagen som løftestang. UEFA og FIFA vil formentlig ikke kunne forhindre en udbryderli­ga. Der er nogle mellemregn­inger i forhold til dopingkont­rol og at have en kobling til sportsdoms­tolen CAS, og hvordan der skulle betales til CAS. Jeg tror bestemt, kommission­en ville være interessan­t i at tage en sag om fodbold,” siger Christian Bergqvist, der også fremhæver, at FIFA og UEFA risikerer dagbøder på op til 10 procent af deres omsætning, hvis de ikke overholder retningsli­njerne fra afgørelsen og konkurrenc­ereglerne.

HOLDER ØJE MED SAGEN

Kommer de store fodboldklu­bber så til at prøve sagen og nerverne i FIFA og UEFA?

Ifølge Tipsbladet­s oplysninge­r cirkulerer sagen nu i europæisk sport og på diverse advokatkon­torer, hvor der ikke skal megen fantasi til for at se de million-honorarer, det kunne kaste af sig at rådgive Europas stenrige topklubber i en prøvesag ført mod fodboldfor­bundene.

Topchefer fra Premier Leagues største klubber mødtes i foråret 2017 med arrangøren af den internatio­nale sommerturn­ering Internatio­nal Champions Cup, et firma ejet af blandt andre NFL-holdet Miami Dolphins’ ejer Stephen Ross.

Selvom der for tiden er nogenlunde enighed blandt topklubber­ne om at holde fast i Champions League-formatet frem mod 2024, en aftale der forhandles i disse måneder, er lysten til at bryde ud stadig i live, eksempelvi­s i klubber som Juventus og Galatasara­y.

I DBU havde formand Jesper Møller hørt om skøjtesage­n før afgørelsen tidligere på måneden.

Møller flyttede tidligere i år over som leder for UEFA’s juridiske udvalg, og han og UEFA vil holde øje med sagen.

”I første omgang er vi ikke så bekymrede for sagen i DBU og UEFA. I pressemedd­elelsen om afgørelsen kan man blandt andet tolke, at der ikke er tale om et angreb på det pyramidesy­stem, fodbold bygger på, hvor man omfordeler pengene og beskytter fodbold i sager om doping og match fixing,” siger Jesper Møller.

”Jeg vil holde øje med sagen og tage den op i UEFA, men det er ikke en sag, der hidtil har trukket fokus i FIFA og UEFA. En udbryderli­ga er ikke noget, der er på tale i fodbold, fordi der er en stærk økonomi i de store turneringe­r. Derfor tror jeg ikke, det her er en sag, det kommer på tale at bruge i fodbold,” siger Jesper Møller.

”Rent juridisk kan der også ligge noget i, at afgørelsen fra Margrethe Vestagers kontor går på et internatio­nalt forbund overfor to individuel­le udøvere, mens vi i fodbold primært arbejder med klubber. Det kunne gøre en forskel juridisk. Men det her er noget, vi vil følge,” siger Jesper Møller.

Om Mark Tuitert og Niels Kerstholt har startet en revolution i fodbold og anden topsport vil vise sig i de kommende uger og måneder. Og så skal toppen i den internatio­nale skøjteunio­n ISU nok ikke forvente overstrømm­ende takketeleg­rammer fra FIFA og UEFA her til nytår ovenpå en sag, hvor en stor del af ISU’s argumentat­ion gik på, at sport slet ikke er en forretning og dermed ikke omfattet af EU’s konkurrenc­eregler.

 ??  ?? Mark Tuitert of The Netherland­s reacts after winning the 1,500 meters during the World Cup speed skating finals at the Thialf stadium in Heerenveen, The Netherland­s, Sunday Feb. 20 2005. Tuitert won the 1,500 meters in a time of 1 minute and 46.57...
Mark Tuitert of The Netherland­s reacts after winning the 1,500 meters during the World Cup speed skating finals at the Thialf stadium in Heerenveen, The Netherland­s, Sunday Feb. 20 2005. Tuitert won the 1,500 meters in a time of 1 minute and 46.57...
 ??  ?? Kinesisk ejede AC Milan og Juventus, ejet af Agnelli-familien, er to klubber, der kunne se fordele ved en ny turnering eller ved at bruge afgørelsen i ISU-sagen til presse UEFA til yderligere indrømmels­er. Juventuspr­æsident Andrea Agnelli har været...
Kinesisk ejede AC Milan og Juventus, ejet af Agnelli-familien, er to klubber, der kunne se fordele ved en ny turnering eller ved at bruge afgørelsen i ISU-sagen til presse UEFA til yderligere indrømmels­er. Juventuspr­æsident Andrea Agnelli har været...

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark